Sig det’ løgn

Sig det’ løgn

NuevoSocialrådgiver Løkke, ny drone-afsløring og Søren Gade om Søren Gade - med Sofie Frøkjær og Mads Brügger23 de octubre de 2026 · 31 min
Episodios
232
Se publica
varias veces por semana
Último episodio
23 Oct 2026

Sobre el podcast

Virkeligheden overgår komikken, når Brian Weichardt og Sofie Frøkjær kalder politik, som de ser den. Magten får ufiltreret modspil – helt uden partifarve, men med masser af kulørte holdninger.

Politik som du aldrig har hørt før

Værter:
Sofie Frøkjær og Brian Weichardt

Episodios 232

  1. Socialrådgiver Løkke, ny drone-afsløring og Søren Gade om Søren Gade - med Sofie Frøkjær og Mads Brügger

    31 min

    Dagens program er en tretrinsraket ud i søforklaringer, og vi starter hos Moderaterne, som noget tummelumsk er kommet frem til, at de støtter det lovforslag, der skal gøre mandatkøb ulovligt. Men, siger …

    Notas del episodio
    Dagens program er en tretrinsraket ud i søforklaringer, og vi starter hos Moderaterne, som noget tummelumsk er kommet frem til, at de støtter det lovforslag, der skal gøre mandatkøb ulovligt. Men, siger partiet, det betyder ikke, at Lars Løkkes kælder-tilbud til Mike Fonseca ville være strafbart efter den nye lov. Partiformandens kælder-adfærd, som har inspireret til loven, var nemlig et meget anerkendelsesværdigt forsøg på at hjælpe Fonseca. Så er der kommet nye droner-oplysninger frem, som tilføjer mærkeligt til mærkeligt. Det viser sig nu, at Hærkommandoen i en intern redegørelse fjernede et korrekt angivet klokkeslæt for, hvornår soldater i Borislejren skød op i himlen mod en formodet drone. Tidspunktet har vist sig helt centralt, da Radio IIII efter hændelsen kunne afsløre, at der samtidig med soldaternes skud befandt sig et norsk passagerfly over lejren. Vi slutter hos mennesket og stenen Søren Gade, som er kravlet ud af Venstres telt, blot for at tisse ind på teltdugen udefra. Vært: Sofie Frøkjær, politisk journalist på Radio IIII Gæstevært: Mads Brügger, chefredaktør på Frihedsbrevet Redaktør: Andreas Østergaard

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  2. Gades falske martyrium, SF-bommert, Moderaternes Aula-karrusel og Troels' milkshake duck - med Sofie Frøkjær og Martin Vinæs

    41 min

    Bombealarmen gik i Christianborg-pressen, da Søren Gade søndag aften meddelte sin afsked med Folketinget, og denne gang lærte vi en ny politisk bombe at kende: Den helt naturlige bombe. I et langt …

    Notas del episodio
    Bombealarmen gik i Christianborg-pressen, da Søren Gade søndag aften meddelte sin afsked med Folketinget, og denne gang lærte vi en ny politisk bombe at kende: Den helt naturlige bombe. I et langt Facebook-opslag begrunder Søren Gade sin afsked med, at han er et menneske, der ikke vil være en sten. Sofie taler med professor i statskundskab Martin Vinæs om Søren Gades falske martyrium. De to taler også om SF's selvmål i kommentarsporet til Sig det' løgn, om Moderaternes Aula-karrusel, og om Troels Lund Poulsen, der med sin hyldest til den meget gamle Kirsten Schwalbe, der som ung var medlem af det danske nazist-parti, fik milkshake duck'et sig selv. Vært: Sofie Frøkjær, politisk journalist Gæstevært: Martin Vinæs, professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet Redaktør: Andreas Østergaard

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  3. Messerschmidt vs. Lidegaard, Mette vs. dødsvold og Løkke vs. vin - med Sofie Frøkjær og Simon Emil Ammitzbøll-bille

    39 min

    Messerschmidt taber retssag mod Lidegaard og prøver at fremstå som en vinder ved at udråbe “amerikanske tilstande”. Mette Frederiksen forfærdes over, hvor lav straffen er for dødsvold, selvom regeringen er …

