RumSnak
- Épisodes
- 188
- Parution
- hebdomadaire
- Dernier épisode
- 9 Nov 2026
À propos du podcast
Danmark er en rumnation - et land med stolte traditioner for både teknologi, forskning og forretning i rummet, fra bittesmå studentersatellitter til dybt avancerede instrumenter og datadrevne rumfirmaer. I RumSnak taler vi med eksperter og fortæller historier fra hele Rumnationen Danmark, i håbet om at øge både den generelle viden og den brede interesse for de danske rumaktiviteter.
Épisodes 188
Episode 140: RumSnak besøger Mars...laboratoriet på Aarhus Universitet
I denne RumSnak skal vi på tur til Mars. Næsten, i hvert fald. Anders har nemlig besøg Mars-laboratoriet under Aarhus Universitet, hvor man blandt andet har en vindtunnel i en tank, hvor man kan simulere nogle …
Notes de l’épisode
I denne RumSnak skal vi på tur til Mars. Næsten, i hvert fald.
Anders har nemlig besøg Mars-laboratoriet under Aarhus Universitet, hvor man blandt andet har en vindtunnel i en tank, hvor man kan simulere nogle af forholdene på Mars' overflade.
Her mødte han seniorforsker Jonathan Merrison, der er med at at lave eksperimenter med Mars-støv og Mars-storme, inde i den der store tank.
For det viser sig nemlig, at eksperimenterne nu har været med til at forklare, hvordan de jævnlige kæmpestore og planet-omspændende støvstorme opstår oppe på den røde planet.
Lyt med 🚀
LINKS
MARS LAB
- Jonathan P. Merrison, seniorforsker, Aarhus Universitet
- Mars Lab på Aarhus Universitet
- Artiklen om hvordan støv og sand interagerer i stormene
- Globale støvstorme på Mars siden 1971
- Sky på Mars
- RumSnak på YouTube (video fra Mars Lab fra onsdag)
Chapitres (7)
RumNyt uge 46, 2026 – grønne stjerner, rumskrotbøder og en mission til Marsmånen Phobos
RumNyt skal igen vidt omkring. Vi begynder i yderkanten af Solsystemet, hvor man måske har opdaget den nærmest mytiske Planet 9. Derefter runder vi både skumfidus-exoplaneter og grønne stjerner, og skal også …
Notes de l’épisode
RumNyt skal igen vidt omkring. Vi begynder i yderkanten af Solsystemet, hvor man måske har opdaget den nærmest mytiske Planet 9.
Derefter runder vi både skumfidus-exoplaneter og grønne stjerner, og skal også høre om rumskrotbøder og nye data om Mælkevejens dannelse.
Endelig fejrer vi opsendelsen af den japanske MMX-mission, der nu skal ud til Marsmånen Phobos for at samle prøver fra overfladen og tage dem med tilbage til Jorden.
Lyt med 🚀
LINKS
NYHEDER
- Portugisiske Omnidea køber resterne af Orbex og vil bygge PrimeNEO-raket
- NASA justerer planerne for Artemi-missionerne
- Gamle data har udpeget ny kandidat til den fjerne Planet Ni
- Vera C. Rubin-observatoriet har måske fundet solsystemets sjette dværgplanet
- Svar på et gammelt spørgsmål (måske): Sådan blev Mælkevejens skive dannet
- Forskere laver nye observationer af atmosfæren på den glohede "skumfidus-exoplanet"
- Kan et depositum på 200.000 dollar pr. satellit forhindre en rumskrot-katastrofe?
- Astronomer opdager den første grønne stjerne
- Japans MMX-mission skal hente en bid af Mars-månen Phobos
- MMX-missionens internationale hold og partnere (JAXA)
- Tianwen-3: Kinas mission der skal hente prøver fra Mars (Wikipedia)
BONUS
Chapitres
Chargement des chapitres…
Episode 139: RumSpørgsmål fra lytterne
I enne RumSnak vender tilbage til formatet hvor vi svarer på rumspørgsmål fra jer der lytter med. I har været så søde at sende os en trillebørfuld med spørgsmål, og vi har valgt et par håndfulde ud, som vi vil …
Notes de l’épisode
I enne RumSnak vender tilbage til formatet hvor vi svarer på rumspørgsmål fra jer der lytter med.
I har været så søde at sende os en trillebørfuld med spørgsmål, og vi har valgt et par håndfulde ud, som vi vil gøre vores bedste for at svare på – og det handler om alt fra mørk energi til sorte huller, og fra radiorelæer til restauranter på Månen, og meget mere.
Udover de rumfaglige spørgsmål, så har vi også fået et par spørgsmål om selve podcasten, og dem tager vi også med til sidst i episoden.
Tak igen til alle jer, der sendte spørgsmål ind – dem vi ikke nåede i denne omgang lægger vi i skuffen til Q&A runde 3...
Lyt med 🚀
LINKS
Chapitres
Chargement des chapitres…
RumNyt uge 43, 2026 – om asteroider, Månehuler og en stor sky på Mars
I denne RumNyt skal vi blandt andet høre om om en hastigt snurrende asteroide, om huler på Månen, og om en stor sky på Mars – og ja, det er sejere end det lyder! Vi skal også dykke ned i planerne for …
Notes de l’épisode
I denne RumNyt skal vi blandt andet høre om om en hastigt snurrende asteroide, om huler på Månen, og om en stor sky på Mars – og ja, det er sejere end det lyder!
Vi skal også dykke ned i planerne for efterfølgeren til ISS, både hos NASA og ESA, og høre om en exoplanet der er opstået af resterne fra en stjerne som en anden Fugl Føniks.
Lyt med 🚀
LINKS
NYHEDER
- Sentinel-3C sender sine første billeder af Jorden
- Sådan holder vi himlen mørk og udforstyrret for os allesammen
- IceCube-leder Francis Halzen vinder Nobelprisen i fysik 2026
- NASA frigiver videnskabelige data og billeder af Månen fra Artemis II
- Vera Rubin-observatoriet finder ultrahurtigt roterende asteroide
- Den store robotarm på ISS har problemer
- NASA udsender længe ventet udbudsmateriale om private rumstationer
- ESA vælger Airbus og OHB til at lede studier af en europæisk rumstation
- Mars' mærkeligste sky er måske endnu mærkeligere end antaget
- Babyplanet født af en død stjerne – som en fugl Føniks
- Supermassivt sort hul sluger en masse materiale og "bøvser" 300 dage senere
- Ny NASA-mission skal lede efter huler på Månen
BONUS
Chapitres
Chargement des chapitres…
Episode 138: Mystisk mørkt stof i kæmpestore computermodeller
Mørkt stof er en mystisk substans, som vi ikke kan se og ikke rigtig ved hvad er – men som faktisk udgør omkring 85% af stoffet i vores univers. Mørkt stof er dog altså stadig lidt af en gåde for os. Vi ved at …
Notes de l’épisode
Mørkt stof er en mystisk substans, som vi ikke kan se og ikke rigtig ved hvad er – men som faktisk udgør omkring 85% af stoffet i vores univers.
