Bloom
NuevoTankefrø: Olie – Niels Hemmingsen Schovsbo, Karl Emil Rosenbæk Reetz & Luke Patey
- Episodios
- 100
- Se publica
- cada semana
- Último episodio
- 12 Nov 2026
Sobre el podcast
På Bloom gør vor tids skarpeste forskere, filosoffer og kunstnere os klogere på universet, verden og os selv. Få nye perspektiver på naturen og videnskaberne. Læs mere på www.bloom.ooo.
Episodios 100
Tankefrø: Olie – Niels Hemmingsen Schovsbo, Karl Emil Rosenbæk Reetz & Luke Patey
Mennesket er blevet et fossilvæsen. Siden den første industrielle udvinding af olie fandt sted i midten af 1800-tallet, har den sorte væske sivet ind i vores liv og hverdag – fra benzinen i vores biler til …
Notas del episodio
Mennesket er blevet et fossilvæsen. Siden den første industrielle udvinding af olie fandt sted i midten af 1800-tallet, har den sorte væske sivet ind i vores liv og hverdag – fra benzinen i vores biler til tøjet på vores kroppe og mikroplastikken overalt i vores omgivelser. Dette Tankefrø byder på tre perspektiver på olien. Geolog Niels Hemmingsen Schovsbo kaster lys over, hvad olie i grunden er, og hvordan det blev dannet af døde planter og dyr i den dybeste undergrund for millioner af år siden. Litteraturforsker Karl Emil Rosenbæk Reetz følger oliens vej ind i litteraturen og guider til den såkaldte nordiske petrofiktion. Han undersøger, hvordan olien påvirker vores kulturelle forestillinger om energiforbrug, individualisme og bevægelsesfrihed på en presset planet. Seniorforsker ved DIIS Luke Patey fortæller om oliekriser, oliekrige og oliens enorme betydning for vores verdensorden – og vores hverdagsliv. For hvordan fortsætter olien med at forme vores økonomiske og geopolitiske virkelighed den dag i dag?100.000 års madvaner – Eske Willerslev & Claus Meyer
Den største livsstilsændring i menneskehedens historie skete, da vi tæmmede dyrene og begyndte at dyrke jorden. Indtil da havde vi overlevet på en alsidig kost af kød, planter, rødder og bær. Siden vi opfandt …
Notas del episodio
Den største livsstilsændring i menneskehedens historie skete, da vi tæmmede dyrene og begyndte at dyrke jorden. Indtil da havde vi overlevet på en alsidig kost af kød, planter, rødder og bær. Siden vi opfandt landbruget for 10.000-12.000 år siden, har vi forædlet en udvalgt skare af afgrøder og effektiviseret landbruget så meget, at diversiteten i vores kost er på et skræmmende lavt niveau. Dalende biodiversitet og klimaforandringer truer vores fødevaresikkerhed – og skal vores fødevaresystem undgå at knække over, er der brug for nye, klimarobuste afgrøder. DNA-forsker Eske Willerslev går forrest i kampen for at finde ud af, hvad vi skal dyrke. Ved at analysere gammelt miljø-DNA fra planter, mikrober og hele økosystemer afdækker han, hvordan klimaforandringer har påvirket fortidens afgrøder. Han er på jagt efter naturens egne løsninger – i håbet om at finde glemte egenskaber, vi har avlet væk, og som vi kan fremdyrke igen. Det er banebrydende forskning, som kan bruges til at vejlede moderne forædling af robuste afgrøder som byg, hvede og ris – viden, som måske kan være med til at designe fremtidens bæredygtige fødevaresystemer. Willerslev mødes i denne samtale med kok og madentrepenør Claus Meyer til en samtale om, hvad vi skal spise – og hvordan det kunne smage. Meyer har i mere end tre årtier arbejdet hårdt for at udbrede viden om det nordiske køkkens glemte råvarer. Spørger man ham, bliver vi nødt til at genfinde kærligheden til glemte kornsorter og bælgfrugter fra fortiden, som rummer et tårnhøjt og diverst gastronomisk potentiale. For hvordan skaber vi en bæredygtig fremtid for vores fødevaresystemer – uden at miste den gode smag? Antropolog og ekspert i regenerativt landbrug Sofie Isager Ahl styrer ordet – og ser, om der er grobund for en ny kulinarisk alliance.The Science of Imagination – Adam Zeman
Luk øjnene. Kan du se din kærestes ansigt for dit indre blik? En smuk solopgang? Eller facaden på den lokale Netto? I 2015 stødte neurologen Adam Zeman på det fænomen, at for op mod 5 % af os sker der ikke …
Notas del episodio
Luk øjnene. Kan du se din kærestes ansigt for dit indre blik? En smuk solopgang? Eller facaden på den lokale Netto? I 2015 stødte neurologen Adam Zeman på det fænomen, at for op mod 5 % af os sker der ikke noget. De kan ikke fremkalde billeder for deres indre blik. "Aphantasia" døbte Zeman fænomenet og kastede sig ud i en stor, videnskabelig undersøgelse af menneskets visuelle fantasi. Til sin forbløffelse fandt han ud af, hvor enormt varieret den menneskelige forestillingsevne er. Aphantasia kan være en udfordring, men også et kreativt benspænd: For Ed Catmull, der grundlagde Pixar, og animatoren Glen Keane, der tegnede Disneys lille havfrue, sker magien først, når pennen møder papiret. I den modsatte ende af spektret er der nogle af os, der har en mere end almindeligt levende fantasi. Så levende, at billederne for det indre blik er lige så klare og tydelige, at de er svære at skelne fra virkeligheden. Det fænomen har Zeman døbt 'hyperfantasi'. Med sin forskning giver Zeman en tour de force i, hvad fantasi i grunden er for en mærkværdig evne. Fantasien gør os i stand til at løsrive os fra vores her og nu. Vi kan forestille os alt fra ting, der ikke er til stede, og hændelser i fortiden til helt andre verdener. Og selvom det visuelle aspekt ofte er dominerende, er de andre sanser også væsentlige for vores fantasiliv. Snarere end en form for virkelighedsflugt er fantasien en afgørende del af hjernens grundindstilling. "Neurovidenskaben afslører, at vores hjerner er levende instrumenter, der resonerer med verden omkring os på bemærkelsesværdigt ens måder, om så vi observerer, husker, forestiller os eller handler." Når vi fantaserer, reagerer vores hjerner, som om det er virkeligt. Vores indre forestillinger fremkalder aktivitet i de samme områder af hjernen som konkrete sanseindtryk – blot med en anden, ekko-agtig intensitet. Dyk med ned i videnskaben bag vores vilde forestillingskraft – og få svar på, hvor rigt et indre liv du har.Hvalens værdi og flodens ret – Mette Termansen & Søren Stig Andersen
13 millioner kroner. Så meget er en hval værd. Beløbet har Den Internationale Valutafond regnet sig frem til ud fra, hvad hvaler opfanger af CO2 og indbringer økoturismebranchen. Men tallet afspejler ikke den …
Notas del episodio