    Notas del episodio
    Messerschmidt taber retssag mod Lidegaard og prøver at fremstå som en vinder ved at udråbe “amerikanske tilstande”. Mette Frederiksen forfærdes over, hvor lav straffen er for dødsvold, selvom regeringen er blevet advaret om det og har undladt at gøre noget. Løkke består faktatjek af sin hvide september. Og politisk kommentator Henrik Qvortrup har ikke mere at sige om krisen i Venstre, så nu nævner han bare et navn på en person, som aldrig bliver Venstres formand. Vært: Sofie Frøkjær, politisk journalist på Radio IIII Gæstevært: Simon Emil Ammitzbøll-bille, radiovært og tidligere folketingspolitiker og minister for Liberal Alliance Redaktør: Andreas Østergaard

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  4. Regeringen indrømmer klassisk trick, og Pias og Martins næser vokser - med Sofie Frøkjær og Leny Malacinski

    42 min

    Fire måneder inde i regeringens levetid, er vi nu omsider nået dertil på tidslinjen, hvor regeringen med sit finanslovsforslag anviser, hvor den vil finde pengene til at gøre det umulige muligt. Det viser sig …

    Notas del episodio

    Fire måneder inde i regeringens levetid, er vi nu omsider nået dertil på tidslinjen, hvor regeringen med sit finanslovsforslag anviser, hvor den vil finde pengene til at gøre det umulige muligt. Det viser sig, at regningen lander hos de nedslidte, de nyuddannede og de unge. På et pressemøde fredag morgen erkendte både finansminister Peter Hummelgaard og økonomiminister Pia Olsen Dyhr, at de længe har kigget i den retning for finansiering. Det er bare først nu, hvor danskerne er på vej på efterårsferie, at de siger det højt. Sofie og Leny dissekerer regeringens velkendte trick. Derudover taler de to også om Pia Olsen Dyhrs og Martin Lidegaards næser, der vokser.

    Vært: Sofie Frøkjær, politisk journalist på Radio IIII Gæstevært: Leny Malacinski, journalist på Weekendavisen Redaktør: Andreas Østergaard

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  5. Mettes tidsregning er løgn med løgn på - med Sofie Frøkjær og Brian Weichardt

    27 min

    Mette Frederiksen har været i den varme stol hos DR’s Kåre Quist og her sagde hun noget, som fik barselsgjorte Brian til at hoppe i stolen. På DR-værtens gode spørgsmål om, hvordan det kan være logisk, at de …

    Notas del episodio
    Mette Frederiksen har været i den varme stol hos DR’s Kåre Quist og her sagde hun noget, som fik barselsgjorte Brian til at hoppe i stolen. På DR-værtens gode spørgsmål om, hvordan det kan være logisk, at de mange tusinde børnefamilier, der før valget var økonomisk trængte og skulle hjælpes med en fødevarecheck, nu skal undvære SU’en til deres hjemmeboende børn, svarede statsministeren nemlig, at det er “år” siden, hun uddelte checks. Men så dårlig er ingens hukommelse, og det udløser en næse til Mette. Til sidst revser Brian sin egen stand over en GPS, som han mener, er gået i udu. Værter: Politisk journalist Sofie Frøkjær og politisk kommentator Brian Weichardt.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  6. Mette talte til alle, men alle talte om Søren Gade - med Sofie Frøkjær og Mads Brügger

    33 min

    Fra Folketingets talerstol holdt Mette Frederiksen en åbningstale, som henvendte sig til alle. Men på Christiansborgs gange var det Folketingets nu forhenværende formand Søren Gade, som alle talte om. Motoren i …

    Notas del episodio
    Fra Folketingets talerstol holdt Mette Frederiksen en åbningstale, som henvendte sig til alle. Men på Christiansborgs gange var det Folketingets nu forhenværende formand Søren Gade, som alle talte om. Motoren i gangsladderen er naturligvis det karaktermorderiske portræt af Søren Gade, som blev bragt i Jyllands-Posten mandag aften, og som er baseret på udelukkende anonyme kilder. Sofie taler med Frihedsbrevets chefredaktør Mads Brügger om de anonyme magthaveres hykleri, og om Mettes lirumlarum-tale. Vært: Politisk journalist Sofie Frøkjær Gæstevært: Chefredaktør på Frihedsbrevet Mads Brügger

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  7. Ny SU-næse til Pia, og kun Søren Gade bestemmer over Søren Gade - med Sofie Frøkjær og Niels Th. Dahl

    35 min

    SF's formand Pia Olsen Dyhr har allerede høstet én næse for regeringens forslag om at fjerne SU'en til hjemmeboende unge, hvis forældrene tjener over 710.000 kroner årligt før skat. Pia Olsen Dyhr har nemlig …

