Hjernestarter

Hvert år udsættes omkring 12.000 kvinder for voldtægt eller voldtægtsforsøg. De fleste er teenagere eller unge i 20’erne, når overgrebet finder sted.

Voldtægten slutter ikke nødvendigvis, når selve overgrebet er forbi. Konsekvenserne kan sætte sig i fremtidige relationer, i tilliden til andre og ikke mindst i kvindernes syn på sig selv. For nogle kan der gå lang tid, før de bliver bevidste om, at de har været udsat for en voldtægt – og endnu længere tid, før de fortæller andre om overgrebet.

I dette afsnit af Hjernestarter udfordrer vi myterne om voldtægt. Vi taler om, hvor og hvordan en voldtægt typisk finder sted, hvordan skam og tabu påvirker ofrene, og hvordan venner, familie og samfund bedst muligt kan være en støtte.

Lyt med og få et indblik i, hvordan skam, skyld og stilhed præger tiden efter en voldtægt.

Medvirkende:

• Michella Ida Mikuta, ph.d.-studerende ved VIVE
• Line Eiby Andersen, psykolog ved Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet
• Thilde Baden Rasmussen, vært

Flere danske skoleelever er væk fra undervisningen i længere perioder. I skoleåret 2024-2025 havde 5 procent af eleverne lange perioder, hvor de ikke var i skole, og udviklingen har sat skolefravær højt på den politiske dagsorden.

I dette afsnit af Hjernestarter undersøger vi, hvad der ligger bag det stigende skolefravær, hvilke konsekvenser det kan have for børn og unge, og hvad vi egentlig ved om de indsatser, der skal vende udviklingen. Hvorfor bliver eleverne væk fra skolen? Hvad kan skoler, familier og kommuner gøre for at få eleverne tilbage, og hvordan kan vi blive bedre til at spotte tegn på mistrivsel?

Medvirkende

• Mikkel Giver Kjer, seniorforsker i VIVE
• Rikke Rubek Jørgensen, skoleleder på Brøndby Strand Skole
• Anne-Marie Dynes Møller, vært

I 1999 blev sexsalg afkriminaliseret i Danmark. Siden har det ikke været strafbart for voksne at sælge sex og købe sex. VIVEs kortlægning af sexsalg i Danmark fra 2020 viser, at 4.500 personer har solgt sex mindst én gang i løbet af året. Gruppen af sexsælgere er mangfoldig, men trods forskellige sociale baggrunde og motiver har de det til fælles, at dilemmaer og usikre situationer er en del af deres arbejde.

For selvom det ikke er strafbart at sælge sex, så anerkendes sexsalg ikke som et lovligt erhverv. Det fører til juridiske gråzoner og stigmatisering. Dertil kommer, at den såkaldte rufferiparagraf, der skal beskytte sexsælgere, på flere punkter virker mod hensigten.

Lyt med og bliv klogere på, hvem der sælger sex i Danmark. Hvilke motiver og livssituationer ligger bag? Og hvordan påvirker lovgivning, stigmatisering og social udsathed mulighederne for at arbejde sikkert og søge hjælp?

Medvirkende:

• Theresa Dyrvig Henriksen, seniorforsker i VIVE
• Jelena Seidel, forperson i SIO – Sexarbejdernes Interesse Organisation, politisk konsulent i The Red Van og tidligere sexsælger
• Thilde Baden Rasmussen, vært

Den danske folkeskole står under pres. Stadig flere børn bliver visiteret til specialundervisning, men det betyder, at der er færre ressourcer til den almene skole. Resultatet er en udvikling, hvor økonomien er presset, skolefraværet stiger og flere kommuner kæmper med at få enderne til at mødes.

På bare ti år er andelen af elever i specialtilbud gået fra 4,9% til 7,3%. Samtidig har hver femte elev et bekymrende højt fravær, og hver tiende består hverken dansk eller matematik.

I dette afsnit af Hjernestarter undersøger vi samspillet mellem almenområdet og specialområdet og diskuterer, hvad der skal til for at skabe en folkeskole, som kan rumme og imødekomme behovene hos flere elever. Og så forsøger vores to gæster at komme med deres bedste bud på, hvordan vi reparere vores - måske - ødelagte folkeskole.

Medvirkende

• Thyge Tegtmejer, seniorforsker i VIVE
• Morten Kirk Jensen, direktør for Læring i Hedensted Kommune
• Anne-Marie Dynes Møller, vært

I Danmark bliver omkring otte personer hvert år dræbt af deres nuværende eller tidligere partner. Chokket er stort, og overskrifterne i medierne voldsomme, men partnerdrab sker sjældent ud af det blå – ofte har forskellige risikofaktorer været til stede forud for drabet.