13 millioner kroner. Så meget er en hval værd. Beløbet har Den Internationale Valutafond regnet sig frem til ud fra, hvad hvaler opfanger af CO2 og indbringer økoturismebranchen. Men tallet afspejler ikke den værdi, hvaler har i sig selv, og den betydning, de har for havenes økosystemer. Hvordan kan markedets logikker overhovedet bruges til at passe på planeten? Og er juridiske rettigheder bedre til at sikre naturen? I størstedelen af verden har dyr og natur ingen stemme i hverken retssale eller regneark. Den globale biodiversitet lider under et økonomisk system, der sætter vækst, forbrug og kortsigtet profit højest – mens dyr, planter og levesteder ikke kan forsvare sig selv mod de uretfærdigheder, de udsættes for. Derfor arbejder milj��konomer og økologiske økonomer verden over på at etablere nye måder at anerkende naturværdier, og den globale 'Rights of Nature'-bevægelse kæmper for at give og sikre rettigheder til dyr, planter og levesteder. I New Zealand har man givet bjerget Taranaki samme juridiske status som en person. Mens vi herhjemme slås med ulvebeskyttelse i Vestjylland og dyrevelfærden i de danske svinestalde, har højesteret i Ecuador afgjort, at forurening har krænket Machángara-flodens rettigheder. Jurist Søren Stig Andersen og milj��konom og IPBES-ekspert Mette Termansen udforsker i denne samtale, hvordan vi bliver bedre til at sikre hensynet til naturen og biodiversiteten i vores økonomiske og juridiske systemer. For er penge eller paragraffer bedst til at passe på naturen? Og skal vi gøre det for vores egen skyld – eller for naturens?Smagen af... Ammassak – Aviaja Lyberth Hauptmann & Ole G. Mouritsen
Den lille loddefisk ammassak kaldes også 'livets fisk' i Grønland. Ammassakken er en biologisk nøgleart i det arktiske marine økosystem. Sammen med kød fra sæler, rensdyr og havfugle har den været en vigtig del …
Notas del episodio
Den lille loddefisk ammassak kaldes også 'livets fisk' i Grønland. Ammassakken er en biologisk nøgleart i det arktiske marine økosystem. Sammen med kød fra sæler, rensdyr og havfugle har den været en vigtig del af den grønlandske kost i århundreder. Men hvordan hænger denne kødtunge kost lige sammen med nutidens dominerende kostråd, der understreger en plantebaseret kost som bedre for krop såvel som miljø? Mikrobiolog Aviaja Lyberth Hauptmann har forsket i ammassakkens betydning for grønlandsk madkultur og er fortaler for en kostrevolution, der gør op med grønlændernes brug af importeret mad. Spørger man hende, findes der ikke sådan noget som universelle kostråd. Ligesom kulturer er forskellige, så er maver og mikrobiomer det også – og hver kultur fortjener sin egen lokale kostpyramide. Alligevel anbefaler de grønlandske myndigheder stadig mælk som kilde til calcium, selvom langt de fleste inuitter er laktose-intolerante – og selvom ammassak indeholder cirka 10 gange mere calcium end mælk. Til Smagen af... Ammassak diskuterer Aviaja Lyberth Hauptmann og gastrofysiker Ole G. Mouritsen, hvad ammassakken kan lære os og vores maver om grønlandsk – og dansk – madkultur.Oprindelig grønlandsk viden – Aviaja Lyberth Hauptmann, Rithma Kreie Engelbreth Larsen, Vivi Vold & Asta Kongsted
'Sila' er grønlandsk for vejret udenfor og vejret indeni – et ord, der kan betyde både klima, ånd og bevidsthed. Begrebet er centralt for de oprindelige grønlandske folks natursyn, der anser naturen for at være …
Notas del episodio
'Sila' er grønlandsk for vejret udenfor og vejret indeni – et ord, der kan betyde både klima, ånd og bevidsthed. Begrebet er centralt for de oprindelige grønlandske folks natursyn, der anser naturen for at være et samlet hele, hvor alle dele påvirker hinanden. Og så er det udtryk for en viden, der er lokal og formet af århundreders dybe erfaringer. For hvilken viden ligger der i inuitternes levevis, kulturelle praksisser og fortællinger – i hvalfangst, igloer og myter? Vestlig videnskab har traditionelt haft svært ved at finde ud af, hvad den skal stille op med oprindelige folks viden. Men måske er en anden videnskab mulig – som faktisk får vidensformerne til at tale sammen. Ny forskning forsøger at bygge bro og forene oprindelig viden med det akademiske. På den nye grønlandske biologiuddannelse SILA har man valgt discipliner som kemi, genetik og statistik fra til fordel for fag, der tager udgangspunkt i de arktiske naturfænomener – såsom rensdyr, sæl og is. Vær med, når biolog Aviaja Lyberth Hauptmann, forsker i inuit-viden Vivi Vold og idéhistoriker Rithma Kreie Engelbreth Larsen åbner Bloom med en samtale om de vidensformer, der er blevet til på Grønlands tykke is. (Obs: Denne talk starter umiddelbart efter Asta Kongsteds intro, som desværre måtte blive skåret fra på grund af mangelfuld lydkvalitet).The Search for Planetary Intelligence – James Bridle
Algoritmiske principper baseret på store krabbeflokkes bevægelser. En kakerlak, der uden at vide hvordan, "styrer" en robot. Eksperimentelle væskecomputere, der kan modellere et lands økonomi ud fra …
Notas del episodio
Algoritmiske principper baseret på store krabbeflokkes bevægelser. En kakerlak, der uden at vide hvordan, "styrer" en robot. Eksperimentelle væskecomputere, der kan modellere et lands økonomi ud fra bevægelserne af vand i en spand. Og det svampelignende slimdyr 'troldsmør', der er blevet brugt til at genskabe Tokyos metrosystem i en petriskål. Det er nogle af de tankevækkende eksempler på biologisk inspirerede computersystemer, som den britiske forfatter og teknoøkolog James Bridle undersøger i sin bog 'Ways of Being – Animals, Plants, Machines: The Search for a Planetary Intelligence'. James Bridle er glødende fortaler for, at vi skal udvide vores begreb om intelligens og lade os inspirere af de myriader af andre intelligensformer, som findes i naturens verden. For hvad er intelligens overhovedet? Og hvilken form for intelligens er det, vi copy-paster, når vi i dag udvikler kunstig intelligens? "I dag tænker vi i stigende grad som computere, fordi vi har ladet dem definere, hvad vi kan tænke." Computere, som vi kender dem, er baseret på binær kode – et system af 1'er og 0'er, tændt eller slukket, ja eller nej. Vores digitale teknologier og AI-systemer hviler på denne enten-eller-logik, der med en umådelig magt er blevet vævet ind i og begyndt at dominere alle aspekter af vores liv, mener Bridle. Naturen derimod er en pærevælling af det, Bridle kalder for planetær intelligens – et væld af ikke-binære og decentrale systemer, der løser problemer og kommunikerer på måder, der er radikalt forskellige fra os mennesker og vores avancerede regnemaskiner. "Systemer med intelligente, beregnende evner – svampenetværk, slimdyr og myrekolonier – har altid eksisteret i den naturlige verden, men vi måtte genskabe dem i vores laboratorier, før vi var i stand til at genkende dem andre steder." Det helt afgørende er for Bridle, at vi med krabbeflokke og bisværme, ja, hele økosystemer som vejvisere kan skabe teknologier, der i stedet for at kontrollere, dominere og udbytte skaber rum for samarbejde, frihed og gensidig empowerment på tværs af både politiske og biologiske skel. For naturens verden er rig på læremestre. Med dem som inspiration kan vi skabe bedre og anderledes intelligente maskiner og teknologier, som måske endda kan hjælpe med at få planeten tilbage i balance. (OBS: Vi oplevede et strømnedbrud under denne live-talk fra Bloom 2026. Derfor afbrydes James Bridle kortvarigt omkring 28 minutter inde i talken, som genoptages umiddelbart efter).Naturens natur – Hans Fink
