Aller au contenu
To The Moon Honey Podcast

To The Moon Honey Podcast

NouveauJada om at miste og genfinde sig selv i moderskabet9 novembre 2026 · 53 min
Épisodes
821
Parution
hebdomadaire
Dernier épisode
9 Nov 2026

À propos du podcast

To The Moon, Honey er et ærligt og inspirerende fællesskab for kvinder, der står midt i moderskabet eller er på vej ind i familielivet. I hver episode fortæller markante kvinder deres personlige historier og erfaringer med fødsler, graviditet, familieliv og kvindeliv. Desuden bidrager adskillige eksperter med viden om alt fra søvn, selvudvikling og tilknytning til parforhold, work-life balance og den transformation moderskabet rummer.

To The Moon, Honey blev grundlagt i 2018 af Bea Fagerholt og Liv Winther og er i dag et stærkt community, hvor kvinder generøst deler deres oplevelser og erfaringer.

Se mere på Tothemmonhoney.com

Nu kan du tage To The Moons ærlige samtaler, rørende beretninger, relevant viden og inspirerende snakke kvinder imellem med dig på farten. Glæd dig til panelsnakke med seje kvinder, efterfødselssamtaler og brugbar ekspertviden. Værter er To The Moons grundlæggere Bea Fagerholt & Liv Winther. www.tothemoonhoney.com

Épisodes 821

  1. Jada om at miste og genfinde sig selv i moderskabet

    53 minÉpisode 832

    Musiker og sanger Jada, har ved siden af musikken en anden stor drøm - at blive mor. I denne efterfødselssamtale skal vi høre om overgangen til moderskabet, og hvordan Emilie efter fødslen af sit første barn …

    Notes de l’épisode
    Musiker og sanger Jada, har ved siden af musikken en anden stor drøm - at blive mor. I denne efterfødselssamtale skal vi høre om overgangen til moderskabet, og hvordan Emilie efter fødslen af sit første barn har svært ved at genkende sig selv. Da hun bliver gravid med sit andet barn, Jo, har hun fået en ny forståelse for både sin krop og sit moderskab. Denne gang ønsker hun at føde hjemme, omgivet af sine nærmeste. Og da hun er gået 13 dage over termin, tager hun sagen i egen hånd og får sat gang i fødslen. Vi skal høre om Jos fødsel og om en efterfødselstid, hvor Emilie ikke lægger fingre imellem, når det kommer til at fortælle sine nærmeste, hvad hun har brug for.

  2. Matilde Trobeck om gentagne graviditetstab og en powerfuld forløsning

    56 minÉpisode 831

    Forfatter og influent Matilde Trobeck er mor til tre, men på vejen dertil har Matilde været gravid 10 gange. I denne efterfødselssamtale skal vi høre om ønsket om et tredje barn og et forløb, der er præget af …

    Notes de l’épisode

    Forfatter og influent Matilde Trobeck er mor til tre, men på vejen dertil har Matilde været gravid 10 gange. I denne efterfødselssamtale skal vi høre om ønsket om et tredje barn og et forløb, der er præget af gentagne graviditetstab, sorg og usikkerhed.

    Da Matilde endelig bliver gravid med Solvej, er det dog ikke kun frygten for endnu et tab, der fylder, men også hendes seneste fødselsoplevelse. Matilde søger derfor hjælp hos jordemoder Tina Winther fra Mamaprofylax, som også er med i studiet, for at finde modet til at føde igen.

  3. Katrine Binné om 3’eren, der manglede

    55 minÉpisode 830

    Iværksætter Katrine Binné er mor til to og godt i gang med at nyde det, hun og Jonas kalder deres 'lille liv' med to små drenge. Alligevel har hun en stærk fornemmelse af, at der mangler én om bordet. Timingen …

    Notes de l’épisode

    Iværksætter Katrine Binné er mor til to og godt i gang med at nyde det, hun og Jonas kalder deres 'lille liv' med to små drenge. Alligevel har hun en stærk fornemmelse af, at der mangler én om bordet. Timingen er ikke nødvendigvis den rette, men hun ved, at de skal have et tredje barn.

    Da Katrine bliver gravid med Bellis, er familien midt i en krævende flytning og renovering. Seks dage efter, at de endelig er flyttet ind, går vandet om natten. Vi skal høre om en fødsel med fart på, hvor Katrine og Jonas kører til Herlev i snestorm, og hvor Katrine ender med at være tæt på at føde foran 7-Eleven.

    Katrine fortæller også om den sygdomsangst, hun har levet med længe, som bliver forstærket, da hun blev mor og som hun har bearbejdet med terapi og kropsbehandlinger.

