Kampen om historien
- Épisodes
- 127
- Parution
- hebdomadaire
- Dernier épisode
- 10 Nov 2026
À propos du podcast
Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I Kampen om historien vil vært og historiker Asser Amdisen og skiftende gæster hver uge gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger. Lyddesign: Martha Winther Hør alle afsnit i DR Lyd.
Épisodes 127
Fra pest til pandemi
Den sorte død og den spanske syge står som to af historiens mest skelsættende pandemier. I år har der både været et pestudbrud i Rusland og et udbrud af ebola i Afrika. Så hvad kan vi lære af at dykke ned i …
Notes de l’épisode
Den sorte død og den spanske syge står som to af historiens mest skelsættende pandemier. I år har der både været et pestudbrud i Rusland og et udbrud af ebola i Afrika. Så hvad kan vi lære af at dykke ned i nogle af historiens værste pandemier? Og hvordan ville den sorte død se ud i en nutidig kontekst? Gæster: Adam Bencard, medicinhistoriker Anders Fomsgaard, læge Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha WintherHvordan skriver man historie?
Den amerikanske historiker Hayden White sagde engang, at historie er en litterær genre. Det er nok at strække den, men der findes en gråzone mellem den godt formidlede historiebog og den godt researchede …
Notes de l’épisode
Den amerikanske historiker Hayden White sagde engang, at historie er en litterær genre. Det er nok at strække den, men der findes en gråzone mellem den godt formidlede historiebog og den godt researchede skønlitterære bog. Alligevel er det to vidt forskellige måder at tilgå historien på. Så hvad er fælles, og hvor adskiller de sig? Og hvad kan vi bruge hver især til? Gæster: Peter Øvig Knudsen, forfatter. Anne Lise Marstrand-Jørgensen, forfatter. Vært: Asser Amdisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.Hvem var mayaerne?
Med en mere end 3000 år lang historie står mayaerne som en helt central del af Mellemamerikas historie - og alligevel er det de færreste herhjemme, der kender særlig meget til dem. De ofrede til guderne og …
Notes de l’épisode
Med en mere end 3000 år lang historie står mayaerne som en helt central del af Mellemamerikas historie - og alligevel er det de færreste herhjemme, der kender særlig meget til dem. De ofrede til guderne og havde flere forskellige kalendere, men hvordan fungerede mayaernes civilisation? Og findes den stadig? Gæst: Jesper Nielsen, ph.d. og lektor i Mesoamerikastudier. Vært: Asser Amdisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.Forbudt at være kommunist
Kommunistlovens indførsel i 1941 er et af danmarkshistoriens mest omdiskuterede emner. Arrestationen af omtrent 300 kommunister står som et centralt kapitel i den danske stats handlinger under besættelsestiden …
Notes de l’épisode
Kommunistlovens indførsel i 1941 er et af danmarkshistoriens mest omdiskuterede emner. Arrestationen af omtrent 300 kommunister står som et centralt kapitel i den danske stats handlinger under besættelsestiden. Men handlede man i god tro? Eller strakte man sig for langt for at opretholde samarbejdspolitikken? Gæster: Bo Lidegaard, historiker. Albert Scherfig, historiker. Vært: Asser Amdisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.Et kongeligt portræt
Hvordan ser en konge ud? Det er øjensynligt et svært spørgsmål at besvare, for hver gang et nyt kongeportræt bliver offentliggjort, er meningerne mange - og forskellige. Så ligner det for meget, så ligner det …
Notes de l’épisode
Hvordan ser en konge ud? Det er øjensynligt et svært spørgsmål at besvare, for hver gang et nyt kongeportræt bliver offentliggjort, er meningerne mange - og forskellige. Så ligner det for meget, så ligner det for lidt. Men hvordan skal en konge se ud? Og hvorfor skaber kongeportrætter altid en debat? Gæster: Thyge Christian Fønss-Lundberg, kunsthistoriker. Mette Houlberg Rung, kunsthistoriker. Vært: Asser Amdisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.De glemte modstandsfolk
Mere end 6000 danskere sejlede i allieret tjeneste under 2. verdenskrig - og en sjettedel af dem blev dræbt på havet. Det er et utroligt højt tabstal, og alligevel har anerkendelsen af de danske krigssejlere …
Notes de l’épisode
Mere end 6000 danskere sejlede i allieret tjeneste under 2. verdenskrig - og en sjettedel af dem blev dræbt på havet. Det er et utroligt højt tabstal, og alligevel har anerkendelsen af de danske krigssejlere været undervejs i mange år. Hvordan var dagligdagen til søs? Og hvorfor tog det så lang tid at få den rette anerkendelse? Gæst: Anders Bjørn Hansen, historiker. Vært: Asser Amdisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.Hvad er et folkedrab?
