Verden forsøgt forklaret

1. Er det forkert at nægte at tilgive? · Thomas Brudholm

   5 de noviembre de 202652 minEpisodio 74A continuación

   At tilgive bliver ofte fremhævet som storsindet og som en vej videre efter vold, overgreb eller svigt. Vi kan forstå, at nogen ikke kan tilgive. Men hvad med den, der ikke vil? Er det bitterhed – eller kan der …

   Notas del episodio

   At tilgive bliver ofte fremhævet som storsindet og som en vej videre efter vold, overgreb eller svigt. Vi kan forstå, at nogen ikke kan tilgive. Men hvad med den, der ikke vil? Er det bitterhed – eller kan der være gode moralske grunde til at sige nej?

   Thomas Brudholm – ph.d. i filosofi og lektor ved lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet – argumenterer for, at mennesker, der afviser tilgivelse, ikke nødvendigvis er kommet moralsk til kort. Vreden kan fastholde, at der er begået en uret, og at ansvaret ligger hos den, der gjorde fortræd. En afvisning kan også handle om at beskytte sig selv eller bevare sin selvrespekt.

   I forskningsprojektet ’Eftertanker’ forbinder han og forskerkolleger filosofiske spørgsmål med erfaringer fra ofre og pårørende i Danmark. En kvinde fortæller, at hendes vrede minder hende om, hvem der bærer ansvaret for følgerne af volden mod hendes mand. En anden har bevaret forholdet til sin mor uden at tilgive hendes svigt.

   Hvad er det egentlig, vi gør, når vi tilgiver – og hvad siger vi nej til, når vi nægter? Hvornår kan tilgivelse være forkert? Og hvorfor kan det være så svært at acceptere, at et andet menneske ikke ønsker at tilgive?

   En aften i Universitetsbiblioteket i Fiolstræde, hvor vi udfordrer forestillingen om tilgivelse som det moralsk bedste udfald og undersøger, hvad vi kan forstå, når vi lytter til begrundelserne for at lade være.
   
   *
   
   Thomas Brudholm er ph.d. i filosofi og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Har senest ledet forskningsprojektet ’Eftertanker’, hvor forskere samarbejdede med praktikere fra bl.a. Offerrådgivningen og Dansk Kvindesamfunds Krisecentre. Forfatter til ’Resentments Virtue – Jean Amery and the Refusal to Forgive’ (Temple University Press 2008). 
   Thomas Brudholm interviewes af redaktør Mette Holbæk. 

   Læs mere om bogen 'Vidnesbyrd' her >>> https://offerraadgivning.dk/nu-kan-bogen-vidnesbyrd-laanes-paa-landets-biblioteker/ 

   VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

   VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

   
   

   Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

2. Kan vi snart aflæse psykisk sygdom i kroppens signaler? · Kamilla Woznica Miskowiak

   15 de octubre de 202644 minEpisodio 73A continuación

   Når du står i en elevator med fremmede eller skal til møde på chefens kontor, registrerer din hjerne langt mere, end du selv når at tænke over. Blikke, afstande og små bevægelser kan få puls, pupiller og …

   Notas del episodio

   Når du står i en elevator med fremmede eller skal til møde på chefens kontor, registrerer din hjerne langt mere, end du selv når at tænke over. Blikke, afstande og små bevægelser kan få puls, pupiller og svedproduktion til at ændre sig. Men vi reagerer ikke ens. Kan de forskelle blive til biomarkører for psykiske lidelser – altså målbare biologiske tegn, som psykiatrien længe har manglet?

   Det undersøger professor i kognitiv neuropsykiatri Kamilla Woznica Miskowiak. Hendes forsøgspersoner er diagnosticeret med blandt andet bipolar lidelse, ADHD, borderline og psykose og bevæger sig gennem VR-skabte hverdagssituationer, mens forskerne følger deres blik og kroppens reaktioner.

   De første studier viser, at mennesker med samme diagnoser som gruppe kan have ens reaktionsmønstre – fremtiden vil vise, om man kan lokalisere en biomarkør, der kan afsløre det enkelte menneskes diagnose. Men måske kan kombinationer af kropslige signaler en dag supplere psykiaterens samtale – for eksempel når flere lidelser overlapper, eller den mest synlige diagnose skygger for en anden.

   Og emnet angår langt flere end dem, der lige nu er i psykiatrisk behandling: Et dansk registerstudie har vist, at 82,6 procent af os enten får en psykiatrisk diagnose på hospitalet eller indløser en recept på psykofarmaka i løbet af vores liv.

   Så hvor skarp er grænsen egentlig mellem psykisk rask og psykisk syg? Findes de reaktionsmønstre, der bliver så kraftige hos nogle, at de kræver behandling, i mildere former hos os alle? Og kan den forståelse få os til at dømme både os selv og hinanden
   mindre hårdt?
   
   *
   
   Kamilla Woznica Miskowiak er klinisk professor i kognitiv neuropsykiatri og leder af ’Neurocognition and Emotion Across Disorders of the Brain’ (NEAD) Centre ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, og Psykiatrisk Center København, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Hun bliver interviewet af programchef Mette Holbæk foran et live publikum på Universitetsbiblioteket i Fiolstræde.

   VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

   VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

   
   

   Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

3. Hvad betyder dit livssyn for dit helbred? · Tobias Anker Stripp

   1 de octubre de 202645 minEpisodio 72A continuación

   Vi måler blodtryk, scanninger, symptomer, trivsel og sociale forhold, når vi undersøger sundhed. Men hvad med mening, tro, håb og oplevelsen af at have et formål med livet?Lægevidenskaben har traditionelt været …

   Notas del episodio

   Vi måler blodtryk, scanninger, symptomer, trivsel og sociale forhold, når vi undersøger sundhed. Men hvad med mening, tro, håb og oplevelsen af at have et formål med livet?

   Lægevidenskaben har traditionelt været stærkest til at undersøge kroppens kemi og fysik. Senere er psykiske og sociale forhold blevet en etableret del af forståelsen af sundhed og sygdom. Tobias Anker Stripp forsker i, om der også findes en eksistentiel og åndelig dimension, som vi har været dårligere til at få øje på – og til at måle.

   Hans og kollegers forskning peger blandt andet på, at eksistentielle og åndelige behov bliver tydeligere, når mennesker rammes af alvorlig sygdom. Andre studier finder sammenhænge mellem blandt andet religiøs eller åndelig aktivitet, oplevelsen af mening og forskellige mål for sundhed og levetid.

   Men her bliver forskningen vanskelig. For det meste er der tale om observationsstudier: Man kan finde sammenhænge, men det betyder ikke nødvendigvis, at tro, mening eller åndelighed forårsager bedre sundhed. Og hvad “åndelighed” overhovedet betyder, kan variere voldsomt fra menneske til menneske og mellem forskellige kulturer.

   Så mangler vores almindelige forestilling om sundhed et fjerde ben? Hvad sker der med vores eksistentielle behov, når alvorlig sygdom konfronterer os med vores egen dødelighed? Kan noget så personligt som mening og åndelighed overhovedet måles videnskabeligt? Og hvad kan sundhedsvæsenet bruge den viden til – uden at gøre livsindstilling til medicin?

   ·

   Tobias Anker Stripp er uddannet læge, Ph.d. i sundhedsvidenskab og adjunkt ved Sektion for Biomedicin på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab og ved Center for Videnskab og Tro, Det Teologiske Fakultet, begge dele på Københavns Universitet.

   VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

   VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

   
   

   Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

4. AI-ulighed: Hvem høster gevinsten, hvem betaler prisen? · Sophia N. Wilson

   24 de septiembre de 202639 minEpisodio 71A continuación

   Kunstig intelligens lover at automatisere stadig mere menneskeligt arbejde, både på jobbet og i hjemmet. Men bag løftet ligger enorme mængder af det arbejde, som teknologien skal spare os for. Mennesker skal …

   Notas del episodio

   Kunstig intelligens lover at automatisere stadig mere menneskeligt arbejde, både på jobbet og i hjemmet. Men bag løftet ligger enorme mængder af det arbejde, som teknologien skal spare os for. Mennesker skal nemlig først skabe, sortere og kategorisere de kæmpestore datasæt, modellerne trænes på.

   Sophia N. Wilson har bl.a. undersøgt arbejdsforholdene hos dataarbejdere i Kenya, som lever med lange arbejdsuger, lave lønninger og en omfattende eksponering for voldeligt og seksuelt materiale. Hun forsker også i hyper-dataficering – det at AI-industrien ikke længere bare bruger data, der allerede findes, men i stigende grad producerer nye data specifikt for at gøre teknologien bedre. Det behov har skabt nye former for dataproduktionsarbejde, hvor mennesker f.eks. filmer sig selv udføre hverdags- og arbejdsopgaver, så robotter kan lære af bevægelserne. 

