Zum Inhalt springen
POP – På opdagelse i pædagogik og læring
PodcastBildungDA

POP – På opdagelse i pædagogik og læring

NeuEpisode 113 - Præstationsfrigørende pædagogik27.10.2026 · 30 Min.
Folgen
113
Erscheint
monatlich
Letzte Folge
27. Okt. 2026

Über den Podcast

Velkommen til POP - På opdagelse i pædagogik og læring. POP er en podcast-serie udviklet af act2learn Pædagogik og læring på Professionshøjskolen UCN. Vi vil gerne bidrage med viden og erfaringer, som vi har indenfor dagtilbud, skole og uddannelse, og vi er især optaget af at være tæt på praksis.

Folgen 113

  1. Episode 113 - Præstationsfrigørende pædagogik

    30 Min.

    I dagens episode bliver vi klogere på Præstationsfrigørende pædagogik. Hvorfor er det så vigtigt, og hvordan arbejder man konkret med det i praksis?Dagens gæster er fritidspædagog Thilde Munch og pædagog og …

    Shownotes
    I dagens episode bliver vi klogere på Præstationsfrigørende pædagogik. Hvorfor er det så vigtigt, og hvordan arbejder man konkret med det i praksis?

    Dagens gæster er fritidspædagog Thilde Munch og pædagog og DUS-koordinator Paw Beltoft fra Vester Mariendal skole.

    Hvordan kan fritidspædagogikken være et modsvar til mistrivsel blandt børn og unge, og hvordan kan præstationsfrigørende pædagogik spille en vigtig rolle i trivselarbejdet?

    Lyt med der hvor du hører pocast.
  2. Episode 112 - Begynderlæsning

    27 Min.

    I denne uges episode af POP skal vi høre om en fælles kommunal indsats om at styrke børns læsning i Frederikshavn kommune med særligt fokus på begynderlæsning. Vi skal høre om, hvordan man laver en læseindsats …

    Shownotes
    I denne uges episode af POP skal vi høre om en fælles kommunal indsats om at styrke børns læsning i Frederikshavn kommune med særligt fokus på begynderlæsning. Vi skal høre om, hvordan man laver en læseindsats, der kobler sig på de didaktiske overvejelser, lærerne allerede har i deres undervisning. I studiet i dag har vi specialpædagogisk konsulent ved PPR Mette Risgaard og lærer og læsevejleder Helle Thumann Frederiksen, som gør os klogere på emnet.

    Lyt med der hvor du hører podcast.
  3. Episode 111 - Forældreperspektiver på partnerskaber i børnehaven

    41 Min.

    I denne episode sætter vi fokus på partnerskaber mellem børnehaven og forældrene i Brønderslev kommune – fra et forældreperspektiv. I dagens episode har vi besøg af Knud Pedersen, som er områdeleder for …

    Shownotes
    I denne episode sætter vi fokus på partnerskaber mellem børnehaven og forældrene i Brønderslev kommune – fra et forældreperspektiv. I dagens episode har vi besøg af Knud Pedersen, som er områdeleder for dagtilbud i Brønderslev kommune, Jesper Engstrøm som er far og formand forældrebestyrelsen i sine børns børnehave og medlem af områdebestyrelsen og Nana Sundby som er mor, formand for forældrebestyrelsen i sin søns børnehave og formand for områdebestyrelsen.

    Hvad er partnerskaber egentlig for en størrelse? Hvordan sikrer man det tætte samarbejde mellem dagtilbud og hjem, og hvordan bidrager disse partnerskaber til det gode forældresamarbejde? I dagens afsnit bliver vi klogere på forældreperspektivet på forældresamarbejdet, og hvordan man som pædagoger og forældre arbejder sammen gennem partnerskaber.

