Teknisk set

1. Hvem tager lorten, når strømmen går - teknisk set?

   13 novembre 202630 minÀ suivre

   Vært Henrik Heide Medvirkende Martin Mundus, driftleder ved højskolen Bosei Mathis Backen, stifter og ejer af firmaet Varmstrøm Michael Rotheborg, redaktør Wastetech Ulrik Andersen, redaktør Buildingtech I …

   Notes de l’épisode

   Vært
   Henrik Heide

   Medvirkende
   Martin Mundus, driftleder ved højskolen Bosei
   Mathis Backen, stifter og ejer af firmaet Varmstrøm
   Michael Rotheborg, redaktør Wastetech
   Ulrik Andersen, redaktør Buildingtech

   I denne uges Teknisk set
   I beredskabsplanerne skal vi samle vores afføring i en pose, hvis strømmen og dermed vandforsyningen forsvinder.
   Men hvilke poser? Hvor skal vi gøre af dem? Hvem skal indsamle dem?
   Det sidste er ikke bare noget, renovationen kan tage sig af, fordi det kan udgøre et livstruende arbejdsmiljøproblem at smide millioner af poser med afføring i skraldebiler, hvor teknikken komprimerer dem.
   Vi udfolder og forklarer hele problematikken i denne uges Teknisk set, hvor vi til gengæld øjner en chance for at genbruge træ fra gamle huse i nyt byggeri.

   Links:

   • Efter mere end et år: Regeringen kan stadig ikke svare på, hvor borgerne skal gå på wc i en krise | WaterTech
   • Sådan gør vi skolen i skoven til en selvforsynende energiø | Ingeniøren
   • V2 Security Aarhus 2027 | Early Sign-Up
   • Hvor skal lorten ende, hvis kloakken ikke virker? | WaterTech

2. Kan robotter savne andre robotter - teknisk set?

   4 novembre 202631 minÀ suivre

   Vært Henrik Heide Medvirkende Søren Peter Johansen, Technology Manager for Robotics and AI, Teknologisk Institut Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent Ingeniøren I denne uges Teknisk set »Når jeg er …

   Notes de l’épisode

   Vært
   Henrik Heide

   Medvirkende
   Søren Peter Johansen, Technology Manager for Robotics and AI, Teknologisk Institut
   Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent Ingeniøren

   I denne uges Teknisk set
   »Når jeg er ude og vise TI1H frem og skubber til den for at demonstrere dens balanceevne, kommer folk op til mig og siger, at det er synd for den.«

   TI1H er Søren Peter Johansens humanoide robot, der følger ham på jobbet som Technology Manager ved Danmarks Teknologiske Institut. Her er han specialist i robotics og AI og har derfor anskaffet sig den kinesisk producerede Unitree G135. Men han kalder den TI1H - Teknologisk Instituts første humanoide.

   Lige nu er der mere hype end realitet i humanoide robotter. Ingen danske virksomheder har dem i produktionslinjen endnu. Men på Rockwool har man allerede prøvet at styre en robot på en dansk fabrik fra et sted i Polen.

   »Kina har sat fart på udviklingen og planlægger nu den første "dark factory" udelukkende betjent af humanoide. Men de har også brug for dem, fordi mange års etbarns politik har skabt en kollossal efterspørgsel på arbejdskraft. Herhjemme vil vi have 100.000 af dem iblandt os på virksomhederne om 10 år,« spår Peter Søren Johansen, der går tur med sin robot i denne uges Teknisk set.

   Det bliver ikke blot til en snak om teknik og perspektiv for de humanoide, men også en snak med TI1H om dens ønsker. Og så begyndte den ellers at lede efter andre humanoide robotter på konferencen Digital Tech Summit.

   Links:

   • Eksperter gik på scenen med menneskelignende robot: »Om ti år er der 100.000 i Danmark« | Ingeniøren

3. Måske handler prepping bare om at leve og tænke som vores bedsteforældre

   30 octobre 202640 minÀ suivre

   Vært Henrik Heide Mie Stage Medvirkende Kristian Jersing, vildmarksguide og forfatter Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren Laurids Hovgaard, redaktør, ResilienceTech I denne uges Teknisk set »Det …

   Notes de l’épisode

   Vært
   Henrik Heide
   Mie Stage

   Medvirkende
   Kristian Jersing, vildmarksguide og forfatter
   Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren
   Laurids Hovgaard, redaktør, ResilienceTech

   I denne uges Teknisk set
   »Det handler om at blive komfortabel med det ukomfortable.«

   Nogenlunde sådan lyder det overordnede budskab, når vildmarksekspert Kristian Jersing går i gang med at fortælle om, hvordan han både mentalt og praktisk har indrettet sig, så han og familien både kan klare sig 72 timer, 14 dage eller endda mange uger uden dagligdagens luksus. Selvom han er manden, der har gjort prepping til en ekstremsport, så kan hans betragtninger og gode råd bruges af alle. Vær med, når vi pakker hans preppertaske ud.

   Hør også om den store rummission til Merkur samt en ny genvej til droneovervågning, der dribler uden om Starlink og afhængigheden af Elon Musk.

   Links:

   • Telegigant sætter turbo på: Mobilmaster opdager lavtflyvende droner | Ingeniøren
   • Frygter angreb på mobilnetværk: Alle master ligger åbent fremme med en meters nøjagtighed | ResilienceTech

4. Starlink tænder og slukker: Rumkrigen er startet, og en enkelt programmør kan afgøre den

   21 octobre 202643 minÀ suivre

   Vært Henrik Heide Medvirkende Jakob Clod Asmund, major i flyvevåbnet og militæranalytiker ved Center for Luft- og Rumoperationer Ditte Hjort, projektleder for naturindsatsen i Sund & Bælt Henning Mølsted …

   Notes de l’épisode

   Vært Henrik Heide

   Medvirkende
   Jakob Clod Asmund, major i flyvevåbnet og militæranalytiker ved Center for Luft- og Rumoperationer
   Ditte Hjort, projektleder for naturindsatsen i Sund & Bælt
   Henning Mølsted, redaktionschef Ingeniøren
   Natacha Houlind Petersen, journalist Ingeniøren

   I denne uges Teknisk set
   Trump og Elon Musk beskylder hinanden for at stå bag den manglende satellitdækning til de kæmpende ukrainere, mens missilerne regner ned over landets største byer. Det har ikke uden grund rejst en del bekymring, at en lunefuld techmilliardær kan påvirke og måske afgøre væbnede konflikter efter for godt befindende.

   Men satellitter, jordstationer, servere, software og terminaler skal et system som Starlink håndteres af tusindvis af eksperter. Når systemet indgår i en væbnet konflikt, er det ikke længere et navigationssystem. Det bliver et våben. Og her er det ikke nødvendigvis toppen af organisationen, der afgør udfaldet:

   »Et eller andet sted i det her store system med præsidenter og CEOs sidder der en programmør, der kan have en ide om, hvem systemet skal henvende sig til. Så i virkeligheden kan han ændre bare to tal i en kodelinje - så har han ændret den strategiske virkelighed,« fortæller major i flyvevåbnet Jakob Clod Asmund i denne uges episode af podcasten Teknisk set.