Over de seneste år har der i de danske medier været diskuteret folkedrab i mange forskellige sammenhænge. Israels opførsel i Gaza, Ruslands i Ukraine og senest Danmarks ageren i Grønland har rejst diskussioner …
Notes de l’épisode
Over de seneste år har der i de danske medier været diskuteret folkedrab i mange forskellige sammenhænge. Israels opførsel i Gaza, Ruslands i Ukraine og senest Danmarks ageren i Grønland har rejst diskussioner om begrebet. Men hvor kommer begrebet folkedrab egentlig fra? Og hvornår giver det mening at bruge det? Gæster: Christian Axboe Nielsen, historiker og lektor i Østeuropastudier. Solvej Berlau, lektor i historie og samfundsfag. Vært: Asser Amdisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.Velkommen til Folkhemmet! Den svenske velfærdsstat
Når svenskere taler om deres velfærdsstat, bruger de ofte begrebet Folkhem. Begrebet stammer fra Socialdemokraterna, men bruges i dag bredt over det politiske spektrum. Også under den nyligt overståede valgkamp …
Notes de l’épisode
Når svenskere taler om deres velfærdsstat, bruger de ofte begrebet Folkhem. Begrebet stammer fra Socialdemokraterna, men bruges i dag bredt over det politiske spektrum. Også under den nyligt overståede valgkamp var Folkhem et tema. Men hvad er det for noget? Hvordan adskiller det sig fra den danske velfærdsstat? Har begrebet forandret sig? Og hvilken rolle har det spillet i det svenske valg? Det ser vi nærmere på i dette afsnit af Kampen om historien. Gæster: Bitten Larsen, historiker og museumsinspektør ved Forstadsmuseet i Hvidovre. Johan Varning Bendtsen, journalist og nordenskorrespondent ved Kristeligt Dagblad. Vært: Asser Amdisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.Hvor ofte tænker USA på Romerriget?
Da den moderne verdens første demokrati skulle skabes i USA omkring 1776, var landets skabere stærkt påvirkede af oplysningstidens tanker og drømmen om at genskabe antikkens idealsamfund. Det er en drøm, der …
Notes de l’épisode
Da den moderne verdens første demokrati skulle skabes i USA omkring 1776, var landets skabere stærkt påvirkede af oplysningstidens tanker og drømmen om at genskabe antikkens idealsamfund. Det er en drøm, der stadig gennemsyrer USA i dag. Men hvorfor egentlig? Og hvad mener Trump om det hele? Det ser vi nærmere på i dette afsnit. Gæster: Mikkel Vedby Rasmussen, professor i statskundskab Jacob Fuglsang, journalist og USA-kender Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha WintherMogens Lykketoft og Per Stig Møller ser tilbage på 9/11
Per Stig Møller var til stede i Washington den 11. september for 25 år siden. Han var øjenvidne til, at Pentagon blev ramt af ét af de fire fly, der den dag blev kapret og forårsagede skræk og rædsel i USA og …
Notes de l’épisode
Per Stig Møller var til stede i Washington den 11. september for 25 år siden. Han var øjenvidne til, at Pentagon blev ramt af ét af de fire fly, der den dag blev kapret og forårsagede skræk og rædsel i USA og resten af verden. Mogens Lykketoft var udenrigsminister på dagen, men blev få måneder senere afløst af sin kollega. Vi har sat begge i stævne i dette afsnit af Kampen, hvor vi kommer helt ind i maskinrummet med de to forhenværende udenrigsministre. Gæster: Mogens Lykketoft, forhenværende udenrigsminister og Per Stig Møller, forhenværende udenrigsminister. Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha WintherDa p-pillen ændrede alt
Når man taler om de største begivenheder i verdenshistorien, så er overgangen fra jægerstenalderen til bondestenalderen, indførelsen af monoteistiske religioner og opfindelsen af skriftsproget blandt de ofte …