Hvad er natur egentlig? Er det den uberørte vildmark? Den anlagte skov eller den dyrkede mark? Hvad med bytræet og stueplanten? Og er mennesket noget andet end naturen – eller indgår vi som pattedyr blot som …
Notas del episodio
Hvad er natur egentlig? Er det den uberørte vildmark? Den anlagte skov eller den dyrkede mark? Hvad med bytræet og stueplanten? Og er mennesket noget andet end naturen – eller indgår vi som pattedyr blot som endnu en levende del af den store sammenhæng? Naturbegrebet er til evig forhandling, og særligt modsætningen mellem natur og kultur er blevet diskuteret gennem generationer. Siden 2017 har Blooms husfilosof Hans Fink taget os med på en rejse gennem naturbegrebets mangfoldighed og lært os at skelne mellem naturens syv betydninger: det uberørte, det vilde, det landlige, det grønne, det fysiske, det jordiske og det hele. I 2026 trådte han ind på Blooms største scene og åbnede den tiende udgave af festivalen.The Histories of Our Planet – Marcia Bjornerud, Anna Tsing & Lotte Folke
Hvad nu hvis verdenshistorien ikke kun er en fortælling om mennesket – men én om hele planeten? For mennesket er blot et mikroskopisk blip i en milliarder år gammel planets historie. Og på denne korte tid har …
Notas del episodio
Hvad nu hvis verdenshistorien ikke kun er en fortælling om mennesket – men én om hele planeten? For mennesket er blot et mikroskopisk blip i en milliarder år gammel planets historie. Og på denne korte tid har vi forandret kloden mere end nogen anden art. Vi befinder os midt i Antropocæn. En geologisk epoke, hvor én art har sat det definerende aftryk, men som samtidig har givet anledning til et hav af nye forbindelser – fra udbredelsen af invasive arter som vandhyacinten og ribbegoplen til nye antibiotikaresistente bakterier og uforudsigelige svampesygdomme. For mens vi har skrevet vores egen historie gennem fortællinger om krig og fred, vækst og tab, har selve planetens geologi, klima og biodiversitet formet sig med os. Hvilke andre historier har udfoldet sig sideløbende med menneskets buldren gennem klodens kontinenter og økosystemer? Og hvad skulle vi gøre uden den infrastruktur, som både sten og planteliv skaber for os? To af årets hovedtalere mødtes for første gang på Bloom for at udforske, hvad der sker, når vi skriver planetens historie i stedet for kun menneskets historie. Antropologen Anna Tsing leverede med sin bog fra 2015 'The Mushroom at the End of the World' en af de mest nyskabende antropologiske undersøgelser af vores økologiske situation. Og geologen Marcia Bjornerud, som med sin bog 'Timefulness' opfordrer os alle til at tænke som geologer og lytte til Jordens sten. Spørger man hende, kan det give os en helt anden og dybere indstilling til tiden, der måske kan kurere os for vores ekstreme kortsynethed. Historiefortællende forskere som Tsing og Bjornerud kan åbne vores øjne for den myriade af forskellige arter og tidsforståelser, som også er vigtige for at få historien på plads – og for at få naturen frem fra kulissen.The Mushroom at the End of the World – Anna Tsing & Lotte Folke
Det første, der voksede frem af jorden, efter bomberne faldt over Hiroshima og Nagasaki i 1945, var en svamp ved navn matsutake. Matsutake gror nemlig bedst, der hvor mennesket i forvejen har været forbi med …
Notas del episodio
Det første, der voksede frem af jorden, efter bomberne faldt over Hiroshima og Nagasaki i 1945, var en svamp ved navn matsutake. Matsutake gror nemlig bedst, der hvor mennesket i forvejen har været forbi med enten bomber eller motorsave: i radioaktive miljøer og afskovede landområder. For den kinesisk-amerikanske antropolog Anna Tsing er den lille aromatiske svamp et perfekt billede på, hvordan livet kan finde vej i selv de mest ødelagte og giftige miljøer. "Det er på tide at lægge mærke til svampeplukning. Ikke fordi det vil redde os. Men fordi det kan åbne for vores forestillingsevner." I sin nyklassiker af en bog 'The Mushroom at the End of the World' fra 2015 følger Tsing matsutakes rejse gennem en labyrint af kapitalistiske handelsmarkeder, eksklusive japanske køkkener og forvitrede nordvestamerikanske skovlandskaber. Matsutake fortæller på den ene side en historie om menneskets ødelæggende færd gennem jordens naturlandskaber – og på den anden side én om håb, samarbejde og overlevelse på en medtaget planet. Som en af verdens førende forskere i det antropocæne har Anna Tsing banet vejen for nye måder at tænke forholdet mellem natur og kultur. Hendes banebrydende antropologi er på alle niveauer symbiotisk: Den studerer biologiske symbioser mellem svampe og deres værtstræer. Den kortlægger menneskelige relationer som mellem svampeplukkere og -købere i Oregons skovbryn. Og den har sat nye standarder for, hvordan naturvidenskabelige forskere og humanister som hende selv kan samarbejde om udforskningen af vores tids økologiske kriser.Awe – The Science of Wonder – Dacher Keltner
Hvornår har du sidst følt dyb forundring ved synet af et landskab, en stjernehimmel – eller blot det at eksistere? Måske følte du det den 12. august 2026, da en sjælden solformørkelse indhyllede store dele af …
Notas del episodio
Hvornår har du sidst følt dyb forundring ved synet af et landskab, en stjernehimmel – eller blot det at eksistere? Måske følte du det den 12. august 2026, da en sjælden solformørkelse indhyllede store dele af Europa i kortvarigt mørke og samlede millioner af mennesker om en fælles kosmisk begivenhed. Den amerikanske psykolog Dacher Keltner er forskningsverdenens fremmeste fortaler for, at vi skal genfinde vores oprindelige evne til at lade os forbløffe af tilværelsen. Keltner har dedikeret sin karriere til at forstå følelsernes psykologi, og efter mere end 20 års forskning står svaret på spørgsmålet om det gode liv klart: "Find awe." Det engelske ord lader sig stædigt oversætte, men på dansk kommer 'ærefrygt' og 'forundring' tættest på. Det er en følelse, der opstår, når vi konfronteres med noget større end os selv: storslået natur, dybe indsigter eller øjeblikke af intens skønhed og forbundethed. I sin bog 'Awe – The Transformative Power of Everyday Wonder' følger han forundringens historiske linjer gennem alt fra litteratur, kunst og videnskab til ganske almindelige hverdagserfaringer. Forundring er forbundet med følelser af nysgerrighed, kreativitet og åbenhed over for nye måder at forstå sig selv, verden og universet på. Det er en slags eksistentiel og biologisk grundindstilling, som er stærk i barndommen, men som falmer jo ældre vi bliver. Men vi gør klogt i at genfinde forundringen i vores liv og hverdag – for ifølge Keltner er den nøglen til intet mindre end det gode liv, som filosoffer har forsøgt at definere siden tænkningens daggry. Forundring var startskuddet til den tanketradition, vi i dag står på skuldrene af. Gamle græske filosoffer som Platon og Aristoteles mente, at al filosofi begynder med forundring, og at det er selve krumtappen i menneskets stræben efter visdom og erkendelse. Keltners forskning viser, at forundringen især opstår i erfaringer af ekstraordinær naturskønhed eller livsomvæltende personlige begivenheder som fødslen af et barn. Spørger man Keltner, består forundringens transformative potentiale i, at den også kan opstå i mere umærkelige hverdagsbegivenheder – gennem musik, små moralske handlinger, i mødet med ens omgivelser og endda som et spontant lyspunkt midt i dyb sorg eller eksistentiel fortvivlelse. Lyt med, når Dacher Keltner kaster lys over, hvordan vi kan dyrke forundringen og se på verden med andre øjne.Bag litiumbjergene