   Som militæranalytiker ved Center for Luft- og Rumoperationer oplever han, hvordan herredømmet i Rummet er blevet afgørende for herredømmet på jorden. Eksempelvis har US Space Force for nylig bekræftet, at USA har placeret både forsvars- og angrebsvåben på lokationer i rummet:

   »Man skal ikke forestille sig rumkrig, hvor man ødelægger hinandens satellitter. Det vil bare skabe en masse rumskrot, der vil ødelægge rummet for begge parter. Det er våben, der kan begrænse de andres støtte fra Rummet. Man kan lave de her reversible angreb, hvor alt vender tilbage til det normale efter angrebet. Hvis amerikanerne for eksempel vil ændre våben på nogle af sine skibe, så kan de blænde russernes satellitter imens. Russerne vil vide, at det er sket. Men de ved ikke hvorfor det er sket.«

   »Det er det vi ser lige nu, hvor en russisk satellit har bevæget sig meget tæt på en ukrainsk satellit, der med sin radar kan se gennem skyer og mørke og dermed levere information om russiske styrker på jorden. Det er noget, russerne har planlagt i land tid.«

   Links:

   • Starlink svigter Ukraines droner: Europas alternativ har lange udsigter | Ingeniøren
   • Femern-tunnel skaber fristed for sjældne arter: Naturen får lov at invadere 30 hektar på egen hånd | Ingeniøren
   • Digital Tech Summit | Denmark's largest expo on AI and digital transformation

5. Hackerne fortæller: Vi kunne frit bevæge os rundt på Novos servere uden at blive opdaget

   9 octobre 202631 minÀ suivre

   Vært Henrik Heide Medvirkende Frederik Therkildsen, journalist Ingeniøren Mats Magnussen, journalist Ingeniøren Morten Andersen, journalist Ingeniøren Liv Bjerg Lillevang, redaktør EcoTech I denne uges Teknisk …

   Notes de l’épisode

   Vært
   Henrik Heide

   Medvirkende
   Frederik Therkildsen, journalist Ingeniøren
   Mats Magnussen, journalist Ingeniøren
   Morten Andersen, journalist Ingeniøren
   Liv Bjerg Lillevang, redaktør EcoTech

   I denne uges Teknisk set
   Da hackergruppen Fulcrumsec brød ind hos Danmarks største virksomhed, havde de rigtig god tid. Den langstrakte operation, hvor angriberne frit kunne bevæge sig rundt i Novos cloud-infrastruktur, stod på i månedsvis, uden at Novo for alvor opdagede det.

   Alvoren gik først op for Novos ledelse, da hackerne henvendte sig med et krav om 25 mio. dollars for ikke at offentliggøre de 700.000 filer, de havde hentet ned. Beløbet var nøje udregnet ud fra den bøde og det tab, virksomheden risikerede at stå med. Hackerne havde nemlig udviklet en AI, der kan systematisere de enorme mængder data, forklare indholdet og anslå værdien.

   Ingeniøren har interviewet hackerne, der åbenhjertigt fortæller, hvor dårlig sikkerheden er hos Novo, hvordan angrebet foregår, og hvilket etisk kompas de mener at navigere efter i jagten på millioner af dollars.

   Det har i det hele taget være store hackeruge med det meget omtalte datatyveri fra cpr registeret. Men vi savner svar på det mest nærliggende spørgsmål - teknisk set: Hvorfor bruger vi overhovedet personnummeret til identifikation, når det oprindeligt slet ikke var tanken? Opgaven i 1968 lød på at få styr på den nye kildeskat og sikre sig, at det nu var den rette patient, der lå på operationsbordet. Noget gik galt undervejs.

   Ugens pletskud og kortslutning handler om rådnende hvaler og revnede togskinner, tør vi godt afsløre.

   Links:

   • Novo-hackere i spektakulært interview med Ingeniøren: Sådan bruger vi AI til at angribe store virksomheder | Ingeniøren
   • Hackere huserede i Novo-systemer i op mod tre måneder | Ingeniøren
   • Gør CPR-registret til en telefonbog | Ingeniøren
   • Erfaren hacker undrer sig: Her burde alarmen være gået i 10 dages CPR-tyveri | Ingeniøren
   • Milliardinvestering slår revner efter syv år: Hurtigtog tvinges ned i fart | Ingeniøren
   • Professor vil gerne være 'kadaver-turist': Derfor er det god naturforvaltning at lade strandet hval ligge | EcoTech
   • Digital Tech Summit | Denmark's largest expo on AI and digital transformation

6. Jorden drejer hurtigere, og nu kan vi blive nødt til at fjerne et sekund

   2 octobre 202637 minÀ suivre

   Vært Henrik Heide Medvirkende Mads Oddershede, journalist Ingeniøren Katrine Juel Friis, journalist Ingeniøren Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren Michael Rothenborg, redaktør WaterTech Sebastian …

   Notes de l’épisode

   Vært
   Henrik Heide

   Medvirkende
   Mads Oddershede, journalist Ingeniøren

   Katrine Juel Friis, journalist Ingeniøren

   Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren

   Michael Rothenborg, redaktør WaterTech

   Sebastian Christensen, redaktør MobilityTech

   I denne uges Teknisk set
   Det lyder som en diskussion i en gammelt Monty Python-sketch: Jorden er af en eller anden grund begyndt at dreje hurtigere, hvor den førhen drejede langsommere og langsommere. Så nu må vi vælge mellem at fjerne et sekund eller lægge en time til.

   Men den er god nok. For 500 mio. år siden roterede Jorden så hurtigt, at døgn kun varede 21 timer og 47 minutter. Så derfor har man gennem årene måttet tilføje et skudsekund, så vi kunne være sikre på at have Solen højest på himlen ved middagstid, og astronomerne kunne hitte rede i, hvor de skulle pege kikkerten hen. Forklaringen er, at Månen fjerner sig fra Jorden med fire centimeter om året.

   Forklaringen på, at Jorden nu sætter farten ned, skal ikke findes på Månen. Problemet er her nede hos os selv. I ugens Teknisk set leder vi efter forklaringen.

   Vi skal også høre om, hvordan to regioner herhjemme har fodret en amerikansk AI med data fra børnepsykiatrien uden at sikre data på forhånd. Og vi skal høre, hvorfor i alverden man ikke bare kan lave en app, hvor ejere af elbiler kan booke en parkeringsplads med ladestander. En sær paragraf i færdselsloven forhindrer det.

   Links:

   • AI har haft adgang til over 100.000 beskeder med fortrolig data om danske patienter: »De overtræder reglerne med åbne øjne« | Ingeniøren
   • AI-databrud ryster Ditte: »Jeg frygter, hvad der er delt om mit barn« | Ingeniøren
   • Lovgivning spænder ben for grønt tiltag på Frederiksberg: »Vi får ikke engang lov at prøve det af« | MobilityTech
   • Gammel beton og genbrugsgranulat kan rense fosfor og tungmetaller ud af vejvand | WaterTech
   • Uventede ændringer i Jordens rotation: Overvejer kontroversiel løsning for at undgå it-koks | Ingeniøren

7. Techbosser advarer om, at deres AI kan udslette os. I virkeligheden handler det om noget helt andet

   25 septembre 202634 minÀ suivre

   Vært Henrik Heide Medvirkende Louise Olifent, journalist Ingeniøren Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent Ingeniøren Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech Luna Thomsen, Journalist ingeniøren I …

   Notes de l’épisode

   Vært
   Henrik Heide

   Medvirkende
   Louise Olifent, journalist Ingeniøren

   Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent Ingeniøren

   Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech

   Luna Thomsen, Journalist ingeniøren

   I denne uges Teknisk set
   AI-modellers udvikling er så fremskreden nu, at der er en reel chance for, at de udsletter menneskeheden. Eller som Elon Musk siger, så svarer udviklingen af overmenneskelig intelligens svarer til "at tilkalde dæmonen." Sådan lyder opråbet fra en række af de største og mest magtfulde techbosser i verden. Først og fremmest Anthropics topchef Dario Amodei, verdens rigeste mand Elon Musk og OpenAI-boss Sam Altman. De melder sig nu klar til at sænke farten i udviklingen af kunstig intelligens og taler om behovet for lovgivning, kontrolmekanismer og transparens.

   Og alt det ville for så vidt være fint, hvis ikke det var fordi, at de selvsamme techbosser hidtil har bekæmpet alt, der hindrer udviklingen af deres modeller. Og i deres oplæg har især Elon Musk talt om, hvordan AI vil helbrede sygdomme, læger ikke kan få bugt med - eller hvordan alle på kloden ligefrem bliver velhavende.

   Så hvorfor advarer de pludseligt mod alt det, de hidtil har fremhævet som vores redning? Det handler om penge, og det handler om at flygte fra ansvaret. Vi forklarer, hvordan det hænger sammen i denne uges Teknisk set, hvor vi også skal besøge de mennesker rundet om i landet, der kan se frem til at blive naboer til gigantiske, elslugende datacentre.