   Det er forskning, som gør det usynlige arbejde bag AI synligt og undersøger, hvordan AI-væksten kan forstærke eksisterende uligheder, længe før teknologien når frem til os som brugere.

   Hør Sophia N. Wilson forklare, hvorfor vi skal opfatte kunstig intelligens som mere end blot software: Det er også en global arbejdsøkonomi, hvor mennesker producerer de data, teknologien bygger på. En tankevækkende indføring i, hvem der får gevinsterne, hvem der bærer omkostningerne – og hvad socialt bæredygtig AI egentlig kræver. 

   *

   Sophia N. Wilson er ph.d.-studerende ved SAINTS Lab – en forskningsgruppe på Datalogisk Institut, Københavns Universitet, som undersøger bæredygtighedsaspekterne ved kunstig intelligens, bl.a. hvordan AI-systemer kan designes til at være miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtige. Samtalen med Mette Holbæk er optaget foran et live publikum på Universitetsbiblioteket i Fiolstræde. 

   VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

   VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

   
   

   Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

5. Incels: Hvordan sproget afslører et skjult verdenssyn · Kim Ebensgaard Jensen

   17 de septiembre de 202656 minEpisodio 70A continuación

   Chad. Giga-Chad. Looksmaxxing. Redpill. Ordene dukker op i memes, på sociale medier og i unges sprog. Flere af dem har fået deres særlige betydning i incelmiljøer – onlinefællesskaber med et stærkt hierarkisk …

   Notas del episodio

   Chad. Giga-Chad. Looksmaxxing. Redpill. Ordene dukker op i memes, på sociale medier og i unges sprog. Flere af dem har fået deres særlige betydning i incelmiljøer – onlinefællesskaber med et stærkt hierarkisk syn på mænd, kvinder, sex og status. Men hvad følger egentlig med, når ordene bevæger sig ud af de miljøer, de stammer fra, og ind i almindelig internet-slang?

   Sprogforsker Kim Ebensgaard Jensen undersøger sammenhængen mellem sprog, verdenssyn og samfund. Gennem korpusanalyser – undersøgelser af store samlinger af autentisk sprogbrug, f.eks blogindlæg – kan han finde mønstre, som er svære at få øje på i enkelte opslag. I incelfora viser sproget blandt andet et helt system af mandetyper og hierarkier: fra ”trucels” og ”fakecels” til Chad og Giga-Chad. Og det fælles sprog er samtidig med til at markere, hvem der hører til i fællesskabet.

   For onlinefællesskaber er ofte også sprogfællesskaber. Der opstår fælles måder at tale på, sproglige normer – og ord, som kan fortælle noget om den måde, verden bliver forstået på.

   Så hvornår er et meme bare et meme? Hvad kan vores sprog afsløre om de fællesskaber og verdenssyn, vi færdes i? Og hvis ord som ”Chad” og ”looksmaxxing” bliver mainstream, følger noget af deres ideologiske bagage så med – eller kan ordene skifte betydning undervejs. 

   Få et nyt blik på den slang, memes og internetkultur, vi møder hver dag – og på hvorfor det er værd at vide, hvor ordene kommer fra.

   KIM EBENSGAARD JENSEN er lektor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet. Han forsker bl.a. i sammenhængen mellem sprog, herunder grammatik, og verdenssyn i subkulturelle onlinefællesskaber. Lige nu fellow ved Nordic Humanities Center, som er et forskningscenter på Syddansk Universitet og Københavns Universitet, der bringer humanistiske perspektiver på større samfundsmæssige udfordringer. Hans undersøgelse af sprogmønstrene i incelmiljøer er en del af forskningsprojektet ’I en splittet tid: Polarisering i Danmark og Norden’. 

   VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

   VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

   
   

   Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

6. Magtfulde mikrober: Din indre kemifabrik · Oluf Borbye Pedersen

   27 de junio de 202649 minEpisodio 69A continuación

   Du lever ikke alene. Milliarder af bakterier, virus og svampe følger dig gennem hele livet. De hjælper med at fordøje din mad, beskytter dig mod sygdom og producerer stoffer, som din egen krop ikke kan lave …

   Notas del episodio

   Du lever ikke alene. Milliarder af bakterier, virus og svampe følger dig gennem hele livet. De hjælper med at fordøje din mad, beskytter dig mod sygdom og producerer stoffer, som din egen krop ikke kan lave. Spørgsmålet er ikke, om de påvirker dig – men hvor meget.

   Professor Oluf Borbye Pedersen er blandt pionererne i forskning i tarmmikrobiomet – og manden bag bestselleren ‘Professorens grønne energigrød’, som har fået tusindvis af danskere til at fylde maven med blendede grøntsager fra morgenstunden. Følg med ham på en guidet tur ind i den usynlige verden, der findes i og på vores kroppe, og hør, hvordan mikrobiomet har ændret vores forståelse af, hvad et menneske egentlig er.

   Få indblik i, hvordan kost, motion, søvn og stress påvirker mikrobiomet, hvorfor plantefibre spiller en særlig rolle, og hvordan den populære grøntsagsgrød opstod som en praktisk genvej til at få flere grøntsager ind i kosten. Oluf Borbye Pedersen fortæller om den nyeste forskning i tarmens signalstoffer og hormoner – og om, hvorfor han mener, at fremtidens forebyggelse begynder med de valg, vi træffer hver dag.

   Hør forklaringen på, hvorfor du aldrig er rigtigt ‘alene’ – og hvad det betyder for din sundhed.

   OLUF BORBYE PEDERSEN er dr.med., professor og forskningsleder ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet og forskningsoverlæge i endokrinologi på Herlev-Gentofte Hospital. Sammen med Mette Mølbak forfatter til ‘Professorens grønne energigrød’ (Gyldendal 2024) og opfølgeren ‘Professorens vej til et super sundt mikrobiom’, som udkommer i august 2026. MIKKEL FØNSSKOV, som er forfatter, journalist og forlægger ved Politikens Forlag, interviewede Oluf Borbye Pedersen foran et live publikum i Universitetsbiblioteket i Fiolstræde. 

   VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

   VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

   
   

   Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

7. Følelser: Skal vi virkelig kunne sætte ord på dem? · Ditte Marie Munch-Jurisic

   18 de junio de 202641 minEpisodio 68A continuación

   Vi er blevet dygtige til at snakke om, hvordan vi har det, og ikke nok med det: Vi forventer at folk er i stand til at sætte ord på deres følelser. Men hvad nu hvis følelser – vrede, sorg, bekymring, afsky …

   Notas del episodio

   Vi er blevet dygtige til at snakke om, hvordan vi har det, og ikke nok med det: Vi forventer at folk er i stand til at sætte ord på deres følelser. Men hvad nu hvis følelser – vrede, sorg, bekymring, afsky – slet ikke findes som faste størrelser? Hvad hvis de kan skifte form og indhold, hvad hvis de er totalt ubestemmelige?

   Moralfilosof Ditte Marie Munch-Jurisic er specialist i spørgsmål om affekt, og undersøger for tiden begrebet ’alexitymi’ – manglende evne til at verbalisere sine følelser – som psykologien og psykiatrien gennem de seneste 50 år har formået at kæde sammen med sindslidelser og afvigende adfærd.

   Spørgsmålet er, hvordan det blev normalt at ’vide’, hvad man føler. Om det ligefrem kan være skadeligt at forvente det af sig selv og andre – for eksempel når man bruger de gængse forestillinger om ’følelsesmæssig intelligens’ til at vurdere folks evner som forældre.

   Glæd dig til en samtale, der vender op og ned på vedtagne sandheder om, hvad det vil sige at være et følende menneske. Og insisterer på den politiske og moralske nødvendighed af at lægge skråsikkerheden fra sig og lade tvivlen fylde mere.

   DITTE MARIE MUNCH-JURISIC er ph.d. i filosofi og lektor ved Centre for Culture and the Mind på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet. Hun leder forskningsprojektet 'Cultured Emotions: A Conceptual History of Alexithymia.' Journalist, forfatter og foredragsholder ANDERS HAAHR RASMUSSEN interviewede hende foran et live publikum i Universitetsbiblioteket i Fiolstræde. 

   VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

   VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

   
   

   Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

8. Alderdomsoprøret: Riv drejebogen i stykker · Aske Juul Lassen

   11 de junio de 202652 minEpisodio 67A continuación

   Er det at blive ældre virkelig ensbetydende med at blive sat på sidelinjen? Eller er det på tide at rive den gamle drejebog i stykker?I dag er over 1,1 mio. danskere over 67 år. I 2040 forventes antallet at …

   Notas del episodio

   Er det at blive ældre virkelig ensbetydende med at blive sat på sidelinjen? Eller er det på tide at rive den gamle drejebog i stykker?

   I dag er over 1,1 mio. danskere over 67 år. I 2040 forventes antallet at vokse til ca. 1,4 mio, svarende til, at næsten hver fjerde dansker er over 67 år. Alligevel lever vi i en ungdomsfikseret kultur, hvor ældre ofte bliver betragtet som en ensartet gruppe på vej mod udløbsdatoen.

   Hør Aske Juul Lassen fortælle om sin forskning om alderens betydning for vores liv og for meningsdannelsen i samfundet i en samtale med forfatter Hanne-Vibeke Holst, der har taget aktivt del i debatten om et mere aldersvenligt samfund. Sammen udfordrer de vores forståelse af det at blive ældre. 

   Hvorfor præger stereotyper om alder stadig både arbejdsmarked, politik og vores måde at tale om hinanden på? Hvorfor trækker mange sig tidligt fra arbejdslivet? Hvad sker der, når mennesker bliver usynliggjort på grund af deres alder? Og hvordan kan de nye generationer af ældre blive en langt større ressource, end vi forestiller os, hvis vi begynder at se ældre som aktive bidragydere i arbejdsliv, frivillighed, politik og familieliv frem for passive pensionister.

   En samtale om alder, fordomme og muligheder – og om, hvordan vi kan skabe et mere aldersvenligt samfund.

   ASKE JUUL LASSEN er lektor ved Center for Humanistisk Sundhedsforskning på Københavns Universitet, hvor han forsker i sociale og kulturelle aspekter af aldring og alderens betydning for vores livsforløb, fællesskaber og identitet. Han bliver interviewet af forfatter og journalist HANNE-VIBEKE HOLST. De var begge medlemmer af Rådet for et aldersvenligt Danmark, som den forrige regering nedsatte. Ved optagelsen var Rådets skæbne efter folketingsvalget endnu uafklaret. 

    

   VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

   VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

   
   

   Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

9. Kan opera give dig jobbet? Så meget betyder ‘god smag’ · Mads Meier Jæger

   4 de junio de 202644 minEpisodio 66A continuación

   God smag er ikke bare et spørgsmål om personlig præference. Den kan påvirke, hvordan andre vurderer din intelligens, kompetence og sociale status.Hvorfor opfatter vi nogle mennesker som mere succesfulde, mere …

   Notas del episodio

   God smag er ikke bare et spørgsmål om personlig præference. Den kan påvirke, hvordan andre vurderer din intelligens, kompetence og sociale status.

   Hvorfor opfatter vi nogle mennesker som mere succesfulde, mere kultiverede eller mere kompetente end andre? Og hvor meget skyldes egentlig deres evner – og hvor meget skyldes de signaler, de sender gennem deres smag?

   Professor i sociologi Mads Meier Jæger forsker i, hvordan yndlingsmusik, mad, fritidsinteresser og kulturvaner fungerer som sociale markører. Gennem store befolkningsundersøgelser og eksperimenter har han undersøgt, hvad danskerne forbinder med høj og lav status – og hvilke konsekvenser det får, når vi møder hinanden til jobsamtaler, optagelsesprøver eller i hverdagen.

   Samtalen handler om alt fra opera, golf og surdejsbrød til Spotify-playlister og loppemarkeder. Men under de tilsyneladende uskyldige præferencer gemmer der sig et mere alvorligt spørgsmål: Hvis vores smag påvirker, hvem vi opfatter som kompetente og talentfulde, er smag så også en overset kilde til social ulighed?

   Hør Mads Meier Jæger i samtale med journalist Iben Maria Zeuthen om kulturelle hierarkier, social status, ubevidst bias – og hvorfor det måske ikke kun er penge og uddannelse, der former vores muligheder i livet.

   MADS MEIER JÆGER er professor på Sociologisk Institut og prodekan for forskning på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Han bliver interviewet af journalist og radiovært IBEN MARIA ZEUTHEN for et live publikum i Universitetsbiblioteket i Fiolstræde.

   VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

   VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

   
   

   Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

10. Psykologi: Derfor fejlvurderer du dig selv hele tiden · Jesper Dammeyer

    28 de mayo de 202642 minEpisodio 65A continuación

    Vi tror, vi kender os selv. Men hvad hvis det netop er problemet? Mennesket har et grundlæggende behov for at se sig selv som lidt bedre, lidt klogere og lidt vigtigere, end vi egentlig er. Ifølge psykologien …

    Notas del episodio

    Vi tror, vi kender os selv. Men hvad hvis det netop er problemet? Mennesket har et grundlæggende behov for at se sig selv som lidt bedre, lidt klogere og lidt vigtigere, end vi egentlig er. Ifølge psykologien er det ikke en fejl – men en forudsætning for at fungere. For hvis vi så helt realistisk på os selv og vores liv, ville mange af os miste drivkraften til overhovedet at handle.

    Hør psykologiprofessor Jesper Dammeyer forklarer, hvorfor vi systematisk fejlvurderer os selv, og hvad det gør ved vores måde at tænke og handle på. I denne uges VERDEN FORSØGT FORKLARET viser han, hvordan behovet for ‘selvstyrkelse’ kan få os til at hævde os – særligt når vi bliver mindet om vores egen dødelighed – og hvordan det kan komme til udtryk i alt fra hverdagsadfærd til mere ekstreme holdninger.

    Når fugle bygger reder, overvurderer de ofte, hvor meget materiale de kan bære i næbbet. Vi gør noget lignende: Vi overvurderer vores egne evner og vores betydning. Det er en optimismebias, der får os til at kaste os ud i krævende projekter – fra lange uddannelser til familieliv. Var vi fuldt realistiske om, hvor komplekst og besværligt livet er, ville mange af os slet ikke gå i gang.

    Forskning viser også, at mennesker med depression ofte vurderer sig selv mere realistisk – et fænomen, der kaldes depressiv realisme. Samtidig mener de fleste af os, at vi er bedre end gennemsnittet: bedre kolleger, bedre partnere, bedre til det meste. Næsten hver 10. vurderer endda, at de kunne vinde en kamp mod en løve …

    Fordi vi er bevidste om os selv, kan vi forestille os, hvordan vi kunne være anderledes – og hvem vi gerne vil være. Det giver mulighed for udvikling, men også for tvivl, overtænkning og en konstant spænding mellem det, vi er, og det, vi stræber efter.

    Bliv klogere på, hvorfor du tager fejl af dig selv – og hvorfor det måske er det bedste, der kan ske.

    JESPER DAMMEYER er professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Han bliver interviewet af prorektor samme sted, KRISTIAN CEDERVALL LAUTA.

     

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    
    

    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

11. Afrika i skyggen – Europas vigtige sikkerhed mod syd · Katja Lindskov Jacobsen

    18 de mayo de 202645 minEpisodio 64A continuación

    Der er kun 14 km mellem Europa og Afrika, men hvor er Afrika i vores sikkerhedspolitiske beredskab? Gør det en forskel for din sikkerhed, hvordan vi samarbejder med Afrika? Eller er det nogen andres “bord” …

    Notas del episodio

    Der er kun 14 km mellem Europa og Afrika, men hvor er Afrika i vores sikkerhedspolitiske beredskab? Gør det en forskel for din sikkerhed, hvordan vi samarbejder med Afrika? Eller er det nogen andres “bord”, mens vi tager os af sikkerhed i Grønland og Ukraine?

    Der er forskellig sikkerhedspolitisk fokus i Europa på Afrika: I det sydlige Europa er den stor, i det nordlige Europa langt mindre. Afrika fylder ikke meget i danske medier, og er røget langt ned også på den internationale dagsorden. Nu er fokus primært på Grønland, Arktis og Ukraine. Men Europa og Afrika er tætte naboer, og Afrika er verdens næststørste kontinent med verdens næststørste befolkning og rummer enorme sikkerhedspolitiske muligheder. Hvad betyder Afrika egentlig for sikkerheden i Danmark og Europa? 