    Notas del episodio
    SF's formand Pia Olsen Dyhr har allerede høstet én næse for regeringens forslag om at fjerne SU'en til hjemmeboende unge, hvis forældrene tjener over 710.000 kroner årligt før skat. Pia Olsen Dyhr har nemlig tidligere lovet, at hun slet ikke ville pille ved SU'en. Nu får Pia Olsen Dyhr en næse mere for udtalelser om pædagogernes løn, som hun har givet til TV2-programmet Besserwisserne. Udtalelser som SF-formanden selv har indrømmet var "en fejl", men som hun nu alligevel har besluttet sig for at stå på mål for. Det hele er meget forvirrende, men Sofie prøver at udrede trådene. Heldigvis bliver der også tid til at tale med Niels Th. Dahl om Folketingets formand Søren Gade, som udtaler, at kun Søren Gade bestemmer over Søren Gade. Vært: Politisk journalist Sofie Frøkjær Gæstevært: Politisk analytiker ved Jyllands-Posten Niels Th. Dahl.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  8. Store SU-næser til Mette og Pia - med Sofie Frøkjær og Brian Weichardt

    25 min

    Socialdemokratiet skal have næse for at lyve om, hvem deres politik rammer. Partiet sagde under valgkampen, at de hjalp økonomisk trængte børnefamilier ved at give dem fødevarechecks. Men nu hvor regeringen …

    Notas del episodio
    Socialdemokratiet skal have næse for at lyve om, hvem deres politik rammer. Partiet sagde under valgkampen, at de hjalp økonomisk trængte børnefamilier ved at give dem fødevarechecks. Men nu hvor regeringen foreslår at skære i SU'en for hjemmeboende unge - et forslag, som vil ramme nogle af de samme checkmodtagende børnefamilier - lyder begrundelsen, at der er tale om børn af forældre med høje indkomster. SF fortjener også en næse for at pille ved SU'en efter Pia Olsen Dyhr udtrykkeligt lovede, at det ville hun ikke gøre. Sofie og Brian taler også om Mette Frederiksens dagbogsnotater fra USA, og om Lars Løkke, der omsider har indtaget en position. Værter: Politisk journalist Sofie Frøkjær og politisk kommentator Brian Weichardt. Redaktør: Andreas Østergaard.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  9. Messerschmidt kopierer, og Mette bryder princip - med Sofie Frøkjær og Joachim B. Olsen

    31 min

    Morten Messerschmidt lånte både retorik og politik fra venner og modstandere, da han holdt sin tale til Dansk Folkepartis årsmøde i weekenden, og Mette Frederiksen er blevet fristet til at bryde sit princip om …

    Notas del episodio
    Morten Messerschmidt lånte både retorik og politik fra venner og modstandere, da han holdt sin tale til Dansk Folkepartis årsmøde i weekenden, og Mette Frederiksen er blevet fristet til at bryde sit princip om ikke at referere fra samtaler på tomandshånd, fordi Trump talte så pænt om hende, da de mødtes i New York. Vært: Journalist Sofie Frøkjær Gæstevært: Joachim B. Olsen, debatredaktør, politisk kommentator og podcastvært på B.T. Redaktør: Andreas Østergaard

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  10. Et spørgsmål er stadig ubesvaret efter Grønlandsaftale - med Sofie Frøkjær og Brian Weichardt

    26 min

    Sofie ringer til Brian for at vende, hvad det mon betyder, at Trump ved dagens underskriftsceremoni i New York undlod svare på, om han stadig mærker et stærkt behov for at eje Grønland. Er det en bekymringsnote …

    Notas del episodio
    Sofie ringer til Brian for at vende, hvad det mon betyder, at Trump ved dagens underskriftsceremoni i New York undlod svare på, om han stadig mærker et stærkt behov for at eje Grønland. Er det en bekymringsnote værd eller er det et godt tegn på dagen, hvor Danmark, Grønland og USA har underskrevet en ny sikkerhedsaftale? Sofie og Brian gennemgår også, hvad de tre parter hver især fik ud af aftalen, som - må vi forstå på Trump - er resultatet af en "vidunderlig rejse". Værter: Journalist Sofie Frøkjær og politisk kommentator Brian Weichardt Redaktør: Andreas Østergaard