   Til sidste ugens pletskud og ugens kortslutning. Det kommer til at handle om droner over danske vandløb og helikoptere over russiske fregatter.

   Links:

   • Hård kritik af Forsvarets farlige helikopter-operationer: »Helt forkert i mine øjne« | ResilienceTech
   • Eksperter om helikopter-hændelse: »Bliver man for irriterende, så er der nogen, der slår fra sig« | Ingeniøren
   • Se billeder og video: Sådan afslørede vi landmænds lovbrud i store dele af Danmark | Ingeniøren — biologer, sportsfiskere, kommunale vandløbsmedarbejdere
   • Vi var ude med drone igen - denne gang i Holbæk: Også her pegede alt på et hav af overtrædelser | Ingeniøren
   • Landmænd over hele landet bryder loven: Pløjer kilometer efter kilometer helt ud til vandløb | Ingeniøren — EU’s vandrammedirektiv trådte i kraft i 2000, og målet dengang var, at medlemslandene som minimum skulle have opnået god økologisk og kemisk tilstand i alle vandløb, søer, kystvande og grundvand inden udgangen af 2015.  Denne deadline blev dog forlænget med 11 år, og målene skal dermed være opfyldt inden udgangen af 2027. 
   • Datacentre skaber vrede i hele verden: Men på Lolland gør en særlig aftale naboerne glade | Ingeniøren
   • Stor datacenter-mystik på Lolland: Hvem skal være vores nabo? | Ingeniøren
   • Altman og Musk vil sætte AI-udviklingen på pause: Ligner mere økonomiske kvaler end dommedag | Ingeniøren — AI-modellers udvikling er så fremskreden nu, at der er en reel chance for, at de udsletter menneskeheden. Sådan lyder opråbet fra Anthropics topchef Dario Amodei, verdens rigeste mand Elon Musk og OpenAI-boss Sam Altman. De melder sig nu klar til at sænke farten i udviklingen af kunstig intelligens og taler om behovet for lovgivning, kontrolmekanismer og transparens. Og alt det ville for så vidt være fint, hvis ikke det var fordi, at de selvsamme techbosser hidtil har bekæmpet alt hvad, der standser udviklingen af deres modeller.

8. Nye biler overfører ekstra data: Sådan undgår du det

   18 septembre 202631 minÀ suivre

   Vært Henrik Heide Medvirkende Kasper Riising, fotograf Ingeniøren Bjørn Godske, journalist Ingeniøren Ulrik Andersen, redaktør BuildingTech Michael Rothenborg, redaktør WaterTech I denne uges Teknisk set …

   Notes de l’épisode

   Vært
   Henrik Heide

   Medvirkende
   Kasper Riising, fotograf Ingeniøren
   Bjørn Godske, journalist Ingeniøren
   Ulrik Andersen, redaktør BuildingTech
   Michael Rothenborg, redaktør WaterTech

   I denne uges Teknisk set (Tidligere Transformator)

   Det er blevet standard, at man med en ny bil også får en ny app til mobilen. Her kan du styre opladningen, opvarmningen på kolde vinterdage eller bare se, hvor den holder. Men den holder også øje med, hvordan bilen har det, og hvornår den trænger til at komme til service. Det sørger producenten for.

   Men nu viser det sig, at bilsælgerne herhjemme sætter en dobbelt datatransmission op fra nye biler. Det opdagede en af af kollegerne på redaktionen, da han smed et udskrift af 'Terms and conditions' i en sprogmodel for at få opklaret, hvad det var værkstedet havde tilbudt ham. Til sin store forbavselse opdagede han, at værkstedet havde sat en dongle i bilen, der kunne sørge for datatransmissionen.

   Hør hele historien og få en forklaring på, hvad værksted, fabrik og forhandler kan få ud af de mange data. Og hør hvordan man undgår det i ugens episode af Teknisk set.

   Både ugens pletskud og ugens kortslutning kommer fra byggeriets verden. På havnen i Lemvig har de bygget et hus, hvor det ikke handler om at holde vandet ude, når stormfloden kommer. Her er et bud på et hus, hvor vandet lukkes ind, når det stiger. Knap så smart er det på Østerbro, hvor en ny og smart brolægning skulle klimasikre området og samtidigt redde træerne i vejkanten. I stedet fik beboerne vand i kælderen.

   Links:

   • Københavns Kommune lovede bedre afvanding - men øgede tværtimod husejeres risiko for oversvømmelse | WaterTech
   • Tester nyt forsvar mod oversvømmelse: At lade vandet flyde ind | BuildingTech
   • Elbiler skal bruge dine data for at tjene penge: Derfor fik Ingeniøren pludselig en ekstra GPS | Ingeniøren

9. Astrid forsker i læring: AI eroderer vores faglighed og fordummer vores børn

   11 septembre 202634 minÀ suivre

   Vært Henrik Heide Medvirkende Astrid Galsgaard, teknopsykolog og blogger på ing.dk Bjørn Godske, journalist Ingeniøren Ulrik Andersen, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator »Vi lærer ikke at cykle …

   Notes de l’épisode

   Vært
   Henrik Heide

   Medvirkende
   Astrid Galsgaard, teknopsykolog og blogger på ing.dk
   Bjørn Godske, journalist Ingeniøren
   Ulrik Andersen, journalist Ingeniøren

   I denne uges Transformator
   »Vi lærer ikke at cykle ved at læse om det. Vi må op på cyklen, falde, rejse os og prøve igen. Nogen kan bære cyklen op på bakken for os, men det lærer vi ikke at cykle af. Og dét er kernen i problemet med AI og læring: AI kan levere resultatet uden processen – men det er netop processen, den langsomme, ofte frustrerende kamp med et stof, der ikke vil makke ret, der former os.«

   Sådan skriver teknopsykolog Astrid Galsgaard i sin blog Teknopsykologens Briks her på sitet. Som forsker i menneskers relation til kunstig intelligens har hun i omfattende feltstudier set, hvad der sker for os som fagpersoner, når AI’en bliver en tæt samarbejdspartner. I denne uges Transformator fortæller hun om sine fund. En af overraskelserne herfra viser, at det slet ikke er angsten for at miste jobbet til en bot, der forfølger os ind i AI-alderen.

   Vi er bange for at blive overvåget. Men vi er især nervøse for, om vi som fagpersoner kan blive stillet til ansvar for beslutninger, når de helt eller delvist bygger på en algoritme, vi ikke forstår.

   Og for at gøre truslen mere nærværende, så vil samarbejdet med AI gøre det vanskeligere for os at tage beslutninger. Især for eksperter. For vi er i gang med at lægge alle de kedelige rutineopgaver over til AI’en. Men sagen er, at hvis ikke vi langsomt lærer os den komplekse faglighed ved at fuldføre de mange rutineopgaver, der ligger til grund for enhver kunnen, så kan vi ikke blive dygtige.

   Mennesker har brug for friktion. Det kan være i form af en kollega, der er uenig med os, eller en opgave, der er svær eller kedelig, og hvor vi føler lettelse og glæde, når vi har klaret den.

   Det er det, vi nu kan konturerne af i de nedtrykkende pisa undersøgelser, der udkom for den danske folkeskole i den forløbne uge. Hvis ikke man falder på cyklen nogle gange, så bliver man aldrig cykelrytter. Eller bare en cyklist, der klarer sig marginalt bedre end turister i den købenavnske trafik.

   Hør teknopsykologens diagnose af vores faglighed og vores børns evne til at lære i ugens Transformator, hvor vi også skal kåre ugens pletskud og ugens kortslutning.