    Det ved Katja Lindskov Jacobsen, leder ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Hun har lavet feltarbejde i mere end 10 meget forskellige afrikanske lande og har blandt andet forsket i pirateri, maritim kriminalitet, terror finansiering og militær kapacitetsopbygning i Afrika.  Hun har interviewet pirater, sejlet med en fransk fregat og været afsted flere gange med danske specialstyrker i Afrika.

    Hør Katja Lindskov Jacobsen i en samtale med tidligere DIIS-direktør Kristian Fischer, om hvor mulighederne, risici og ikke mindst dilemmaerne er i et større eller mindre dansk og europæisk engagement i Afrika i en turbulent verden. Skal vi engagere os mere – og kan vi gøre en forskel? 

    KATJA LINDSKOV JACOBSEN er lektor og leder af Center for Militære Studier ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Hun bliver interviewet af KRISTIAN FISCHER, tidligere direktør for Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, og tidligere afdelingschef for Forsvarsministeriets Internationale Afdeling.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    
    

    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

12. Kan vi mætte verdens befolkning uden at ødelægge naturen? · Laura Vang Rasmussen

    7 de mayo de 202640 minEpisodio 63A continuación

    Vi producerer flere kalorier end nogensinde. Alligevel mangler én ud af tre mennesker i verden vigtige næringsstoffer. Problemet er ikke kun, hvor meget mad vi dyrker – men hvad vi dyrker, og hvordan.I dag …

    Notas del episodio

    Vi producerer flere kalorier end nogensinde. Alligevel mangler én ud af tre mennesker i verden vigtige næringsstoffer. Problemet er ikke kun, hvor meget mad vi dyrker – men hvad vi dyrker, og hvordan.

    I dag kommer over halvdelen af verdens kalorier fra bare tre afgrøder. For at producere mere rydder vi skove og udvider markerne – og dermed forsvinder noget af det mest næringsrige mad fra det omgivende landskab. Vi er blevet ekstremt gode til at producere kalorier – men ikke nødvendigvis til at producere ernæringsrigtig mad eller passe på naturen.

    Laura Vang Rasmussen er lektor i fødevaresystemer og har forsket i alt fra majsmarker i Malawi til blåbærfarme i Canada. Hendes forskning peger på noget opsigtsvækkende: Der findes alternativer. Mere varierede landbrug og bedre samspil med det omgivende landskab kan styrke både biodiversitet og ernæring – uden nødvendigvis at koste på udbyttet.

    Men det kræver, at vi begynder at stille et spørgsmål, vi sjældent stiller: Hvornår er nok nok?

    Lyt med, når Laura Vand Rasmussen forklarer, hvorfor vores fødevaresystem producerer masser af kalorier – men ikke nok næring. Hvad vi mister, når vi kun kigger på marken og ikke landskabet. Og hvorfor Danmark også står midt i spørgsmålet om, hvad fremtidens landbrug skal producere – og hvad vi egentlig måler det på.

    LAURA VANG RASMUSSEN er lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Hun er i samtale med JOHANNE PONTOPPIDAN TUXEN, journalist ved Dagbladet Information.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    
    

    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

13. Når gaming-fællesskabet truer din søns økonomi · Anne Mette Thorhauge

    30 de abril de 202645 minEpisodio 62A continuación

    Forretningsstrategier kendt fra gambling er begyndt at infiltrere computerspillene og deres fællesskaber. Det kan koste særligt drenge og unge mænd dyrt.Online gaming er for mange en naturlig del af …

    Notas del episodio

    Forretningsstrategier kendt fra gambling er begyndt at infiltrere computerspillene og deres fællesskaber. Det kan koste særligt drenge og unge mænd dyrt.
    
    Online gaming er for mange en naturlig del af fællesskabet og det sociale samvær. Det er en måde at finde venner og være sammen på i en tid, hvor ensomhed er et voksende problem. Men ligesom det fysiske stadion rummer den virtuelle boldbane både gode og dårlige elementer. Et af de elementer, der fortjener større opmærksomhed, er den voksende ’gamblificering’ i form af ‘lootboxes’, gambling og økonomiske scams, der har fundet vej til computerspillene og deres online fællesskaber gennem de seneste år.
    
    Hør medieforsker Anne Mette Thorhauge, som har speciale i platformsøkonomier og computerspil, kaste lys over de gråzoner, der er opstået i krydsfeltet mellem gaming, gambling og finans. Hun ser, hvordan vi bekymrer os om unge piger, der bliver udsat for grooming og sextortion, mens drengene i høj grad bliver overladt til sig selv. 

    Overladt til en underreguleret  online spilverden, der hurtigt sender dem i retning af lyssky influencere, online-casinoer og kryptovalutaspekulation. En verden, hvor succes handler om at være smart i en fart, og hvor lønmodtagerjob er for tabere. 

    ANNE METTE THORHAUGE er lektor ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet og forsker blandt andet i digitale markeder, computerspil og børn og unges digitale mediebrug. Hun bliver interviewet af journalist, forfatter og tenniskommentator ANDERS HAAHR RASMUSSEN.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    
    

    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

14. Overgangsalderen: myter, fakta og nye svar · Lasse Gliemann

    23 de abril de 202649 minEpisodio 61A continuación

    Hvad betyder ny, dansk data for, hvordan vi forstår kvinders overgangsalder – og hvilke antagelser må vi droppe?Ny dansk forskning udfordrer den gængse forståelse af denne livsfase. I den hidtil største danske …

    Notas del episodio

    Hvad betyder ny, dansk data for, hvordan vi forstår kvinders overgangsalder – og hvilke antagelser må vi droppe?

    Ny dansk forskning udfordrer den gængse forståelse af denne livsfase. I den hidtil største danske undersøgelse af kvinders sundhed i overgangsalderen har forskere fra Københavns Universitet indsamlet selvrapporterede data fra flere end 150.000 kvinder.

    KiSO-undersøgelsen – Kvinder i Sund Overgang – fra 2025 viser, at symptomernes omfang og varighed er både større og mere vedvarende, end tidligere antaget – med markant betydning for kvinders hverdag, arbejdsliv og samfundsøkonomien.
    
    I denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’ fører Lasse Gliemann, humanfysiolog og lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet os gennem udviklingen i forskningen: fra tidligere antagelser om overgangsalderen til den viden, vi har i dag, og videre til alt det, vi stadig mangler viden om.

    I samtale med forfatter og debattør Pernille Melsted kan du høre Lasse Gliemann fortælle om, hvorfor danske data ændrer billedet af overgangsalderen – og hvad det betyder for dig – om hvilke konkrete, forskningsbaserede råd, der faktisk virker og ikke mindst: Hvad den nye viden om overgangsalderen betyder for behandling, forebyggelse og fremtidig forskning i kvinders sundhed.

    Læs mere her: https://kiso.ku.dk/viden-til-kvinder/

    LASSE GLIEMANN er lektor og viceinstitutleder ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Han står sammen med lektor Maria Hybholt bag KiSO-undersøgelsen – Kvinder i Sund Overgang – den største danske kortlægning af kvinders sundhed og trivsel i overgangsalderen. Han bliver interviewet af forfatter, underviser og debattør PERNILLE MELSTED.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    
    

    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

15. Kvantecomputere: Fremtidens mirakel – eller bare hype? · Svend Krøjer Møller

    16 de abril de 202644 minEpisodio 60A continuación

    Kvantecomputeren lover at løse problemer, som ingen almindelig computer nogensinde kan knække. Men er kvantecomputeren virkelig lige rundt om hjørnet – eller er potentialet pustet op af hype?Svend Krøjer Møller …

    Notas del episodio

    Kvantecomputeren lover at løse problemer, som ingen almindelig computer nogensinde kan knække. Men er kvantecomputeren virkelig lige rundt om hjørnet – eller er potentialet pustet op af hype?

    Svend Krøjer Møller er fysiker og forsker i kvantecomputere ved Niels Bohr Institutet. Han brænder for at forsøge at tæmme kvantemekanikkens mærkelige love. Hans speciale er superledende qubits – elektriske kredsløb, der køles ned til omkring det absolutte nulpunkt og åbner helt nye muligheder for beregninger. Hvordan superposition og sammenfletning giver kvantecomputeren ressourcer, vi aldrig har haft før. 

    I dette afsnit af 'Verden forsøgt forklaret' får du en ærlig gennemgang af, hvad kvantecomputere faktisk kan – og ikke kan. Om de utrolige fremskridt, men også de massive udfordringer der stadig findes: fejlrate, teknologi og ikke mindst – hvad skal vi egentlig bruge dem til?