    Giv huden den ultimative forkælelse med HONEY Adventskalender. Kalenderen indeholder 4 pakker - alt, du behøver til en enkel og effektiv hudplejerutine til både ansigt og krop. Alle produkterne er full-size og en del af vores bedst sælgende produkter. Begrænset antal kun hos Tothemoonhoneyshop.com

  4. Carolin Hjort Rapp om at få brystkræft under sin graviditet

    1 h 2 minÉpisode 829

    Lektor og forsker Carolin Hjort Rapp er mor til Viggo på to år, da hun mærker en knude i brystet. Kort efter bliver hun uventet gravid, og undersøgelserne af knuden viser, at hun har brystkræft. Vi skal høre …

    Notes de l’épisode

    Lektor og forsker Carolin Hjort Rapp er mor til Viggo på to år, da hun mærker en knude i brystet. Kort efter bliver hun uventet gravid, og undersøgelserne af knuden viser, at hun har brystkræft.

    Vi skal høre Carolin fortælle om at være gravid midt i et kræftforløb og skulle igennem hele 16 behandlinger, alt imens hun skaber et lille barn. Vi skal også høre om fødslen af Flora, der lige akkurat overlapper med den sidste kemobehandling på Rigshospitalet og efterlader hende med et meget lille mentalt og fysiskt overskud til at gennemføre.

    Det er også en samtale om at samle sig selv op efter et voldsomt forløb og om, hvordan Carolin stadig øver sig i at møde sig selv med mildhed.

  5. Ego: fra første smag til madglæde hele livet

    36 minÉpisode 828

    Hvordan bliver babys første smagsprøver begyndelsen på en livslang madglæde? Og hvordan giver vi børn en tryg relation til mad, uden at dele maden op i 'god' og 'dårlig'? I denne live podcast taler vi med …

    Notes de l’épisode

    Hvordan bliver babys første smagsprøver begyndelsen på en livslang madglæde? Og hvordan giver vi børn en tryg relation til mad, uden at dele maden op i 'god' og 'dårlig'?

    I denne live podcast taler vi med Charlotte Seeger, BA i Sundhed & Ernæring og specialist i børns spisevaner. Hun guider til overgangen fra mælk til fast føde og fortæller, hvordan vi kan lade børn sanse maden, være med i køkkenet og opleve måltidet som et rart fællesskab – frem for noget, der skal forhandles eller overstås.

    For madglæde handler ikke kun om, hvad børn spiser lige nu. Det handler også om den nysgerrighed og frihed omkring mad, vi hjælper dem med at tage med sig videre i livet.

    Vil du med til vores næste To The Moon, Moment event? Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så får du invitationen direkte i indbakken.

  6. Forventninger, frirum og ferier i parforholdet

    38 minÉpisode 827

    Når man får børn, kan parforholdet hurtigt blive til et arbejdsfællesskab: Hvem henter, hvem putter, hvem huskede Aula, og hvornår får vi egentlig lige set hinanden i øjnene? Vi taler med psykolog og …

    Notes de l’épisode

    Når man får børn, kan parforholdet hurtigt blive til et arbejdsfællesskab: Hvem henter, hvem putter, hvem huskede Aula, og hvornår får vi egentlig lige set hinanden i øjnene?

    Vi taler med psykolog og parterapeut Trine Hjort Bønnerup om at mærke efter, hvad man selv har brug for, og om ikke at skabe urealistiske forestillinger om, hvordan parforholdet og familielivet burde se ud. Vi taler også om, hvorfor ferien ikke nødvendigvis er et magisk skift til den lykkelige familie. For måske handler det mindre om at få den perfekte ferie og mere om at møde hinanden med lidt mere blødhed og realistiske forventninger.

  7. Marie Heyman om fertilitetsbehandling, fødselsangst og barselsdrømme

    48 minÉpisode 826

    Stylist og content creator Marie Heyman og hendes mand Philip har kendt hinanden i mange år, før de beslutter sig for at stifte familie. Men den positive test lader vente på sig, og parret skal igennem …

    Notes de l’épisode

    Stylist og content creator Marie Heyman og hendes mand Philip har kendt hinanden i mange år, før de beslutter sig for at stifte familie. Men den positive test lader vente på sig, og parret skal igennem fertilitetsbehandling, før Marie endelig bliver gravid.

    Marie er – med egne ord – rædselsslagen ved tanken om at føde og derfor også helt sikker på, at hun skal have en epidural, når fødslen går i gang.

    På selve terminsdagen begynder veerne, og efter Marie får den ønskede bedøvelse, går fødslen slag i slag. Men helt til sidst tager den en uventet drejning, der sætter sig som et chok i både Marie og Philip – en oplevelse, de efterfølgende må bearbejde sammen.

  8. Vores panel snakker om at være solo på ferie med sine børn

    45 minÉpisode 825

    Det kan føles som frit fald, første gang man står med kufferterne pakket og forstår, at man ene og alene har ansvaret. For pas og pengepung, for at alle kommer godt afsted – og for den gode stemning, når man …

    Notes de l’épisode

    Det kan føles som frit fald, første gang man står med kufferterne pakket og forstår, at man ene og alene har ansvaret. For pas og pengepung, for at alle kommer godt afsted – og for den gode stemning, når man rejser solo med sine børn.