   Links:

   • Knap 200 nybyggede boliger skal rives ned i København: Læs forklaringen her | Ingeniøren
   • Mærsk satser på 35 meter højt sejl: Magnus-effekten skal skubbe containerskibe frem | Ingeniøren
   • Hvem snyder vi egentlig, når vi lader AI gøre tænkearbejdet for os? | Ingeniøren
   • Digital Tech Summit | Denmark's largest expo on AI and digital transformation

10. Kvælstofkampen kører på både fakta og fup

    3 septembre 202632 minÀ suivre

    Vært Henrik Heide Medvirkende Andreas Okholm, CEO KiteX Frederik Skovgaard, COO KiteX Live Bjerg Lillevang, redaktør EcoTech Bjørn Godske, journalist Ingeniøren Frederik Marcher Hansen, journalist Ingeniøren I …

    Notes de l’épisode

    Vært
    Henrik Heide

    Medvirkende
    Andreas Okholm, CEO KiteX
    Frederik Skovgaard, COO KiteX
    Live Bjerg Lillevang, redaktør EcoTech
    Bjørn Godske, journalist Ingeniøren
    Frederik Marcher Hansen, journalist Ingeniøren

    I denne uges Transformator
    Det gik hårdt for sig under torsdagens afsluttende debat i Folketinget op til vedtagelsen af den nye gødskningslov, der skal bremse landbrugets udledning af kvælstof. Både inde i salen og udenfor på slotspladsen, hvor landmænd ankom i traktorkonvoj og grønne kasketter med påskriften FYRET AF STATEN.

    Egentligt er landspolitikernes sommerferie slet ikke slut. Men her var de indkaldt til den ekstraordinære og højlydte debat, fordi det juridiske fundament skulle på plads for at kunne vedtage loven med virkning fra 1. januar.

    Mange skarpe ord er faldet. Men mange falske eller bare fordrejede fakta er også drejet gennem spinmaskinerne. I denne uges Transformator samler vi lige op på, hvad der er op og ned i den her sag. Hvor meget forurener landbruget egentligt? Får vi nu rumænske indholdsfortegnelser på vores madvarer i køleskabet? Er det slut med danske gulerødder? Hvorfor kan landmændene ikke bare tage prøver på deres egen mark? Og hvad så nu?

    Vi skal også se på en meget lovende husstandsvindmølle, der lige nu står og snurrer DTU Risø Campus, og som snart kommer på markedet. For 165.000 kr. vil det være muligt indenfor en dag at købe og opstille en vindmølle på egen grund, der leverer 15.000 kWt årligt.

    Endelig introducerer vi et nyt element i Transformator. Vi skal kåre ugens pletskud og ugens kortslutning. Pletskud går til en god løsning på et reelt problem. Kortslutning går til en løsning, en dims eller et projekt, der bare er skudt helt ved siden af. Hør de første modtagere af de ædle priser.

    Links:

    • Den bøjer i vinden som en flagstang: Ny dansk vindmølle kan stilles op på en dag | GridTech
    • Lokale treparter har stadig vigtige opgaver foran sig: ‘Afgørende at få landbruget med igen’ | EcoTech
    • Ministerium skød skævt med gasrør til Lolland: »Nu ser det endnu dummere ud« | Ingeniøren
    • Magtfuld topfigur benægter »fadæse«: Milliarddyrt gasrør vil forløse grønt eventyr | Ingeniøren
    • Forsker træt af landbrugets løgne på sociale medier: »Det provokerede mig helt vildt« | Ingeniøren
    • Grønne bønder slår igen: »Man kan sagtens leve af et miljøvenligt jordbrug« | Ingeniøren
    • Landbrugets kvælergreb løsnes, men havet må vente årtier på at trække vejret | Ingeniøren

11. Selvkørende biler er bare noget, vi leger

    28 août 202638 minÀ suivre

    Vært Henrik Heide Medvirkende Thomas Djursing, journalist Ingeniøren Jeppe Findalen, journalist Ingeniøren Louise Olifent, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator I Disneys version af Pinocchio er det …

    Notes de l’épisode

    Vært
    Henrik Heide

    Medvirkende
    Thomas Djursing, journalist Ingeniøren
    Jeppe Findalen, journalist Ingeniøren
    Louise Olifent, journalist Ingeniøren

    I denne uges Transformator
    I Disneys version af Pinocchio er det Den blå Fe, der gør trædukken uafhængig af dukkeføreren. Nu kunne han bevæge sig helt uden kontrol eller hjælp. Hvis de selvkørende biler skal opnå det samme inden for bare en overskuelig årrække, skal producenterne finde frem til feen. For selvom de fremviser biler, der kører omkring i diverse hovedstæder uden chauffør, så sidder der faktisk en skyggechauffør et eller andet sted i verden. Måske en teenager med rat og pedaler i Filippinerne.

    Selvom OpenAI’s topchef, Sam Altman, hævder at hade reklamer, så har han lige hældt dem ind i ChatGPT herhjemme. Firmaet påstår, at det ikke påvirker de svar, vi får. Men tør vi stole på algoritmens black box, mens vi sidder og fører personlige samtaler og prompts med sprogmodellerne?

    Fingeraftryk er ofte politiets vigtigste kriminaltekniske redskab, men de har svært ved at anvende dem, fordi det er lykkedes at slette koderne til titusindvis af fingeraftryk. Så nu kan mordere og voldtægtsforbrydere gå frit omkring, fordi en migrering af data ikke lige gik som planlagt.

    I denne uges Transformator ryster vi på hovedet af biler, advarer mod ChatGPT og undres over politiets hemmeligholdelse af egne fejl.

    Links:

    • Omfattende fejl i politiets fingeraftryksregister - gerningsmænd kan være gået fri | Ingeniøren
    • Efter afsløring af it-fejl hos politiet: Stikprøve gav match i 35 straffesager | Ingeniøren
    • Tidligere drabschef kræver svar om it-fejl: Hvor mange sager har man misset? | Ingeniøren
    • Fingeraftryks-sag skaber vrede på Christiansborg: »Retssamfundet fejler helt i øjeblikket« | Ingeniøren
    • Minister går ind i fingeraftryks-sagen: Kræver redegørelse fra Rigspolitiet | Ingeniøren
    • Skarp kritik af Rigspolitiet: Hemmeligholdt alvorlig fejl for tilsyn i mere end to år | Ingeniøren
    • Politiet syltede sprængfarligt notat om fingeraftryks-fejl: »Fuldstændig vanvittigt« | Ingeniøren
    • ‘Selvkørende’ biler er noget vrøvl: Fjernbetjente chauffører styrer med rat eller trykker på knapper | Ingeniøren
    • Digital Tech Summit 2026 | Early Sign-up
    • Teslas hovedpine – Robottaxien mister passagerer og kører på forkerte veje | Ingeniøren
    • Robotterne når til Europa: Selvkørende taxaer ruller snart ud på Münchens gader | Ingeniøren
    • Førerløse taxier i København skal granskes: »Vi skal ikke have en tilfældig gut med joystick, der styrer 40 biler« | Ingeniøren

12. Krænkerbrillen der ramte en shitstorm

    21 août 202629 minÀ suivre

    Vært Henrik Heide Medvirkende Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent Ingeniøren Mats Magnussen, it-journalist Ingeniøren Lucas Heide Brodersen, gymnasieelev I denne uges Transformator Sjældent har et …

    Notes de l’épisode

    Vært
    Henrik Heide

    Medvirkende
    Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent Ingeniøren
    Mats Magnussen, it-journalist Ingeniøren
    Lucas Heide Brodersen, gymnasieelev

    I denne uges Transformator
    Sjældent har et nyt stykke elektronik mødt så heftig modvind fra start. Meta brillen blev ellers introduceret af firmaets topchef Mark Zuckerberg som den gadget, der skal overtage vores online liv, hvor mobiltelefonen i hans øjne er utilstrækkelig. I flere interviews fortæller han, at mobilen i fremtiden bliver i lommen eller derhjemme.

    Men nu bliver det sværere og sværere for Zuckerberg at holde armene i vejret, fordi brillen bredt set kritiseres for at udgøre en voldsom trussel mod privatlivets fred. Herhjemme er en reklamekampagne for brillerne hos Euroman og Eurowoman stoppet, mens influencerne Sus Wilkens og Cecilie Haugaard har valgt at slette deres reklameopslag på Instagram, betalt af Synoptik.

    Snart blev den bedre kendt som krænkerbrillen, stalkerbrillen, pervert glasses.

    En lang række britiske pubs, spillesteder og biografer har nu meldt ud, at de vil formene dem adgang, mens det norske datatilsyn overvejer helt at forbyde dem.