    Kunne vi kopiere naturens egen måde at omdanne nitrogen til gødning på – uden at bruge fossile brændstoffer? Eller simulere nye materialer, der kan fange CO2 direkte fra luften? Men hvad nu, hvis kvantecomputeren aldrig bliver så stabil, som vi håber? Og hvem tjener egentlig penge på al hypen?  Lyt med og find ud af, hvordan kvantecomputere (måske) kan ændre verden.

    SVEND KRØJER MØLLER er fysiker og adjunkt ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Han bliver interviewet af MARIE HØST, der er tech-journalist, podcastvært og aktuel som vært på podcastserien Prompt på DR.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    
    

    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

16. Magtudredningen: Hvem bestemmer egentlig i din kommune? · Lene Holm Pedersen

    4 de abril de 202647 minEpisodio 59A continuación

    Du stemmer til kommunalvalg. Men hvor meget kan de politikere, du vælger, egentlig beslutte?I dag er lokalpolitik bundet op på økonomiske lofter, statslige styringsmekanismer og lovgivning, der i praksis …

    Notas del episodio

    Du stemmer til kommunalvalg. Men hvor meget kan de politikere, du vælger, egentlig beslutte?

    I dag er lokalpolitik bundet op på økonomiske lofter, statslige styringsmekanismer og lovgivning, der i praksis fastlægger store dele af, hvad kommunerne må og ikke må. Det betyder, at sammenhængen mellem beslutning og ansvar er blevet sværere at få øje på – både for politikere og borgere. 

    Professor i statskundskab Lene Holm Pedersen er en af lederne af den nye danske magtudredning. I sin forskning har hun fulgt nyvalgte kommunalpolitikere tæt, fra de første møder på “politikerskole” til arbejdet i byrådene. Her træder de ind i et system, hvor uenighed er udgangspunktet, relationer er afgørende, og hvor meget af magten ligger andre steder, end man skulle tro.

    I dette afsnit af 'Verden forsøgt forklaret' taler Lene Holm Pedersen med Lotte Folke Kaarsholm, redaktionschef for Opinion på Politiken, om, hvad der er sket med magten i kommunerne siden sidste magtudredning – og hvad det betyder for demokratiet i praksis: Hvem kan stilles til ansvar? Hvad kan man faktisk ændre lokalt? Og hvorfor bliver folk ved med at stille op, selv når rummet for beslutninger er blevet mindre?

    LENE HOLM PEDERSEN er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og en del af ledelsen af forskningsprojektet Magtudredningen 2.0. Hun bliver interviewet af LOTTE FOLKE KAARSHOLM, der er redaktionschef for Opinion på Politiken.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    
    

    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

17. Er EU en grøn og from præst i en tom kirke? · Jakob Dreyer

    3 de abril de 202647 minEpisodio 58A continuación

    Er EU håbløst umoderne, når unionen stadig taler om demokratiske værdier og klimaforpligtelser i en verden, hvor supermagten USA synes at vende os ryggen? Eller er EU faktisk på godt og ondt ved at smide …

    Notas del episodio

    Er EU håbløst umoderne, når unionen stadig taler om demokratiske værdier og klimaforpligtelser i en verden, hvor supermagten USA synes at vende os ryggen? Eller er EU faktisk på godt og ondt ved at smide præstekåben?

    EU har igennem mange år været bygget op omkring en vision om fred og velstand, men Donald Trumps to præsidentperioder, coronapandemien, klimaforandringer og Ukraine-krigen har alle udfordret det projekt. 

    Hvad er den nye europæiske orden, som er på vej? Hvad fortæller præsident Donald Trumps gentagne trusler om at tage Grønland fra Kongeriget Danmark for det langsigtede forhold mellem Europa og USA? Og hvad med de almindelige europæere – hvad sker der, når presset for at bruge penge på alt det, der ikke har med velfærd at gøre, vokser?

    Hør om det og andre højaktuelle perspektiver, når Jakob Dreyer, postdoc ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, taler med udlandsredaktør Sidsel Nyholm om de store kriser – og om hvordan vi udnytter dem.

    JAKOB DREYER er projektleder ved Dronning Marys Center og postdoc ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvor han underviser i internationale relationer, EU's udenrigspolitik, klima og sikkerhedspolitik. Han bliver interviewet af SIDSEL NYHOLM, der er udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    
    

    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

18. Absurde stjerner og et mysterie fra universets ungdom · Darach Watson

    19 de marzo de 202655 minEpisodio 57A continuación

    Neutronstjerner er nærmest absurde stjerner, der presser fysikkens grænser til det yderste. En teskefuld af det stof, de er lavet af, vejer det samme som samtlige mennesker på kloden. “Og hvad så?”, kunne du …

    Notas del episodio

    Neutronstjerner er nærmest absurde stjerner, der presser fysikkens grænser til det yderste. En teskefuld af det stof, de er lavet af, vejer det samme som samtlige mennesker på kloden. “Og hvad så?”, kunne du spørge, men uden neutronstjerner var du her slet ikke.

    Deres tyngdekraft er ekstrem, og når neutronstjerner spiralerer mod hinanden og smelter sammen, udløser eksplosionerne så voldsomme kræfter, at selve universets tid og rum bølger, og nye grundstoffer bliver smedet på millisekunder. Også en del af dem, der er nødvendige for at bygge et menneske.

    I denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’ forklarer professor Darach Watson fra Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Institutet, hvad neutronstjerner egentlig er, hvordan de opstår, og hvorfor kollisioner mellem dem er noget af det mest interessante, fysikken kan studere.

    Hør også om et helt andet mysterium i det tidlige univers: de såkaldte little red dots, som James Webb-teleskopet har afsløret i store mængder. Først lignede de noget, der ikke burde kunne eksistere. Nu peger Watson og hans kolleger på, at de sandsynligvis viser sorte huller i en tidlig og usædvanlig vækstfase – indhyllet i tæt, varm gas og set på et tidspunkt, hvor universet stadig var meget ungt.

    Mød Darach Watson i samtale med Jonas Kuld Rathje, chefredaktør på Ingeniøren, om neutronstjerner, gravitationsbølger, tunge grundstoffer, sorte huller og nogle af de spørgsmål, astronomien stadig ikke har besvaret.

    [ENGELSKSPROGET EPISODE]

    DARACH WATSON er professor i astrofysik ved The Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Han modtog i december 2025 sammen med fem kolleger i den internationale forskergruppe ENGRAVE en af verdens største forskningspriser, den europæiske Into Change Award. Han bliver interviewet af journalist JONAS KULD RATHJE, chefredaktør for Ingeniøren, tidl. Illustreret Videnskab, og forfatter flere populærvidenskabelige bøger om universet.

     

    Absurd Stars and a Mystery from the Universe’s Youth

    Neutron stars are almost absurd objects that push the limits of physics to the extreme. A single teaspoon of their material would weigh as much as all the people on Earth combined. “So what?”, you might ask – but without neutron stars, you wouldn’t be here at all.

    Their gravity is extreme, and when neutron stars spiral towards each other and merge, they release explosions so powerful that spacetime itself ripples, and new elements are forged in milliseconds – including some of those needed to build a human being.

    In this episode professor Darach Watson from the Cosmic Dawn Center at the Niels Bohr Institute explains what neutron stars really are, how they form, and why collisions between them are among the most interesting phenomena physics can study.

    The conversation also turns to a very different mystery in the early universe: the so-called little red dots revealed in large numbers by the James Webb Space Telescope. At first, they appeared to be something that shouldn’t be able to exist. Now, Watson and his colleagues suggest they likely represent black holes in an early and unusual phase of growth – shrouded in dense, hot gas and observed at a time when the universe was still very young.

    DARACH WATSON is Professor of Astrophysics at the Cosmic Dawn Center, Niels Bohr Institute, University of Copenhagen. In December 2025, he and five colleagues in the international research group ENGRAVE received one of the world’s largest research prizes, the European Into Change Award. He is interviewed by journalist JONAS KULD RATHJE, editor-in-chief of tech media  Ingeniøren, and author of several popular science books about the universe.

     

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    
    

    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

19. Efter Wegovy: Bliver ‘fed’ noget, vi var i gamle dage? · Jens Juul Holst

    12 de marzo de 202641 minEpisodio 56A continuación

    Wegovy lyder som et enkelt svar på et komplekst problem: mindre appetit, mindre vægt, færre sygdomme. Men hvad er det egentlig, der bliver “skruet på” i kroppen – og hvad følger med, når man gør et tarmhormon …

    Notas del episodio

    Wegovy lyder som et enkelt svar på et komplekst problem: mindre appetit, mindre vægt, færre sygdomme. Men hvad er det egentlig, der bliver “skruet på” i kroppen – og hvad følger med, når man gør et tarmhormon til verdens mest omtalte medicin?