Mørkt stof er dog altså stadig lidt af en gåde for os. Vi ved at det er der, for selvom vi ikke kan se det direkte, så kan vi se effekten af det mørke stofs tyngdekraft, som er med til at forme hvordan galakser og stjerner fordeler sig i rummet – men vi ved altså grundlæggende ikke hvad det er.
Vi kan dog godt lave modeller for universet og dets udvikling, som medregner effekten af det mørke stof, og den model der foreløbig bedst beskriver universet kalder vi for lambda-CDM-modellen (hvor CDM står for Cold Dark Matter). Og det er den som har været den førende model i mange år.
Men jo mere man zoomer ind – fra universets største skalaer og ned mod centrum af enkelte galakser – jo mere begynder modellen at vise svagheder. Det betyder ikke nødvendigvis, at lambda-CDM er forkert, men det er blevet et argument for at undersøge alternative forklaringer.
En af de mest interessante modeller er det man kalder selvvekselvirkende mørkt stof, Self-Interacting Dark Matter, eller SIDM.
Det fortæller i denne episode Martin Rosenlyst Jørgensen, som er post doc på MIT.
Martin og hans kolleger har blandt andet udviklet et nyt værktøj til at simulere mange forskellige modeller for mørkt stof. Det giver mulighed for at teste en bred vifte af scenarier – fra dværggalakser til kolliderende galaksehobe – og sammenligne resultaterne med data fra en ny generation af teleskoper.
Altsammen i håbet om at komme nærmere en forklaring på hvad universets mystiske mørke stof egentlig er for noget.
Lyt med 🚀
LINKS
OPFØLGNING
MØRKT STOF OG SIMULERINGER
- Martin Rosenlyst på KAVLI Institute for Astrophysics and Space Research, MIT
- Kan selvvekselvirkende mørkt stof forklare kosmiske gåder?
- Martins artikel om deres arbejde med AREPO-koden til simulering af mørkt stof (pdf, ganske teknisk!)
- RumSnak 15: Stoffet vi ikke kan se
- RumSnak 35: Fjerne stjernestrømme skal hjælpe med at finde det mørke stof
- RumSnak 53: Mørkt stof – eller en helt ny naturlov?
Chapitres
Chargement des chapitres…
RumNyt uge 41, 2026 – om plasmastråler, Månekratere og exoplaneter
I denne RumNyt skal vi blandt andet høre om plasmastråler fra et lille sort hul, om polarlys og lyn på exoplaneter og om SpaceX's seneste test af Starship, hvor raketten fik tre timer rundt om Jorden, før den …
Notes de l’épisode
I denne RumNyt skal vi blandt andet høre om plasmastråler fra et lille sort hul, om polarlys og lyn på exoplaneter og om SpaceX's seneste test af Starship, hvor raketten fik tre timer rundt om Jorden, før den røg ned igen.
Vi skal også dykke ned i hurtige radioglimt, et nyt Månekrater og en ny dannelseshistorie for vores galakse, Mælkevejen.
Lyt med 🚀
👉 PS. Husk også, at vi om 2-3 ugers tid laver endnu en RumSnak Q&A-episode, hvor DU kan stille spørgsmål til os. Skriv på [email protected] eller send en besked på vores sociale medier.
LINKS
NYHEDER
- Nye opdagelser om oprindelsen af den interstellare komet 3I/ATLAS
- Vellykket forbiflyvning af Jorden forbedrer Juice's kurs mod Jupiter
- Supernova eller sort hul? Spøgelsespartiklers "smag" kan afgøre døende stjerners skæbne
- Videnskaben begynder for ESA-missionen Smile
- Googles første test af Suncatcher-datacenter i kredsløb opsendes 1. oktober
- Jet fra sort hul peger direkte mod os: En "mikroblazar" i vores egen galakse
- Lyn kan opstå på exoplaneten K2-18b
- Nordlys på en exoplanet afsløret af radiobølger
- Forskere opdager et nyt krater på Månen
- Starship – testflyvning 14
- Motorsvigt på SpaceX' Starship kan påvirke målene for NASAs månemission
- Tegn på et massivt galaksesammenstød 1,8 milliarder år før Gaia-Enceladus
- Mystiske hurtige radioglimt kan hjælpe med at løse store kosmiske gåder
BONUS
Chapitres
Chargement des chapitres…
Episode 137: Amalie er Mælkevejens svar på Indiana Jones
I denne RumSnak skal det handle om galaksearkæologi. Og sagt helt kort, så handler det om at forsøge at blive klogere på, hvordan både Mælkevejen og andre galakser har udviklet sig gennem de sidste mange …
Notes de l’épisode
I denne RumSnak skal det handle om galaksearkæologi.
Og sagt helt kort, så handler det om at forsøge at blive klogere på, hvordan både Mælkevejen og andre galakser har udviklet sig gennem de sidste mange milliarder år, blandt andet ved at se efter spor fra forgangne tider i både individuelle stjerner, galaksernes nuværende udseende og den måde galakserne påvirker hinanden på.
Så hvor en "almindelig" arkæolog leder efter ting som potteskår og murrester og knogler for at forstå, hvordan mennesker levede for tusinder af år siden, så leder en galaktisk arkæolog efter kosmiske spor der kan fortælle os, hvordan især Mælkevejen er blevet til.
Vi dykker meget dybere i galaksearkæologi, når vi endnu en gang taler med Amalie Stokholm, der er postdoc i astrofysik ved universitetet i Birmingham i England.
Lyt med 🚀
LINKS
GALAKSEARKÆOLOGI
- Amalie Stokholm
- RumSnak 129 om stjerneskælv og jagten på Jord2 (også med Amalie Stokholm)
- En samlet udforskning af Mælkevejens kronologi
- Aldersbestemmelse af stjernerester fra galaksefusioner ved hjælp af asteroseismologi
- Fusionen der dannede Mælkevejens indre stjernekrone og tykke skrive
- Aldersbestemmelse af en tidlig Mælkevej-fusion ved asteroseismologi af stjernen ν Indi
- ESAs Gaia-mission
Chapitres
Chargement des chapitres…
Når mørket forsvinder mister vi også noget af himlen
Det kræver en mørk nattehimmel at kunne se lyset fra fjerne planeter og galakser, men som menneskets teknologi udvikler sig, bliver mørket fortrængt - både på Jordens overflade og på himlen over os. I denne …
Notes de l’épisode
Det kræver en mørk nattehimmel at kunne se lyset fra fjerne planeter og galakser, men som menneskets teknologi udvikler sig, bliver mørket fortrængt - både på Jordens overflade og på himlen over os.