Notes de l’épisode
Når man taler om de største begivenheder i verdenshistorien, så er overgangen fra jægerstenalderen til bondestenalderen, indførelsen af monoteistiske religioner og opfindelsen af skriftsproget blandt de ofte nævnte bud. Hvis man ændrer synsvinklen en anelse, så kunne et andet bud være opfindelsen af p-pillen, som blev brugt første gang i 1957, og i 2026 er det 60 år siden, at danske kvinder har kunnet gå til lægen og få en recept på p-piller - og dermed fik bedre mulighed for selv at bestemme over deres egen lyst og krop. Men hvad var det, der blev forandret, og hvor stor en forandring var det egentlig? I dette afsnit af Kampen om historien taler vi om p-pillens indtog og især om, hvad dens indførelse betød for danske kvinder. Gæster: Pia Fris Laneth, forfatter og Merete Ipsen, tidligere leder af Kvindemuseet Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha WintherPompeji - katastrofen der frøs tiden
I år 79 efter vor tidsregning blev byerne Pompeji og Herculaneum dækket af aske efter et gigantisk udbrud af vulkanen Vesuv. Dermed blev dele af byerne og deres indbyggere fanget under de metertykke bunker af …
Notes de l’épisode
I år 79 efter vor tidsregning blev byerne Pompeji og Herculaneum dækket af aske efter et gigantisk udbrud af vulkanen Vesuv. Dermed blev dele af byerne og deres indbyggere fanget under de metertykke bunker af aske - og det har de været lige siden. Denne sommer havde en ny National Geographic-serie om Pompejis ødelæggelse så premiere, hvor skuespilleren Tom Hiddleston agerer vært. I dette afsnit dykker Kampen om historien ned i asken og ruinerne af Pompeji, og hvad der egentlig skete med den by, der forsvandt. Og så diskuteres det, hvordan den nyeste serie om Pompeji fungerer - rammer den plet, eller er det for meget Hollywood? Gæster: Sander Funch, historiker og Mie Ellekilde, historiker. Vært: Asser Amdisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.Det glemte slag om Danmark
Myterne om Knud den Store er mange. Den mægtige konge, der i sin samtid blev sammenlignet med Gud, og som regerede både Danmark og England, fik ikke sit navn uden årsag. I dag fortæller Kampen om historien om …
Notes de l’épisode
Myterne om Knud den Store er mange. Den mægtige konge, der i sin samtid blev sammenlignet med Gud, og som regerede både Danmark og England, fik ikke sit navn uden årsag. I dag fortæller Kampen om historien om Slaget ved Helgeå, hvor Knud den Store udkæmpede et stort slag mod sine naboer og undgik at tabe magten. Dermed skabte han fundamentet for den centralmagt, som i de forløbne 1000 år er blevet konsolideret og omtrent 800 år efter blev til en nationalstat med et folk i - nemlig vores nationalstat med vores folk i. Gæst: Anders Lundt Hansen, historiker. Vært: Asser Amdisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.Den amerikanske revolution - da USA var underdog
Verdens stærkeste militære magt bliver lige nu fulgt med både skeptiske og nervøse øjne af resten af verden. Noget af det vi oplever er helt nyt, mens andet faktisk stammer fra den tid, hvor man for første gang …
Notes de l’épisode
Verdens stærkeste militære magt bliver lige nu fulgt med både skeptiske og nervøse øjne af resten af verden. Noget af det vi oplever er helt nyt, mens andet faktisk stammer fra den tid, hvor man for første gang opfandt Amerikas Forenede Stater. Så hvilken arv har vi taget med videre fra den amerikanske revolution, og hvilken indflydelse har den haft på vores demokratis fundament? Det ser vi nærmere på i dette afsnit af Kampen om historien. Gæst: Anne Mørk, historiker. Vært: Asser Amdisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.Happy birthday, USA! Fra koloni til supermagt