    Lyt med når vi dykker ned i forældreperspektivet på samarbejde på tværs af børnehave og hjem, og bliver klogere på erfaringer med muligheder og udfordringer i dette samarbejde.
  4. Episode 110 - Temabaseret undervisning

    45 Min.

    I denne episode sætter vi fokus på temabaseret undervisning. Med i studiet er Bodil Møller Jensen fra Friskolen Skallerup, som deler skolens erfaringer med at udfordre det traditionelle skoleskema.Hvordan ser …

    Shownotes
    I denne episode sætter vi fokus på temabaseret undervisning. Med i studiet er Bodil Møller Jensen fra Friskolen Skallerup, som deler skolens erfaringer med at udfordre det traditionelle skoleskema.

    Hvordan ser undervisningen ud, når man bevæger sig væk fra fagopdelt undervisning og i stedet arbejder med temaer på tværs af fag? Hvad betyder det for elevernes læring, trivsel og engagement, når de møder færre skift mellem undervisere, fag og aktiviteter i løbet af skoledagen?

    Lyt med, når vi dykker ned i erfaringerne med en anderledes måde at organisere undervisningen på. Vi taler om både muligheder, udfordringer og de overvejelser, der følger med, når temaer bliver omdrejningspunktet for elevernes læring.

    Lyt med og bliv inspireret til din egen praksis.
  5. Episode 109 - Flersproglighed i æstetisk samtale

    46 Min.

    Efter fire spændende podcastafsnit om “FGU – Når vi lykkes” er vi tilbage med en sidste episode inden sommerferien.Studiet er fyldt med gæster – blandt andre vores kollega Kasper Moes Drevsholt samt tre norske …

    Shownotes
    Efter fire spændende podcastafsnit om “FGU – Når vi lykkes” er vi tilbage med en sidste episode inden sommerferien.

    Studiet er fyldt med gæster – blandt andre vores kollega Kasper Moes Drevsholt samt tre norske gæster Johanne Ilje-Lien, Katrine Giæver og Hege Holmqvist Synnes.

    I episoden dykker vi ned i emnet Flersproglighed i æstetisk samtale og det særlige netværk FÆM (Flersproglighed, Æstetik og Mangfoldighed).

    Lyt med og bliv klogere på, hvordan flersproglighed, æstetik og mangfoldighed kan spille sammen i undervisning og samtale 👂
  6. Episode 108 - FGU Nordvest

    33 Min.

    POP er tilbage med den sidste episode i FGU-serien – denne gang med besøg hos FGU Nordvest. Vi dykker ned i projektet “FGU – Når vi lykkes”, som har fokus på implementeringen af udvalgte didaktiske principper …

    Shownotes
    POP er tilbage med den sidste episode i FGU-serien – denne gang med besøg hos FGU Nordvest. Vi dykker ned i projektet “FGU – Når vi lykkes”, som har fokus på implementeringen af udvalgte didaktiske principper med det formål at styrke kvaliteten af læringsmiljøet på FGU-institutionerne og understøtte elevernes faglige, personlige og sociale kompetenceudvikling.

    I denne episode har vært Mette Vestergård besøg af underviserne Rikke Brinch Jørgensen og Helle Nielsen fra FGU Nordvest. Sammen deler de deres erfaringer med projektet: Hvad har de lært? Hvad har fungeret – og hvad har været udfordrende?

    Lyt med og bliv inspireret!
  7. Episode 107 - FGU Vendsyssel

    38 Min.

    POP er tilbage med FGU-serien – denne gang med besøg hos FGU Vendsyssel.Vi dykker ned i projektet “FGU – Når vi lykkes”, som har fokus på implementeringen af udvalgte didaktiske principper med det formål at …

    Shownotes
    POP er tilbage med FGU-serien – denne gang med besøg hos FGU Vendsyssel.

    Vi dykker ned i projektet “FGU – Når vi lykkes”, som har fokus på implementeringen af udvalgte didaktiske principper med det formål at styrke kvaliteten af læringsmiljøet på FGU-institutionerne og understøtte elevernes faglige, personlige og sociale kompetenceudvikling.