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  11. Grønlandsaftale, dronespøgelse og eventyrlige skatteprocenter - med Sofie Frøkjær og Leny Malacinski

    36 min

    Sofie har fået besøg af sin "elskede" Leny Malacinski fra Weekendavisen på en dag, hvor det store spørgsmål er: Slutter Grønlandskrisen her? Nej, siger både Sofie og Leny og giver fem gode grunde til, at krisen …

    Notas del episodio
    Sofie har fået besøg af sin "elskede" Leny Malacinski fra Weekendavisen på en dag, hvor det store spørgsmål er: Slutter Grønlandskrisen her? Nej, siger både Sofie og Leny og giver fem gode grunde til, at krisen nok ikke er helt ovre. Derudover hører vi irsk politi fortælle, at der ikke var fjendtlige droner over Danmark, som Mette Frederiksen ellers siger, og til sidst fortæller Leny om, hvordan et gammelt svensk Astrid Lindgren-eventyr om enorme skatteprocenter udspiller sig i virkelighedens Danmark lige nu. Vært: Sofie Frøkjær Gæstevært: Leny Malacinski, journalist på Weekendavisen. Redaktør: Andreas Østergaard.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  12. Sikandars femlængede løgn, Mette-anomali og Moderaternes prut - med Sofie Frøkjær og Brian Weichardt

    23 min

    Sofie ringer til Brian, der er taget til Tjekkiet for at drikke øl og køre i tog, mens Sikandar gentager den samme løgn fem gange på TV, og Mette Frederiksen lader en krisemulighed passere, og Moderaterne slår …

    Notas del episodio
    Sofie ringer til Brian, der er taget til Tjekkiet for at drikke øl og køre i tog, mens Sikandar gentager den samme løgn fem gange på TV, og Mette Frederiksen lader en krisemulighed passere, og Moderaterne slår en kæmpe prut. Værter: Journalist Sofie Frøkjær og politisk kommentator Brian Weichardt Redaktør: Andreas Østergaard

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  13. Fem grunde til ikke at klappe SÅ meget ad Mette - med Sofie Frøkjær og Mads Brügger

    50 min

    Få i denne verden klapper så højt, så længe og så insisterende som årsmødeindkaldte socialdemokrater, der klapper ad partiformand Mette Frederiksen. Det er på trods af, at der er flere gode grunde til IKKE at …

    Notas del episodio

    Få i denne verden klapper så højt, så længe og så insisterende som årsmødeindkaldte socialdemokrater, der klapper ad partiformand Mette Frederiksen. Det er på trods af, at der er flere gode grunde til IKKE at klappe så meget ad formanden. Det kunne for eksempel være de seneste tre års vælgerlussinger ved først Europaparlamentsvalget, så Kommunalvalget og senest Folketingsvalget. Det kunne også være de dårlige meningsmålinger, som partiet trækker hjem eller det faktum, at Mette Frederiksen lover at blive, når alle ved, at det er en gratis garanti uden fangarme ind i fremtiden. Sammen med Frihedsbrevets chefredaktør, Mads Brügger, gennemgår Sofie grundene til ikke at klappe nær så meget ad Mette. Til sidst vender de to også Medina og Pia Olsen Dyhr, som har en ganske særlig vesica piscis. Vært: Journalist Sofie Frøkjær Gæstevært: Mads Brügger, direktør og chefredaktør på Frihedsbrevet Redaktør: Andreas Østergaard

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  14. Et utroværdigt program om PISA, Sikandar og sprøjtegift - med Sofie Frøkjær og Brian Weichardt

    29 min

    Sofies ugentligt opkald til Brian, der er på barsel, handler i dag om tre meget utroværdige ting: Socialdemokratiets løfter om at gøre børnene bedre til at læse og regne. Sikandars flytning til København. Og …

    Notas del episodio

    Sofies ugentligt opkald til Brian, der er på barsel, handler i dag om tre meget utroværdige ting: Socialdemokratiets løfter om at gøre børnene bedre til at læse og regne. 