    Men hvordan finder man balancen mellem sine egne rejsedrømme og børnenes behov? Hvad gør man, når en diagnose eller økonomien sætter rammerne? Og kan en ferie godt være en succes, selvom den også er stressende, kaotisk og langt fra afslappende?

    Det taler vi om i denne episode, hvor vores panel deler deres erfaringer med at rejse alene med børn.

  9. Darshika Karunahara om søvnløshed, tvivl og skaberkraft

    47 minÉpisode 824

    Lige inden filminstruktør Darshika Karunahara bliver gravid med sit første barn, er hun begyndt på medicin mod massiv søvnløshed. I denne efterfødselssamtale fortæller hun om en den tvivl, der prægede hende i …

    Notes de l’épisode

    Lige inden filminstruktør Darshika Karunahara bliver gravid med sit første barn, er hun begyndt på medicin mod massiv søvnløshed.

    I denne efterfødselssamtale fortæller hun om en den tvivl, der prægede hende i begyndelsen af graviditeten, om at få konstateret graviditetsdiabetes og om samtidig at færdiggøre sin kortfilm.

    En fredag aften lægger Darshika sidste hånd på klippearbejdet, og få timer efter melder de første veer sig. Vi skal høre om en lang fødsel, der strækker sig over flere døgn inden Neela kommer til verden søndag aften. Vi skal også høre om den minutiøse soveplan, der bliver afgørende i den første tid som mor.

  10. Vores panel snakker om at blive klædt på til sæsonskiftet

    55 minÉpisode 823

    Nu nærmer mørket sig – og det kan vække mange følelser. Vores panel hjælper os med at få øjnene op for alt det hyggelige, som efteråret kan bringe med sig. Vi taler om at nære os selv, slippe følelsen af FOMO …

    Notes de l’épisode

    Nu nærmer mørket sig – og det kan vække mange følelser. Vores panel hjælper os med at få øjnene op for alt det hyggelige, som efteråret kan bringe med sig. Vi taler om at nære os selv, slippe følelsen af FOMO, trodse regn og slud ved at bruge naturen og fylde depoterne derhjemme, mens vi har muligheden.

    Vi kommer også omkring, hvordan planlægning kan være guld værd, når alle er flade, mantraet ‘we can do hard things’ og den ubarmhjertige forhandling om børnenes sygedage, der kan få korthuset til at vælte på 0,5.

    Panelet består af astrolog og podcastvært Amalie Bendixen, mor til Carmen på 7 år og Babette på 2 år, forfatter og ernæringsformidler Kamilla Rønnestad, mor til Aksel på 6 år og Kalle på 1 år, samt senior kreativ Camilla Andersen, mor til Luca på 3 år og Bastian på 1 år.

  11. Amalie Nielsen om at finde en ny ro i et liv med fuld fart

    49 minÉpisode 822

    Influent Amalie Nielsen har altid drømt om at blive mor, og på en rejse i Japan viser en graviditetstest pludselig positiv. En graviditet med massiv kvalme følger, inden Amalie bruger den sidste tid på at neste …

    Notes de l’épisode

    Influent Amalie Nielsen har altid drømt om at blive mor, og på en rejse i Japan viser en graviditetstest pludselig positiv. En graviditet med massiv kvalme følger, inden Amalie bruger den sidste tid på at neste og forberede sig på livet med en lille baby.

    Med en klar tro på sin krop går Amalie til fødslen som en sportslig begivenhed - og vi skal høre om fødslen af Billie, der kommer til verden i vand med hjælp fra lattergas, musik og kæresten Frederik helt tæt på.

    Amalie fortæller også om de første dage som familie, hvor de nyder deres boble - og om at rejse under barslen med en lille baby til både Barcelona og Thailand.

  12. Christina Barré om at føde sit første barn ved kejsersnit og sit andet vaginalt

    52 minÉpisode 821

    Efter en festlig sommer opdager partner Christina Barré ved et tilfælde, langt inde i første trimester, at hun er gravid igen. Hun er i forvejen mor til Hector på tre år og efter et planlagt kejsersnit med …

    Notes de l’épisode

    Efter en festlig sommer opdager partner Christina Barré ved et tilfælde, langt inde i første trimester, at hun er gravid igen. Hun er i forvejen mor til Hector på tre år og efter et planlagt kejsersnit med Hector der lå med numsen nedad, drømmer Christina også denne gang om at føde vaginalt.

    Hun arbejder helt frem til termin, og dagen inden sin sidste arbejdsdag får hun veer. Vi skal høre om en lang fødsel, hvor Christina har rigeligt med veer, men udvider sig langsomt, og om en tiltrængt epidural og en lur, der giver hende de sidste kræfter. Som en bokser sendt i ringen kaster hun sig ud i den sidste del af fødslen, stående op ad sengen og pande mod pande med sin kæreste, indtil Gilbert bliver født.

    Det er også historien om endnu et svært ammeforløb, men denne gang med roen til at vide, at det ikke skal lykkes for enhver pris.