    Dette er kun starten på et nyt teknologikapløb, der for alvor skydes i gang når Apple og Google til efteråret planlægger at gå i markedet med deres smartglasses, der ligesom næste generation af Meta brillen vil være udstyret med display i brillen.

    Spørgsmålet er blot, om lovgivning og folkelig modstand vil begrave de nye gadgets, som det skete med Google første forsøg med en smartbrille, der blev trukket tilbage i 2015 efter en lignende modstand mod produktet, der dog også led af et klodset udseende og en alt for høj pris til almindelig konsum.

    Transformator har i denne uge taget brillen på næsen, testet mulighederne og sendt et kritisk blik igennem dem.

13. 60 år gammelt sovjetisk panser hitter: Sendes til fronten i Ukraine

    17 août 202627 minÀ suivre

    Vært Henrik Heide Medvirkende Allan Pedersen, ejer af Panzermuseum East I denne uges Transformator Det her er tungt, sovjetisk panser. I1967 var det østblokkens teknologiske spydspids. Et BMP-1 køretøj, der med …

    Notes de l’épisode

    Vært
    Henrik Heide

    Medvirkende
    Allan Pedersen, ejer af Panzermuseum East

    I denne uges Transformator
    Det her er tungt, sovjetisk panser. I1967 var det østblokkens teknologiske spydspids. Et BMP-1 køretøj, der med en 73 mm-kanon på toppen kunne transportere otte infanterister til og fra frontlinjen, hver med sit eget lille periskop. Kampvognen kom heldigvis aldrig i kamp, fordi den kolde krig som bekendt tøede op. Men i dag er den i kamp ved den ukrainske front efter årtiers liv som museumsgenstand ved Panzermuseum East på Sydsjælland.

    Man skulle tro, at moderne kampvogne med radar, satellitforbindelse, nye kanoner og al den udvikling, vi har gennemført siden den kolde krig, nemt skulle kunne sætte et 60 år gammelt bæltekøretøj ud af spillet. Men i virkeligheden forholder det sig anderledes. Gammelt, analogt udstyr, der nemt lader sig reparere har vist sig at have et forspring, når først kampen er i gang, og tingene begynder at gå i stykker.

    På museet står en dublet til fremvisning, fuldt funktionsdygtigt, hvis vi lige ser bort fra kanonen, der er gjort ukampdygtig med en rille i løbet og en svejsning i bundstykket. Kom med ombord i BMP-1 i denne uges Transformator og kom med tilbage til den kolde krig, hvor atommissiler var rettet mod alle større danske byer, og hvor panser blev bygget til at holde.

14. Larver, flammer, vandmangel og AI over det hele - der er løsninger på sommerens hovedpiner

    7 août 202637 minÀ suivre

    Vært Henrik Heide Medvirkende Michael Rothenborg, redaktør WaterTech Liv Bjerg Lillevang, redaktør EcoTech Peter Christian Bech-Nielsen, redaktør Radar Morten Andersen, journalist Ingeniøren Gemini og Notebook …

    Notes de l’épisode

    Vært
    Henrik Heide

    Medvirkende
    Michael Rothenborg, redaktør WaterTech
    Liv Bjerg Lillevang, redaktør EcoTech
    Peter Christian Bech-Nielsen, redaktør Radar
    Morten Andersen, journalist Ingeniøren
    Gemini og Notebook AI skabt indledning

    I denne uges Transformator
    I første episode af Transformator efter sommerferien, ser vi på, hvordan vi i fremtiden løser de problemer, der stod øverst i sommerens hede. Skovbrande, larver, togkaos og en af de oversete - tæt på total vandmangel i København.

    Endelig skal vi lige have afsøgt grænserne for EUs nye lovgivning, der pålægger indholdsproducenter som Ingeniøren at deklarere, hvornår der anvendes AI til publikationerne.

    Links:

    • Derfor stiger risikoen for vandmangel - især i hovedstaden | WaterTech
    • Digital Tech Summit 2026 | Early Sign-up

15. Han er milliardæren, der vil leve evigt og nedbryde demokratiet. Flere danskere optræder i hans hemmelige netværk

    25 juin 202625 minÀ suivre

    Vært Henrik Heide Medvirkende Peter Christian Bech-Nielsen, tech korrespondent Ingeniøren I denne uges Transformator Han tror ikke på demokratiet, men på bystater styret af teknologifirmaer. Han er dybt …

    Notes de l’épisode

    Vært
    Henrik Heide

    Medvirkende
    Peter Christian Bech-Nielsen, tech korrespondent Ingeniøren

    I denne uges Transformator
    Han tror ikke på demokratiet, men på bystater styret af teknologifirmaer.
    
    Han er dybt religiøs, men går efter at leve evigt her på jorden.
    
    Han mener, at Greta Thunberg kan være antikrist.
    
    Han har fingrene dybt nede i de vestlige efterretningstjenester, og han optræder flittigt i Epstein-filerne.
    
    Han har mere end 20 mia. USD på kontoen.

    Han er Peter Thiel. Tysk-amerikansk tech-investor, iværksætter og politisk aktivist med direkte adgang til Trump og JD Vance. En mand med en kollossal indflydelse og - for de fleste demokratisk sindede mennesker - outrerede holdninger, der kan påvirke store beslutninger i regeringskontorerne.

    I den forløbne uge kom det ved et datalæk frem, at han sidder midt i et hemmeligt netværk med navnet Dialog, hvor repræsentanter for den globale politiske og teknologiske elite diskuterer globale udfordringer og opsigtsvækkende emner. For eksempel hvordan man starter en kult. Tre af navnene er danske.

16. Hvor skinner solen om en time? AI skal levere svaret til solcelleparker og havefester

    19 juin 202622 minÀ suivre

    Vært Henrik Heide Medvirkende Jesper Abildgaard Nielsen, vicepresident, Digitale produkter og Forretningsudvikling, Energinet Irene Livia Kruse, forsker i vejrmodeller, phd, DMI I denne uges Transformator I …

    Notes de l’épisode

    Vært
    Henrik Heide

    Medvirkende
    Jesper Abildgaard Nielsen, vicepresident, Digitale produkter og Forretningsudvikling, Energinet
    Irene Livia Kruse, forsker i vejrmodeller, phd, DMI

    I denne uges Transformator
    I gamle dage havde vi store tunge turbiner på kraftværkerne, der kunne holde elnettet i balance, hvis forbruget pludseligt steg eller faldt. Men idag får vi størstedelen af vores el fra sol og vind - og her er der ingen hjælp at hente, hvis en sky pludseligt tager solen fra en stor solcellepark. Men hvis man nu kunne forudse alle skyer flere timer frem, så ville det være meget nemmere. Hør om fremtidens meterologi, hvor man med satellitter og AI kan forudse solens stråler med 10 minutters intervaller.

17. Generationen der ikke kender en verden uden internet og AI: Vi skal hjælpe dem til livet i den virkelige verden

    11 juin 202627 minÀ suivre

    Vært Henrik Heide Medvirkende Camilla Mehlsen, forfatter, ekspert i digital dannelse I denne uges Transformator Børn leger mindre i dag. De er blevet markant ringere til at koncentrere sig. De har sværere ved …

    Notes de l’épisode

    Vært
    Henrik Heide

    Medvirkende
    Camilla Mehlsen, forfatter, ekspert i digital dannelse

    I denne uges Transformator
    Børn leger mindre i dag. De er blevet markant ringere til at koncentrere sig. De har sværere ved basale færdigheder i regning og skrivning. De føler sig mere ensomme. De har sværere ved at føre en almindelig samtale med øjenkontakt. Det kan i det hele taget virke som om, at vores yngste generationer er gået i bakgear, når det handler om at beherske de fundementale vilkår i et dansk ungdomsliv.

    Vi taler om de to seneste generationer, generation Z og generation Alpha. Z er født mellem 1995 og 2010. Generationen der er konstant online i web 2.0, onlinegaming og sociale medier. Alpha er født mellem 2010 og 2025. Generationen der ikke kender til en verden uden skærme overalt og hele tiden. Næste generation, født mellem 2025 og 2039, hedder Alpha. Og selv om de dårligt har lært at gå endnu, så kan vi være forvissede om, at AI og stemmestyring vil være absolut definerende for deres dannelse.