Journalister elsker at kalde alting historisk, men den 4. juli 1776 blev der i dén grad underskrevet et historisk dokument. I år er det 250 år siden, USA blev til, hvilket bestemt ikke skete uden tværslag, men …
Notes de l’épisode
Journalister elsker at kalde alting historisk, men den 4. juli 1776 blev der i dén grad underskrevet et historisk dokument. I år er det 250 år siden, USA blev til, hvilket bestemt ikke skete uden tværslag, men sjældent har en række underskrifter i sådan en grad ændret verden på godt og ondt. Denne udsendelse af Kampen om historien handler om fødslen af USA - og ikke mindst om, hvordan lige netop dén begivenhed har formet vores tid. Gæst: Anne Mørk, historiker. Vært: Asser Amdisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.Hvem var de første turister?
Om lidt er sommeren over os, og for de fleste danskere betyder det, at de lige om lidt vælter ud i verden i fly, biler og busser for at søge det anderledes og det ukendte - eller nogle gange præcis det samme …
Notes de l’épisode
Om lidt er sommeren over os, og for de fleste danskere betyder det, at de lige om lidt vælter ud i verden i fly, biler og busser for at søge det anderledes og det ukendte - eller nogle gange præcis det samme, som tilfældet var sidste år. I dette afsnit af Kampen om historien følger vi i hælene på nogle af de første turister i Europa - nemlig hertugfamilien fra Augustenborg. Gæster: Mikkel Venborg Pedersen, etnolog Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha WintherSkal museer være aktivistiske?
I 1909 bliver den 10-årige Sofie anbragt på Iagttagelseshjemmet Roskilde Hvile, da hun er en af mange på kanten af samfundet, som det "normale" samfund forsøger at få styr på, men som alligevel ender med et …
Notes de l’épisode
I 1909 bliver den 10-årige Sofie anbragt på Iagttagelseshjemmet Roskilde Hvile, da hun er en af mange på kanten af samfundet, som det "normale" samfund forsøger at få styr på, men som alligevel ender med et svært og hårdt liv. Derfor har Forsorgsmuseet i Svendborg taget på sig at være aktivister for de glemte og de uværdige, men skal et museum det? I dette afsnit af Kampen om historien diskuterer vi Forsorgsmuseet og deres kamp for at give plads i historien til dem uden for samfundet - og vi fortæller også historien om Sofie. Gæster: Sarah Smed, museumsleder og Jeppe Wichmann Dam Rasmussen, museumsinspektør Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha WintherHvem befriede Sydafrika?
Helt frem til 1994 havde man i Sydafrika et apartheidstyre, hvor sorte og hvide sydafrikanere blev adskilt - og det var underforstået, at de hvide var bedre end de sorte. Det var et grusomt og undertrykkende …
Notes de l’épisode
Helt frem til 1994 havde man i Sydafrika et apartheidstyre, hvor sorte og hvide sydafrikanere blev adskilt - og det var underforstået, at de hvide var bedre end de sorte. Det var et grusomt og undertrykkende regime, hvor den sorte befolkning desperat forsøgte at opnå fuldgyldige rettigheder som borgere. I dette afsnit af Kampen om historien taler vi om, hvorfor det var så vanskeligt at få Danmark til at boykotte et så åbenlyst problematisk styre. Gæster: Simon Kratholm Ankjærgaard, historiker, og Gorm Anker Gunnarsen, historiker Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha WintherHvorfor var den t-shirt så farlig?