  13. Vores panel snakker om at rejse som venneflok

    50 minÉpisode 820

    Det kan være svært at finde tid til sine venskaber, når familielivet kører for fuld skrue. I denne panelsnak taler vi derfor om, hvordan man holder fast i sine nære relationer – og måske giver glæden ved …

    Notes de l’épisode

    Det kan være svært at finde tid til sine venskaber, når familielivet kører for fuld skrue. I denne panelsnak taler vi derfor om, hvordan man holder fast i sine nære relationer – og måske giver glæden ved livslange venskaber videre til sine børn.

    Vi taler om at rejse sammen som stor venneflok – fra pensionat og camping til en stor villa i Syden – og om, hvordan ferie med både venner og børn rent faktisk føles som ferie. Om hvad hotelopholdet kan, mens børnene er små og store, om planlægningen og de roller, der naturligt opstår, når man er mange afsted. Og så taler vi om de ting, der kan skabe irritation eller splid undervejs – og som med fordel kan tages i opløbet.

    Panelet består af produktionschef Ditte Akua Skyum Rares, mor til Vera og Kaia på 9 år og Lila på 3 år, iværksætter Anne-Sophie Banke, mor til Live på 3 år og Håkon på 4 måneder, og co-founder Louise, mor til Frank på 11 år og Daisy på 6 år.

  14. Maria Kragmann om tredje fødsel, en ukuelig energi og svangerskabsforgiftning

    53 minÉpisode 819

    Med to hurtige, ukomplicerede fødsler bag sig, og et energiniveau, få andre kan følge med i, er Maria og hendes mand klar på at udvide søskendeflokken med endnu et barn. Maria bliver gravid for tredje gang, da …

    Notes de l’épisode

    Med to hurtige, ukomplicerede fødsler bag sig, og et energiniveau, få andre kan følge med i, er Maria og hendes mand klar på at udvide søskendeflokken med endnu et barn. Maria bliver gravid for tredje gang, da hendes to andre døtre er blot henholdsvis fem måneder og halvandet år gamle.

    Seks uger før termin rammes Maria af svangerskabsforgiftning, og fødslen skal gå stærkt. Vi skal høre om igangsættelsen og om fødslen af Khloe, som bliver noget helt andet, end Maria havde forestillet sig.

    Kort efter at have født, knækker navlesnoren, moderkagen sidder fast, og Maria må akut opereres. Herefter følger tolv dages indlæggelse, hvor Maria selv kæmper med spinalhovedpine og genindlæggelse, mens Khloe ligger i lysbehandling på neonatalafdelingen, før de endelig sendes hjem på tidligt hjemmeophold.

    Det er en samtale om en turbulent første tid med adskillelse fra de store piger, skyldfølelse og søskendereaktioner, og ikke mindst om et stærkt partnerskab, der løfter sammen.

  15. Emily Weiss: "I learned how to be a mother in Denmark"

    50 minÉpisode 818

    Emily Weiss founded Glossier in her twenties and built it into one of the most talked-about beauty brands in the world. Then, a month before giving birth to her first child, she stepped down as CEO. She's now …

    Notes de l’épisode

    Emily Weiss founded Glossier in her twenties and built it into one of the most talked-about beauty brands in the world. Then, a month before giving birth to her first child, she stepped down as CEO.

    She's now weeks away from having her second - at home, here in Copenhagen.

    We talk about the city she fell for fifteen years ago, the decision she made at thirty-two that she's most grateful to her younger self for, the birth that broke her open - and the year she spent slowly dissolving the woman she used to be.

    If you’re listening from outside Denmark, there’s a good chance this is your first time here - so a short word about what you’ve found:

    To The Moon, Honey is a Danish media for women. We make podcasts, we publish interviews and essays. We talk about birth, and we talk about work. About love, doubt, grief, self care and ambition.

    What we’re after is simple. To talk openly about the things we’re still working out, and to share what most of us only say to our closest friends — so we dont go through the biggest things in life feeling alone.

    Part of our site is in English, if you’d like to read more. You’ll find it at Tothemoonhoney.com

  16. Josephine Kuhn om at føde hjemme i generationshuset med hele familien omkring sig

    56 minÉpisode 817

    Kort tid efter at podcaster Josephine Kuhn føder sit første barn, Sienna, mærker hun en stærk længsel efter at blive mor igen. Men vejen til lillebror Matti bliver længere end håbet og går gennem to ufrivillige …

    Notes de l’épisode
    Kort tid efter at podcaster Josephine Kuhn føder sit første barn, Sienna, mærker hun en stærk længsel efter at blive mor igen. Men vejen til lillebror Matti bliver længere end håbet og går gennem to ufrivillige aborter og en voksende tvivl om det vil lykkes hende at få et barn mere. Da hun står med endnu en positiv graviditetstest, bliver den store glæde derfor fulgt af en angst for at miste, og graviditeten bliver samtidig præget af invaliderende kvalme, der lægger hende helt ned. I denne efterfødselssamtale fortæller Josephine om at finde tryghed i beslutningen om at føde hjemme i det generationshus, hun deler med sine forældre og vi skal høre om en fødsel, der begynder langsomt, men pludselig tager fart. Omgivet af sin mand, sin mor, sin søster, sin veninde og sin datter føder Josephine stående sin søn på næsten fem kilo.
  17. "Please mor, alle de andre har en!"