    Sikandars flytning til København. Og Miljøstyrelsens kontrol med landmændenes brug af sprøjtemidler, som Sofie får Brian til at oversætte til kiosk-analogier. Værter: journalist Sofie Frøkjær og politisk kommentator Brian Weichardt Redaktør: Andreas Østergaard

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  15. Venstre bruger klassisk finte på historisk katastrofemåling - med Sofie Frøkjær og Niels Th. Dahl

    31 min

    Troels Lunds omrejsende Venstre har fået en historisk dårlig Voxmeter-måling på kun 7,1 procent af stemmerne. Det er dårligere end alle dårlige Voxmeter-målinger, som Jakob Ellemann-Jensen præsterede i sin tid …

    Notas del episodio
    Troels Lunds omrejsende Venstre har fået en historisk dårlig Voxmeter-måling på kun 7,1 procent af stemmerne. Det er dårligere end alle dårlige Voxmeter-målinger, som Jakob Ellemann-Jensen præsterede i sin tid som formand. Det er også dårligere end den dårligste meningsmåling, som Jyllands-Postens politiske analytiker Niels Th. Dahl kan genkalde sig fra årene, hvor han fungerede som partiets pressechef, der i parentes bemærket var årene, hvor daværende partiformand Lars Løkke Rasmussen shoppede underbukser på partiets regning og opfandt vilde begreber som “grøn realisme”. Sofie beder Niels komme med gode fif og tricks til, hvordan Venstre kan tale sig op af det historiske lavpunkt. Det viser sig, at Niels er et sandt orakel. Til sidst bygger Sofie en smal gangbro fra meldingen om H.M. Dronning Margrethes indlæggelse på Rigshospitalet til Mette Frederiksens rejse mod at blive royalist. Vært: Journalist Sofie Frøkjær Gæstevært: Niels Th. Dahl, politisk- og kongehusanalytiker på Jyllands-Posten. Redaktør: Andreas Østergaard

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  16. Barsels-Brian forudser farlig Venstre-hændelse i 2027 - med Sofie Frøkjær og Brian Weichardt

    29 min

    I dagens program ringer Sofie til Brian for at vende balladen i Venstre, og det viser sig, at Brian fra sin barselsboble har knækket koden til Venstres halveringstid. Med hjemmel i dette yderst kompliceret …

    Notas del episodio
    I dagens program ringer Sofie til Brian for at vende balladen i Venstre, og det viser sig, at Brian fra sin barselsboble har knækket koden til Venstres halveringstid. Med hjemmel i dette yderst kompliceret regnestykke forudser Brian, at noget mørkt og uhyggeligt vil ramme partiet i sensommeren 2027. Undervejs får Sofie sparring og peptalks, efter hun i radioen præsterede en alt for ærlig analyse af Troels Lunds fremtid som formand. Brian deler ud af sine gode råd til, hvordan man siger 'det ved jeg ikke' med kommentator-lingo, og det opmuntrer Sofie til at dele sin comeback-analyse. Til sidst runder vi noget, som Brian har set på sit fjernsyn, og som udløser en næse til Pia Olsen Dyhr. Værter: journalist Sofie Frøkjær og politisk kommentator Brian Weichardt Redaktør: Andreas Østergaard

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  17. Oprør i Venstre og penge i Løkkes tomme gryde - med Sofie Frøkjær og Joachim B. Olsen

    32 min

    Brian er gået på barsel og selvom Sofie sagtens selv kan tale sig gennem både halve og hele afsnit af podcasten, så synes Klipper-Andreas ikke, at det er en holdbar løsning på hverken kort, mellemlang eller …

    Notas del episodio
    Brian er gået på barsel og selvom Sofie sagtens selv kan tale sig gennem både halve og hele afsnit af podcasten, så synes Klipper-Andreas ikke, at det er en holdbar løsning på hverken kort, mellemlang eller lang sigt. Det er der heldigvis råd for. Debatredaktør, politisk kommentator og podcastvært på B.T. samt professor emeritus i Sig det’ løgns kommentatorskole Joachim B. Olsen har nemlig takket ja til at gæste programmet iklædt alle sine mange kasketter. Sammen undersøger Sofie og Joachim, hvad der taler mod Troels Lund Poulsens meget nylige udtalelser om, at Venstre befinder sig et 'meget bedre sted' i dag end tiden lige før han blev formand. Meget peger nemlig på det modsatte. Så er Lars Løkkes tomme gryde på magisk vis blevet fuld igen. Og et sted derimellem forsøger Sofie at få Joachim til på ny at vædde sit skæg væk. Vært: Journalist Sofie Frøkjær Gæstevært: Joachim B. Olsen, debatredaktør, politisk kommentator og podcastvært på B.T. Redaktør: Andreas Østergaard

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  18. Pias troværdighed halveret før momsen og Mettes slatne garantier - med Sofie Frøkjær og Brian Weichardt