I denne RumSnak Special er vi taget til Aarhus Festuge for at tale med professor Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet om mørkets betydning for både "almindelige mennesker" og astronomien, og hvad vi mister når lysforurening fortrænger mørket både på Jorden og på himlen over os.
Lyt med 🚀
Denne episode er blevet til i samarbejde med Aarhus Festuge.
LINKS
Chapitres
Chargement des chapitres…
RumNyt uge 39, 2026 – om binære stjerner, europæiske raketter og vilde missioner
I denne uge skal vi blandt andet høre om den mulige detektion af mørkt stof, fejre opsendelsen af den første orbitale europæisk raket fra Vesteuropa, og dykke ned i dannelsen af dobbeltstjernesystemer. Vi …
Notes de l’épisode
I denne uge skal vi blandt andet høre om den mulige detektion af mørkt stof, fejre opsendelsen af den første orbitale europæisk raket fra Vesteuropa, og dykke ned i dannelsen af dobbeltstjernesystemer.
Vi vender også de lidt triste geopolitiske spændinger i rummet, men husker også at kippe med flaget for de vilde ideer – som fx projektet med en mission til Alpha Centauri.
Lyt med 🚀
LINKS
NYHEDER
- Nancy Grace Roman-teleskopet får måske fem til ti år mere
- Mørkt stof-eksperiment fanger ekstremt svage neutrinoer
- BepiColombo begynder sidste del af turen mod Merkur
- Trump-regeringen presser amerikanske virksomheder til at blive væk fra fransk rumkonference
- Mørkt stof måske målt for første gang
- Isar Aerospace gennemfører første succesfulde Spectrum-flyvning
- Nasa-finansieret rumfartøj-projekt vil kortlægge mineraler på planeter og måner
- Europas første månerobot ruller videre
- ESA tildeler The Exploration Company 760 millioner euro til ISS-fragtkontrakt
- FLEX og Sentinel-3C sendt i kredsløb
- ALMA observerer dannelsen af et massivt dobbeltstjernersystem
- Privat forening vil mission til Alpha Centauri
- Fermi Explorer – flere detaljer om fartøj og rute (Github)
BONUS
Chapitres
Chargement des chapitres…
Episode 136: Månedrømme med Mogensen – live på Ungdommens Folkemøde
Vi befinder os i en tid hvor rum og rumforskning fylder stadig mere i vores hverdag, men hvor geopolitik samtidig gør mange af aktiviteterne mere komplekse – både når det handler om private satellitnetværk …
Notes de l’épisode
Vi befinder os i en tid hvor rum og rumforskning fylder stadig mere i vores hverdag, men hvor geopolitik samtidig gør mange af aktiviteterne mere komplekse – både når det handler om private satellitnetværk, store rumteleskoper og drømmen om at bygge baser på Månen og Mars.
En af dem, der helt bogstaveligt – og efter mange år i rumbranchen – har det helt store perspektiv på udviklingen og de danske, europæiske og globale rumaktiviteter, det er astronaut Andreas Mogensen.
I denne RumSnak er vi på scenen på Ungdommens Folkemøde, hvor vi taler med Andreas om muligheder og udfordringer i en tid, hvor rummet altså på den ene side er i fokus som aldrig før, men hvor der samtidig også er både tekniske, politiske og ressourcemæssige forhindringer på vejen.
Lyt med 🚀
LINKS
Chapitres
Chargement des chapitres…
RumNyt uge 37, 2026 – om rumhavne, kinesiske månemissioner og galakser uden stjerner
I denne uge skal vi blandt andet høre om Nancy Grace Roman rumteleskopet, der blev sendt afsted forleden, og som nu er på vej ud mod Lagrange-punkt 2, hvor det skal tage store billeder af gigantiske strukturer …
Notes de l’épisode
I denne uge skal vi blandt andet høre om Nancy Grace Roman rumteleskopet, der blev sendt afsted forleden, og som nu er på vej ud mod Lagrange-punkt 2, hvor det skal tage store billeder af gigantiske strukturer i kosmos.
Vi skal også dykke ned i fundet af en galakse næsten uden stjerner, og se på nogle af de planlagte rumhavne rundt omkring i verden, og høre om et dansk studie af noget så forholdsvis intimt som astronauters fordøjelse.
Og endelig, så vender vi også ugens store ESA-konference i København, og smager på nogle af de 'rumsnacks' man kunne finde derude.
Lyt med 🚀
LINKS
NYHEDER
- SpaceX læsser rakettrin om bord på pram i Det Indiske Ocean
- NASAs Swift-rumteleskop styrter tilbage mod Jorden – men hvornår og hvor?
- Nancy Grace Roman-rumteleskopet
- Kinas månemission udsat – måske til 2027
- Mælkevejens hurtigste stjerne
- SpaceX vil investere op til 100 milliarder dollar i rumhavn i Louisiana
- Shanghai går i gang med kajanlæg til sin "Raketby"
- Orbex’s rumhavns-byggeplads solgt til skotsk udviklingsagentur
- Har astronomer fundet den første galakse helt uden stjerner?
- Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver ny viden
- Metabolomik over tid viser øget mikrobiel proteingæring i tarmen under rumflyvning (pdf)
RUMKONFERENCE
- Space for Inspiration 2026: 1.–2. september i København
- Space Forge: Avancerede materialer fremstillet i rummet
- Super Garden: Snacks som måske kan blive astronautmad
BONUS
Chapitres
Chargement des chapitres…
Episode 135: Spøgelsespartikler i gigantiske stjerneeksplosioner
Velkommen til RumSnak, hvor vi denne gang skal kigge nærmere på neutrinoer – nogle af de allermindste partikler, som også er ekstremt svære at observere. Neutrinoer er en af de mest udbredte, men mindst …
Notes de l’épisode
Velkommen til RumSnak, hvor vi denne gang skal kigge nærmere på neutrinoer – nogle af de allermindste partikler, som også er ekstremt svære at observere.
Neutrinoer er en af de mest udbredte, men mindst forståede elementarpartikler i vores univers. Den bliver ofte kaldt for en "spøgelsespartikel", fordi den har en næsten ufatteligt lille masse og ingen elektrisk ladning.
Historien om neutrinoens opdagelse er fortællingen om en partikel, der først blev opfundet ud fra ren matematisk nødvendighed, og som det tog over 25 år at bevise eksistensen af i virkeligheden.
Siden da er neutrinoobservationer blevet en helt essentiel del af forskning i astrofysik, for det er et af de få signaler vi kan modtage fra rummet, der ikke er elektromagnetisk stråling.
I denne episode skal vi især se nærmere på neutrinoernes rolle i supernovaer – forskning som bygger på kun 30 neutrinoer fra én enkelt supernova, og så en hel masse teori og computersimuleringer.