    41 minÉpisode 816

    Før eller siden vil sætningen lyde i alle familier, og ofte når de første i klassen begynder at få deres egen mobil eller smartphone. I denne episode af ego fortæller Nanna Schelde, journalist og forfatter til …

    Notes de l’épisode

    Før eller siden vil sætningen lyde i alle familier, og ofte når de første i klassen begynder at få deres egen mobil eller smartphone. I denne episode af ego fortæller Nanna Schelde, journalist og forfatter til bogen Generation Skærm, om da hun selv stod i dilemmaet, da hendes datter i tredje klasse pludselig var den eneste uden en telefon.

    Vi taler om den afmagt mange forældre mærker når det kommer til beslutningen om at give deres barn en mobil, om det forældreansvar, der følger, når barnet får den om om hvorfor samtalen med de andre forældre er svær, men nødvendig at få taget.

    Sammen med Børns Vilkår har YouSee lavet en guide til den første mobil

  18. Kamilla Vaabengaard om at føde i New York og lande i en ny kultur

    50 minÉpisode 815

    Da premierløjtnant Kamillas Vaabengaards mand får tilbudt en udstationering til New York, siger familien ja til eventyret – uden at vide, at den forlængede barsel skulle blive til fire og et halvt år i USA. I …

    Notes de l’épisode

    Da premierløjtnant Kamillas Vaabengaards mand får tilbudt en udstationering til New York, siger familien ja til eventyret – uden at vide, at den forlængede barsel skulle blive til fire og et halvt år i USA.

    I denne efterfødselssamtale møder vi Kamilla, der føder sit andet og sit tredje barn i New York. Vi skal høre om at lande på fødderne i en ny kultur, blive gravid kort tid efter og skulle navigere i et amerikansk sundhedssystem, men også om at stå alene med to små børn, mens hendes mand arbejder benhårdt og de er langt fra familie og venner.

    Det er også en fødselsberetning, hvor Kamilla bruger mental træning fra sin tidligere karriere i hæren til at komme igennem sine fødsler, og om at vende hjem til Danmark – og den tilvænning, der venter på begge sider af rejsen.

  19. Vores panel snakker om sommerferie, skærmskam og sceneskift

    51 minÉpisode 814

    Hverdagen er så småt igang med at finde sit tag efter en lang sommerferie - og i denne panelsnak tager vi en status på ferien og det sceneskift, mange står midt i, når familien igen skal spredes for alle vinde …

    Notes de l’épisode
    Hverdagen er så småt igang med at finde sit tag efter en lang sommerferie - og i denne panelsnak tager vi en status på ferien og det sceneskift, mange står midt i, når familien igen skal spredes for alle vinde. Vi taler om, hvilken plads skærmen har haft på ferien, om at lukke ned for instagram og starte en bogklub, om at scrolle, når man egentlig gerne vil være nærværende og om at bruge skærmen som en hjælp og finde det, der fungerer for sin egen familie. Det er en ærlig samtale om noget der fylder hos langt de fleste familier og om hvordan skærmen kan bruges som både redskab, flugt og fælles oplevelser. Vores panel består af content creator Trine Kjær, mor til Roberta på 9, Robyn på 5 og Babette på 3 år, kunstner Ella Koppel mor til pseudotvillinger på 3 og 4 år og adm. direktør Emilie Møller mor til Boris på 9, Dagny på 6 og Isak på 3 år. Sammen med Børns Vilkår har YouSee lavet en guide til den første mobil
  20. Clara Aatoft om at blive syg af en fødselspsykose og finde tilbage til livet

    55 minÉpisode 813

    Da Clara bliver mor for første gang i 2019 til sin datter Alice, er graviditeten ukompliceret, og fødslen ved et planlagt kejsersnit forløber uden problemer. Men kort tid efter rammes Clara af en …

    Notes de l’épisode

    Da Clara bliver mor for første gang i 2019 til sin datter Alice, er graviditeten ukompliceret, og fødslen ved et planlagt kejsersnit forløber uden problemer. Men kort tid efter rammes Clara af en fødselspsykose, hun ikke selv forstår rækkevidden af, mens den udvikler sig – og som til sidst fører til et selvmordsforsøg og en indlæggelse.

    Vi skal høre Clara fortælle om søvnløshed og følelsen af, at noget er helt forkert. Om angsten for at blive adskilt fra sin datter og den stille skam, der længe holder hende fra at erkende, at hun er syg.