    Tag med forskeren bag opdagelsen, professor Jens Juul Holst, helt ned i maskinrummet bag GLP-1: et hormon, der først aktiveres, når maden er kommet langt ned i tarmen – og som fungerer som en slags biologisk bremse. Det påvirker ikke bare sult, men også kroppens måde at håndtere energi på.

    Samtidig flytter samtalen sig væk fra den rene vægtlogik: Fedme og type 2-diabetes hænger sammen med en lavgradig betændelsestilstand i kroppen, og GLP-1-stoffer ser ud til at påvirke mere end tallet på vægten – også risikoen for hjertekarsygdomme. Så hvad er det for en “kropsforståelse”, der er ved at ændre sig her?

    Og så er der det, man sjældent får med i overskrifterne: Hvem virker medicinen på – og hvem gør den ikke? Hvad ved vi om bivirkninger, når millioner behandles? Og hvis det her ikke bliver enden på fedme-epidemien, hvad bliver det så begyndelsen på?

    JENS JUUL HOLST er professor ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet, hvor han forsker i tarmhormoner. Han bliver interviewet af ANNA VON SPERLING, journalist på dagbladet Information.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    
    

    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

20. MDMA og svampe på hjernen: Psykedelika som medicin? · Jesper Andreasen

    7 de marzo de 202647 minEpisodio 55A continuación

    Psykedelisk terapi og MDMA-terapi gennemgår i disse år en vild renæssance. Efter at de har været forbudt og tabuiseret i adskillige årtier, er vi igen begyndt at undersøge, om stoffer som MDMA, svampe, ketamin …

    Notas del episodio

    Psykedelisk terapi og MDMA-terapi gennemgår i disse år en vild renæssance. Efter at de har været forbudt og tabuiseret i adskillige årtier, er vi igen begyndt at undersøge, om stoffer som MDMA, svampe, ketamin, LSD og DMT kan hjælpe mennesker med så forskellige udfordringer som depression, PTSD, spiseforstyrrelser, angst, parforholdsproblemer og andre personlige kriser.

    Men kan vi gøre stofferne til medicin, og i så fald hvordan?

    Jesper Andreasen er neurobiolog med fokus på psykiske lidelsers biologi og effekterne af psykoaktive stoffer, herunder klassiske psykedelika og MDMA. I denne udgave af ’Verden forsøgt forklaret’ fortæller han om, hvordan forskning på mus og rotter kan bidrage til bedre at forstå stoffernes effekter på mennesker og deres terapeutiske potentiale.

    Hør Jesper Andreasen tale om, hvad stofferne gør i hjernen og diskutere hvilke anvendelser, der kan forbedre livskvaliteten, og hvilke, der er risikable. Fælles for disse stoffer er, at de ikke bare ’fikser hjernen’. Men de kan understøtte en psykoterapeutisk proces.

    Episodens vært er journalist Kasper Lundberg, der i efteråret ’25 udkom med bogen ’TRIP’, hvori han beskriver sine egne oplevelser med ulovlig psykedelisk terapi. Lyt med, når forskeren forklarer forfatteren, hvad han egentlig udsatte sin hjerne for i løbet af det år! 

    Hør også, hvad denne terapiform kan, og hvordan den kan blive et paradigmeskifte i, hvordan vi individuelt, i fællesskab og som samfund håndterer mistrivsel.

    JESPER ANDREASEN er neurobiolog med fokus på psykiske lidelsers biologi og effekter af psykofarmaka. Han er lektor ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet. 

    Han bliver interviewet af journalist KASPER LUNDBERG, som er forfatter til  “TRIP – et år med psykedelisk terapi” (People’s, 2025). I bogen beskriver han bl.a. sine egne terapeutiske oplevelser med MDMA, ayahuasca, LSD og psilocybin.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    
    

    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

21. 1864: Ét nederlag – mange fortællinger · Anna Sandberg & Sine Krogh

    6 de marzo de 202643 minEpisodio 54A continuación

    Er et nederlag bare et nederlag? Ikke ifølge Anna Sandberg og Sine Krogh, som i en ny bog – ”Nederlagets ekko”– undersøger den ånds- og kulturhistoriske betydning af det knusende danske nederlag i 1864. Tabet …

    Notas del episodio

    Er et nederlag bare et nederlag? Ikke ifølge Anna Sandberg og Sine Krogh, som i en ny bog – ”Nederlagets ekko”– undersøger den ånds- og kulturhistoriske betydning af det knusende danske nederlag i 1864. Tabet af menneskeliv og landområder satte sig dybe spor, men blev også afsæt for åndelig oprustning og en ny national selvforståelse.

    Hør i dette afsnit af ’Verden forsøgt forklaret’, hvordan 1864 var et spejl for, hvordan krige lever videre i billeder, litteratur og nationale fortællinger – og hvordan skyld, skam og heltemod bliver diskuteret længe efter, slaget er tabt.

    Kulturkommentator Anne Sophia Hermansen interviewer de to forskere om, hvordan fortællinger kan trøste, samle og mobilisere – men også forsimple og fordreje. Kulturen har siden nederlaget skabt og udfordret forståelserne af krigens betydning på en måde, der gør at vi kan spejle fortiden i nutiden. En samtale, der kobler traumet fra 1864 til nutiden: åndelig oprustning, kulturel modstandskraft og spørgsmålet om, hvad der faktisk kan samle os i en urolig tid med en ny krigstrussel.

    Få et kulturhistorisk blik på nederlagets efterliv – og på hvorfor 1864 stadig er en kampplads for, hvordan vi forstår os selv.
     

    ANNA SANDBERG er lektor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet og leder forskningsprojektet ”Danish-German Cultures (1773-1864): Conflict and Cohesion”. 

    Kunsthistoriker SINE KROGH er postdoc ved samme projekt, og sammen er de forfattere til ”Nederlagets ekko” i serien ”100 danmarkshistorier” (Aarhus Universitetsforlag, 2025). 

    ANNE SOPHIA HERMANSEN er kulturkommentator og radiovært på DR.

     

    I episoden omtales tre malerier:

    ”Danske infanterister trækker en kanonlavet ved tilbagetrækningen fra Dannevirkestillingen 1864” af Niels Simonsen (1864). Se det her: https://app.smartify.org/da-DK/objects/danske-infanterister-traekker-en-kanonlavet-ved-tilbagetoget-fra-dannevirke-stillingen-1864

    ”En helt fra 1864” af Frants Henningsen (1901). Se det her: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Henningsen_En_helt_fra_1864_1901.jpg

    ”En såret dansk kriger” af Elisabeth Jerichau Baumann (1865). Se det her: https://open.smk.dk/artwork/image/KMS852

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    
    

    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

22. Wallah! Om arabiske ord i helt almindeligt dansk · Jakob Skovgaard-Petersen

    13 de febrero de 202644 minEpisodio 53A continuación

    Da Donald Trump sagde, at “tarif er det skønneste ord i ordbogen”, talte han arabisk. Det gjorde politikeren Mai Mercado også, da hun for nylig skrev: ”Dansk er dansk. Arabisk er arabisk. Hold det …

    Notas del episodio

    Da Donald Trump sagde, at “tarif er det skønneste ord i ordbogen”, talte han arabisk. Det gjorde politikeren Mai Mercado også, da hun for nylig skrev:  ”Dansk er dansk. Arabisk er arabisk. Hold det adskilt”.

    Arabiske ord fra ‘abrikos’ og ‘alkohol’ til ‘skak’, ‘kaffe’ og ‘kalifat’ er nemlig gennem mange generationer rejst ind i vores sprog. I en ny bog fortæller professor Jakob Skovgaard-Petersen i 28 små essays, hvordan nogle af de vigtigste og mest almindelige af ordene har bevæget sig ind i dansk – og om den udveksling mellem nord og syd, øst og vest, der har båret ordene med sig.

    Hvert ord fortæller ikke så lidt om forbindelserne mellem to verdener, nogle betragter som komplet inkompatible: Den vestlige og den arabiske. Måske fortæller de endda en del af vores egen historie, der er blevet glemt i historiebøgerne. 

    JAKOB SKOVGAARD-PETERSEN er professor i islam i den arabiske verden ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet og forfatter til en række bøger, senest 'Lille leksikon med arabiske ord på dansk' (Informations Forlag, 2025). Han bliver interviewet af LOTTE FOLKE KAARSHOLM, cand. mag. og redaktionschef for Opinion på Politiken. 