    Hvis ikke vi skal videreføre og sandsynligvis forstærke de kognitive vanskeligheder, Z og Alpha står med i dag, kræver det en helt anden indretning af det kompas til livet, vi tilbyder dem i dag. Det kræver, at vi underviser dem i kompetencer, vi indtil skærmenes altdominerende invasion tog for givet: Koncentration, kommunikation, kollaboration, kritisk tænkning, kreativitet, kuriositet, karakterdannelse.

    De syv K'er kommer fra ekspert i digital dannelse, Camilla Mehlers, der er gæst i denne uges Transformator. Med sin bog Homo Futura slår hun til lyd for en ekstraordinær indsats, når det gælder digital dannelse hos de tre yngste generationer. Men vel også hos os alle, der i mere eller mindre grad kender til vigende evne til at koncentrere sig eller tænke ud af boksen.

    Syv K'er der meget vel kunne finde sin naturlige plads i næste uddannelses- og foleskolereform.

18. Sidste nyt fra fronten: Sådan vinder ukrainerne dronekampen

    5 juin 202635 minÀ suivre

    Vært Henrik Heide Medvirkende Emilie Berthelsen, erhvervs-ph.d., DTU Compute, Institut for Matematik og Computer Science Kjeld Jensen, lektor, SDU UAS Center I denne uges Transformator For godt et år siden …

    Notes de l’épisode

    Vært
    Henrik Heide

    Medvirkende
    Emilie Berthelsen, erhvervs-ph.d., DTU Compute, Institut for Matematik og Computer Science
    Kjeld Jensen, lektor, SDU UAS Center

    I denne uges Transformator
    For godt et år siden gennemførte Trump den vildeste diplomatiske nedsmeltning i nyere tid lige midt i Det ovale Værelse. I direkte tv skældte han Zelenskyj hæder og ære fra. En af de ting, den amerikanske præsident vendte tilbage til et par gange, var en analogi om kortspil.

    »Du har ikke kortene på hånden,« lød det.

    Nu kommer det rolige gensvar. Ikke fra Zelenskyj selv, men fra hans ambassadør i Ukraine, Olga Stefanishyna. I CNN blev hun i den forløbne uge spurgt, om Ukraine i dag har nogen kort på hånden.

    »We print them,« lød svaret.

    Det er den kølige konstatering af, at Ukraine på USA’s anmodning i dag har en hel række firmaer til at hjælpe og rådgive den amerikanske hær, flåde og luftvåben i dronekamp og droneforsvar i den igangværende krig i Mellemøsten. Ukraine er lige nu den eneste, der kan kontrollere fremtidens krigsførelse. Kortene har skiftet hænder.

    En af forklaringerne skal søges i de første måneder af krigen mod de invaderende russiske tropper. Bryllupsfotografer og landmænd havde taget deres små droner med til fronten, og meget hurtigt viste de sig at udgøre et uvurderligt værktøj til indhentning af informationer om russiske troppebevægelser.

    I dag foregår udviklingen af droner i et tempo, hvor en ny generation af droner bliver forældet i løbet af få uger. Vi taler om innovation, der kun lader sig gøre under et kolossalt pres. I denne uges Transformator skal vi høre, hvordan det er gået så stærkt, og hvilke droner, der lige nu dominerer den ukrainske front. Og vi skal på besøg i det værksted, hvor de første danske droneoperatører lærer at bygge deres egne droner af krydsfiner, søm og skruer. For det handler ikke om at kunne styre dronen. Det handler om at forstå dronens enkeltdele og software for løbende at kunne tilpasse dem situationen.

19. Find elbilen for dig: Ung iværksætter bygger bilguide med AI

    29 mai 202633 minÀ suivre

    I denne uges Transformator Elbilmarkedet er gået amok. Mere end ni ud af 10 biler, der sælges i dag, er en elbil. Og har man det mindste forstand på biler, falder spørgsmålet med statsgaranti ved de fleste …

    Notes de l’épisode

    I denne uges Transformator
    Elbilmarkedet er gået amok. Mere end ni ud af 10 biler, der sælges i dag, er en elbil. Og har man det mindste forstand på biler, falder spørgsmålet med statsgaranti ved de fleste sammenkomster:
    »Hvad skal jeg vælge - der er efterhånden så mange modeller at vælge imellem?«
    Læg dertil ugentlige kampagner med konstant priskrig mellem producenterne og kravet om, at man som ny elbilkøber skal sætte sig ind i en lang række nye begreber.
    Gustav Riegels er sådan en med forstand på biler. Ikke af profession. Bare som nørd. Da han var blevet mødt med spørgsmålet gennem flere år, fik han en ide: Hvorfor bygger vi ikke bare en kandidattest, hvor man vælger mellem de forskellige behov, man har til en ny bil?
    Som tænkt, således gjort. Sammen med sin makker Balder Seland har han bygget bilmo.dk hvor man guides til sit køb af elbil gennem en række valg. Sammen med resultatet får man præsenteret anmeldelser af de anbefalede køb fra Youtubekanalen Kuffert og Kørehandsker.
    Men det særlige er, at de to unge 20-årige iværksættere ikke var udstyret med noget forkundskab til it eller web. Men kan man prompte, kan AI gøre al arbejdet. Hør hvordan og hvorfor i Transformator, hvor vi også tester bilmo.dk.

    Der bliver også plads til lige at stoppe op og give en status på, hvor Natos strategi er på vej hen, efter at to isolerede episoder sætter alliancen under maksimalt pres. For det første en klar melding fra USA ved et lukket møde. For det andet en Nato-øvelse, hvor 10 ukrainske dronepiloter stoppede 2000 kampklare Nato soldater.

    Vært
    Henrik Heide

    Medvirkende
    Balder Seland, stifter af Bilmo.dk
    Daniel Bergsagel, programchef Ingeniøren
    Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech

    Links:

    • Tyskland sætter turbo på oprustning for at overgå NATO-mål | Ingeniøren
    • Ekspert om design af nye hjemmeværnsskibe: De er lavet til »den forrige krig« | Ingeniøren
    • Ukrainske dronefolk slagtede NATO i øvelse: Udstiller problem for dansk militær | Ingeniøren

20. Den digitale gartner: Sådan holder AI øje med, om alle byens træer har det godt

    21 mai 202632 minÀ suivre

    Vært Henrik Heide Medvirkende Rasmus Ry Nielsen, Digitaliseringschef, Teknik & Miljø, Aarhus Kommune Per Hylle, adm. direktør Nord Energi I denne uges Transformator Rundt omkring i Aarhus by står der lige …

    Notes de l’épisode

    Vært
    Henrik Heide

    Medvirkende
    Rasmus Ry Nielsen, Digitaliseringschef, Teknik & Miljø, Aarhus Kommune
    Per Hylle, adm. direktør Nord Energi

    I denne uges Transformator
    Rundt omkring i Aarhus by står der lige omkring 22.000 træer. Det kræver sin gartner eller to at holde øje med dem alle. Får de nok vand? Tager de skade af vejsalt? Risikerer vi, at en cyklist får en gren i hovedet, hvis ikke den der gren bliver klippet? Faktisk er opgaven umulig. Med mindre man er en AI.

    Med en scanning af alle byens træer, skilte og anden inventar med millioner af datapunkter på hver enkelt lille del, har kommunen skabt digitale tvillinger af det hele. Nu får gartnerne af kød og blod så besked, når et træ trænger til omsorg eller beskæring. I Transformator fortæller byens digitalchef om projektet og de uforudsete fordele, der fulgte med, når hele byen ligger hos AIen.

    Normalt er det jo kilometer frem for minutter, elbilejere følger på deres bilapp og bilens skærm. Men Per Hylle har sat sit hus i den nordlige del af Hjørring til bilens batteri. Så nu tæller han minutterne og er klar til en dag, hvor strømmen og vandet forsvinder. I Transformator besøger vi Per Hylle for at få gode tips til alle andre, der heller ikke kan vente på, at reglerne giver elbilejere mulighed for at lade deres elbil indgå i preppingen. Og lige nu har han ved hjælp af bilen lys i stuerne og kold mælk i køleskabet de næste 120 timer.