    I denne episode har vært Mette Vestergård besøg af underviser Dorthe Benedikte Christensen og skoleleder Birgitte Hejbøl Christensen. Sammen deler de deres erfaringer med projektet: Hvad har de lært? Hvad har fungeret – og hvad har været udfordrende?
  8. Episode 106 - FGU Himmerland

    27 Min.

    POP er tilbage med FGU-serien – denne gang med besøg hos FGU Himmerland. Vi dykker ned i projektet “FGU – Når vi lykkes”, som sætter fokus på, hvordan didaktiske principper omsættes til praksis.I denne episode …

    Shownotes
    POP er tilbage med FGU-serien – denne gang med besøg hos FGU Himmerland. Vi dykker ned i projektet “FGU – Når vi lykkes”, som sætter fokus på, hvordan didaktiske principper omsættes til praksis.

    I denne episode har vært Mette Vestergård besøg af underviser Jacob Skov og uddannelseschef Christina Møller Jensen fra FGU Himmerland. Sammen deler de deres erfaringer med projektet: Hvad har de lært? Hvad har fungeret – og hvad har været udfordrende?

    Lyt med og bliv inspireret!
  9. Episode 105 - FGU Aalborg

    37 Min.

    POP er tilbage med en særlig FGU-serie! Hver anden tirsdag frem mod sommerferien tager vi rundt i Nordjylland og besøger en ny FGU-institution. Her dykker vi ned i projektet “FGU – Når vi lykkes”, som sætter …

    Shownotes
    POP er tilbage med en særlig FGU-serie! Hver anden tirsdag frem mod sommerferien tager vi rundt i Nordjylland og besøger en ny FGU-institution. Her dykker vi ned i projektet “FGU – Når vi lykkes”, som sætter fokus på implementeringen af didaktiske principper i praksis.

    I denne serie giver vi ordet til institutionerne selv: Hvad har de erfaret? Hvad har virket – og hvad har været udfordrende? Samtalerne bevæger sig derhen, hvor det bliver relevant og interessant for dem, der arbejder med projektet.

    I denne særudgave byder vi også velkommen til en ny vært, Mette Vestergård, som guider os gennem samtalen. Som altid har vi spændende gæster i studiet – denne gang underviser Charlie Holm fra fagtemaet motor og mekanik samt uddannelseschef Stefan Joensen fra FGU-Aalborg, begge aktive deltagere i projektet.

    Lyt med og bliv inspireret – eller måske bare lidt klogere og mere nysgerrig på, hvordan man skaber god undervisning i FGU.
  10. Episode 104 - Mentalisering

    33 Min.

    I denne episode dykker vi ned i emnet mentalisering – altså evnen til at forsøge at forstå andres handlinger, motiver, ønsker og følelser, men også sine egne. Mentalisering er en vigtig del af …

    Shownotes
    I denne episode dykker vi ned i emnet mentalisering – altså evnen til at forsøge at forstå andres handlinger, motiver, ønsker og følelser, men også sine egne. Mentalisering er en vigtig del af relationskompetencen. Når vi kan mentalisere, bliver det lettere at indgå i sociale fællesskaber – og lettere at være sig selv, fordi vi bedre forstår vores egne reaktioner og kan gøre os forestillinger om, hvad der kan være på spil hos andre.

    I studiet har vi som altid to gæster med til at gøre os klogere på emnet: vores kollegaer Lone Diekmann og Lonni Jeppesen fra act2learn Pædagogik og Læring. Men hvad vil det egentlig sige at mentalisere? Er det noget, vi er født med – eller noget, vi udvikler?
  11. Episode 103 - Kropslige læreprocesser

    44 Min.

    Denne gang dykker vi ned i temaet kropslige læreprocesser – og hvad kroppen egentlig kan bidrage med i undervisningen. I studiet har vi besøg af Charlotte Haaber fra UCN act2learn Pædagogik og Læring og Pia …