I dette afsnit af Hjernestarter sætter vi fokus på en ny rapport fra VIVE, der kortlægger de 61 partnerdrab, som er blevet efterforsket i Danmark fra 2017 til 2024. Drabene kan overordnet set inddeles i tre forskellige typer, som vi dykker ned i. Vi snakker også om, hvordan vi fremover kan blive bedre til at forebygge partnerdrab – og hvorfor sundhedsvæsenet bør spille en større rolle i forebyggelsen.

Lyt med og bliv klogere på risikofaktorer og dynamikker i parforhold, der ender fatalt.

Medvirkende:

• Mai Heide Ottosen, seniorforsker i VIVE
• Søren Rye, vicepolitiinspektør ved Københavns Vestegns Politi
• Thilde Baden Rasmussen, vært

Hvorfor føler jeg mig jaloux på min ven, når han taler med min kæreste? Jeg kan ikke sove om natten, fordi jeg har tankemylder. Hvad skal jeg gøre?

Sådan kan spørgsmålene lyde, når unge spørger ChatGPT om råd. For mange unge bruger kunstig intelligens til meget mere end skolearbejde. Nogle bruger Chatten som en slags fortrolig. Et sted, hvor de kan vende tanker, relationer og svære følelser - uden risiko for at blive misforstået eller dømt. Men hvad sker der egentlig, når unge begynder at dele deres mest sårbare tanker med en chatbot? Kan teknologien hjælpe de unge, eller er det en tendens, vi skal holde skarpt øje med?

Medvirkende

• Malene Lue Kessing, seniorforsker på VIVE
• Maja Vain Gilbert, psykolog med speciale i børn og unge
• Anne-Marie Dynes Møller, vært

Forestil dig, at du kommer hjem fra skole og får besked på at pakke en kuffert. Men rejsen går ikke til sol og afslapning. I stedet ender du i Somalia på en såkaldt genopdragelsesrejse – langt væk fra Danmark og alt det, du kender.

Genopdragelsesrejser er ulovlige i Danmark, men alligevel bliver børn og unge hvert år sendt til forældrenes oprindelsesland. Vi ved stadig lidt om, hvad der foregår under opholdene – men en ny rapport fra VIVE giver indblik i, hvorfor nogle forældre sender deres børn afsted, og hvorfor det ofte er svært for de unge at vende tilbage til Danmark.

Hvilke konsekvenser kan rejserne have for de unge, og hvordan hjælper vi dem, der lykkes med at komme hjem igen?

Medvirkende

• Anike Liversage, professor MSO i VIVE
• Maria Brandt Avnskjold, sikkerhedskonsulent i MÆRK
• Anne-Marie Dynes Møller, vært

For mange pårørende er hverdagen fyldt med ansvar, koordinering og bekymringer. I dette afsnit af Hjernestarter sætter vi fokus på de pårørende i psykiatrien. Hvad betyder det at være pårørende i et system, hvor forløb kan være lange, uforudsigelige og komplekse? Hvilke opgaver løfter de, og hvad betyder det for deres eget liv?

Vi taler også om, hvorfor så få pårørende får den støtte, der faktisk findes, og hvad der skal til for at lette presset. For én ting er sikkert: De pårørende spiller en meget vigtig rolle.

Medvirkende:
Marie Henriette Madsen, projektchef i VIVE
Merete Elleboe, formand for SIND Hovedstadens regionskreds
Randi Kristensen, case og pårørende
Anne-Marie Dynes Møller, vært

Blokke rives ned. Beboere må flytte. Og generelt skal der nyt liv mellem blokkene. Siden 2018 har parallelsamfundspakken - nok bedre kendt som ghettopakken – ændret landskabet i udsatte boligområder. Målet er, at der i 2030 ikke længere findes ghettoer i Danmark.

Vi stiller spørgsmålet, om parallelsamfundspakken har virket indtil nu - og for hvem den virker? Hvor langt er vi nået med at skabe trygge boligområder, der er rare at bo i? Og hvad er næste skridt?

Medvirkende:

• Lasse Kjeldsen, chefanalytiker i VIVE og PhD i urbane studier
• Niels Bjørn, rådgiver, forfatter, podcastvært og PhD i urban kompleksitet
• Anne-Marie Dynes Møller, vært

Regntøj på vrangen, mange børn på én gang i garderoben og pædagoger, der løber stærkt. Eller fælles fordybelse og nærværende pædagoger.

Hverdagen kan se forskellig ud vuggestuer og børnehaver. I afsnittet taler vi om kvalitet i dagtilbud, og hvad det betyder for børnenes og pædagogernes hverdag. Hvad kendetegner de stuer, hvor kvaliteten er god? Hvorfor er kvaliteten udfordret andre steder? Og hvad skal der til for at løfte kvaliteten?