    Links:

    • Et træ i byen koster op mod 90.000 kroner - så kommune skabte 22.000 digitale tvillinger | Ingeniøren
    • Sådan forsyner Pers elbil huset med lys og køl i fem dage | Ingeniøren

21. Du kan ikke høre lyden - men den er ved at drive Thomas fra hus og hjem

    15 mai 202621 minÀ suivre

    Vært Mie Stage Henrik Heide Medvirkende Thomas Græbe, it-rådgiver i Salesforce I denne uges Transformator Det lyder nærmest som brummen fra et gammelt køleskab. Hele tiden. Overalt. Det siger i hvert fald en …

    Notes de l’épisode

    Vært
    Mie Stage
    Henrik Heide

    Medvirkende
    Thomas Græbe, it-rådgiver i Salesforce

    I denne uges Transformator
    Det lyder nærmest som brummen fra et gammelt køleskab. Hele tiden. Overalt. Det siger i hvert fald en lille del af befolkningen omkring en mindre by i det nordvestlige Sjælland. En af dem er Thomas, der har brugt talrige nætter på at jagte kilden. For om natten er alle andre lyde væk.

    Lyden ligger på 47 Hz. Vi er dernede hvor der er syv meter mellem toppene i lydbølgen, og det derfor er umuligt at retningsbestemme lyden. Med mindre man er Thomas, der arbejder med høreapparater og er meget stædig. Med hjælp fra sin mobil og AI gik han systematisk i gang med sin lydjagt.

    I denne uges Transformator er vi taget til Odsherred for at følge Thomas i jagten på de 47 Hz og for retten til stilhed. Den stilhed han flyttede på landet for at finde.

22. Hvis vand, el og tele pludseligt forsvinder, har Thomas en plan for at køre Bestseller videre

    8 mai 202624 minÀ suivre

    Vært Henrik Heide Medvirkende Thomas Janke, sikkerhedsarkitekt i Bestseller koncernen I denne uges Transformator Enhver stor virksomheds værste frygt er et cyberangreb, der lægger systemerne ned. Tænk bare på …

    Notes de l’épisode

    Vært
    Henrik Heide

    Medvirkende
    Thomas Janke, sikkerhedsarkitekt i Bestseller koncernen

    I denne uges Transformator
    Enhver stor virksomheds værste frygt er et cyberangreb, der lægger systemerne ned. Tænk bare på, hvad der skete for Mærsk for ni år siden, da en malware angreb, og hvor store dele af dens globale IT-infrastruktur skulle genopbygges fra bunden. Havneterminaler måtte lukke midlertidigt, og containere kunne ikke spores eller håndteres normalt. Medarbejdere gik over til manuelle processer med papir og telefoner.

    Erfaringerne herfra har Mærsk delt med resten af erhvervslivet. Så her bør de fleste sidde klar på kanten af stolen.

    Men når det handler om en anden trussel, der kan få lige så alvorlige konsekvenser, er alarmtilstanden noget mere lunken. Det handler ikke om IT-sikkerhed. Det handler om OT-sikkerhed - Operational Technology. Hele den fysiske del af enhver virksomhed med bygninger, maskiner, kraner, trucks. Alt der der går i stå, hvis forsyningen af el, vand og tele pludseligt hører op.

    Et sted har man imidlertid tænkt den værst tænkelig situation helt til ende. Den situation, hvor hele maskineriet går i stå, hvor ingen kan komme i kontakt med hinanden og hvor lyset går ud. I Bestseller koncernen er der detaljerede instrukser, hvor alle ved, hvad de skal gøre, og hvor de skal gå hen, hvis - eller når - det sker. Koncernen, der har 15.000 medarbejdere i 15 lande, skal holdes i gang. Ikke bare på hovedkvarteret i Brande.

    I denne uges Transformator fortæller sikkerhedsarkitekt i Bestseller, Thomas Janke, hvordan scenariet er tænkt ned i detaljen. Hvordan medarbejdernes familier er involveret, og hvordan de har deres eget soldrevne mesh-netværk klar.

23. Lektier til den kommende regering: Et droneforsvar og en elektrificering, der duer

    1 mai 202629 minÀ suivre

    Vært: Henrik Heide Medvirkende Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech Marie Münster, professor i elforsyning ved Institut for Vind og Energisystemer under DTU Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren I …

    Notes de l’épisode

    Vært:
    Henrik Heide

    Medvirkende
    Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech
    Marie Münster, professor i elforsyning ved Institut for Vind og Energisystemer under DTU
    Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren

    I denne uges Transformator
    To helt konkrete opgaver venter den kommende regering. Opgaver som har afgørende betydning for landets sikkerhed og energiforsyning. Hør også om en mystisk tsunami, der opstår uden jordskælv.

24. Ålen er mysteriet fra dybet - men nu kan ny teknologi aflure dens hemmeligheder

    24 avril 202634 minÀ suivre

    Vært: Henrik Heide Medvirkende Kim Aarestrup, professor ved Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi ved Danmarks Tekniske Universitet. I denne uges Transformator Forskere har i årtier undret sig over, hvordan …

    Notes de l’épisode

    Vært:
    Henrik Heide

    Medvirkende
    Kim Aarestrup, professor ved Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

    I denne uges Transformator
    Forskere har i årtier undret sig over, hvordan og hvorfor ålen finder vej på en 6000 km lang rejse frem og tilbage mellem vores vandløb og Sargossahavet. Med sensorer og data kan ålen nu spores. Men det åbner også nye spørgsmål. For eksempel hvorfor ålene søger ned i 1100 meters dybde om natten, når de når ud til kontinentalsoklen i Atlanterhavet. Hør Danmarks førende åleforsker afsløre ålens hemmeligheder - og de nye mysterier, der åbenbarer sig.

25. Nu vil de gerne ned og gå på Månen - men der mangler noget

    17 avril 202626 minÀ suivre

    Vært Henrik Heide Medvirkende Thomas Djursing, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator I otte minutter havde alle i Mission Control siddet og ventet på at høre netop de fire ord fra mission specialist …

    Notes de l’épisode

    Vært
    Henrik Heide

    Medvirkende
    Thomas Djursing, journalist Ingeniøren

    I denne uges Transformator
    I otte minutter havde alle i Mission Control siddet og ventet på at høre netop de fire ord fra mission specialist Christina Koch, mens hun med de tre øvrige astronauter fra Artemis 2-missionen drønede gennem atmosfæren med 40.000 km/t i en rumkapsel, hvor ydersiden var lige så varm som solens overflade.

    Efter 10 dages flyby-mission omkring Månen ramte de således Stillehavet 10. april i år, uskadte og rige på erfaringer. Men det betyder ikke, at selve turen var uden problemer. Mange talte om toilettet, der i begyndelsen ikke ville fungere, fordi rørene frøs til. Men der var andre udfordringer undervejs, som vi gennemgår i denne uges Transformator. Ventiler, der ikke holdt tæt og lukkede helium ind i kabinen. Og så var der hele diskussionen om varmeskjoldet, der tidligere havde vist sig at være usikkert.

    Vi analyserer på det, Nasa fortalt indtil nu. Og samlet set kan man vist plædere for, at Nasa kan sætte sig tilbage med armene over kors og sige: »Med en stribe rettelser efter den her tur, er vi klar til at flyve til Månen og tilbage.«

    Der mangler bare noget.

26. Sådan indhenter Martin fortidens drabsmænd med ny DNA-teknik

    10 avril 202637 minÀ suivre

    Vært Henrik Heide Medvirkende Martin Wittrup Enggaard, Efterforsker, Gruppen for Uopklarede Sager, Personfarlig Kriminalitet ved Københavns Politi I denne uges Transformator På Martin Wittrup Enggaards …

    Notes de l’épisode

    Vært
    Henrik Heide

    Medvirkende
    Martin Wittrup Enggaard, Efterforsker, Gruppen for Uopklarede Sager, Personfarlig Kriminalitet ved Københavns Politi

    I denne uges Transformator
    På Martin Wittrup Enggaards skrivebord ligger et gennemsigtigt underlag, hvorunder han har placeret en række portrætter. Ingen af personerne lever i dag. De er ofre for en række af de alvorligste forbrydelser herhjemme, hvor gerningsmændene aldrig er fundet. Det er Martins mål af fjerne portrætterne et for et, efterhånden som han finder de mennesker, der går rundt og tror, at deres forbrydelse er glemt i en papkasse under Politigården i København. Mange af kasserne har stået der i årtier, og nu står de gå gulvet i Martins nye kontor.