    Shownotes
    Denne gang dykker vi ned i temaet kropslige læreprocesser – og hvad kroppen egentlig kan bidrage med i undervisningen. I studiet har vi besøg af Charlotte Haaber fra UCN act2learn Pædagogik og Læring og Pia Skifter Sørensen, lærer på Brovst Skole. Sammen gør de os klogere på:
    • Hvad er en kropslig læreproces?
    • Hvordan kan kroppen understøtte elevers meningsskabelse?
    • Hvilke udfordringer kan opstå, når vi bringer kroppen mere i spil?
    • Og hvordan kan du selv tænke krop og elevmedbestemmelse ind i din undervisning?
    Lyt med og bliv inspireret til at sætte hele kroppen i spil i læringen 💡










  12. Episode 102 - Styrkelse af klassefællesskabet (SAK)

    40 Min.

    I denne episode af POP har vi besøg af Michael Pedersen og Lise Rønn fra Hjørringskolen, som tager os med ind i et aktuelt projekt i Hjørring Kommune: Styrkelse af Klassefællesskabet (SAK). Projektet er nu …

    Shownotes
    I denne episode af POP har vi besøg af Michael Pedersen og Lise Rønn fra Hjørringskolen, som tager os med ind i et aktuelt projekt i Hjørring Kommune: Styrkelse af Klassefællesskabet (SAK).

    Projektet er nu halvandet år inde i en fireårig indsats, der er sat i gang som svar på en bekymrende udvikling – flere børn visiteres til specialundervisning, flere har behov for individuelt PPR-arbejde, og flere oplever ensomhed og mistrivsel. En tendens, der ikke kun ses lokalt, men på landsplan.

    Med SAK arbejder en tværfaglige gruppe bestående af lærere, pædagoger og psykologer helt tæt på klassefællesskaberne på alle almene folkeskoler i kommunen. Målet er at styrke fællesskaberne indefra og skabe bedre betingelser for trivsel, deltagelse og læring for alle børn.
  13. Episode 101 - Den professionelles rolle i konlikthåndtering

    35 Min.

    I denne episode dykker Signe Weibel Lykkegaard ned i et emne, der fylder meget på mange arbejdspladser: konflikthåndtering. Med hjælp fra vores kollega Lonni Jeppesen samt Pia Frøkjær Andersen og Jan Hoxer Bang …

    Shownotes
    I denne episode dykker Signe Weibel Lykkegaard ned i et emne, der fylder meget på mange arbejdspladser: konflikthåndtering. Med hjælp fra vores kollega Lonni Jeppesen samt Pia Frøkjær Andersen og Jan Hoxer Bang Kjeldsen – begge fra specialområdet – udforsker vi, hvordan professionelle kan navigere i konflikter på en neuropædagogisk måde.

    Vi ser nærmere på konflikternes før-, under- og efterfaser:
    • Før: Hvordan forbereder man sig? Hvilke tegn kan de studerende vise, og hvad bringer man selv ind i situationen?
    • Under: Hvordan skaber man rum, dæmper konflikten og undgår at stå alene? Og hvornår er det tid til at træde tilbage og lade en kollega overtage?
    • Efter: Hvordan efterbearbejder man konflikten og får læring ud af den – uden at slå sig selv i hovedet over fejl?
    Derudover deler gæsterne tre konkrete råd til bedre konflikthåndtering, baseret på deres praksiserfaring.

    Lyt med og få inspiration til, hvordan man kan møde konflikter professionelt – og gøre dem til en mulighed for læring og udvikling.
  14. Episode 100 - Elever med tegn på høj begavelse

    40 Min.

    I denne episode dykker vi ned i et komplekst og fascinerende emne: elever med tegn på høj begavelse. Med studiet har vi Charlotte Haaber og Kirstine Kristensen fra UCN act2learn Pædagogik og Læring, som deler …

    Shownotes
    I denne episode dykker vi ned i et komplekst og fascinerende emne: elever med tegn på høj begavelse. Med studiet har vi Charlotte Haaber og Kirstine Kristensen fra UCN act2learn Pædagogik og Læring, som deler deres viden og erfaringer.

    Samtalen udspringer af et STUK-projekt (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet), hvor der er udviklet kompetenceløft på tværs af professionshøjskoler med fokus på netop elever med tegn på høj begavelse. Vi bygger blandt andet på Charlotte Madsens forskningsprojekt og diskuterer, hvad forskningen fortæller os.