    32 min

    Pia Olsen Dyhrs troværdighed er halveret i ny måling. Det fik straks Brian til at dømme hende ude for evigt i radioens egen morgenflade, og det er som bekendt meget lidt kommentator-agtigt. Så han må bakke …

    Notas del episodio
    Pia Olsen Dyhrs troværdighed er halveret i ny måling. Det fik straks Brian til at dømme hende ude for evigt i radioens egen morgenflade, og det er som bekendt meget lidt kommentator-agtigt. Så han må bakke. Mette Frederiksen gik ind i De Slatne Garantiers Rige på sit sommergruppemøde. Hun lovede blandt andet at blive som statsminister med ordene 'jamen, så lad mig sige ja'. Vi samler op på Ida Aukens præste-gakgak og giver i den forbindelse en guide til Mettes tre svar-kasketter, som hun skifter ud over på sit store tænkehoved alt efter, hvad hun ikke gider svare på. Til sidst mindes vi Mettes minder om Dolly Parton, som sjovt nok handler om corona. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  19. Ikke-soufflé a la Bjarne Zelenskyj og teori-Alex - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær

    23 min

    Ikke-historier er IKKE historier. Sådan lyder en god gammel regel, som vi helt undtagelsesvist IKKE vil følge. For den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj begik en Bjarne Riis, da han søndag sagde til …

    Notas del episodio
    Ikke-historier er IKKE historier. Sådan lyder en god gammel regel, som vi helt undtagelsesvist IKKE vil følge. For den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj begik en Bjarne Riis, da han søndag sagde til pressen, at Ukraine IKKE "officielt" har deltaget i nogen operation relateret til sprængningerne af Nord Stream. I den forbindelse er det også for nylig blevet kendt, at de danske myndigheder IKKE kom de tyske efterforskere i sagen til hjælp. Så skal vi høre fra to danmarksdemokrater, som IKKE kan svare klart på, hvordan partiets politik skal blive til virkelighed. Og til sidst skal vi vende en ganske utænkelig fusion mellem Venstre og Liberal Alliance, som LA-formand Alex Vanopslagh i en fjern og fremmed teori-verden IKKE kan sige, at han IKKE kan se for sig. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  20. Pias TV-kollaps, Tøjbergs morpølse og opkald til Erna - med Sofie Frøkjær og Brian Weichardt

    38 min

    Pia Olsen Dyhr klaskede totalt sammen på direkte tv, da SF torsdag holdt sommergruppemøde. Til overraskelse for ingen, var det endnu engang sagen om Dyhrs ansættelse af sin metoo-belastede særlige rådgiver. Vi …

    Notas del episodio
    Pia Olsen Dyhr klaskede totalt sammen på direkte tv, da SF torsdag holdt sommergruppemøde. Til overraskelse for ingen, var det endnu engang sagen om Dyhrs ansættelse af sin metoo-belastede særlige rådgiver. Vi gennemgår det tåkrummende pressemøde minut for minut. Inger Støjberg har fundet på noget af egen kraft: hun vil forbyde unge elever at gå med 'dominans-dunjakker'. De unge må dog gerne gå i det tøj, som Inger selv går i. Hun vil også forbyde de unge ikke at spise derhjemme. Hvem der skal tjekke de unge mavesække, står hen i det uvisse. Mette Frederiksen vil give momssænkelserne vil kunne mærkes af Erna Johansen, men Erna tror ikke selv, at hun når at få dem. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  21. Sig det' forkert: regeringens tomme comeback og Mortens remigrations-flugt - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær

    29 min

    Sofie har onsdag været til pressemøde med regeringstoppen, hvor den kunne meddele, at den ikke er på sommerferie mere. Pia Olsen Dyhr var igen pivringe, da hun blev spurgt til ansættelsen af sin rådgiver med en …

    Notas del episodio
    Sofie har onsdag været til pressemøde med regeringstoppen, hvor den kunne meddele, at den ikke er på sommerferie mere. Pia Olsen Dyhr var igen pivringe, da hun blev spurgt til ansættelsen af sin rådgiver med en metoo-sag i bagagen. Og så er håb en strategi for Mette Frederiksen, når det gælder effekten af moms-nedsættelserne. Brian tilbragte tirsdag i retten, hvor Martin Lidegaard og Morten Messerschmidt kæmpede med hinandens stråmænd. Især Messerschmidt var på tilbagetog. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  22. Pelles slapwrap og Martins Mortenficering - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær

    31 min

    Pelle Dragsted ejede hele mandag formiddag i medierne, indtil en tidligere kampagnechef i SF skrev et opslag på Facebook. Her kritiserede han i slet skjulte vendinger partiformand Pia Olsen Dyhr, der som …

    Notas del episodio
    Pelle Dragsted ejede hele mandag formiddag i medierne, indtil en tidligere kampagnechef i SF skrev et opslag på Facebook. Her kritiserede han i slet skjulte vendinger partiformand Pia Olsen Dyhr, der som bekendt hyrede en rådgiver, hun tidligere havde fyret for metoo-krænkelser. Vi vender kampagnechefens opslag, men giver selvfølgelig også svaret på det, som alting handler om med Enhedslisten: Vil de vælte regeringen? Vi optakter til sagen om æreskrænkelser mellem Martin Lidegaard og Morten Messerschmidt. Begge er i bakgear, inden sagen rulles op i retten tirsdag. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  23. Rabjergs al-Baghdadi-øjeblik og party-nyt - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær

    14 min

    Regeringen har løst sit hidtil eneste problem. Det har desværre ikke noget med vores problem-hav eller problem-kvælstof at gøre. Til gengæld har myndighederne nu skudt en problem-ulv, som naturminister …

    Notas del episodio
    Regeringen har løst sit hidtil eneste problem. Det har desværre ikke noget med vores problem-hav eller problem-kvælstof at gøre. Til gengæld har myndighederne nu skudt en problem-ulv, som naturminister Christian Rabjerg straks kørte hen og holdt et pressemøde foran. Og så har Ekstra Bladet nyt i sagen om den serbisk-montenegrinske putinist Vladislav Dajkovic, der var med til at fejre Danish Party Peoples 31-års fødselsdag to dage før, at Morten Messerschmidt viste ham rundt på Christiansborg. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  24. Mortens tropper hjælper Mette og tre andre mulige umuligheder - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær

    30 min

    Andreas er tilbage fra ferie med et afdæmpet ønske til Sofie og Brian: Gør det umulige muligt. Heldigvis er der mange eksempler på, hvordan man gør den slags fra ugens løb i dansk politik. Mindretalsregeringen …

    Notas del episodio
    Andreas er tilbage fra ferie med et afdæmpet ønske til Sofie og Brian: Gør det umulige muligt. Heldigvis er der mange eksempler på, hvordan man gør den slags fra ugens løb i dansk politik. Mindretalsregeringen vandt for eksempel en afstemning om Ceuta, fordi tre DF'ere ikke mødte op og trykkede på knapperne. De radikale skal nu forsvare en screening af folk, der vil have dansk statsborgerskab, selvom partiet tidligere har kaldt den slags for 'tegneseriepolitik på speed'. Den opgave forsøger partiets indfødsretsordfører at løse med et hurtigt nazikort. Og så er der en enkelt socialdemokrat, der ikke har fået memoet om, at man skal kritisere alt ved Morten Messerschmidt. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  25. Moderat praleri og venindebog med Meloni, Mette og Bror Serb - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær

    31 min

    Pia vil gerne være veninde med Mette, men Mette vil hellere bruge sine kræfter på at være veninde med Meloni. Morten har også en god veninde, som satte ham i stævne med en serbisk-montenegrinsk politiker, der …

    Notas del episodio
    Pia vil gerne være veninde med Mette, men Mette vil hellere bruge sine kræfter på at være veninde med Meloni. Morten har også en god veninde, som satte ham i stævne med en serbisk-montenegrinsk politiker, der er vild med Putin og som hader NATO. Efter mødet kaldte serberen Morten for 'Bror Serb', måske fordi Morten havde ønsket 'go win' til farvel. Nu har Morten måske næsten lovet at fortælle, hvem hans veninde er. Og så praler Moderaterne helt uhæmmet i ny video. Der er ikke grundlag for det meste af det. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  26. Mortens søforklaringer og Mettes russiske bot-foder - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær

    31 minEpisodio 167

    Morten Messerschmidt har sagt 'go win' til en prorussisk, serbisk-montenegrinsk politiker, som han viste rundt på Christiansborg. Vi ser på DF-lederens søforklaringer på rundvisningen. Og så ser vi på …