Det fortæller Marie Cornelius fra TU Dortmund meget mere om.
Lyt med 🚀
LINKS
NEUTRINOER
- Hvad er en neutrino | Lex
- Hvordan fysikere sporer og fanger den mystiske spøgelsespartikel | Quanta Magazine [](Hvordan fysikere sporer og fanger den elusive neutrino)
- SNAPPY – terningesatellit til neutrinodetektion | Space.com
- [Marie Cornelius | LinkedIn](Maries LinkedIn-profil)
- Marie artikel 1: Electron-neutrino lepton number crossings – Variations with the supernova core physics (pdf)
- Marie artikel 2: Perturbing Fast Neutrino Flavor Conversion (pdf)
Chapitres
Chargement des chapitres…
RumNyt uge 35, 2026 – den store sommeropsamling
Velkommen tilbage til RumNyt, hvor vi nu genoptager rumrejsen og igen hveranden suser rundt i hele Universet, på jagt efter de vigtigste nyheder. Og her efter sommerferien lægger vi ud med at samle op på bare …
Notes de l’épisode
Velkommen tilbage til RumNyt, hvor vi nu genoptager rumrejsen og igen hveranden suser rundt i hele Universet, på jagt efter de vigtigste nyheder.
Og her efter sommerferien lægger vi ud med at samle op på bare nogle af de mange, mange ting der er sket i de forgangne par måneder.
Så vi skal blandt andet høre om satellitnetværk, om den kinesiske Tianwen-2 mission, og om en hel masse raketter.
Og vi skal også dykke ned i støv i Solens corona, små røde prikker og en opdatering på om Jorden bliver opslugt af Solen om ca 5 milliarder år.
Lyt med 🚀
LINKS
OPFØLGNING
- Solformørkelsen 2026 – hele livestreamen på YouTube
- NASA sender robot for at redde Swift-teleskop der falder til jorden
- Ingeniører kæmper for at redde LINK-rumkraft inden det er for sent
- LINK får software-update
- NASA og KATALYST må give op
- NASA-direktør satser afgjort på Artemis 3-mission i 2027
- Blue Origin finder årsag til massiv New Glenn-eksplosion
- Astronaut-vest som blev testet på Artemis I blokerede noget stråling
NYHEDER
- Solens atmosfære er meget varmere end dens overflade – og det skyldes måske støv
- Rocket Lab køber Iridiums satellit-netværk for 8 milliarder dollar
- Jordens skæbne under Solens udvidelse om 5 mia år
- Tianwen-2 ankommer til asteroiden Kamoʻoalewa
- Alternativ forklaring på de små røde prikker
- NASAs Voyager 2 får to ekstra år efter 'Big Bang'-manøvre
- Andromeda drosler ned for stjerneproduktionen
- Kina lander rakettrin til genanvendelse for første gang
- Vikram-1 gennemfører launch af Indiens første private orbital-raket
- Starship lander blødt i det Indiske Ocean
- Starship sandsynligvis tabt til søs 2 uger efter episk test-flight
- Rocket Lab afslører nyt 'GHOST' bærbart rumhavn-system
- USA ønsker at bygge raketter-opsendingssteder til havs
- Falcon-raket rammer Månen
- SpaceX's Falcon 9 var ikke den første raket der styrtede ned på Månen
BONUS
Chapitres
Chargement des chapitres…
Episode 134: RumSnaks Store RumQuiz om Månen
Velkommen til RumSnak, hvor vi denne gang fejrer afslutningen af forårssæsonen med en lille RumQuiz. Og i anledning af al snakken om Artemis-programmet her i foråret, har vi valgt at sætte fokus på Månen …
Notes de l’épisode
Velkommen til RumSnak, hvor vi denne gang fejrer afslutningen af forårssæsonen med en lille RumQuiz.
Og i anledning af al snakken om Artemis-programmet her i foråret, har vi valgt at sætte fokus på Månen...
Quizzen indeholder både videnskabelige, teknologiske, historiske, aktuelle, kulturelle og politiske spørgsmål, så du kan godt begynde at varme blyanterne og ruske op i hjernecellerne, og gøre dig klar til RumSnaks Store RumQuiz om Månen!
Hvis du vil gætte med – og det håber vi selvfølgelig – så kan du hente et quiz-skema der er særligt lavet til quizzen inde på vores hjemmeside rumsnak.dk. (Du kan også bare bruge et stykke papir og selv skrive numre på).
RumQuizzen foregår i tre runder med 5 spørgsmål:
Først læser vi spørgsmålene op i ro og mag, med de forskellige svarmuligheder – A, B og C.
Så har vi en lille pause, og så går vi igang med at fortælle alle de rigtige svar – med lidt bonus-information, naturligvis.
Men husk: ikke noget med at spole frem og lytte efter svarene, og det er naturligvis også usportsligt at søge på nettet. Vi stoler på jer!
God fornøjelse og god sommer 🚀 😎
LINKS
Chapitres
Chargement des chapitres…
RumNyt uge 26, 2026 – om GPS-jamming og supermassive sorte huller
Der er igen masser at tale om i denne udgave af RumNyt, der i øvrigt er den sidste i forårssæsonen (men vi har en RumSnak Bonus på vej også!). Vi lægger ud med opfølgning om Artemis-missioner, lækager på ISS og …
Notes de l’épisode
Der er igen masser at tale om i denne udgave af RumNyt, der i øvrigt er den sidste i forårssæsonen (men vi har en RumSnak Bonus på vej også!).
Vi lægger ud med opfølgning om Artemis-missioner, lækager på ISS og lidt andet godt, og så kaster vi os ud i nyhederne.
Det skal blandt andet handle om exoplanter rundt om sorte huller, om Mælkevejens bule, og om jetstrømmen fra vores eget sorte hul, Sagittarius A*.
Vi dykker dog også ned i mysteriet om signaler der jammer GPS-satellitter over Europa, siger ordentligt farvel til NASAs MAVEN-mission ved Mars, og ser på hvordan solstorme påvirker satellitter i kredsløb om Jorden.
Lyt med 🚀
LINKS
OPFØLGNING
- Rusland ville reparere revnerne i ISS
- ISS-besætning tilbage efter at have søgt tilflugt i Crew Dragon
- ESA-astronaut Luca Parmitano bliver pilot på NASAs Artemis III mission
- NASA-chef forsvarer valget af Artemis 3-besætning kun med mænd
- SpaceX præsenterer design af deres første orbitale datacenter
- SpaceX-fabrik skal bygge AI-datecentre til rummet
NYHEDER
- Simulation: Millioner af exoplaneter kunne blive født nær aktive supermassive sorte huller
- Vi har ledt efter vinden fra Mælkevejens sorte hul i 50 år - og nu er den endelig fundet!