I afsnittet udfolder Nanna Høygaard Lindeberg, projektchef i VIVE, resultaterne i rapporten Kvalitet i dagtilbud, og Sigrid Knap fortæller om, hvilke indsatser der har virket i Frederiksberg Kommune.

Medvirkende:

• Sigrid Knapp, sektionsleder for dagtilbud i Frederiksberg Kommune
• Nanna Høygaard Lindeberg, projektchef i VIVE
• Anne-Marie Dynes Møller, vært

Skal børnehaven have åbent i flere timer, eller skal de mange huller i vejene lappes? Skal der investeres mere i hjemmehjælp, eller skal pengene gå til flere tolærer-ordninger i folkeskolen?

Det er alt sammen økonomiske afvejninger som din kommune laver hver dag – og det har betydning for din hverdag.

I dette afsnit af Hjernestarter har vi inviteret Kurt Houlberg, professor i VIVE, og Niels Milo, kommunaldirektør i Halsnæs Kommune, ind til en snak om kommunaløkonomi. Hvilke prioriteringer kommunerne må lave, og hvorfor de rige kommuner ikke bare bruger alle deres penge til at forbedre servicen.

Du kan også høre om, hvorfor kommunaløkonomien er vigtigt i forhold til det kommende kommunalvalg. For der er en god grund til, at ikke alle politiske ønsker kan blive en realitet i din kommune.

Medvirkende:

• Kurt Houlberg, professor på VIVE og ekspert i kommunaløkonomi
• Niels Milo, kommunaldirektør i Halsnæs Kommune
• Anne-Marie Dynes Møller, vært

Det er snart kommunalvalg, og derfor tager vi temperaturen på vores nærdemokrati og vores lokalpolitikeres arbejdsforhold. Hvor går det det godt, og hvor er der plads til forbedringer?

Kommunerne har ansvar for mange af de områder, som har betydning for din hverdag, som fx dagtilbud, skoler, kulturliv og ældrepleje. En helt ny undersøgelse fra VIVE viser, at otte ud af ti kommunalpolitikere ønsker at fortsætte deres politiske virke, selvom mange oplever trusler, personangreb og et stort pres på familielivet. Næsten tre ud af fire kommunalpolitikere bruger over 15 timer om ugen på det lokalpolitiske arbejde.

Lyt med, og bliv klogere på, hvad der får vores nærdemokrati til at hænge sammen – og hvorfor din stemme den 18. november 2025 er vigtig.

Medvirkende:

• Rasmus Tue Pedersen, professor MSO på VIVE
• Rasmus Skytte, forsker på VIVE
• Anne-Marie Dynes Møller, vært

Hvad tænker du om at skulle arbejde, til du bliver 70 år? I dette afsnit kan du blive klogere på vores stigende pensionsalder - og særligt de medarbejdere, der hele i sidste ende handler om.

Hvad betyder det for de mest nedslidte medarbejdere, når pensionsalderen hæves? Og hvad kan konsekvensen potentielt være, hvis de yngre generationer ikke vil arbejde til en højere alder og vælger at trække sig, før de når den fastsatte pensionsalder?

Pensionsalderen er blevet hævet flere gange siden 2019. Senest er det blevet besluttet, at medarbejderne fra 2040 skal være 70 år, før de kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet og gå på folkepension. Det skyldes en politisk beslutning om, at vores pensionsalder skal følge stigningen i vores levetid. Samtidig er der stor forskel på, hvor nedslidte vi er efter mange år på arbejdsmarkedet. Det kan hænge sammen med vores erhverv og uddannelse.

Medvirkende:

• Torben Tranæs, forskningsdirektør og økonomiprofessor i VIVE

• Helle Holt, seniorforsker og arbejdsmarkedsforsker i VIVE

• Mona Larsen, leder af Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet og ph.d. i nationaløkonomi

• Anne-Marie Dynes Møller, vært

Den danske befolkningssammensætning bliver stadig mere divers. I januar 2024 udgjorde indvandrere og efterkommere 16 pct. af befolkningen, og ifølge Danmarks Statistik vil indvandrere og efterkommere udgøre 22 pct. af den danske befolkning i 2070.

I dette afsnit sætter vi fokus på minoritetskvinder. Hvilke udfordringer der kan opstå, når kvinderne har et ben i flere kulturer? Vi dykker ned i generationsforskelle, normer, kultursammenstød, social kontrol og de udfordringer, der følger med at have rødder i flere verdener.

Medvirkende:

• Anika Liversage, professor MSO på VIVE
• Nawal El Falaki, stifter af Mind Bee og familiebehandler
• Anne-Marie Dynes Møller, vært