Et hidsigt digt, en symbolsk trøje og en heftig debat. Digteren Frederik Lind Köppen fik i dén grad skabt omtale, da han bar en tjetnik-t-shirt i Deadline. Tjetnikkerne - en etnonationalistisk serbisk gruppe …
Notes de l’épisode
Et hidsigt digt, en symbolsk trøje og en heftig debat. Digteren Frederik Lind Köppen fik i dén grad skabt omtale, da han bar en tjetnik-t-shirt i Deadline. Tjetnikkerne - en etnonationalistisk serbisk gruppe - stod for en række uhyrligheder under både 2. verdenskrig og Jugoslaviens sammenbrud. Men hvem er de egentlig, og hvordan har forståelsen af dem ændret sig over tid? Det ser vi nærmere på i dette afsnit af Kampen om historien. Medvirkende: Tea Sindbæk Andersen, lektor i østeuropastudier og Zlatko Jovanovic, ph.d. i jugoslavisk historie Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha WintherVi trækker nazi-kortet!
En talemåde er, at den som trækker nazi-kortet, allerede har tabt diskussionen. Men bruger vi egentlig betegnelsen "nazi-kortet" rigtigt, og er det ikke en ret væsentlig del af historiebrugen, at vi bruger …
Notes de l’épisode
En talemåde er, at den som trækker nazi-kortet, allerede har tabt diskussionen. Men bruger vi egentlig betegnelsen "nazi-kortet" rigtigt, og er det ikke en ret væsentlig del af historiebrugen, at vi bruger fortidens erfaringer til at undgå at gentage fortidens fejltagelser? I dette afsnit af Kampen om historien trækker vi nazi-kortet og diskuterer, hvordan kortet kan og bør bruges. Gæster: Mathias Hee Pedersen, idehistoriker og Kristine Marie Berg, retoriker Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha WintherMelodi Grand Prix som kampplads (2:2)
I 1978 vandt Israel for første gang Eurovision, da Alphabeta introducerede verden til ørehængeren A-Ba-Ni-Bi. Året efter gentog bandet Milk and Honey den israelske triumf, da de vandt turneringen med Hallelujah …
Notes de l’épisode
I 1978 vandt Israel for første gang Eurovision, da Alphabeta introducerede verden til ørehængeren A-Ba-Ni-Bi. Året efter gentog bandet Milk and Honey den israelske triumf, da de vandt turneringen med Hallelujah - og siden da har de vundet Eurovision to gange yderligere. Men Israels deltagelse er ikke uden kontroverser og uro. I dette afsnit af Kampen om historien fortsætter vi vores samtale om politiske kontroverser i Eurovisionens historie - heriblandt den aktuelle om Israels deltagelse. Med i studiet er Maja Simonsen, der er vært på podcasten Eurovision Unlocked, og antropolog og Eurovision-kender Lisanne Wilken. Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha WintherMelodi Grand Prix som kampplads (1:2)
I reglerne for Eurovision - European Song Contest - står der helt tydeligt, at der ikke må indgå politisk indhold. Det har sådan set aldrig været meningen, at det politiske skulle være med i konkurrencen, men …
Notes de l’épisode
I reglerne for Eurovision - European Song Contest - står der helt tydeligt, at der ikke må indgå politisk indhold. Det har sådan set aldrig været meningen, at det politiske skulle være med i konkurrencen, men det har alligevel sneget sig ind. Nu er der ballade igen, da en række lande har fravalgt at deltage i showet i protest mod Israels opførsel over for sine naboer. Dette afsnit af Kampen om historien handler om de politiske og historiske kampe, som har præget showet siden begyndelsen, og vi rejser spørgsmålet om, hvorvidt noget nogensinde er apolitisk, eller om vi, når et budskab kaldes for apolitisk, bare mener, at magten i samfundet er enig med budskabet. Med i studiet er antropolog Lisanne Wilken og Melodi Grand Prix-legende Jørgen De Mylius. Vært: Asser Amdisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.Krig i Mellemøsten: Forstå Libanon
For 100 år siden - den 23. maj 1926 - fik Libanon en ny forfatning, hvis formål var at dele magten mellem landets mange religiøse grupper, så man sikrede freden. Forfatningen er med nogle ændringer stadig …
Notes de l’épisode
For 100 år siden - den 23. maj 1926 - fik Libanon en ny forfatning, hvis formål var at dele magten mellem landets mange religiøse grupper, så man sikrede freden. Forfatningen er med nogle ændringer stadig gældende. Landet med drusere, maronitter, palæstinensere, shia- og sunnimuslimer, kristne, Hizbollah og Fatah har sådan set ikke manglet opmærksomhed, men sommetider lyder det som om, at alle problemerne er helt nye. Derfor kigger vi i dette afsnit af Kampen om historien på, om man ved at grave lidt dybere i Libanons historie kan forstå mere af den aktuelle problemstilling. Det gør vi sammen med Sune Haugbølle og Jakob Skovgaard-Petersen, der begge beskæftiger sig med Mellemøsten. Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha WintherHvem var Olof Palme?