I Theis Ørntofts seneste roman, 'Habitat', støder Theis i sin research til et essay om grøn industri på et sigende tal fra Our World in Data: "I 1995 gravede vi 9.000 tons litium op af jorden. I 2021 var tallet …
Notas del episodio
I Theis Ørntofts seneste roman, 'Habitat', støder Theis i sin research til et essay om grøn industri på et sigende tal fra Our World in Data: "I 1995 gravede vi 9.000 tons litium op af jorden. I 2021 var tallet steget til 100.000 tons. I 2030 forventes det at være steget til 500.000 tons." Det er "nådesløst deprimerende" læsning, konstaterer han. I stadig større skala graver vi kul og metaller op af jorden, affisker havet, overgøder landbrugsjorden og producerer oksekød, svinekød, kyllingekød og plastic. Det er mere acceleration end omstilling, vi er vidner til. Så hvordan kan vi tale om grøn omstilling, når vores forbrug bare eskalerer, og vi forsvinder ind i skærme drevet af litium-ion-batterier? Fra autofiktionen i 'Habitat' skifter Ørntoft genre og gear i det nye essay 'Bag litiumbjergene', der er et opgør med det senmoderne menneskes fortrængninger. Essayet undersøger, hvordan man finder håb i en global civilisation, som ikke er bæredygtig – og om det er muligt at genskabe forbindelsen til et jordisk liv. Vær med, når dansk litteraturs helt store klima-killjoy Theis Ørntoft prikker hul på den grønne omstilling og kaster et kritisk blik på, hvad der gemmer sig "omme bag den gode fortælling."Verden om 1.000 og 10 år – Susanne Ditlevsen, Sebastian Mernild, Kristian Lauta, Mikkel Thorup, Adam Bencard, Cecilie Waagner Falkenstrøm, Eline Lorenzen & Jens-Christian Svenning
Bryder AMOC-havstrømmen sammen i år 2057, eller er klimaforandringerne ved at skabe et Hothouse Earth-scenarie med umenneskelig varme? Er vores demokratiske, retsbaserede samfundsorden gået i opløsning, og er …
Notas del episodio
Bryder AMOC-havstrømmen sammen i år 2057, eller er klimaforandringerne ved at skabe et Hothouse Earth-scenarie med umenneskelig varme? Er vores demokratiske, retsbaserede samfundsorden gået i opløsning, og er Vesten en saga blot i år 2132? Har mennesket anno 2521 udviklet ny medicin og nye teknologier, som giver os længere liv og hidtil uforudsete evner? Og er der plads mellem vores marker og byer til en fri og mangeartet natur i år 3036? Tankeeksperimentet sætter forskningens forudsigelseskraft på prøve. På rejsen gennem de næste 1.000 og 10 års historie slår otte af landets førende forskere i selskab med vært Simon Stefanski ned i fire scenarier, der med spekulativt afsæt i aktuel forskning undersøger klimaets, samfundenes, menneskets og naturens skæbne. Og hvem ved? Måske får vi løst nogle af verdens kriser og svaret på videnskabens store spørgsmål undervejs? Mød statistiker og ekspert i biofysiske dynamikker Susanne Ditlevsen, glaciolog og klimaforsker Sebastian Mernild, jurist og katastrofeforsker Kristian Lauta, idéhistoriker Mikkel Thorup, medicinhistoriker og filosof Adam Bencard, AI-kunstner Cecilie Waagner Falkenstrøm, molekylær naturhistoriker Eline Lorenzen & biolog og rewilding-ekspert Jens-Christian Svenning. Vært på tankeeksperimentet er Simon Stefanski – journalist og vært på Genstart. Showet indledes med kort introduktion ved festivaldirektør Svante Lindeburg. Lyddesign: Atusji Scenarier: Steffen Krejberg KnudsenThe Urban Naturalist – Menno Schilthuizen
Engang blev naturforskningen til i parker og baghaver. Feltarbejde var en del af familieudflugter, og interimistiske eksperimenter blev udført hjemme ved køkkenbordet. Charles Darwin testede sin evolutionsteori …
Notas del episodio
Engang blev naturforskningen til i parker og baghaver. Feltarbejde var en del af familieudflugter, og interimistiske eksperimenter blev udført hjemme ved køkkenbordet. Charles Darwin testede sin evolutionsteori i drivhuset ved sit landsted, og munken Gregor Mendel knækkede koden til den moderne genetik ved at avle ærteplanter i sit klosters køkkenhave. Sidenhen blev videnskaben professionaliseret. Naturinteresserede amatører havde ikke længere en plads i det videnskabelige system af avanceret teknisk udstyr, laboratorier fulde af studerende og laboranter og tunge databaser med tusindvis af tidsskriftsartikler. Men måske er det tid til at genopdage denne glemte side af naturforskningen? I bogen 'The Urban Naturalist', der er lige dele manifest og felthåndbog, slår den hollandske evolutionsbiolog Menno Schilthuizen et slag for at lade sig inspirere af 1800-tallets autodidakte naturforskere. Ny teknologi har endnu engang vendt historien på hovedet, og i stedet for at afskære almindelige naturentusiaster fra forskningen kan vi alle sammen tage på ekspedition ud i naturen. Notesbøger, sommerfuglenet og forstørrelsesglas kan suppleres af en overflod af digitale hjælpemidler og gadgets til hjemmelaboratoriet. Ifølge Schilthuizen kan enhver moderne Darwin snildt starte sine undersøgelser samme sted som i 1800-tallet: i baggårde og parker midt i de byer, hvor vi færdes til dagligt. For ligesom stenbroen tiltrækker myriader af mennesker, tiltrækker byer også et væld af dyre- og plantearter, der aldrig har interageret før. Her udfolder evolutionen sig i realtid, når nye økosystemer skyder frem mellem brostenene og arter tilpasser sig livet i storbyjunglen.Another Green World – Emanuele Coccia, Stig L. Andersson & Anders Dunker
"Byen er en samling af menneskelige individer, der drømmer om at være en skov." Ordene er den italienske plantefilosof Emanuele Coccias. Arkitektur er ifølge italieneren aldrig et anliggende mellem mennesket og …
Notas del episodio