    Vi tager fat på spørgsmål som: Hvordan kan vi forstå og definere intelligens? Hvordan identificerer vi elever med høj begavelse? Og er “giftedness” det samme som høj intelligens? Det er et komplekst felt med mange facetter, og vi forsøger at skabe klarhed og give konkrete perspektiver til pædagogisk praksis.
  15. Episode 99 - Motorik og sanseintegration i pædagogisk praksis

    36 Min.

    I denne uge handler det om 𝗠𝗼𝘁𝗼𝗿𝗶𝗸 𝗼𝗴 𝘀𝗮𝗻𝘀𝗲𝗶𝗻𝘁𝗲𝗴𝗿𝗮𝘁𝗶𝗼𝗻 𝗶 𝗽æ𝗱𝗮𝗴𝗼𝗴𝗶𝘀𝗸 𝗽𝗿𝗮𝗸𝘀𝗶𝘀.Hvordan hænger børns sanser, bevægelse og trivsel sammen? Hvad vil det egentlig sige at arbejde som børneergoterapeut og …

    Shownotes
    I denne uge handler det om 𝗠𝗼𝘁𝗼𝗿𝗶𝗸 𝗼𝗴 𝘀𝗮𝗻𝘀𝗲𝗶𝗻𝘁𝗲𝗴𝗿𝗮𝘁𝗶𝗼𝗻 𝗶 𝗽æ𝗱𝗮𝗴𝗼𝗴𝗶𝘀𝗸 𝗽𝗿𝗮𝗸𝘀𝗶𝘀.



    Hvordan hænger børns sanser, bevægelse og trivsel sammen? Hvad vil det egentlig sige at arbejde som børneergoterapeut og -fysioterapeut – og hvordan er det relevant i den pædagogiske praksis? Det bliver vi klogere på i denne episode.



    Som altid er der gæster i studiet, og denne gang har vi hele to: Camilla Hesthaven og Ninna Pedersen, børneergoterapeut og børnefysioterapeut ved PPR i Hjørring Kommune.

  16. Episode 98 - Forråelse i pædagogisk praksis

    47 Min.

    I denne episode udforsker vi temaet forråelse sammen med Marlene Andersen. Hvad sker der, når lærere og pædagoger bliver rå eller hårde over for dem, de skal hjælpe? Kan pædagogik nærme sig ondskab, og hvordan …

    Shownotes
    I denne episode udforsker vi temaet forråelse sammen med Marlene Andersen. Hvad sker der, når lærere og pædagoger bliver rå eller hårde over for dem, de skal hjælpe? Kan pædagogik nærme sig ondskab, og hvordan kan man forebygge forråelse?

    Lyt med og bliv klogere.
  17. Episode 97 - Pædagogiske redskaber og systematik

    50 Min.

    I denne episode udforsker vi "Pædagogiske redskaber og systematik" sammen med Anne-Mette Sohn Jensen, forfatter til Den pædagogiske redskabsbog – henvendt til skole, daginstitution og specialtilbud. Vi dykker …

    Shownotes
    I denne episode udforsker vi "Pædagogiske redskaber og systematik" sammen med Anne-Mette Sohn Jensen, forfatter til Den pædagogiske redskabsbog – henvendt til skole, daginstitution og specialtilbud. Vi dykker ned i, hvordan systematik kan styrke pædagogisk praksis og understøtte det professionelle blik.

    Samtalen kredser om, hvordan vores menneskesyn former de handlingsmuligheder, vi ser – for ser vi barnet som én, der ikke vil, eller én, der ikke kan?

    Lyt med og bliv inspireret!
  18. Episode 96 - Vejledning af lærerstuderende

    42 Min.

    Hvordan støtter man bedst lærerstuderende i deres første møde med praksis – og hvordan får man dem til at reflektere over deres erfaringer?I denne episode er studiet godt fyldt op. Sammen med vores kollega …

    Shownotes
    Hvordan støtter man bedst lærerstuderende i deres første møde med praksis – og hvordan får man dem til at reflektere over deres erfaringer?