- James Webb vejede "sovende" supermassivt sort hul 10 milliarder lysår væk
- Bedste Mars-mission nogensinde – videnskabsfolk hylder MAVEN
- Kan russiske satellitter jamme GPS over hele Europa?
- NASA Webb og Hubble afslører historien om lev fra Mælkevejens dannelse
- Kinesisk raket falder fra hinanden i samme bane som ISS og Starlink
- Solstorme trækker satellitter ned mod atmosfæren tidligere end vi troede
- Solcyklussernes udvikling - NOAA Space Weather
BONUS
Chapitres
Chargement des chapitres…
Episode 133: Gummistøvler, satellitter og masser af data – sådan kortlægger vi biodiversitet
I denne RumSnak skal vi se nærmere på forskningen i biodiversitet, og ikke mindst på hvordan remote-sensing og satellitter kan hjælpe os med at blive klogere på biodiversiteten, der jo desværre er i tilbagegang …
Notes de l’épisode
I denne RumSnak skal vi se nærmere på forskningen i biodiversitet, og ikke mindst på hvordan remote-sensing og satellitter kan hjælpe os med at blive klogere på biodiversiteten, der jo desværre er i tilbagegang over hele kloden.
Vi skal blandt andet høre om spektrometre, LIDAR-instrumenter og masser af data – men også se på hvorfor det er vigtigt at man kombinerer fjernmåling med andre metoder, som fx at en flok biologer tager gummistøvler på og går ud i naturen.
Vores rumreporter Anders har været på besøg hos lektor Fabian Schneider, som netop forsker i biodiversitet og remote sensing på Aarhus Universitet.
Lyt med 🚀
LINKS
BIODIVERSITET OG FJERNMÅLING
- Fabian Daniel Schneider - Aarhus Universitet
- SABiOS: Bæredygtig landbrug og biodiversitetsstyring med satellit-observationer
- Satellitter og AI bruges til at overvåge britiske pindsvin
- Virkelig god (videnskabelig) introduktion til biodiversitet og fjernmåling (pdf)
- Biomass-satellitten markerer ét år i kredsløb
- ESAs FLEX-mission
Chapitres
Chargement des chapitres…
RumNyt uge 24, 2026 – om eksploderende raketter og massive sorte huller
I denne uge skal vi blandt andet høre om NASAs måneplaner, og ikke mindst hvad et par ikke helt vellykkede raket-afprøvninger betyder for de her planer. Først var det Starship V3, der ikke helt havde held med …
Notes de l’épisode
I denne uge skal vi blandt andet høre om NASAs måneplaner, og ikke mindst hvad et par ikke helt vellykkede raket-afprøvninger betyder for de her planer.
Først var det Starship V3, der ikke helt havde held med den planlagte landing, og en uge senere eksploderede Blue Origin’s New Glenn-raket i en kæmpe ildkugle under en test.
Vi skal også høre om kolossale supernovaeksplosioner, og om nogle meget tidlige sorte huller, der er væsentlig større end de burde være, i forhold til deres galakser.
Lyt med 🚀
LINKS
NYHEDER
- Blue Origins nye New Glenn-raket eksploderede under en test
- Den Internationale Rumstation lækker igen
- Krypto-investor vil på tur rundt om både Månen og Mars
- En forklaring på de massive sorte huller, som JWST fandt i det tidlige univers
- NASAs tre faser for 'kolonisering' af Månen
- Kina justerer sit Måne-program
- Hvordan påvirker Blue Origins raketeksplosion NASAs måneplan?
- Blue Origins New Glenn-fiasko er katastrofal for Artemisplanerne
- En kæmpe stjerne ødelagt af supernova på steroider
- SpaceX Starship V3
- FAA stopper foreløbig flyvninger med Starship V3
- BBC: de miljømæssige konsekvenser af raketopsendelser
- Webb afslører sort hul, der blev danne FØR sin galakse
- Matematiske modeller afslører smutvej til Månen
BONUS
Chapitres
Chargement des chapitres…
Episode 132: Graverobot fra Aalborg drømmer om at komme til Månen
Rovere – altså rullende robotter som fx Curiosity og Perseverance – har længe hjulpet os som en slags fjernstyrede forskningsfartøjer især på Mars. Men nu er fokus ved at skifte til Månen og ikke mindst …
Notes de l’épisode
Rovere – altså rullende robotter som fx Curiosity og Perseverance – har længe hjulpet os som en slags fjernstyrede forskningsfartøjer især på Mars. Men nu er fokus ved at skifte til Månen og ikke mindst Månebaser.
Her skal robotroverne ikke længere primært være avancerede forskningsplatforme, men i stedet fungere som gravkøer og andre byggemaskiner, og gøre det muligt at etablere og vedligeholde baser på Månen.
Simon Bøgh fra Aalborg Universitet og hans studerende er dybt engagerede i udviklingen af den slags rovere, som de blandt andet tester i en sandkasse i instituttets baghave!
Hør om visionen, om de avancerede algoritmer og om de mange tests og udfordringer, der følger med udviklingen af de selvstændige robotrovere.
Lyt med 🚀
LINKS
ROBOTROVERE
Chapitres
Chargement des chapitres…
RumNyt uge 22, 2026 – om pulsarer, Månelandere og rumturisme
RumNyt dykker igen ned i nogle af de mest spændende nyheder fra hele universet. Vi lægger ud med at se på exoplaneter omkring røde dværgstjerner, for at finde ud af hvilke planeter der er mest typiske i …
Notes de l’épisode
RumNyt dykker igen ned i nogle af de mest spændende nyheder fra hele universet.
Vi lægger ud med at se på exoplaneter omkring røde dværgstjerner, for at finde ud af hvilke planeter der er mest typiske i Mælkevejen.
Derefter kigger vi på den europæisk-kinesiske SMILE-mission, der netop er blevet opsendt for at studere Jordens magnetosfære og rumvejret, med et dansk element fra Terma.
Vi skal også høre om astronomer, der har opdaget 15 nye millisekund-pulsarer ved hjælp af radioteleskopet MeerKAT, og om NASAs nye rumhærdede mikrochip.
Hovedhistorien denne uge handler om rumturismen – en industri, der har bevist det kan lade sig gøre at sende turister i rummet sådan rent teknisk, men som kæmper økonomisk. Vi ser nærmere på Virgin Galactic, Blue Origin og fremtiden for den suborbitale turisme.
Lyt med 🚀
LINKS
NYHEDER
- "Luna Ring"-koncept: solfanger på Månen på størrelse med Etiopien
- Blue Origins Månelander-model er sendt til træning hos NASA
- Blue Origin åbner for eksterne investorer
- NASA's Curiosity-rover befrier sit bor fra en klippe
- SMILE-missionen sendt afsted – med dansk teknologi ombord
- Thales Alenia Space skal bygge teleskoper til LISA-missionen
- MeerKAT opdager 15 nye millisekund-pulsarer i stjernehob
- Hvilken type planet er mest almindelig i galaksen?