Olof Palme var en af det 20. århundredes mest væsentlige politikere. Han var medskaber af den svenske velfærdsstat, gjorde en jætteindsats for at holde den kolde krig kold og var en selvstændig nordisk stemme i …
Notes de l’épisode
Olof Palme var en af det 20. århundredes mest væsentlige politikere. Han var medskaber af den svenske velfærdsstat, gjorde en jætteindsats for at holde den kolde krig kold og var en selvstændig nordisk stemme i en verden domineret af de to supermagter - og så blev han skudt. Derfor glemte vi, hvorfor han var vigtig, og i stedet forvandlede vi ham til offeret i en dårlig krimi. I dette afsnit af Kampen om historien tegner vi et portræt af manden og politikeren Olof Palme og hans Sverige - og så diskuterer vi, om ikke hele medieomtalen af mordet skader historieforståelsen mere, end det gavner. Med i studiet er de to journalister Johan Varning Bendtsen og Anders Christiansen, der begge har et indgående kendskab til Sverige og Olof Palme. Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha WintherVerdensorden eller verdensuorden? (2:2)
"I disse urolige tider" er blevet noget, som politikere næsten skal sige inden de leverer et budskab. Og helt trygge er vi ikke i øjeblikket, men spørgsmålet er, om vi nogensinde har været det? Gennem historien …
Notes de l’épisode
"I disse urolige tider" er blevet noget, som politikere næsten skal sige inden de leverer et budskab. Og helt trygge er vi ikke i øjeblikket, men spørgsmålet er, om vi nogensinde har været det? Gennem historien har menneskeheden igen og igen forsøgt at skabe orden og igen og igen er denne orden brudt sammen og krigen brudt ud. Denne og forrige udsendelse af Kampen om historien handler om den verdensorden, som mange indtil for nylig troede var på plads, men som de seneste år har virket mere og mere skrøbelig. Gæster i studiet er historikerne Lars Bangert Struwe og Steven L.B. Jensen, som begge har beskæftiget sig indgående med international politik gennem tiderne. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.Verdensorden eller verdensuorden? (1:2)
Verden er af lave - igen. Alle siger, at vi lever i urolige tider, men spørgsmålet er, om de faktisk er mere urolige end de plejer. Igennem flere hundrede år har konger, stater og alle mulige andre forsøgt at …
Notes de l’épisode
Verden er af lave - igen. Alle siger, at vi lever i urolige tider, men spørgsmålet er, om de faktisk er mere urolige end de plejer. Igennem flere hundrede år har konger, stater og alle mulige andre forsøgt at skabe en international retsorden, men uden det store held. Krige, overgreb og trusler er ikke undtagelsen i verdens historie, men nærmere reglen. Men behøver det være sådan, eller er det noget, vi kan fikse? Denne og næste udsendelse af Kampen om historien handler om den verdensorden, som mange indtil for nylig troede var på plads, men som de seneste år har virket mere og mere skrøbelig. Gæster i studiet er historikerne Lars Bangert Struwe og Steven L.B. Jensen, som begge har beskæftiget sig indgående med international politik gennem tiderne. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.Historiske film med Ole Bornedal & Ole Christian Madsen
De seneste mange år har det været skønlitterære forfattere og filmfolk, der har formidlet historien bredest til den danske befolkning. Alligevel virker det ofte, som om der er en stående krig mellem filmfolk og …
Notes de l’épisode