    Clara fortæller også om, hvordan hun finder kærligheden igen med Christoffer, og hvordan hun flere år senere bliver mor for anden gang til sønnen Louie – denne gang grebet af et system, bygget op omkring netop den erfaring, hun bar med sig fra første gang.

    I denne episode taler vi åbent om selvmordstanker og et selvmordsforsøg. Vi ved, at det kan være et sårbart emne at møde, og vi vil gerne give dig mulighed for at vælge til eller fra. Går du selv med svære tanker, eller kender du nogen, der gør, er du ikke alene – Livslinien står klar på 70 201 201, døgnet rundt

  21. Mama med Mathilde Gøhler

    51 minÉpisode 812

    Mathilde Gøhlers barndom i Nordjylland er præget af vild natur og et indre barn, der aldrig kunne få nok højde eller fart. Hun og hendes søster bliver kaldt 'raketterne', men bag det energiske gemmer sig også …

    Notes de l’épisode

    Mathilde Gøhlers barndom i Nordjylland er præget af vild natur og et indre barn, der aldrig kunne få nok højde eller fart. Hun og hendes søster bliver kaldt 'raketterne', men bag det energiske gemmer sig også et stille og dybt genert barn. I denne Mama-samtale fortæller Mathilde om tidligt at stå på egne ben og flytte hjemmefra som 17-årig, mens hun stadig går i gymnasiet, og kort efter blive opdaget som model. Vi skal høre om da hun bliver mor første gang som 23-årig, og om at stå alene med to børn efter et brud, hvor hendes lyse sind og stædige vilje bærer hende igennem. Og så skal vi høre om, hvordan hun og hendes forlovede Frederik har bygget en sammenbragt familie og hvor et femte barn til flokken er på vej.

  22. SOMMERHIT 🌞 Panelsnak om at have sin mor med til fødslen

    54 minÉpisode 810

    En af livets helt store begivenheder er at føde et barn, og for vores paneldeltagere var det et stort ønske at have deres mor med til fødslen. Vi taler om, hvordan man forventningsafstemmer rollerne mellem sin …

    Notes de l’épisode

    En af livets helt store begivenheder er at føde et barn, og for vores paneldeltagere var det et stort ønske at have deres mor med til fødslen. Vi taler om, hvordan man forventningsafstemmer rollerne mellem sin kæreste og sin mor. Om at beslutte sig for at det er ens mand, der bliver derhjemme med det ældste barn, og om at være solo-mor og have sin mor ved sin side i hele forløbet lige fra insemineringen til selve fødslen. Vores panel består af arkitektstuderende Ulrikke Toft Simonsen, mor til Norma på 10 måneder, forfatter Eva Dixen, mor til Arwed, 2, og Odin på 10 måneder og skatterådgiver Sabrina Carina Kristensen, mor til Vincent, 2.

    Episoden blev bragt første gang i oktober 2022.

  23. SOMMERHIT 🌞 Panelsnak om at holde sommerferie med venner

    56 minÉpisode 809

    Sommerferien er i gang, og i denne panelsnak taler vi med tre kvinder om at holde ferie med sine venner. Vi skal høre om at tage på den samme højskole igennem 40 år og indgå i et kæmpe fællesskab på tværs af …

    Notes de l’épisode

    Sommerferien er i gang, og i denne panelsnak taler vi med tre kvinder om at holde ferie med sine venner. Vi skal høre om at tage på den samme højskole igennem 40 år og indgå i et kæmpe fællesskab på tværs af generationer, om at leje et hus i udlandet og tage afsted flere familier sammen, og om alt fra forskellige sengetider for børnene, dyrke kompromisets kunst og om at nå i dybden med de gode samtaler i venneflokken. Panelet består af selvstændig Amanda Borberg, mor til Cleo, 6, og Edith, 2, grafisk designer Mille Frederikke Bjørn, mor til to Charlie, 5, og Eddie, 2, og event koordinator Laura Gambino, mor til Fiona, 21, og Paula, 19.

    Episoden blev bragt første gang i juni 2023.

  24. SOMMERHIT 🌞 Panelsnak om at være jaloux på far-friheder

    51 minÉpisode 811

    Mange af os kender til at føle jalousi over, at ens kærestes liv fortsætter ufortrødent, når man selv bliver mor. Men én ting er biologi, når man er gravid, noget andet er, at far nat efter nat ikke får sin …

    Notes de l’épisode

    Mange af os kender til at føle jalousi over, at ens kærestes liv fortsætter ufortrødent, når man selv bliver mor. Men én ting er biologi, når man er gravid, noget andet er, at far nat efter nat ikke får sin søvn afbrudt af babygråd eller hans evne til at nyde en kaffe, selvom hjemmet sejler. Men hvorfor er det, vi ikke bare selv tager os de friheder, som vi kan være tilbøjelige til at blive jaloux på fædrene over? Hvad kan vi lære af vores mænd, og hvordan vi kan blive bedre til selv at tage vores friheder? Vi taler om far-friheder med influent Sofie Bøcher Lindquist, mor til Gustav, 5, og Louie, 3, selvstændig og projektleder Julie Lillelund, mor til Hannah på 7 måneder og director of brand relations Marie Brøbech, mor til Bille, 3, og Eddie på 8 måneder.