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    
    

    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

23. AI-utopierne: En morgen i Elon Musks drømmeverden · Anders Søgaard

    5 de febrero de 202645 minEpisodio 52A continuación

    Hvad nu hvis det ikke er profit, der driver drømmene hos topcheferne i Silicon Valley – men et romantisk, eksistentialistisk drive om at “maximize my impact” og ændre spillereglerne for, hvad det vil sige at …

    Notas del episodio

    Hvad nu hvis det ikke er profit, der driver drømmene hos topcheferne i Silicon Valley – men et romantisk, eksistentialistisk drive om at “maximize my impact” og ændre spillereglerne for, hvad det vil sige at være menneske?

    Professor Anders Søgaard forsker i store sprogmodeller og kunstig intelligens, og i sin nyeste bog bruger han utopien som nøgle til at forstå tech-industriens fremtidsdrømme: ikke som science fiction på afstand, men som politisk-filosofiske strømninger, der gør det fristende at drømme om samfund uden begrænsende institutioner, regler og demokrati.

    Hør, hvad en utopi egentlig er, hvorfor sprogmodeller gør det let at projicere “intelligens” over i software, og hvad der kan gå galt, hvis man begynder at erstatte organisk voksede forvaltningsprocesser og offentlige institutioner med AI – ud fra forestillingen om, at samfundets kompleksitet i sidste ende kan reduceres til noget, der “sidder inde i hjerner”.

    I selskab med journalist Iben Maria Zeuthen fortæller Anders Søgaard i denne episode om, hvordan AI er et tveægget sværd, der kan udvide mulighederne for nogle (fx ordblinde, blinde eller minoritetssprogede) og samtidig ramme skævt og skabe nye sårbarheder – og hvorfor den vigtigste kamp lige nu kan være at sikre, at vi alle sammen er med i samtalen, før AI rulles ud i skala i hverdagsinfrastruktur som Aula, e-Boks og velfærdssystemer.

    ANDERS SØGAARD er professor i kunstig intelligens ved Københavns Universitet og forsker i datalogi og filosofi. I sin seneste bog “Pakkeliste til fremtiden – ti ting du får brug for i en verden med kunstig intelligens” (Gutkind, 2025) arbejder han med utopier som nøgle til at forstå tech-industriens visioner. Han bliver interviewet af journalist og radiovært IBEN MARIA ZEUTHEN.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    
    

    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

24. Da danskerne flyttede til byen: Liv og sprog i bevægelse · Pia Quist

    29 de enero de 202644 minEpisodio 51A continuación

    Hvorfor flytter vi? Og hvad sker der oppe i vore hoveder, når ingen af os længere bor, hvor vi er født? Det 20. århundrede bragte kolossale forandringer i menneskenes levevilkår. Vi gik fra, at langt de fleste …

    Notas del episodio

    Hvorfor flytter vi? Og hvad sker der oppe i vore hoveder, når ingen af os længere bor, hvor vi er født? Det 20. århundrede bragte kolossale forandringer i menneskenes levevilkår. Vi gik fra, at langt de fleste boede og arbejdede på landet med landbrug, til det stik modsatte: Ni ud af ti bor nu i byerne og arbejder med alt andet en primærproduktion, og vandringen mod byerne fortsætter.

    Hvad har det gjort ved vores måde at se verden på? Hvordan har det forandret hverdagen og livsindstillingen for den, hvis familie flyttede fra Øster Velling til Aarhus eller fra Horbelev til hovedstaden?

    Sociolingvist og professor Pia Quist er leder af det nystartede tværfaglige humanistiske forskningscenter TRANSITION på Københavns Universitet. Her undersøger sprog, litteratur- og historieforskere sammen, hvordan det 20. århundredes store forandringer mellem by og land har formet menneskers liv, sprog og forestillinger om verden.

    Danmark har haft en enestående tradition gennem mange årtier at indsamle folkeminder og private borgeres oplevelser. Med blandt andet dét i ryggen vil TRANSITION forsøge at kortlægge, hvordan menneskene selv har oplevet de gigantiske forandringer. Pia Quist bidrager med sin sprogforskning, som blandt andet har undersøgt ungdommens sprog på Københavns Vestegn.

    I dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’ taler den mangeårige vært bag ‘Klog på sprog’-programmet  på DR, Adrian Hughes, med Pia Quist om at lede et helt nyt tværfagligt forskningsområde, som tager udgangspunkt i et fænomen, de fleste mennesker har haft inde på livet: Nemlig det, at enten de eller deres familie har gennemlevet den moderne, grænseløse mobilitet.

    PIA QUIST er professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet og leder af det nye grundforskningscenter TRANSITION – Centre for Changing Urban and Rural Lifes. Hun bliver interviewet af journalist og tv- og radiovært ADRIAN HUGHES, der har behandlet kunst, kultur og sprog i en lang række udsendelser, senest P1’s populære ‘Klog på Sprog’. 

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    
    

    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

25. Er den internationale retsorden i krise? · Astrid Kjeldgaard-Pedersen

    22 de enero de 202658 minEpisodio 50A continuación

    Hvad betyder det egentlig, når den internationale retsorden siges at være i krise? Er det folkeretten, der er ved at bryde sammen – eller forestillingerne om, hvordan verden burde hænge sammen?I dette afsnit af …

    Notas del episodio

    Hvad betyder det egentlig, når den internationale retsorden siges at være i krise? Er det folkeretten, der er ved at bryde sammen – eller forestillingerne om, hvordan verden burde hænge sammen?

    I dette afsnit af VERDEN FORSØGT FORKLARET folder folkeretsprofessor Astrid Kjeldgaard-Pedersen folkerettens maskinrum ud. Hun forklarer, hvad international ret faktisk er, hvordan den bliver til, og hvorfor den fortsat spiller en rolle i en verden præget af krig, magtpolitik og pres på internationale institutioner.

    Samtalen med historiker Bo Lidegaard bevæger sig fra de store principielle spørgsmål til konkrete brændpunkter: menneskerettigheder, internationale domstole, statslederes immunitet og Danmarks rolle som lille stat i et globalt retssystem. Undervejs bliver det tydeligt, hvorfor der er forskel på at kritisere internationale domstole og på at underminere den internationale retsorden.

    Lyt med og få overblik over de dilemmaer, der opstår, når jura, politik og folkelig retsfølelse ikke længere bevæger sig i takt – og over, hvad der står på spil for et land som Danmark.

    Optaget foran et livepublikum i Universitetsbiblioteket i Fiolstræde.
     

    ASTRID KJELDGAARD-PEDERSEN er professor i folkeret ved Københavns Universitet og leder af Center for Ret og Sikkerhed – CERES –  på Det Juridiske Fakultet samme sted. Hun er chefredaktør for Nordic Journal of International Law og forfatter til bl.a. “The International Legal Personality of the Individual” (Oxford, 2018).

    Hun bliver interviewet af udenrigspolitisk analytiker BO LIDEGAARD, dr.phil i historie, forfatter og medstifter af det internationale rådgivningsfirma Kaya Partners.
     

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    
    

    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

26. Kokainens korridorer – fra narkostat til fest i Nordvest · Henrik Vigh

    15 de enero de 202652 minEpisodio 49A continuación

    Hvordan kan et stærkt kriminaliseret stof bevæge sig tusindvis af kilometer gennem verden – uden at blive ændret undervejs? Og hvad fortæller det om den måde, globaliseringen faktisk fungerer på?I dette afsnit …

    Notas del episodio

    Hvordan kan et stærkt kriminaliseret stof bevæge sig tusindvis af kilometer gennem verden – uden at blive ændret undervejs? Og hvad fortæller det om den måde, globaliseringen faktisk fungerer på?

    I dette afsnit af VERDEN FORSØGT FORKLARET følger vi kokainens korridorer: fra produktion i Latinamerika, gennem vestafrikanske transitlande og videre ind i Europa – helt ind i hverdagslivet i Danmark. Med afsæt i spildevandsmålinger, prisudvikling og renhed viser antropolog Henrik Vigh, hvordan kokain i dag bevæger sig gennem en ekstremt effektiv og stabil infrastruktur, som eksisterer parallelt med – og ofte under – den officielle globale logistik.

    Hør ham forklare begreber som narkostater, globale korridorer og samskrøbelighed: hvordan langvarig krise, konflikt og statslig skrøbelighed ét sted i verden kan få meget konkrete konsekvenser et andet. Ikke som undtagelser, men som en del af den måde verden hænger sammen på. Her bliver kokain ikke kun et rusmiddel, men en nøgle til at forstå forbindelsen mellem stat, kriminalitet og global orden.