De seneste mange år har det været skønlitterære forfattere og filmfolk, der har formidlet historien bredest til den danske befolkning. Alligevel virker det ofte, som om der er en stående krig mellem filmfolk og historikere. Det er denne kamp om historien, vi behandler i dette afsnit. For hvor langt kan man egentlig gå, når man som instruktør behandler et historisk emne - og hvem ejer historien? Med på scenen til Historiske Dage er filminstruktørerne Ole Bornedal og Ole Christian Madsen, som begge har beskæftiget sig med film om anden verdenskrig, der er omdrejningspunktet for dagens afsnit. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther. Der er brugt klip fra filmene Skyggen i mit øje og Flammen & Citronen.Valgspecial: Demokratiets historie (2:2)
Danmark har været et demokrati siden 1849, og det har haft perioder, hvor det var moderne, og perioder, hvor det er blevet regnet for gammeldags og på vej ud. I øjeblikket bliver det herhjemme omtalt som noget …
Notes de l’épisode
Danmark har været et demokrati siden 1849, og det har haft perioder, hvor det var moderne, og perioder, hvor det er blevet regnet for gammeldags og på vej ud. I øjeblikket bliver det herhjemme omtalt som noget evigt og som toppunktet på historien - og det er til trods for, at det ikke er tilfældet i resten af verden. I dette andet afsnit af Kampen om historiens valgspecial ser vi på demokratiets formkurve de seneste godt 175 år. Med i studiet er idehistoriker Mikkel Thorup og historiker Christian Egander Skov. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha WintherValgspecial: Demokratiets historie (1:2)
Der er snart folketingsvalg, og derfor fortæller politikerne lige nu om, hvad deres holdninger er, og hvorfor det præcis er dem, vi skal stemme på - men hvor kommer ideen om demokrati egentligt fra? Det er …
Notes de l’épisode
Der er snart folketingsvalg, og derfor fortæller politikerne lige nu om, hvad deres holdninger er, og hvorfor det præcis er dem, vi skal stemme på - men hvor kommer ideen om demokrati egentligt fra? Det er temaet i dette første afsnit af en todelt valgspecial af Kampen om historien. Med i studiet er historiker Anne Mørk og idéhistoriker Mikkel Thorup. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha WintherHvad kan vi bruge Shakespeare til i dag?
For 410 år siden døde den engelske forfatter William Shakespeare, men det gjorde hans mange værker ikke - og nu udkommer der en Oscar-nomineret film om hovedpersonen selv. Alle kender Shakespeares fortællinger …
Notes de l’épisode
For 410 år siden døde den engelske forfatter William Shakespeare, men det gjorde hans mange værker ikke - og nu udkommer der en Oscar-nomineret film om hovedpersonen selv. Alle kender Shakespeares fortællinger, men hvem var Shakespeare egentlig? Dette afsnit af Kampen om historien beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvad vi kan bruge Shakespeare til i dag - og hvordan en dansk kongesøn endte midt i hans mest berømte værk. Med i studiet er oversætter og Shakespeare-kender Niels Brunse. Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther
Voici les 40 derniers épisodes sur 127. Les épisodes plus anciens se trouvent dans le flux du podcast.
Podcasts similaires
Plus de podcasts : Histoire
C’est votre podcast ?
Confirmez-le avec une entrée dans votre flux : vous recevez ici un code, vous l’ajoutez comme podcast:txt dans le canal de votre flux, et nous le vérifions. Votre podcast apparaît ensuite comme « vérifié » sur SoundNode.