    I denne episode er studiet godt fyldt op. Sammen med vores kollega Charlotte Haaber har vi besøg af Emma og Thomas, lærere fra Bundgaardsskolen i Aalborg. De har begge taget praktiklærer-uddannelsen på UCN act2learn Pædagogik og Læring. Samtalen kredser om deres erfaringer med vejledning af lærerstuderende, de muligheder og udfordringer som den nye reform har bragt, og ikke mindst de spændende tiltag, de har afprøvet sammen med førsteårsstuderende i praktik.
  19. Episode 95 - Selvtransport og livsduelighed

    37 Min.

    I denne episode af POP sætter vi fokus på, hvordan vi bedst ruster elever i specialklasser til et selvstændigt liv efter folkeskolen. Vi dykker ned i livsduelighed – og især, hvordan små skridt som at lære at …

    Shownotes
    I denne episode af POP sætter vi fokus på, hvordan vi bedst ruster elever i specialklasser til et selvstændigt liv efter folkeskolen. Vi dykker ned i livsduelighed – og især, hvordan små skridt som at lære at tage bussen, gå eller cykle i stedet for at køre i taxa, kan gøre en stor forskel for elevernes selvhjulpenhed.

    Vi ser nærmere på projektet Selvtransport og taler om, hvilke kompetencer, vaner og mod der skal til for at gøre eleverne klar til voksenlivet. Som altid har vi en skarp gæst med i studiet, og denne gang er det Lise Rønn, ADL-vejleder og koordinator på HjørringSkolen – Hjørring Kommunes specialskole – som deler sine erfaringer og konkrete råd til, hvordan vi kan skabe de bedste forudsætninger for livsduelige unge.
  20. Episode 94 - Farvel til bogsystemet i matematik

    33 Min.

    I denne episode dykker vi ned i, hvordan Vildsted Friskole har valgt at droppe det traditionelle bogsystem i matematikundervisningen. Hvorfor har de taget det skridt? Hvad gør de i stedet? Og hvilke …

    Shownotes
    I denne episode dykker vi ned i, hvordan Vildsted Friskole har valgt at droppe det traditionelle bogsystem i matematikundervisningen. Hvorfor har de taget det skridt? Hvad gør de i stedet? Og hvilke udfordringer er de stødt på undervejs?

    Vi dykker også ned i deres arbejde med aktionslæring - og om det kan kobles til beslutningen om at droppe bogsystemet. Med i studiet har vi Kasper Haldrup, lærer på Vildsted Friskole, og Sonja Abrahamsen, skoleleder samme sted, som begge deler erfaringer, refleksioner og gode råd fra praksis.
  21. Episode 93 - Æstetiske læreprocesser

    50 Min.

    I denne episode af POP – På opdagelse i pædagogik og læring sætter vi fokus på æstetiske læreprocesser. Hvad ligger der egentlig i begrebet? Hvordan kan æstetik bidrage til at forfine didaktikken og åbne for …

    Shownotes
    I denne episode af POP – På opdagelse i pædagogik og læring sætter vi fokus på æstetiske læreprocesser. Hvad ligger der egentlig i begrebet? Hvordan kan æstetik bidrage til at forfine didaktikken og åbne for nye, impulsbaserede tilgange i undervisningen? Og hvordan adskiller æstetiske processer sig fra kreativitet?