    Episoden blev bragt første gang i januar 2022.

  25. SOMMERHIT 🌞 Panelsnak om forventningerne til sommerferien med børn

    49 minÉpisode 808

    Hvordan holder man sommerferie med børn, så man rent faktisk selv føler, man har ægte ferie? Hvilke rejsemål fungerer optimalt som alenemor? Og hvordan imødekommer man forskellige behov i løbet af 3 uger i et …

    Notes de l’épisode

    Hvordan holder man sommerferie med børn, så man rent faktisk selv føler, man har ægte ferie? Hvilke rejsemål fungerer optimalt som alenemor? Og hvordan imødekommer man forskellige behov i løbet af 3 uger i et sommerhus? Vi taler om sommerferieerfaringer, forventninger og hacks til rejseforberedelser og børneaktiviteter med vores panel: Konsulent Sofie Vangsbjerg, mor til Annika, 6, Johannes, 3, og bonusmor til Viola, 11, politisk chef Dea Donkin, mor til Agnes, 15, Pelle, 11, og Aksel, 4, og selvstændig Charlotte Sandgren, mor til Marley, 4.

    Episoden blev bragt første gang i maj 2024.

  26. Malou Angelo om at finde sig selv i moderskabet og en tredje amning på egne præmisser

    49 minÉpisode 807

    Da Malou møder den 15 år ældre Rune, slår det gnister, og derfra går forholdet stærkt. Et halvt år senere venter de deres første barn sammen, samtidig med at Malou er ved at finde sin rolle som bonusmor til …

    Notes de l’épisode
    Da Malou møder den 15 år ældre Rune, slår det gnister, og derfra går forholdet stærkt. Et halvt år senere venter de deres første barn sammen, samtidig med at Malou er ved at finde sin rolle som bonusmor til hans to store døtre. I denne efterfødselssamtale skal vi høre om vejen til at blive mor til tre på ganske få år, om et hårdt ammeforløb med førstefødte Maddox, lynfødslen af pseudotvillingen Willow og ikke mindst fødslen af lillesøster Rose, der starter som en drømmeoplevelse, men hvor en stor blødning efterfølgende tapper Malou for energi. Det er en samtale om kærlighed, om at gå på opdagelse i sin identitet som mor og om den svære første amning, der sætter dybe spor i Malou og både giver hende en iver og en bevidsthed om, hvornår nok er nok. To The Moon, Honeys eget skincare brand HONEY har netop lanceret Face Sunscreen Spf 30 - solbeskyttelse i en ultralet fluid konsistens, der trænger hurtigt ind og beskytter mod både UVA- og UVB-stråler. Se mere her
  27. Ego: Hvornår er barnet klar til den første mobil?

    34 minÉpisode 806

    For mange forældre er valget af barnets første mobil en stor beslutning, der kan vække en masse spørgsmål. Hvornår er barnet egentlig klar? Skal det være en dumbphone eller en smartphone? Og hvordan tager man …

    Notes de l’épisode

    For mange forældre er valget af barnets første mobil en stor beslutning, der kan vække en masse spørgsmål. Hvornår er barnet egentlig klar? Skal det være en dumbphone eller en smartphone? Og hvordan tager man overhovedet snakken, både derhjemme og med de andre forældre i klassen? Det taler vi om med Katrine Elmose Jørgensen, digital medieekspert hos Børns Vilkår, der til daglig arbejder med børns liv på skærmen.

    Episoden er sponsoreret af YouSee

    I samarbejde med Børns Vilkår har YouSee samlet gode råd, konkrete værktøjer og inspiration til, hvordan du som forælder kan tage snakken om den første mobiltelefon, både med dit barn og med de andre forældre i klassen. Du kan læse mere på yousee.dk/forældreguide

  28. Vores panel snakker om valget af den første mobil

    55 minÉpisode 805

    I denne panelsnak taler vi med tre kvinder med børn i alderen 6-18 år om valget af den første mobiltelefon. Vi skal høre om de samtaler, der er med til at skabe tillid mellem os og vores børn, om at være den …

    Notes de l’épisode

    I denne panelsnak taler vi med tre kvinder med børn i alderen 6-18 år om valget af den første mobiltelefon.

    Vi skal høre om de samtaler, der er med til at skabe tillid mellem os og vores børn, om at være den ‘irriterende’ forælder, der siger nej og om det pres, der kan opstå, når de første børn i klassen får en telefon. Vi taler også om ønsket om at finde fælles fodslag med andre forældre - og hvorfor den samtale måske skal tages, længe før den føles aktuel.

    Og så vendes den vigtige sondring mellem en dumbphone og en smartphone. For mens adgang til kontakt er én ting – er adgang til internettet, algoritmer og digitale fællesskaber noget andet.