- Matematik skal hjælpe rumfartøjer med at planlægge komplicerede ruter
HOVEDHISTORIE: RUMTURISME
- Virgin Galactic afslører nyt rumskib, men måske er rumturismen død?
- Er rumturisme overhovedet en god idé?
BONUS
Chapitres
Chargement des chapitres…
Episode 131: De 4 kræfter der klistrer kosmos sammen
Denne gang dykker vi ned i noget der er helt fundamentalt for den måde vi forstår og beskriver verden på – nemlig de fire naturkræfter, der former vores verden og klistrer vores univers sammen. De fleste har …
Notes de l’épisode
Denne gang dykker vi ned i noget der er helt fundamentalt for den måde vi forstår og beskriver verden på – nemlig de fire naturkræfter, der former vores verden og klistrer vores univers sammen.
De fleste har nok hørt, at vi – indtil videre i hvert fald – kender fire naturkræfter: tyngdekraften, den elektromagnetiske kraft, den svage kernekraft og den stærke kernekraft. Og det er på baggrund af disse fire naturkræfter at alle teorier indenfor fysik er bygget op.
Vi tager også et kig på noget af alt det arbejde der gøres nede på partikelacceleratoren Large Hadron Collider i CERN.
Forskningen på LHC går grundlæggende ud på at forstå hvordan vores univers hænger sammen, og opfører sig på fundamentalt niveau. Her undersøges hvordan de mindste partikler i universet opfører sig, og ved at støde partikler sammen med meget høj hastighed kan man genskabe nogle af de betingelser der var til stede i det tidlige univers.
Vi har besøg af lektor Troels C. Petersen fra Niels Bohr Institutet til en snak om naturkræfter og det arbejde som han og de andre partikelfysikere går og laver i de dybe tunneller på CERN.
Lyt med 🚀
LINKS
NATURKRÆFTER
CERN
Chapitres
Chargement des chapitres…
RumNyt uge 20, 2026 – om Månelandere, nyfødte stjerner og energi fra rummet
I denne RumNyt kommer vi vidt omkring – fra nyfødte stjerner i tætte tåger til konkurrence mellem kommende Månelandere, og fra billeder af overfladen på en exoplanet til Metas bestilling af strøm fra …
Notes de l’épisode
I denne RumNyt kommer vi vidt omkring – fra nyfødte stjerner i tætte tåger til konkurrence mellem kommende Månelandere, og fra billeder af overfladen på en exoplanet til Metas bestilling af strøm fra solfanger-satellitter i kredsløb om kloden.
Og så brokker Tina sig over de amerikanske planer om at re-evaluere status for Pluto...
Lyt med 🚀
LINKS
NYHEDER
- Bliver SpaceX’ HLS eller Blue Origins Blue Moon-lander klar til Måneladning i '28?
- SpaceX skal børsnoteres, men Musk besholder de fleste stemmer
- Rumbaserede AI-datacentre kan vise sig ikke at være levedygtige – siger SpaceX selv
- Vil NASA-chef Jared Isaacman gøre Pluto til en planet igen?
- Stort udbrud på Hawaii i 2022 kan hjælpe forskere med at lede efter vulkaner på Venus
- Lunar Gateways primære moduler er ramt af korrosion
- ESA kaster lys over sagen om Gateway-modulerne
- Producenten af Gateway anerkender endelig problemet
- James Webb-rumteleskopet undersøger direkte en exoplanets overflade for første gang
- Meta satser på rumlasere for at forsyne sine AI-datacentre med energi
- Radio-teleskop-netævrk afslører unge stjerner i tætte tåger
- Nyt dansk rumprojekt skal styrke Europas adgang til solceller til små satellitter
- Danish Space News – Thomas Schumann
BONUS
Chapitres
Chargement des chapitres…
Episode 130: Danske rumballoner samler data om Jorden
I denne RumSnak skal det handle om rumballoner! Eller i hvert fald tæt-på-rummet-balloner... Hvis man vil samle data om et bestemt område, fx i forbindelse med en oversvømmelse, så kan man køre hen og kigge på …
Notes de l’épisode
I denne RumSnak skal det handle om rumballoner! Eller i hvert fald tæt-på-rummet-balloner...
Hvis man vil samle data om et bestemt område, fx i forbindelse med en oversvømmelse, så kan man køre hen og kigge på stedet.
Hvis man har en drone er det jo også oplagt at sende op, for at se et større område, og hurtigere kunne bevæge sig rundt, måske også på steder hvor det er svært at komme hen til bens eller i et køretøj.
Hvis man vil have et endnu større overblik, så kan man måske rekvirere et fly, der måske kan komme helt op i 6-8-10 kilometers højde.
Men så er næste skridt typisk også en satellit i kredsløb om kloden, og så er vi oppe i 3-4-500 kilometers højde – eller mere.
Og det er i mellemrummet fra ca 10-100 kilometers højde, at en række nye virksomheder ser en mulighed for at supplere dataindsamlingen og overvågningen med instrumenter på stratosfæriske balloner. De kan så flyve op og ned, eller hænge i 18–30 kilometers højde og levere data i nær realtid.
Vi har talt med Simon Vilms Pedersen fra firmaet Spaceline, der netop arbejder med at udvikle og opsende balloner, som kan levere detaljerede billeder og data fx til landbrug, miljøovervågning, katastrofesituationer eller kortlægning af infrastruktur.
Lyt med 🎈
LINKS
SPACELINE OG RUMBALLONER
Chapitres
Chargement des chapitres…
RumNyt uge 18, 2026 - om Voyager, kæmpeplaneter og is i rummet
RumNyt er tilbage med endnu en solid omgang store og små historier fra det uendelige Univers. Vi skal blandt andet høre om Voyager-sonderne, der utroligt nok er still going strong derude - også selvom man …
Notes de l’épisode
RumNyt er tilbage med endnu en solid omgang store og små historier fra det uendelige Univers.
Vi skal blandt andet høre om Voyager-sonderne, der utroligt nok er still going strong derude - også selvom man bliver nødt til at slukke for stadigt flere instrumenter.
Vi har også nyheder om Rosalind Franklin-roveren der håber på et lift til Mars, om interstellare gletsjere og en nylig opsendelse af kæmperaketten New Glenn, der desværre kom til at anbringe en satellit i et helt forkert kredsløb.
Lyt med 🚀
LINKS
NYHEDER
- Proba-3 afslører overraskende hurtig solvind
- NASA på ret kurs efter første vurderinger af Artemis II
- Udrulning af første del af Artemis III-raket
- Kan Artemis-programmet blive forsinket af kontraktrod med rumdragte?
