Retterstedet blev til Mindelunden

I den sidste del af Besættelsen blev 101 danskere henrettet af den tyske besættelsesmagt ved skydning i Ryvangen. Det var et område, der hidtil havde været øvelsesområde for Ingeniørtropperne ved Svanemøllens Kaserne. De henrettede blev sammen med andre faldne modstandsfolk begravet i stilhed nær henrettelsesstedet, men uden at de pårørende blev orienteret. Kort efter Befrielsen blev ligene fundet, gravet op og identificeret. Politikerne besluttede hurtigt at indrette en mindelund for de henrettede og de på anden vis faldne modstandsfolk. Mindelunden betragtes siden genbegravelsen den 29. august 1945 af modstandsfolkene som national helligdom.  

I en ny bog ”De Dødes Marker” fortæller de to forfattere, Anna Wagn og Kasper Them Larsen, der til daglig begge formidler beretninger fra og om Mindelunden, historien om unge to mænd, der begge endte deres liv foran en henrettelsespeloton i foråret 1945. Den ene hviler der fortsat, mens den anden efter at have hvilet i fem år i Det Store Gravfelt blev gravet op og genbegravet et andet sted.

Begge forfattere medvirker i dette afsnit, hvor de også beretter historien om Mindelundens tilblivelse, og hvordan stedet i dag bliver brugt til at holde fortællingerne om modstandskampen og dets ofre i live for nye opvoksende generationer.

See omnystudio.com/listener for privacy information.