"Byen er en samling af menneskelige individer, der drømmer om at være en skov." Ordene er den italienske plantefilosof Emanuele Coccias. Arkitektur er ifølge italieneren aldrig et anliggende mellem mennesket og dets omverden alene: Det er et anliggende mellem arter lige fra mennesker, dyr og bakterier til de alger og planter, hvis fotosyntese i første omgang gjorde og gør vores verden åndbar. "Den levende verden er en verden af arkitekter," som han skriver. På Bloom 2025 gik Coccia i dialog med naturdesigner og arkitekt Stig L. Andersson. Fra hver deres side af skellet mellem filosofi og arkitektur bidrager de til en aktuel naturfilosofisk strømning, der forsøger at gentænke naturens rolle i vores byer og landskaber. I århundreder har mennesket tæmmet, beskåret og ødelagt natur for at gøre plads til urbanisering. Men i en tid med klima- og miljøkriser går flere tænkere, arkitekter og landskabsdesignere nu til byarkitekturen på måder, der lader den forme og medskabe byens rum. I sin naturfilosofi har Coccia gjort sig til fortaler for en 'mellemartslig arkitektur', der ikke længere tænker på naturen som et stykke ikke-civilisation uden for bymurene, men giver naturen plads til at vokse sammen med byerne og samtidig har planternes og dyrenes livsvilkår for øje. Som grundlægger af det naturbaserede design-studio SLA har Andersson de seneste årtier sat sit unikke præg på et utal af byrum, parker og landskaber, hvor naturen sættes i den æstetiske forgrund. Spørger man ham, har arkitekturen i alt for lang tid beskæftiget sig med 'det byggede' og overset 'det groede' miljø. Med inspiration fra alt fra Immanuel Kants æstetik til Niels Bohrs komplementaritetsprincip tegner Andersson konturerne af en ny naturfilosofisk tilgang til arkitektur og design, der lader det målbare og det rationelle vige for en mere sanselig oplevelse af naturen. En tilgang, der ifølge Andersson skal skabe en "by, der føles og fungerer som en skov". Hør to at tidens store naturtænkere undersøge arkitekturens rolle i naturkrisernes tid.Hvil, hvil, hvil! – Nana Francisca Schottländer, Cecilie Rubow & Anders Djurslev
Hvile er en del af naturens gang. Dyr går i hi, og planter som anemonen ligger i vækstdvale i jorden og venter på, at foråret kommer og lokker den op for at blomstre. Men for mennesker er hvile på én gang et …
Notas del episodio
Hvile er en del af naturens gang. Dyr går i hi, og planter som anemonen ligger i vækstdvale i jorden og venter på, at foråret kommer og lokker den op for at blomstre. Men for mennesker er hvile på én gang et biologisk behov og et komplekst socialt og eksistentielt fænomen udspændt mellem kultur og natur, mellem kulturelle vaner og dyriske behov. I kunstprojektet 'Laboratorium for hvile' på årets festival undersøger performancekunstner Nana Francisca Schottländer og Kritisk Masse hvile som kreativ praksis, modstandshandling og som kilde til en dybere forbindelse med os selv og vores omgivelser. Som oftest hviler vi os inden døre – i private rum afkoblet både fra naturen og fra vores hektiske højhastighedssamfund. Men hvad sker der, hvis man begynder at hvile sig i al offentlighed midt under en festival og midt i Søndermarkens spirende økosystem? Kan sten, vand, planter og bjørnedyr inspirere os til nye måder at hvile, være og møde verden på? Det taler Schottländer om med antropolog og forfatter til 'Indendørsmenneskets natur' Cecilie Rubow, der op til denne samtale har kastet sit antropologiske blik på 'Laboratorium for hvile'. For ligesom det ifølge Rubows modernitetskritik er første gang i menneskehedens historie, at vi bruger så meget tid inden døre, som vi gør, er det nyt, at vi har glemt, hvordan vi hviler os.How Wine Works – Qian Janice Wang, Christoffer Brandt & Bodil Sofie Espersen
De seneste årtier er banen blevet kridtet op til en gastronomisk og ideologisk kamp om, hvordan vin egentlig bør smage og fremstilles. På den ene side af vintønden står de konventionelle vindrikkere, der …
Notas del episodio
De seneste årtier er banen blevet kridtet op til en gastronomisk og ideologisk kamp om, hvordan vin egentlig bør smage og fremstilles. På den ene side af vintønden står de konventionelle vindrikkere, der sværger til en vin med fylde og høj alkoholprocent, som har undergået en lang række kemiske forvandlinger – styret og ledt ned i alle detaljer af menneskehånden, som sørger for ensartethed år efter år. På den anden side står de unge byboere, der foretrækker den vilde naturvin, som der ikke er tilsat svovl og kulturgær til, og som gerne må være grumset og have noter af eddike og hestestald. I dag tyder noget dog på, at kridtstregerne er ved at opløses. Mere og mere naturvin har smidt de skøreste noter og går efter ordentlighed og præcision. Og konventionelle bønder omlægger til biodynamik og økologi med inspiration fra de unge producenter. Går vi en tid i møde, hvor grænserne mellem konventionel vin og naturvin sløres? Eller er forskellene stadig til at smage på? Smag selv, når smagsforsker Qian Janice Wang og vinmand Christoffer Brandt gør status over vinens verden.The Illusions of AI – Serge Belongie
»Is something troubling you?« ELIZA hed den første chatbot, der for alvor fik os til at tro, at den havde menneskelige egenskaber. I 1966 blev den udviklet som en slags tekstbaseret psykoterapeut af datalogen …
Notas del episodio
»Is something troubling you?« ELIZA hed den første chatbot, der for alvor fik os til at tro, at den havde menneskelige egenskaber. I 1966 blev den udviklet som en slags tekstbaseret psykoterapeut af datalogen Joseph Weizenbaum, der forskede i kommunikationen mellem menneske og maskine på MIT. Som en slags psykologisk spejl kunne ELIZA vende en sætning tilbage mod sin bruger og til trods for sin programmerede natur efterlade én med en følelse af at blive mødt med forståelse og empati. Derfor har dataloger, AI-forskere og psykologer døbt det ELIZA-effekten, når vi tilskriver computerprogrammer og sprogmodeller som ChatGPT menneskelige træk. Men hvor forskellig er den kunstige intelligens i grunden fra vores menneskelige kløgt? Hvad er det, vi – særligt i tekstbaserede AIs – bliver ved med at genkende og identificere os med? Og hvis sprogmodellerne minder så meget om os, hvorfor forstår de os så ikke bedre? Det er nogle af de spørgsmål, professor i datalogi og AI-forsker Serge Belongie forsøger at besvare i sin forskning i kunstig intelligens. For måske fører ELIZA-effekten til, at vi misforstår de store sprogmodeller og deres egentlige potentiale. Som ekspert i machine learning taler Belongie for, at der er en afgørende forskel på maskinernes mønstergenkendelse og intelligens i menneskelig forstand. Og samtidig er han som leder af Danmarks største center for AI-forskning bedre opdateret end de fleste på, hvor udviklingen af kunstig intelligens er på vej hen.The Age of Living Machines – Susan Hockfield
Batterier lavet af virus. Bioniske proteser styret ved hjernens kraft. Og proteiner, der kan rense vand. Biologiens verden rummer muligvis nøglen til at løse nogle af de største udfordringer i vores tid. I det …
Notas del episodio