    Vi har inviteret Charlotte Haaber, adjunkt ved act2learn, i studiet til en samtale om, hvordan æstetiske greb kan skabe nye muligheder i læringsrummet og understøtte inkluderende undervisning.
  22. Episode 92 - Headspace

    34 Min.

    I denne episode af POP har vi besøg af Rasmus Pugholm, daglig ansvarlig ungerådgiver ved Headspace Aalborg. Vi dykker ned i Headspaces arbejde med at støtte unge, der har det svært, og får et indblik i …

    Shownotes
    I denne episode af POP har vi besøg af Rasmus Pugholm, daglig ansvarlig ungerådgiver ved Headspace Aalborg. Vi dykker ned i Headspaces arbejde med at støtte unge, der har det svært, og får et indblik i organisationens vigtige indsats.
  23. Episode 91 - Rollespil i pædagogisk praksis

    39 Min.

    Hvordan kan bordrollespil blive et stærkt redskab i pædagogisk praksis? I denne podcast undersøger vi, hvordan rollespil kan bruges som et inkluderende greb til at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Vi …

    Shownotes
    Hvordan kan bordrollespil blive et stærkt redskab i pædagogisk praksis? I denne podcast undersøger vi, hvordan rollespil kan bruges som et inkluderende greb til at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Vi dykker ned i, hvordan rollespil kan styrke oplevelsen af samhørighed, kompetence og autonomi – og hvordan det kan være med til at sætte fokus på børns egne styrker og udfordringer.

    I dette afsnit har vi besøg af Christian Lykke Pagter, pædagog på Gl. Hasseris Skole og DUS, som deler sine erfaringer og konkrete eksempler fra praksis.
  24. Episode 90 - Neuropædagogik i en pædagogisk praksis

    41 Min.

    I denne episode af POP dykker vi ned i den spændende verden af neuropædagogik og ser nærmere på, hvordan viden om hjernens plasticitet kan gøre en forskel i den pædagogiske praksis. For hjernen er ikke statisk …

    Shownotes
    I denne episode af POP dykker vi ned i den spændende verden af neuropædagogik og ser nærmere på, hvordan viden om hjernens plasticitet kan gøre en forskel i den pædagogiske praksis. For hjernen er ikke statisk – den ændrer sig hele livet igennem, og det er vores oplevelser og erfaringer, der former den. Vi stiller skarpt på, hvordan både individet og omverdenen påvirker adfærden?

    Sammen med vores dygtige kollega Helle Pilgaard Langer ser vi bl.a. nærmere på tegnlæsning og kroppens signaler. Vi undersøger, hvordan kroppen medierer og kan give os indsigt i, hvad der er på spil – og hvad vi som fagpersoner kan aflæse af det.
  25. Episode 89 - Frikvarter og fællesskab i udskolingen

    46 Min.

    Hvordan skaber vi frikvarterer, der inviterer til både aktiviteter og fællesskaber på tværs af klasserne? I denne episode sætter vi fokus på udskolingen og ser på, hvordan en anderledes tilgang til frikvarteret …

    Shownotes
    Hvordan skaber vi frikvarterer, der inviterer til både aktiviteter og fællesskaber på tværs af klasserne? I denne episode sætter vi fokus på udskolingen og ser på, hvordan en anderledes tilgang til frikvarteret kan styrke både trivsel og deltagelse.



    Vi har besøg af 𝗔𝗻𝗲 𝗡ø𝗿ø𝘅𝗲 (lærer og AKT-vejleder) og 𝗟𝗼𝘂𝗶𝘀𝗲 𝗩𝗿𝗮𝗮 𝗢𝗹𝗲𝘀𝗲𝗻 (afdelingsleder) fra Søndre Skole og MF10 i Hobro. De deler deres erfaringer med at nytænke frikvarteret og skabe bedre rammer for samvær og fællesskab.

  26. Episode 88 - Det fysiske rum i pædagogikken

    40 Min.

    Hvordan kan en gruppe børn med kameraer føre til en dybere fascination af det fysiske rum? I denne episode af POP dykker vi ned i, hvilken betydning det åbne, store fysiske rum har for børns kommunikation og …

    Shownotes
    Hvordan kan en gruppe børn med kameraer føre til en dybere fascination af det fysiske rum? I denne episode af POP dykker vi ned i, hvilken betydning det åbne, store fysiske rum har for børns kommunikation og leg – sammen med dagens gæst og vores dygtige kollega, Kasper Moes Drevsholt.