- NASA lukker instrument på Voyager 1 for at holde sonden i gang
- Blue Origins genbrug af raket overskygget af fejl i øvre trin
- NASAs Webb redefinerer grænsen mellem planeter og stjerner
- Efter år med brudte løfter får en europæisk rover endelig en tur til Mars
- NASAs Curiosity-rover finder livets byggesten på Mars – men hvordan de kom dertil?
- NASAs SPHEREx kortlægger enorme galaktiske isregioner
BONUS
Chapitres
Chargement des chapitres…
Episode 129: Stjerneskælv og jagten på Jord 2
I denne RumSnak skal det handle om stjerneskælv og hvorfor asteroseismologi – altså studiet af rystelserne i stjerner – er så vigtig en disciplin indenfor astrofysikken. Vi har talt med postdoc Amalie Stokholm …
Notes de l’épisode
I denne RumSnak skal det handle om stjerneskælv og hvorfor asteroseismologi – altså studiet af rystelserne i stjerner – er så vigtig en disciplin indenfor astrofysikken.
Vi har talt med postdoc Amalie Stokholm fra Birmingham i England, hvor hun aktuelt netop forsker i asteroseismologi.
Vi skal høre om hvordan stjerner er opbygget, hvorfor de 'skælver', hvordan man observerer de rystende stjerner og hvad de kan fortælle os blandt andet om stjernernes alder og kemiske sammensætning.
Vi skal også høre om hvorfor asteroseismologi er en en helt central del af ESAs kommende PLATO-mission, der fra næste år skal ud at søge efter exoplanter.
Og så fortæller Amalie også hvordan avanceret databehandling og forskellige former for avancerede algoritmer spiller en stadig større rolle i hendes arbejde og i astrofysikken generelt.
Lyt med 🚀
LINKS
ASTEROSEISMOLOGI
Chapitres
Chargement des chapitres…
RumNyt uge 16, 2026 – om kosmisk stråling, danske missioner og Artemis
Øj, der er sket meget siden sidst – ikke mindst med NASA og Artemis 2-missionen, der dog endnu ikke var slut, mens vi optog. Udover Artemis skal vi dog også snakke om protoplanetariske skiver, et laboratorium …
Notes de l’épisode
Øj, der er sket meget siden sidst – ikke mindst med NASA og Artemis 2-missionen, der dog endnu ikke var slut, mens vi optog.
Udover Artemis skal vi dog også snakke om protoplanetariske skiver, et laboratorium der skal simulere kosmisk stråling, danske rummissioner og 3I/ATLAS.
Og så er der naturligvis også både opfølgning og bonus!
Lyt med 🚀
LINKS
NYHEDER
- Vi har kontakt til Proba-3 igen!
- Jeff Bezos vil også have orbitale datacentre
- Fem ting Juice-missionen har afsløret om Comet 3I/ATLAS
- 3I/ATLAS kan være næsten 12 milliarder år gammel
- Kosmisk strålings-simulator i Europa
- Forskningsartikel om kosmisk stråling
- Planetdannende skiver i flotte billeder
- Aalborg Universitet vil sende robot til Månen
- Dansk studentersatellit svarer fra rummet
- Syv Cubesat-missioner tester optimeret dataoverførsel
- NASA-chef: Søgning efter fremmed liv er NASAs kernemission
- NASA præsenterer har ambitioner men vender op og ned på internationale planer
- Nedskæringer truer NASA-budgettet
- NASA's første atomdrevne rumfartøj skal sende helikoptere til Mars
ARTEMIS
BONUS
Chapitres
Chargement des chapitres…
Episode 128: RumSnak Q&A – spørgsmål fra lytterne
I denne helt særlige episode af RumSnak har vi valgt at lade jer derude bestemme indholdet. I har nemlig indsendt en hel masse fantastiske rum-spørgsmål til denne store RumSnak Q&A Påske Special, og stor tak …
Notes de l’épisode
I denne helt særlige episode af RumSnak har vi valgt at lade jer derude bestemme indholdet.
I har nemlig indsendt en hel masse fantastiske rum-spørgsmål til denne store RumSnak Q&A Påske Special, og stor tak for det!
Vi kan desværre ikke nå at svare på dem allesammen, men så må vi jo overveje at lave en spørgsmål-og-svar-episode mere en anden gang...
Foreløbig kaster vi os dog ud i at forsøge at svare på spørgsmål om alt fra Voyager-sonderne og universets udvidelse til raketdesign og årets store solformørkelse.
Og til sidst har vi eksklusive interviews med 3I/ATLAS og Halleys Komet!
Lyt med 🚀
LINKS
- Hvor er Voyager 1 og 2 nu? - NASA Science
- Interstellar Mapping and Acceleration Probe | Wikipedia
- Voyager 3: Et konceptmission til det interstellare medium
- NASAs planer ved dødsfald på ISS
- Ligposer i rummet
- Sol- og måneformørkelser verden over - næste 10 år
- Solformørkelsen 2026 - Sol2026
- ESA missioner
- Dragonfly (Titan rumprobe) | Wikipedia
- Tianwen-3 | Wikipedia
- Tianwen-4 | Wikipedia
- Comet Interceptor | Wikipedia
- Uranus Orbiter and Probe | Wikipedia
- Interstellar Probe (rumfartøj) | Wikipedia
- Enceladus Orbilander | Wikipedia
- Leap71 - Computational Engineering
- RumSnak Episode 76 - RumSnak sender Andreas afsted
- RumSnak Episode 82 - Sådan forsker Andreas på den internationale rumstation
- RumSnak Episode 100 - RumSnak episode 100
- RumSnak Episode 122 - Sådan træner Andreas Mogensen nye astronauter
- NASA har udgivet rapport om Starliner bemandet testflyvning
- Sierra Space præsenterer Dream Chaser Tenacity
Chapitres
Chargement des chapitres…
Episode 127: Støv mellem stjernerne
I denne episode af RumSnak skal vi tale om støv. Ikke det, der samler sig under sengen, men det mikroskopiske stjernestøv, der svæver mellem stjernerne, og som viser sig at være helt afgørende for, hvordan …
Notes de l’épisode
I denne episode af RumSnak skal vi tale om støv. Ikke det, der samler sig under sengen, men det mikroskopiske stjernestøv, der svæver mellem stjernerne, og som viser sig at være helt afgørende for, hvordan universet udvikler sig.
Astrofysiker Anja C. Andersen fra Niels Bohr Institutet tager os med ned i den skala, hvor kornene er så små, at de mest minder om røgpartikler – og alligevel styrer, hvor og hvordan der kan dannes stjerner, planeter og komplekse molekyler.
Anja fortæller også, hvordan hele feltet har flyttet sig: fra næsten færdig forklaring om at støvet primært kom fra røde kæmpestjerner, til et mere kaotisk billede.
Nye observationer fra blandt andre Herschel og James Webb har afsløret mere og tidligere støv, end modellerne egentlig tillod, og vi taler om, hvad det gør ved vores forståelse af både det tidlige univers og vores egen galakse.