    Hør om feltarbejde blandt militser og narkosmuglere og kriminologisk forskning i flow, logistik og systemer – og forstå hvordan kriser og konflikter, der opstår i lande langt væk, kan ende midt på dansegulvet til din egen fest. 

    HENRIK VIGH er professor i antropologi ved Københavns Universitet og leder af Center for Global Kriminologi samme sted. Han bliver interviewet af KRISTIAN CEDERVALL LAUTA, prorektor og professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    
    

    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

27. Sex under sygdom: Andet og mere end lyst og funktion · Annamaria Giraldi

    25 de diciembre de 202551 minEpisodio 48A continuación

    Hvad forstår vi egentlig ved sex? Og hvorfor bliver seksuelle problemer hurtigt gjort til spørgsmål om funktion – selv om det sjældent er dét, der fylder mest?Overlæge ved Sexologisk Klinik, professor Annamaria …

    Notas del episodio

    Hvad forstår vi egentlig ved sex? Og hvorfor bliver seksuelle problemer hurtigt gjort til spørgsmål om funktion – selv om det sjældent er dét, der fylder mest?

    Overlæge ved Sexologisk Klinik, professor Annamaria Giraldi, forklarer i dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’,hvordan mennesker, der opsøger sexologisk behandling, ofte møder op med meget konkrete problemer – rejsning, lyst, udløsning – men ender med at tale om noget andet: nærhed, relation og muligheden for at tale sammen. Med afsæt i forskning og klinisk praksis beskriver hun, hvordan sygdom, stress, depression og medicin påvirker seksualiteten både biologisk, psykologisk og i parforholdet.

    I samtale med journalist og forfatter Amalie Langballe gennemgår Giraldi blandt andet, hvad der sker med lysten ved depression, hvordan hjernens kemi spiller ind, hvorfor bivirkninger ved medicin kan ramme seksualiteten, og hvorfor det ofte er vanskeligere at tale om sex netop dér, hvor sygdom fylder mest. Samtalen kredser også om forestillinger om normalitet, kønsforskelle i lyst og om, hvorfor et godt sexliv ikke kan måles i hyppighed eller præstation.

    ANNAMARIA GIRALDI er overlæge ved Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København, og klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet. Hun bliver interviewet af AMALIE LANGBALLE, journalist ved Weekendavisen og forfatter, senest til romanen “Elskende” (Lindhardt og Ringhof, 2025).

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    
    

    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

28. Naturen som ny magtfaktor i en tid med globale kriser · Lars Tønder

    18 de diciembre de 202560 minEpisodio 47A continuación

    Klimaforandringerne rejser ikke kun spørgsmål om politik og regulering, men udfordrer de grundlæggende begreber, vi bruger til at forstå magt, ansvar og demokrati.Professor i statskundskab, Lars Tønder …

    Notas del episodio

    Klimaforandringerne rejser ikke kun spørgsmål om politik og regulering, men udfordrer de grundlæggende begreber, vi bruger til at forstå magt, ansvar og demokrati.

    Professor i statskundskab, Lars Tønder, præsenterer her et anderledes perspektiv på klimakrisen: som et fænomen, der gennemtrænger samfund, videnskab og politiske institutioner – og som afslører begrænsningerne i et menneskecentreret magtbegreb. 

    Med afsæt i klassisk politisk teori og nyere forskning argumenterer han i dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’ for, at naturen ikke kan forstås som en passiv ramme om politik, men må tænkes som en del af de relationer, hvor magt og handlekraft opstår.

    I samtale med prorektor og juraprofessor Kristian Cedervall Lauta udfolder Lars Tønder sit skel mellem magt-over og magt-til og viser, hvordan magt ikke kun udøves hierarkisk, men også opstår i fællesskaber, demokratiske eksperimenter og kollektive processer. En tankevækkende samtale om paradigmeskift i videnskaben, demokratisk innovation, borgerforsamlinger og de politiske implikationer af at tage naturens rolle alvorligt.

    LARS TØNDER er professor og leder af Institut for Statskundskab på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på SDU. Han er bl.a. medlem af Advisory Board for Danmarks Nationale Center for Klimaforskning. Lars Tønder bliver interviewet af KRISTIAN CEDERVALL LAUTA, der er prorektor for Københavns Universitet og professor i retsvidenskab samme sted.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    
    

    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

29. Hvorfor taler alle om traumer? · Karen-Inge Karstoft

    12 de diciembre de 202554 minEpisodio 46A continuación

    Er en dårlig eksamen et traume? Et knust hjerte? Eller en konflikt i familien? I dag bruges ordet traume om snart sagt alt – fra barndommens små og store nederlag til oplevelser på sociale medier …

    Notas del episodio

    Er en dårlig eksamen et traume? Et knust hjerte? Eller en konflikt i familien? I dag bruges ordet traume om snart sagt alt – fra barndommens små og store nederlag til oplevelser på sociale medier, præstationspres og usikkerhed om fremtiden. Men når alt bliver kaldt et traume, risikerer vi så ikke, at begrebet mister sin betydning?

    ”Vi er kommet derhen, hvor voldsomme oplevelser næsten automatisk omtales som livsomvæltende og behandlingskrævende. Men sådan er virkeligheden ikke,” siger Karen-Inge Karstoft, professor i psykologi ved Københavns Universitet, og forfatter til bogen "Hvorfor taler alle om traumer?” (Informations Forlag, 2025)

    Hun fortæller i denne episode af 'Verden forsøgt forklaret', hvordan traumebegrebet er rykket fra fagtidsskrifterne til sociale medier og hverdagskulturen – og hvorfor det er et problem, når vi begynder at forvente, at alle voldsomme oplevelser nødvendigvis kræver behandling. 

    For forskningen peger på noget andet: mennesket er langt mere robust, end vi går og tror. Hvordan kan vi tale om det, der udfordrer os, gør ondt eller ryster os i vores grundvold, uden at sygeliggøre os selv og hinanden? Og hvordan skelner vi mellem oplevelser, der gør ondt – og egentlige traumer? Og hvorfor er det vigtigt?

    KAREN–INGE KARSTOFT er professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og forsker i klinisk psykologi og epidemiologi med fokus på potentielt traumatiske begivenheder og traumereaktioner. Hun bliver interviewet af PERNILLE MELSTED, der er underviser og forfatter, senest til “Den vigtige vrede” (Gyldendal, 2024).

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    
    

    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

30. Hvordan en tomat kan ændre måden, vi forstår os selv på · Cecilie Rubow

    4 de diciembre de 202548 minEpisodio 45A continuación

    Hvad siger vores madvaner om den verden, vi er blevet til – og den, vi er på vej imod? I denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’ udfolder antropolog Cecilie Rubow sit nye feltarbejde blandt regenerative …

    Notas del episodio

    Hvad siger vores madvaner om den verden, vi er blevet til – og den, vi er på vej imod? I denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’ udfolder antropolog Cecilie Rubow sit nye feltarbejde blandt regenerative jordbrugere og undersøger, hvorfor noget så hverdagsnært som en tomat kan åbne for grundlæggende spørgsmål om arbejde, natur, vaner og menneskets forbindelse til jorden.

    Samtalen handler mindre om landbrugspolitik og mere om de konkrete praksisser, der opstår, når mennesker igen stikker hænderne i jorden. Sammen med journalist Mikkel Frey Damgaard taler Rubow om kroppe, udmattelse, håb, de økologiske kriser og om et feltarbejde, der både er fysisk krævende og erkendelsesmæssigt forandrende.

    Undervejs følger vi tomaten – ikke som et symbol, men som en plante, hvis former, historie og dyrkning bliver et empirisk udgangspunkt for at forstå de forbindelser, der binder landskaber, fødevarer, mennesker og andre arter sammen.

    CECILIE RUBOW er lektor i antropologi ved Københavns Universitet og forsker i menneskers forhold til natur, klima og fødevarer. Hun er forfatter til bl.a. “Indendørsmenneskets natur” (Aarhus Universitetsforlag, 2022).

    Rubow bliver interviewet af journalist MIKKEL FREY DAMGAARD, der er forfatter – senest til “Fiskejournal – en begynders bekendelser” (Gads Forlag, 2022) og taleskriver i Miljøministeriet.  
     

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.

    VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

    
    

    Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Aquí están los 40 episodios más recientes de 74. Los anteriores están en el feed del podcast.