Batterier lavet af virus. Bioniske proteser styret ved hjernens kraft. Og proteiner, der kan rense vand. Biologiens verden rummer muligvis nøglen til at løse nogle af de største udfordringer i vores tid. I det 20. århundrede affødte nye gennembrud i fysikken udviklingen af alt fra luftfart til radio, tv og internet. Nu er det biologiens dybe videnskabelige erkendelser, der er ved at trænge igennem i ingeniørkunsten og stiller os på tærsklen til en lovende bioteknologisk revolution. Derfor ser professor i neurovidenskab Susan Hockfield med optimisme på fremtiden. For mens stigende temperaturer, vandstande og befolkningstal presser planeten og dens beboere, er bioteknologien på vej med løsninger på flere af tidens store problemer. Med et imponerende vue over forskningslandskabet fortæller den tidligere præsident for verdens mest prestigefyldte tekniske universitet MIT i sin bog 'The Age of Living Machines' om de landvindinger, der har katapulteret os ind i bioteknologiens æra. For hvor fysik og teknologi var det ultimative makkerpar i det 20. århundrede, er det i dette århundrede samspillet mellem biologi og ingeniørkunst, der skaber nye muligheder. Hockfield kaster lys over en perlerække af forskningsbaserede løsninger, som giver os mulighed for at tackle globale udfordringer som fødevareproduktion, klimaforandringer og sygdomsbekæmpelse gennem innovativ brug af naturens egne principper. Den biologiske verden har allerede alle de reservedele, vi skal bruge – lige fra nanopartikler, der kan detektere og behandle kræft, over virusser, der kan skabe elektriske kredsløb, til proteinbaserede vandfiltre.Space Oddities – Albert Sneppen, Sarah Pearson & Tina Ibsen
Usynlige magnetiske eksplosioner, der bombarderer Jorden på daglig basis. Sorte huller, der forvandler alt, hvad der kommer i nærheden af dem, til "spaghetti". Neutronstjerner, der roterer over 700 gange i …
Notas del episodio
Usynlige magnetiske eksplosioner, der bombarderer Jorden på daglig basis. Sorte huller, der forvandler alt, hvad der kommer i nærheden af dem, til "spaghetti". Neutronstjerner, der roterer over 700 gange i sekundet, og støder sammen i perfekte eksplosioner. Universet er mærkeligt. Astrofysikkens historie er fyldt med idéer og observationer, som engang har været opfattet som alt for mærkelige og absurde til at kunne være sande. Fænomener som magnetisme, tyngdekraft, exo-planeter og sorte huller har ikke altid været så bredt accepteret i den videnskabelige verden, som de er i dag. Men det store verdensrum gemmer stadig på underlige fænomener og mystiske hemmeligheder. Og for hver ny opdagelse synes universet at skubbe grænserne for vores forståelse endnu længere. De tre astrofysikere Albert Sneppen, Sarah Pearson og Tina Ibsen tager os i denne samtale med på en rejse fra vores nære solsystem igennem mælkevejen og længere ud til andre galakser. Undervejs vil de besøge nogle af universets mærkeligste fænomener, som astrofysikken kun lige er begyndt at få forståelse for. Fra det mystiske sorte hul i midten af vores galakse og brandvarme exoplaneter, hvor det regner med metal, til usynlige og gådefulde kræfter som mørkt stof og mørk energi.Living Robots – Philip Ball, Agnete Kirkeby, Johanna Seibt & Peter Stanners
De klumper sig sammen i små sværme af celler. De svømmer rundt i vilde spiral-bevægelser. De kan hele sig selv, sanse deres omgivelser og skifte farve, når man lyser på dem. De levende robotter er her. Når de …
Notas del episodio
De klumper sig sammen i små sværme af celler. De svømmer rundt i vilde spiral-bevægelser. De kan hele sig selv, sanse deres omgivelser og skifte farve, når man lyser på dem. De levende robotter er her. Når de sender calcium-ioner rundt i petriskålen, er det en form for kommunikation så primitiv, at vi ikke aner, hvad den betyder eller gør. Og når de skubber nyt organisk materiale magen til det, de selv er skabt af, samler de det til nye celleklumper – som en helt ny, aseksuel måde at reproducere sig på. I 2020 skrev et amerikansk forskerhold historie, da de skabte de første "xenobots" af væv fra den afrikanske sporefrø Xenopus laevis. De små C-formede, Pacman-lignende organismer er en slags pseudo-organismer, der udfordrer vores antagelser om, at det er generne, der alene afgør, hvordan en krop bliver bygget op. For hvorfor samler sporefrø-cellerne sig ikke til haletudser og siden til frøer? Findes der ligefrem alternative byggeplaner til nye organismer gemt i vores væv? Og hvad sker der, hvis vi laver "anthrobots" af menneskevæv? De levende robotter føjer et nyt kapitel til fortællingen om kunstigt liv, som peger i nye og måske mindre negative retninger end de sædvanlige skrækeksempler om frankensteinske monstre. Videnskabsjournalist Philip Ball, stamcelleforsker Agnete Kirkeby og robotfilosof Johanna Seibt diskuterer, hvad det betyder, at mennesket er begyndt at skabe kunstige livsformer i petriskåle og laboratorier. For er xenobots bare det første, vilde skridt i en rivende udvikling? Hvornår kommer vi til at se levende robotter i stor skala? Hvor vildt kan det blive?Blod – Det Unge Akademi: Troels Pank Arbøll, Patrick Munk, Rasmus Munksgaard & Sabina Pultz
Det strømmer rundt inde i os alle. Blodet, det rødflydende væv, der dagligt transporterer ilt og næringsstoffer rundt i vores kroppe og hjælper med at bekæmpe uvelkomne gæster. Men blod er ikke kun et biologisk …
Notas del episodio
Det strømmer rundt inde i os alle. Blodet, det rødflydende væv, der dagligt transporterer ilt og næringsstoffer rundt i vores kroppe og hjælper med at bekæmpe uvelkomne gæster. Men blod er ikke kun et biologisk fænomen. Det har også et hav af sociale, symbolske, religiøse og endda juridiske betydninger. Det Unge Akademi kaster i denne samtale lys over blodet fra tre forskellige videnskabelige perspektiver. Assyriolog Troels Pank Arbøll fører blodets kulturhistorie tilbage til oldtidens Mesopotamien, hvor man mente, at blod havde en iboende livskraft. Han fortæller om lertavler med kileskrift, som beretter om, hvordan mennesket blev skabt af ler blandet med gudeblod, og hvordan dyreblod blev brugt i helbredelse. Lektor i bioinformatik Patrick Munk fortæller om blodets mikrobiologi og de mange trusler, der kan trænge ind i vores blod – og hvorfor vi bør være rigtig glade for at leve i en tid med antibiotika. Og kriminolog Rasmus Munksgaard giver et indblik i sin forskning i illegale markeder, som vi ofte forestiller os som blodige – men som i praksis faktisk er langt mindre blodige, end vi går og tror. Sammen med moderator og socialpsykolog Sabina Pultz, der ligeledes er fra Det Unge Akademi, udforsker de tre forskere, hvordan blodets mange betydninger har formet vores kultur, videnskab og selvforståelse.De største løsninger: Koloniseringen af Mars – John Leif Jørgensen
Er Mars en god Planet B, hvis klimaet på Jorden løber løbsk? Rumforsker John Leif Jørgensen kaster et kritisk blik på menneskets sejlivede drøm om at kolonisere og terraforme Mars. En pendlertid på 6 måneder …
Notas del episodio
Er Mars en god Planet B, hvis klimaet på Jorden løber løbsk? Rumforsker John Leif Jørgensen kaster et kritisk blik på menneskets sejlivede drøm om at kolonisere og terraforme Mars. En pendlertid på 6 måneder. Dødelig kosmisk stråling. Tvivlsom vandforsyning. Nattetemperaturer på -125 grader. Enhver ejendomsmægler ville få sved på panden over at skulle sælge en bolig på vores naboplanet Mars. Alligevel er et nyt rumkapløb i gang, og både præsidenter, tech-milliardærer og eventyrere kigger nysgerrigt ud i universet. Nogen er drevet af et håb om at finde værdifulde mineraler, andre af muligheden for at skabe et nyt samfund, hvis Jorden en dag skulle blive ubeboelig. Rumforsker John Leif Jørgensen tager et realitetstjek på den ultimative science fiction-fortælling: Kan mennesker rejse til en anden planet? Kan vi bosætte os og skabe et samfund i en virkelighed, hvor tyngdekraft, temperatur, luft og stråling er helt anderledes? Og er det overhovedet besværet værd at satse på Planet B?De største løsninger: Waste-to-Energy – Marie Münster