Lyt med 🚀
LINKS
NYHEDER
- Kæmpe stjerner og mikroskopisk støv
- Astronomer opdager, at stjerner ikke spreder livets byggesten som vi troede
- Studerende skabte kosmisk støv i laboratoriet
STØV
- Anja C. Andersen | NBI
- Kosmisk støv | Wikipedia
- Wolf-Rayet-stjerner | Wikipedia
- Infrarødt teleskop | Wikipedia
- SOFIA | NASA Science
- Kampen for at redde verdens eneste flyvende observatorium: SOFIA | YouTube
- Artikel: Metaludtømning fra støv i lokale og fjerne galakser I
- Artikel: Metaludtømning fra støv i lokale og fjerne galakser II
- Artikel: Observationer af exo-kometer (Anjas anbefaling)
Chapitres
Chargement des chapitres…
RumNyt uge 13, 2026 – om kolliderende planeter, neutronstjerner og rumstationernes fremtid
Vi kommer igen vidt omkring i denne uges RumNyt – fra fænomener i vores egen atmosfære og langt, langt ud i galaksen. Vi skal blandt andet høre om rumstationernes fremtid, om fine billeder af en stjerne der for …
Notes de l’épisode
Vi kommer igen vidt omkring i denne uges RumNyt – fra fænomener i vores egen atmosfære og langt, langt ud i galaksen.
Vi skal blandt andet høre om rumstationernes fremtid, om fine billeder af en stjerne der for nyligt er eksploderet som en supernova og om to planeter der er kollideret i et solsystem 11.000 lysår her fra.
Der bliver også tid til at dykke ned i kvark-gluon-plasma, radiosignaler fra exoplaneten K2-19b og se på hvordan vores Solsystem tilbragte sine uge år i Mælkevejens hippe centrum, men senere er flyttet ud i forstæderne for at få lidt ro på...
Lyt med 🚀
LINKS
NYHEDER
- Artemis 2-måneraketten er klar til liftoff i april
- Asteroide 2024 YR4 rammer ikke Månen alligevel
- Vi har for første gang ændret en planets bane omkring Solen
- Problemer med Proba 3-satellitterne – kan missionen reddes?
- Amerikanske senatorer kræver, at ISS flyver til 2032
- ESA inviterer til forstudier af europæisk rumstation
- Vast sikrer sig en 500 millioner dollar investering til sine rumstationer
- Webb-teleskopet finder tidligere billeder af supernova-stjerne
- Ingen tegn på teknologi på exoplanet K2-18 b
- Plasma som ellers kun er set i Big Bang kan eksistere inde i neutronstjerner
- Raketopsendelser forurener atmosfæren mere end antaget
- Gammel NASA-satellit styrtede ned over Stillehavet
- Supernova-eksplosion skaber en af universets stærkeste magnetarer
- Sjælden dokumentation af to kolliderende planeter
- Solens vandring gennem Mælkevejen gjorde livet på Jorden muligt
BONUS
Chapitres
Chargement des chapitres…
Episode 126: Da det unge Univers fik rum-mæslinger
Denne gang rejser RumSnak over 12 milliarder år tilbage i tiden, til det unge univers som det så ud omkring 1 milliard år efter Big Bang. Det skal nemlig handle om de såkaldte små røde prikker – 'little red …
Notes de l’épisode
Denne gang rejser RumSnak over 12 milliarder år tilbage i tiden, til det unge univers som det så ud omkring 1 milliard år efter Big Bang.
Det skal nemlig handle om de såkaldte små røde prikker – 'little red dots' – som James Webb teleskopet har fundet i det tidlige univers, og som til at begynde med udfordrede vores teorier om hvordan universet fungerede dengang.
Men nu er et hold af forskere fra Danmark her i januar kommet med et bud på hvad de røde pletter kan være noget – også uden at alle vores teorier falder sammen.
Vi har talt med en af forfatterne til det nye studie, Kasper Elm Heintz fra DTU Space.
Lyt med 🚀
LINKS
- Små røde prikker som unge supermassive sorte huller i tætte ioniserede kokoner | Nature
- Galaxer domineret af nebulaer – Kaspers bonusartikel
- James Webb – instrumenter, missioner og videnskab | NASA Science
- Små røde prikker | Wikipedia
- Store galakser og små røde pletter forvirrede astronomer | Quanta Magazine
Chapitres
Chargement des chapitres…
RumNyt uge 11, 2026 – om modne galakser, private rumteleskoper og det nye Artemis-program
I denne uge skal vi blandt andet høre om modne galakser i det tidlige univers, de første observationer fra det private rumteleskop Mauve, og høre om overraskende billeder fra Mælkevejens centrum. Vi taler også …
Notes de l’épisode
I denne uge skal vi blandt andet høre om modne galakser i det tidlige univers, de første observationer fra det private rumteleskop Mauve, og høre om overraskende billeder fra Mælkevejens centrum.
Vi taler også om den mulige børsnotering af SpaceX, om hundredetusinvis af notifikationer fra Vera C. Rubin-observatoriet, og dansk design på Månen.
Til sidst dykker vi også ned i hvad det lige er der er sket med Artemis-programmet, hvor der blandt andet er skubbet en ekstra mission ind, før der skal sendes astronauter afsted til landing på Månen.
Lyt med 🚀
LINKS
NYHEDER
- NASA afslører, hvilken astronaut der skulle evakueresfra ISS
- OpenAI-topchef afviser rumdatacentre trods stigende hype
- NASA-teleskoper opdager overraskende moden galaksehob i det tidlige univers
- Vera C. Rubin-Observatoriet begynder sin overvågning af nattehimlen
- Rubin-Observatoriets alarmsystem sendte 800.000 signaler på sin første nat
- Største billede af sin art viser skjult kemi i hjertet af Mælkevejen
- SpaceX forbereder børsnotering med en vurdering på $1.750 milliarder
- Hvorfor går SpaceX på børsen?
- ESA uddeler kontrakter til studier af Månebase-konstruktioner
- Verdens første private rumteleskop har lavet sine første observationer
ARTEMIS-PROGRAMMET
- NASA planlægger at opsende Artemis 2 den 1. april
- NASA omstrukturerer Artemis-programmet og tilføjer en ekstra mission
BONUS
Chapitres
Chargement des chapitres…
Voici les 40 derniers épisodes sur 188. Les épisodes plus anciens se trouvent dans le flux du podcast.
Podcasts similaires
Plus de podcasts : Technologies
C’est votre podcast ?
Confirmez-le avec une entrée dans votre flux : vous recevez ici un code, vous l’ajoutez comme podcast:txt dans le canal de votre flux, et nous le vérifions. Votre podcast apparaît ensuite comme « vérifié » sur SoundNode.