Zum Inhalt springen

Rewind-episode #17 - "Kødhestefilm"

19.03.2025 · 33 Min.

Shownotes

Dybt nede i Moviebox-arkivet – en støvet labyrint af ucensureret finsk børne-TV, tyske "dampfkino"-bootlegs og den der salgskassette med 'Yentl' som ingen os kan huske at have købt – ligger sektionen for KØDHESTEFILM. Her er det umuligt at bevæge sig uden at træde på en proteinbar fra 1987, og den stillestående luft emmer af en mystisk blanding af rå æg og gammel talkum.

Men hvad er en kødhestefilm egentlig? Ingen kan forklare det præcist – men alle kan mærke det. Det er film, hvor mænd er bygget som frysebokse, plots kan opsummeres med enstavelsesord og man aldrig ved om det er sved eller babyolie. De er skabt i en tid, hvor maskulinitet blev målt i antal træningsmontager, og hvor det var fysisk umuligt at trække vejret uden at flexe. Ask forstår det ikke. Resten af os gør.

For mange år siden blev en filmekspert sendt ned i arkivet for at katalogisere kødhestefilmene. Han kom aldrig op igen, men vi har fundet hans sidste noter – skrevet med proteinpulver på bagsiden af en gammel Brian Bosworth-plakat. Alt dette er sevlfølgelig løgn, men det lyder fedt, og dermed er vi klar til en god omgang Rewind.

Niels åbner ballet ved at knipse benene op i 180 grader og leverer et flyvespark af episke proportioner med 'Bloodsport' (1988) – filmen, hvor Jizzle-Clizzle Vizzle Dizzle sparker månen ud af sin bane og sveden drypper af ham, som var det tårer fra selveste Zeus. Kampene er brutale, montagerne er uendelige, og Bolo Yeungs biceps er så massive, at de kun må overflyves med særlig tilladelse fra de civile luftfartsmyndigheder.

Sonny følger op med 'Rocky IV' (1985) – filmen, hvor Sylvester Stallone ikke bare tæsker russerne, men hele den Kolde Krig. Den er som bekendt i Guinness Rekordbog for flest umotiverede montager og er sandsynligvis ansvarlig for det historiske dyk i den globale beholdning af babyolie i efteråret 1985.

Ask skruer op på 11 med 'Rock 'n' Roll Nightmare' (1987) – en film, hvor en heavy metal-barbar kæmper mod djævlen og dæmoner, men i sidste ende besejres af sin egen komplette mangel på talent for skuespil. Halvdelen af budgettet gik til hårspray, resten til en mindeværdig hånddukke. Kun korrekte valg blev taget i tilblivelsen af denne film!

Undervejs stiller vi de vigtige spørgsmål: Hvor mange gentagelser af en træningsmontage er for mange? Hvor korte kan shorts blive, før de holder op med at være shorts? Og kan en guitarbattle mod Satan redde en film? (Ja, sgudda! Altid!)

Du, er det ikke på tide, at du støtter os i Klub Moviebox over på Patreon?! Uden vore Klub Moviebox-støtter ville vi være tvunget til at sælge hjemmelavede genindspilninger af 'Over the Top' på en rasteplads uden for Ringsted – inklusiv vores Directors Cut, hvor Stallone (altså Sonny) lægger arm med en bjørn (altså en kat). Støt os, og vi lover at bruge pengene ansvarligt (primært på VHS-rens og en ny skudsikker vest til vores næste møde med Giancarlo - poliziotteschi-pusheren med de store knoer). Bliv cool her: patreon.com/moviebox

Og HUSK: Spol episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper

Alle Folgen von Moviebox

Einstellungen

Darstellung

Sprache

Bestimmt, welche Sender dir auf der Startseite zuerst gezeigt werden.

Verlauf

Zuletzt gehörte Sender und Folgen und deine letzten Suchen liegen nur in diesem Browser.

Hinweise

Ein kurzer Hinweis, wenn ein Podcast, dem du folgst, eine neue Folge hat. Einzelne Podcasts stellst du über die Glocke auf ihrer Seite ab.

Konto

Favoriten speichern – in der App und auf der Website.

Tastenkürzel

/
Suche öffnen
Leertaste
Abspielen oder anhalten
← →
Im Player: 15 s zurück, 30 s vor (Folgen) · im Regal: nächste Kachel
↑ ↓
Im Regal: Ziel innerhalb der Kachel
Pos1 / Ende
Im Regal: erste bzw. letzte Kachel
Esc
Fenster oder Menü schließen
?
Diese Übersicht
Läuft gerade

Zur Senderseite

Als Nächstes

    Folgen mit „Als Nächstes“ vormerken – sie laufen nach der aktuellen Folge.