Vi mennesker producerer affald som aldrig før. Men vi er også blevet bedre til at forvandle skrald til varme og elektricitet. Energisystemanalytiker Marie Münster guider til en af klimakampens store løsninger …
Notas del episodio
Vi mennesker producerer affald som aldrig før. Men vi er også blevet bedre til at forvandle skrald til varme og elektricitet. Energisystemanalytiker Marie Münster guider til en af klimakampens store løsninger. Lossepladser, migrerende skraldeøer i havene, ubæredygtig afbrænding af affald, rumskrald, plastikforurening. Listen over menneskets mindre flatterende aftryk på planeten er lang. Men hvad hvis vi en dag i fremtiden ser på affald som en energiressource i stedet for et miljøproblem? Med Waste-to-Energy forsøger forskere og ingeniører at slå to fluer med et smæk og løse både affalds- og energiudfordringer. Metoden transformerer nemlig vores efterladenskaber til genanvendelig energi, der kan varme vores hjem og give os lys i lamperne. Men hvordan bliver affald egentlig til grøn energi? Og hvordan forhindrer vi, at forurenende stoffer fra det skrald, vi brænder af, ikke slipper ud i vores miljø? Energisystemanalytiker Marie Münster giver sit bud på, om løsningen kan være en af klimakampens helt store håb.De største løsninger: Fusionsenergi – Søren Bang Korsholm
Kan vi få ren energi fra vores egen lille sol her på Jorden? En fusionsfysiker forklarer, hvordan fusionsenergi måske kan hjælpe os på vejen mod en grønnere fremtid. Seniorforsker i plasmafysik Søren Bang …
Notas del episodio
Kan vi få ren energi fra vores egen lille sol her på Jorden? En fusionsfysiker forklarer, hvordan fusionsenergi måske kan hjælpe os på vejen mod en grønnere fremtid. Seniorforsker i plasmafysik Søren Bang Korsholm forsker i fusionsenergi, som nogle betragter som den ultimative, grønne energikilde. Fusionsenergi opstår ved at genskabe stjerners (inklusive Solens) processer i særlige fusionsreaktorer, der kan forvandle gas til plasma og få lette atomkerner til at smelte sammen. Fusionen af atomkernerne frigiver enorme mængder energi uden CO2-udledning og med kun en brøkdel af den radioaktivitet, man ser ved den mere velkendte atomkraft fission, der spalter atomkerner. Men hvad vil det betyde, hvis vi en dag i en ikke så fjern fremtid, kan skabe vores egen lille sol her på jorden og få stort set uendelig ren energi? Og hvor tæt på er vi?The Nutmeg's Curse – Amitav Ghosh
I 1621 voksede muskatnødtræet stadig kun på de indonesiske Banda-øer, som i kolonitidens Europa var blevet kendt som en del af de såkaldte Krydderiøer. For at få monopol på handel med muskatnød besluttede de …
Notas del episodio
I 1621 voksede muskatnødtræet stadig kun på de indonesiske Banda-øer, som i kolonitidens Europa var blevet kendt som en del af de såkaldte Krydderiøer. For at få monopol på handel med muskatnød besluttede de hollandske handelsrejsende i Nederlandsk Ostindien Kompagni at fordrive og massakrere den lokale befolkning – og udpinte derefter øernes økosystemer i håbet om at øge produktionen. Det er denne dystre voldshistorie, den indiske klimaforfatter Amitav Ghosh i sin blændende nonfiktionsbog 'The Nutmeg's Curse' trævler op i en større kulegravning af sammenhængen mellem kolonihistorie, kapitalisme og klimakrise. Historien om muskatnødden – der i øvrigt er en frugtsten og slet ikke en "noot", som hollænderne kaldte den – er for Ghosh en anledning til at begynde at tænke på naturen som andet og mere end ressourcer, der kan udvindes. Gennem de seneste årtier har han markeret sig som en af tidens helt store essayister og som en romanforfatter, der som få favner videnskab og klima i sine bøger. 'The Nutmeg's Curse' lægger sig i forlængelse af det skelsættende klimaessay 'The Great Derangement' fra 2016, hvor Ghosh argumenterer for, at klimakrisen er en krise i vores forestillingsevne, som moderne skønlitteratur ikke har formået at skildre. Romankunsten har – lige så vel som kolonialismen og kapitalismen – været præget af et psykologisk verdensbillede, hvor det er mennesket, der handler, og naturen blot er en passiv omverden. Spørger man Ghosh, er der brug for nye fortællinger, der tillader naturkræfterne at træde i forgrunden i egen ret og som andet og mere end spejlinger af den menneskelige psyke.Lever vi i multiverset? – Jakob Stoustrup, Klaus Mølmer & Tina Ibsen
Er vores univers kun ét blandt mange parallelle universer? I moderne populærkultur støder man på forestillingen overalt – fra Marvel-film og animationsserier som 'Rick and Morty' til Oscar-vindende film som …
Notas del episodio
Er vores univers kun ét blandt mange parallelle universer? I moderne populærkultur støder man på forestillingen overalt – fra Marvel-film og animationsserier som 'Rick and Morty' til Oscar-vindende film som 'Everything Everywhere All at Once'. I videnskabens verden er idéen kendt som multivers-teorien, og i årtier har diskussionen om, om vi lever i et multivers, splittet de videnskabelige vande. Nogle mener, at vi helt bør afvise idéen om et multivers ganske enkelt, fordi vi ikke kan hoppe fra vores univers til et andet og tjekke efter. Men flere forskere inden for både matematik, kosmologi og kvantefysik tager stadig idéen om et multivers alvorligt som en teoretisk mulighed. Statistisk set er sandsynligheden for, at vores univers overhovedet eksisterer, forsvindende lille – medmindre det er ét af mange, lyder et af argumenterne for. Selv bittesmå ændringer i de såkaldte naturkonstanter, som tyngdekraft og lysets hastighed, ville føre til et univers, hvor biologisk liv ikke kunne opstå. Så måske lever vi bare i efterdønningerne af ét ud af mange Big Bangs, som tilfældigvis finindstillede vores univers til at huse mennesker, træer og hundehvalpe. Kan det betyde, at der findes andre universer, hvor betingelserne for liv måske er endnu bedre? Også kvantemekanikken åbner døren til mange verdener. Teoretisk set kan der eksistere uendelige versioner af Jorden, universet og os selv i andre virkeligheder, der som kvantepartikler konstant splitter og forgrener sig. Rejs med, når statistiker Jakob Stoustrup, kvantefysiker Klaus Mølmer og astrofysiker Tina Ibsen tester teorien om multiverset og de mange verdener.How to Be Animal – Melanie Challenger
"Det er blændende indlysende, at vi er dyr, og alligevel er der en del af os, der ikke tror på det." Livet som isbjørn, havørred eller lus er ensbetydende med at leve i konstant fare for at sulte – eller blive …
Notas del episodio