    Notas del episodio
    Morten Messerschmidt har sagt 'go win' til en prorussisk, serbisk-montenegrinsk politiker, som han viste rundt på Christiansborg. Vi ser på DF-lederens søforklaringer på rundvisningen. Og så ser vi på Ceuta-krisen, der efter et par ophedede dage mest af alt viste sig at være en pseudo-krise. EU-landenes ledere er efter noget betænkningstid blevet enige med sig selv om, at det alligevel ikke var Spanien, men Rusland, der var den største skurk. Vi ser på, i hvor høj grad Mette Frederiksen og andre europæiske ledere leverede skytset til de russiske botter. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  27. Mortens søforklaringer og Mettes russiske bot-foder - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær

    32 min

    Morten Messerschmidt har sagt 'go win' til en prorussisk, serbisk-montenegrinsk politiker, som han viste rundt på Christiansborg. Vi ser på DF-formandens søforklaringer på rundvisningen. Og så ser vi på …

    Notas del episodio
    Morten Messerschmidt har sagt 'go win' til en prorussisk, serbisk-montenegrinsk politiker, som han viste rundt på Christiansborg. Vi ser på DF-formandens søforklaringer på rundvisningen. Og så ser vi på Ceuta-krisen, der efter et par ophedede dage mest af alt viste sig at være en pseudo-krise. EU-landenes ledere er efter noget betænkningstid blevet enige med sig selv om, at det alligevel ikke var Spanien, men Rusland, der var den største skurk. Vi ser på, i hvor høj grad Mette Frederiksen og andre europæiske ledere selv leverede skytset til de russiske botter. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  28. Det seneste afsnit nogensinde - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær

    31 min

    Sig det' løgn er tilbage fra sommerferie og vi ser på den selvudråbte 'grønneste regering nogensinde', der mere og mere blot ligner 'den seneste regering nogensinde'. Skatteminister Jakob Engel-Schmidt har hen …

    Notas del episodio
    Sig det' løgn er tilbage fra sommerferie og vi ser på den selvudråbte 'grønneste regering nogensinde', der mere og mere blot ligner 'den seneste regering nogensinde'. Skatteminister Jakob Engel-Schmidt har hen over sommeren været ved tasterne og skrevet et digert værk om nogle af tidens store spørgsmål: sin egen græsplæne og datterens slyngevugge. Derimod har han ikke rigtig forholdt sig til Jyllands-Postens historie om, at regeringens drømme om at sænke momsen kan koste 18 milliarder kroner, selvom der kun er sat 6 milliarder af. Til sidst tager vi temperaturen på Lars Løkkes high-level working group og dens evne til at få Trump på bedre tanker om Grønland. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  29. Det store skiller-show - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær

    35 min

    Normalt er 'Sig det' løgns' skillere blot mellemlægspapir mellem de egentlige historier. Men i det sidste program inden, at sommeren er forbi, vil vi kun fokusere på dem. For danskere har nomineret og valgt …

    Notas del episodio
    Normalt er 'Sig det' løgns' skillere blot mellemlægspapir mellem de egentlige historier. Men i det sidste program inden, at sommeren er forbi, vil vi kun fokusere på dem. For danskere har nomineret og valgt vores bedste skillere. Vi skal høre alle de store politiske figurer, tilsat jazz, techno og fløjtespil. Og vi forsøger at ringe til vinderen af skiller-konkurrencen og prakke vedkommende en gave på. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  30. Sommersammensurium: Gammel lærdom i ny virkelighed - med Brian Weichardt og Sofie Frøkjær

    32 min

    Politiske undskyldninger er blevet umoderne igen, og derfor genbesøger vi et tidligere afsnit om undskyldningernes natur og ser på Pia Olsen Dyhrs genopgravede metoo-sag med friske øjne. Vi skal også genbesøge …

    Notas del episodio
    Politiske undskyldninger er blevet umoderne igen, og derfor genbesøger vi et tidligere afsnit om undskyldningernes natur og ser på Pia Olsen Dyhrs genopgravede metoo-sag med friske øjne. Vi skal også genbesøge det statslige chokoladesmager-råd, der - meget typisk for Danmark - har overlevet påståede hybridkrige og Grønlandskriser og alt mulig andet. Værter: Politisk kommentator Brian Weichardt og journalist Sofie Frøkjær Redaktør: Andreas Østergaard

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aquí están los 100 episodios más recientes de 232. Los anteriores están en el feed del podcast.