    Det er et nyt kontor med nyt skilt på døren: Gruppen for Uopklarede Sager. I skuffen ligger en række nye værktøjer til arbejdet med dna. Værktøjer man ikke havde, da drabene blev begået for årtier siden, men som i dag har givet Martin og hans kolleger helt nye muligheder. Den første opklarede sag var drabet på Hanne With på Vesterbro nytårsnat 1990. Nu følger andre. Hør Martin Wittrup Enggaard forælle om teknikken, mulighederne, perspektiver, men også de etiske dilemmaer det giver, når politiet kan se ned i de databaser, hvor almindelige mennesker med rene straffeattester har indsendt deres dna.

27. Alle går efter guldet, når verden ryster

    27 mars 202638 minÀ suivre

    Vært Henrik Heide Medvirkende Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren Louise Olifent, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator Der er kun det guld, der er på Jorden. Alkymister har ganske vist …

    Notes de l’épisode

    Vært
    Henrik Heide

    Medvirkende
    Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren
    Louise Olifent, journalist Ingeniøren

    I denne uges Transformator
    Der er kun det guld, der er på Jorden. Alkymister har ganske vist forgæves forsøgt at øge mængden i laboratoriet frem for i minen. Det skal graves op, stykke for stykke. Men en dag slutter det. Ifølge eksperter vil vi om et par årtier have udvundet den mængde guld, vi kan med kendte teknologier.
    Ædelmetallet har nummer 79 i det periodiske system, som fortæller os, at der er præcis 79 protoner i kernen af guldatomet. Men det forætller os ikke, hvor det kommer fra. Eksperter er ikke helt enige. Men vi ved så meget, at vi skal lede i dramatiske hændelser, langt langt ude i Universet.
    Transformator tager os med derud. Men vi serverer også praktiske tip til, hvordan du som privatperson kan indrette dit digitale liv, så du bliver fri af amerikansk tech og datatyveri.

    Links:

    • Farvel til Slack, Google og Microsoft: Ingeniøren-journalist sparker Big Tech ud | Ingeniøren
    • Helt træt. Europæisk tech er ikke for sarte sjæle: Men læserne kommer til undsætning | Version2
    • Aarhus gav mig big tech-alternativer. Men er jeg for blank til open source? | Version2 — Mastodon
    • Derfor smider Ingeniøren ikke big tech ud i morgen | Ingeniøren
    • Det har jeg lært på en måned uden Google og Microsoft | Ingeniøren

28. Vi sang »Sig Nej« for 50 år siden. Nu er tonen omkring atomkraft en anden

    20 mars 202629 minÀ suivre

    Vært Henrik Heide Medvirkende Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren Henning Mølsted, redaktionschef, Ingeniøren I denne uges Transformator Sig »Hvad skal væk« og alle under 40 vil kende svaret …

    Notes de l’épisode

    Vært
    Henrik Heide

    Medvirkende
    Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren
    Henning Mølsted, redaktionschef, Ingeniøren

    I denne uges Transformator
    Sig »Hvad skal væk« og alle under 40 vil kende svaret.

    Tilhører man den lidt ældre del af befolkningen har mange også på et eller andet tidspunkt brølet med, når Peter A.G. sang »Sig Nej, Sig Nej - på dine børns og børnebørns vegne.«

    Men det er 50 år siden. Det var en anden tid. En tid uden energikrise, storskalakrig og risikabel afhængighed af både Rusland og USA. Nu står vi med en elektrificering af hele samfundet, som stiller nye krav til energiforsyningen, og atomkraft er igen kommet i toppen af dagsordenen.

    Men har teknologien virkeligt udviklet sig så meget, at vi kan omgøre vores modstand mod teknologien. Eller er den en anden vej? Vi kommer med et bud.

29. Valgkampen der blev en vandkamp

    13 mars 202635 minÀ suivre

    Vært Henrik Heide Medvirkende Michael Rothenborg, redaktør Watertech Thomas Djursing, journalist Igeniøren I denne uges Transformator Statsministeren havde nok luret, at drikkevandet kunne gå hen og blive en af …

    Notes de l’épisode

    Vært
    Henrik Heide

    Medvirkende
    Michael Rothenborg, redaktør Watertech
    Thomas Djursing, journalist Igeniøren

    I denne uges Transformator
    Statsministeren havde nok luret, at drikkevandet kunne gå hen og blive en af valgkampens temaer, da hun gik på Folketingets talerstol og udskrev valget.

    En af forklaringerne er uden tvivl, at hendes eget parti sammen med SF, Radikale og Alternativet havde lovet et sprøjteforbud. Det skulle være »en fredning for et område på størrelse med cirka fire gange Falster« mod sprøjtning med pesticider. Altså dengang under valgkampen i 2022. Siden da er der kun taget usynlige skridt i retning af at få beskyttet drikkevandet. Det er ikke undersøgelser eller dokumentation, vi mangler. Det er vilje og en enighed om konsekvenserne for landbruget.

    I Transformator leverer vi analysen, og forklaringen på, hvorfor det er så svært at få fikset noget, der vedgår os alle, hvor vi kender synderen og prisen - og hvor ikke mindre end 91 procent af danskere går ind for et totalt sprøjteforbud.

    Men vi skal også forbi en anden sag, der er plaget af forsinkelser. Dog i en noget anden boldgade. Vi skal nørde raketter, fordi det åbenbart er blevet så svært for amerikanerne at få gjort deres raket klar til den lovede månelanding, at Nasa har valgt at lave om på hele udviklingsforløbet af SLS raketten. Den nye chef for Nasa har kigget tilbage på Apollo raketterne og siger nu: De gjorde det rigtigt dengang. Lad os gøre det igen.

    Links:

    • Drikkevandet kan blive et hovedtema ved valget – men der er brudt en række løfter på vandområdet | WaterTech
    • Drikkevandet er igen blevet en politisk kampplads – men det bremser beskyttelsen | WaterTech

30. Før borede de efter olie - nu henter de varmt vand til aarhusianerne

    5 mars 202627 minÀ suivre

    Vært Henrik Heide Medvirkende Morten Hansen, Head of Land Development & Project Services, Innargi A/S I denne uges Transformator I årtier har vi hentet olie og gas op af undergrunden, selv om der gemmer sig en …

    Notes de l’épisode

    Vært
    Henrik Heide

    Medvirkende
    Morten Hansen, Head of Land Development & Project Services, Innargi A/S

    I denne uges Transformator
    I årtier har vi hentet olie og gas op af undergrunden, selv om der gemmer sig en mere klimavenlig energikilde dernede. I 2500 meters dybde holder vandet konstant 75 grader, opvarmet af det glohede flydende jern i mere end 3000 kilometers dybde. Efter flere mislykkede forsøg er det lykkedes et dansk firma af tidligere oliearbejdere og geologer at få et geotermianlæg til at køre og levere varme til tusindvis af huse i Skejby. Kom med underjorden og rundt i anlægget, der snart kører ubemandet og leverer 20 procent af fjernvarmen i Aarhus.

    Links:

    • De første måneder med varme fra dybet: Sådan går det med geotermi-anlægget i Skejby | GridTech — Næste milepæl på vejen mod 110 MW geotermisk varme i Aarhus bliver etableringen af fire nye brønde og en varmecentral ved Halmstadgade. Arbejdet forventes sat i gang i første kvartal 2027.
    • Før borede de efter olie - nu henter de varmt vand til aarhusianerne | Ingeniøren

Voici les 40 derniers épisodes sur 399. Les épisodes plus anciens se trouvent dans le flux du podcast.