"Det er blændende indlysende, at vi er dyr, og alligevel er der en del af os, der ikke tror på det." Livet som isbjørn, havørred eller lus er ensbetydende med at leve i konstant fare for at sulte – eller blive spist af andre dyr. Og gennem historien har mennesket gjort alt for at benægte, at vi skulle være en del af dyrenes barske og usikre verden. Den britiske videnskabsforfatter Melanie Challenger daterer vores hukommelsestab til, da de første filosoffer, videnskabsfolk og religiøse tænkere placerede mennesket øverst i livets hierarki og gravede en kløft mellem os og naturen. Om det er løfter om en guddommelig himmel eller en teknologisk fremtidsutopi, hvor vores kroppe smelter sammen med maskiner, så lever idéen om menneskelivet som adskilt fra dyrenes skæbne i bedste velgående. I sin bog 'How To Be Animal' forsøger Challenger at bygge en bro over kløften til naturens verden – eller endnu mere præcist: at minde os om, at der slet ikke er nogen kløft til at begynde med. I et imponerende ridt gennem videnskabelige discipliner som evolutionshistorie, filosofi og bioetik forklarer hun, hvordan idéen om menneskets særstatus har formet sig. Hun trækker tråde fra antikkens menneskesyn til Darwins evolutionsteori og moderne teknologi og understreger, hvorfor vi i dag gør klogt i at huske på, at det at være menneske også er at være dyr. Mennesket er nemlig ikke en enestående skabning, der står uden for naturen og betragter dyrene på afstand. Vi skal også spise og sove, blive syge og dø. Til forskel fra de andre dyr gør vores bevidsthed dog, at vi bliver overraskede over vores skrøbelige kroppe og har svært ved at acceptere naturens usikre vilkår. Men hvad hvis livet som dyr ikke kun er en konstant kamp for overlevelse? Challenger foreslår, at vi begynder at hylde det skønne ved at være et dyr, og at vi må vænne os til en ny måde at definere, hvad det vil sige at være menneske – og dermed hvad det vil sige at være et dyr. "Mange af de ting, vi værdsætter mest – vores relationer, de romantiske følelser af tiltrækning og kærlighed, graviditet og fødsel, glæden ved foråret, ved at spise et måltid – er fysiske, i høj grad ubevidste og tydeligvis dyriske." Ved at omfavne vores dyriske ophav går vi altså ikke et skridt tilbage i evolutionen – for vi er allerede dyr. Og i den erkendelse ligger måske en af nøglerne til at føle en stærkere forbindelse med den naturlige verden, som vi mennesker hele tiden har været en del af.The Memory of Glaciers – Andri Snær Magnason
Den tusindmeter tykke is på Islands største gletsjer, Vatnajökull, er lige så gammel som landets historie. Men efter klimaforskningens prognoser står alle de islandske gletsjere til at forsvinde i de næste 100 …
Notas del episodio
Den tusindmeter tykke is på Islands største gletsjer, Vatnajökull, er lige så gammel som landets historie. Men efter klimaforskningens prognoser står alle de islandske gletsjere til at forsvinde i de næste 100 til 200 år. Den første af de store gletsjere – med det ironisk klingende navn 'Ok' – er allerede væk. Og måske er gletsjeren Snæfellsjökull, hvor de nysgerrige forskere i Jules Vernes 'Rejsen til Jordens indre' steg ned, en af de næste. Den islandske forfatter Andri Snær Magnason er det litterære hovedvidne til klimaforandringernes tag i det islandske landskab. På mindetavlen for 'Ok' skrev han et brev til fremtiden med en klar indrømmelse: "Vi ved, hvad der sker, og hvad der skal gøres. Kun I ved, om vi gjorde det." Gletsjerne er ikke længere geologiske symboler på evigheden. De er tegn på en planet, der er ude af balance. I sin store klimafortælling 'Tiden og vandet' har Magnason skrevet en dybt personlig historie om de store ismassiver og deres plads i vores kulturelle bevidsthed. Magnason væver på eminent vis sin egen familiehistorie sammen med klimavidenskaben, de gamle, islandske Edda-digte og sine møder med Dalai Lama i Himalaya-bjergenes gletsjer-rige højder. "Gletsjerne er frosne håndskrifter, som fortæller historier, ligesom årringe i træer og sedimentlag, og ud fra isprøverne kan man indsamle oplysninger og danne sig et billede af fortiden. Gletsjere kan fortælle om tidligere vulkansk aktivitet, de gemmer på pollen, regnvand og luftbobler, som afslører atmosfærens kemiske sammensætning for tusindvis af år siden. Men nu er næsten alle gletsjere, overalt i verden, på samme tid ved at forsvinde." Derfor er det for Magnason på tide at finde en ny måde at tænke på vores tid på Jorden. Hør den islandske forfatter og klimaaktivist Andri Snær Magnason give sit bud på, hvad vi kan lære af gletsjernes liv og død.How Life Works – Philip Ball
Ved årtusindeskiftet troede man, at biologien var færdig. I 2003 lykkedes det at kortlægge det menneskelige genom – et komplet katalog over menneskekroppens mange genetiske byggeblokke. Endelig havde biologien …
Notas del episodio
Ved årtusindeskiftet troede man, at biologien var færdig. I 2003 lykkedes det at kortlægge det menneskelige genom – et komplet katalog over menneskekroppens mange genetiske byggeblokke. Endelig havde biologien en måde at svare på, hvorfor livet ser ud og opfører sig, som det gør. Livets brugsanvisning var skrevet. Men ifølge den britiske videnskabsforfatter Philip Ball står vi midt i et afgørende paradigmeskift, der viser os, at generne ikke bestemmer alt. I sin bog 'How Life Works' introducerer han til den såkaldt 'nye biologi', som vender op og ned på idéen om, at alle livets aspekter skulle kunne forklares ud fra genomet. "At kigge på genomet efter en forklaring på, hvordan livet fungerer, er lidt ligesom at kigge i en ordbog for at forstå, hvordan litteratur fungerer." Ball viser med sit unikke overblik over den nyeste forskning, hvordan livet ikke kan reduceres til sekventeringen af DNA-molekylets fire bogstaver a, c, t og g. Alligevel hjemsøges biologien af idéen om, at et levende system er en form for computer, der kører ved hjælp af en sofistikeret kode. Med den nye biologis briller ser vi, at livet er langt mere dynamisk og kontekstafhængigt, end vi troede. Et levende system er nærmere som et højhus med utroligt mange etager. Liv opfører og udtrykker sig forskelligt, alt efter hvilken etage vi kigger på – fra genernes og cellernes mikroskopiske niveau til organernes og hele kroppens niveau. Ball er med til at skrive et helt nyt sprog frem til at beskrive, hvordan liv egentligt bliver til og fungerer på de forskellige niveauer – et sprog, der bedre tager højde for fænomener som kognition, bevidsthed og kontekst. Lyt til en af Europas skarpeste og mest dybdegående videnskabsjournalister folde livets gåde ud i al sin videnskabelighed, da Philip Ball for første gang slog vejen forbi Bloom i maj.
Aquí están los 40 episodios más recientes de 100. Los anteriores están en el feed del podcast.
Podcasts similares
Más podcasts de Ciencias
¿Es tu podcast?
Confírmalo con una entrada en tu feed: aquí recibes un código, lo añades como podcast:txt en el canal de tu feed y nosotros lo comprobamos. Después tu podcast aparecerá como «verificado» en SoundNode.