    Vores panel består af Mette Marie Lei Lange, mor til Hugo og Berta på 12, Josefine Ørskov, mor til Hannah og Elin på 9 og Bjørn på 6 og Stephanie Laraignou Blom mor til Julius på 18, Clara på 15 og Elvira på 8 år.

    Episoden er sponsoreret af YouSee.

    I samarbejde med Børns Vilkår har YouSee samlet gode råd, konkrete værktøjer og inspiration til, hvordan du som forælder kan tage snakken om den første mobiltelefon – både med dit barn og med de andre forældre i klassen.

    Du kan læse mere på yousee.dk/foraeldreguide

  29. Ida Ravn om de mange følelser i at gå fra et til to børn

    55 minÉpisode 804

    "Hvorfor havde ingen fortalt mig, hvor svært det kunne være at blive mor til to?" Da Ida Ravn står med en postiv graviditetstest og venter sit andet barn, er hendes første datter kun lige fyldt 1 år. Det er en …

    Notes de l’épisode

    "Hvorfor havde ingen fortalt mig, hvor svært det kunne være at blive mor til to?" Da Ida Ravn står med en postiv graviditetstest og venter sit andet barn, er hendes første datter kun lige fyldt 1 år. Det er en samtale om en graviditet præget af undersøgelser og ventetid efter 20-ugersscanningen, om at flytte ud af byen, og om hvordan fødslen af Fanny bliver et billede på, hvor Ida er i livet. Vi skal også høre Ida fortælle om kompleksiteten i den store kærlighed, hun mærker til sin nyfødte baby, og samtidig den store sorg, hun oplever over at skulle give slip på tiden alene med sin førstefødte.

    To The Moon, Honey støtter Mødrehjælpens feriehjælp.

    Fra den 8. til den 10. juni donerer vi 10 % af overskuddet af vores HONEY salg, og når du køber to valgfrie HONEY-produkter, får du en Face Mist med i dit køb.

    Se mere på Tothemoonhoneyshop.com (http://tothemoonhoneyshop.com/)

    Du kan også støtte Mødrehjælpens Feriehjælp ved at donere et valgfrit beløb på MobilePay til nummeret: 286414

  30. Sille Ehlers-Hesse om at gå fra 2 til 4 børn

    54 minÉpisode 803

    Mens medstifter af Barnekammer Sille Ehlers-Hesse, og hendes kæreste Karim går og drømmer om at få en 3'er, tager det pusten fra dem da de får beskeden om at de venter tvillinger. Vi skal høre Sille fortælle …

    Notes de l’épisode

    Mens medstifter af Barnekammer Sille Ehlers-Hesse, og hendes kæreste Karim går og drømmer om at få en 3'er, tager det pusten fra dem da de får beskeden om at de venter tvillinger.

    Vi skal høre Sille fortælle om, hvordan beskeden i starten sender hende ned i et mørke, hun aldrig før har oplevet. Men ved 20-ugers-scanningen tager graviditeten en drejning, der bekræfter hende i, at de små piger i maven er ønskede og elskede.

    I uge 32 bliver alt endnu engang vendt på hovedet, og Hannah og Paula bliver født ved akut kejsersnit på grund af det, der efter fødslen viser sig at være tarmslyng hos Hannah. Efter fødslen venter en intensiv indlæggelse, der er præget af ensomhed, uvished og savn, og først efter 30 dage bliver familien på 6 forenet.

    Det er en samtale om at navigere efter det, der er bedst for flest, når livet bliver uforudsigeligt, og om den styrke og stolthed, Sille står tilbage med i dag som mor til fire små børn.

Voici les 40 derniers épisodes sur 821. Les épisodes plus anciens se trouvent dans le flux du podcast.

C’est votre podcast ?

Confirmez-le avec une entrée dans votre flux : vous recevez ici un code, vous l’ajoutez comme podcast:txt dans le canal de votre flux, et nous le vérifions. Votre podcast apparaît ensuite comme « vérifié » sur SoundNode.

Paramètres

Affichage

Langue

Détermine les stations affichées en premier sur la page d’accueil.

Historique

Les stations et épisodes écoutés récemment et tes dernières recherches sont seulement enregistrés dans ce navigateur.

Notifications

Un court message quand un podcast que tu suis publie un nouvel épisode. Désactive un podcast précis avec la cloche sur sa page.

Compte

Enregistrez vos favoris – dans l’app et sur le site.

Raccourcis clavier

/
Ouvrir la recherche
Espace
Lecture ou pause
← →
Dans le lecteur : 15 s en arrière, 30 s en avant (épisodes) · dans une rangée : tuile suivante
↑ ↓
Dans une rangée : cible dans la tuile
Début / Fin
Dans une rangée : première ou dernière tuile
Esc
Fermer la fenêtre ou le menu
?
Cet aperçu
En cours de lecture

Voir la station

À suivre

    Ajoutez des épisodes avec « À suivre » – ils seront lus après l'épisode en cours.