    Lyt med, når vi undersøger, hvordan det fysiske rum ikke kun fungerer som baggrund for læring, men som en aktiv deltager i læringsprocessen, og udforsker forholdet mellem det fysiske og pædagogiske rum.
  27. Episode 87 - Inklusion på Læsø skole

    35 Min.

    I denne episode har vi besøg af 𝗞𝗮𝗿𝘀𝘁𝗲𝗻 𝗦𝗮𝗻𝗱𝗮𝘂, skoleleder på 𝗟æ𝘀ø 𝗦𝗸𝗼𝗹𝗲, hvor vi dykker ned i det imponerende arbejde, der er blevet gjort for at opnå 𝟭𝟬𝟬% 𝗶𝗻𝗸𝗹𝘂𝘀𝗶𝗼𝗻.På Læsø Skole er 𝗮𝗹𝗹𝗲 𝗯ø𝗿𝗻 𝗲𝗻 𝗱𝗲𝗹 𝗮𝗳 …

    Shownotes
    I denne episode har vi besøg af 𝗞𝗮𝗿𝘀𝘁𝗲𝗻 𝗦𝗮𝗻𝗱𝗮𝘂, skoleleder på 𝗟æ𝘀ø 𝗦𝗸𝗼𝗹𝗲, hvor vi dykker ned i det imponerende arbejde, der er blevet gjort for at opnå 𝟭𝟬𝟬% 𝗶𝗻𝗸𝗹𝘂𝘀𝗶𝗼𝗻.



    På Læsø Skole er 𝗮𝗹𝗹𝗲 𝗯ø𝗿𝗻 𝗲𝗻 𝗱𝗲𝗹 𝗮𝗳 𝗮𝗹𝗺𝗲𝗻𝗸𝗹𝗮𝘀𝘀𝗲𝗿𝗻𝗲 𝗶 𝗮𝗹 𝘂𝗻𝗱𝗲𝗿𝘃𝗶𝘀𝗻𝗶𝗻𝗴 – en tilgang, der stiller krav til, hvordan ressourcerne bedst anvendes for at styrke det store fællesskab og skabe de bedste læringsrammer for alle elever.



    Hvordan gør de det? Og hvilke erfaringer kan større skoler tage med sig? Det taler vi om i denne spændende episode!

  28. Episode 86 - Psykiatriteamet Hjørring

    39 Min.

    I denne episode af POP dykker vi ned i det vigtige arbejde, som psykiatriteamet i Hjørring udfører for børn, unge og familier, der har en diagnose tæt inde på livet. Hvordan støtter de familierne, skolen og …

    Shownotes
    I denne episode af POP dykker vi ned i det vigtige arbejde, som psykiatriteamet i Hjørring udfører for børn, unge og familier, der har en diagnose tæt inde på livet. Hvordan støtter de familierne, skolen og samarbejdspartnere i at skabe de bedste rammer for udvikling og trivsel?

    Til at gøre os klogere på emnet har vi besøg af Bianca Bandholm Thomsen, leder af psykiatriteamet, og Janni Laursen, socialpædagog. Sammen deler de deres erfaringer, indsigt og konkrete eksempler fra deres arbejde – og selvfølgelig runder vi af med tre gode råd, som du kan tage med dig.

    Lyt med, og bliv inspireret af praksisnære perspektiver på, hvordan vi bedst støtter børn, unge og familier i sårbare situationer.
  29. Episode 85 - Fra barn til elev

    42 Min.

    I denne episode af POP dykker vi ned i den afgørende overgang fra at være barn til også at være elev i en skolekontekst. Hvordan påvirker denne overgang barnet, og hvad skal vi som professionelle voksne være …

    Shownotes
    I denne episode af POP dykker vi ned i den afgørende overgang fra at være barn til også at være elev i en skolekontekst. Hvordan påvirker denne overgang barnet, og hvad skal vi som professionelle voksne være særligt opmærksomme på? Vi ser nærmere på skiftet fra en mere legende hverdag som barn til en mere struktureret skoledag som elev, samt de forventninger og krav, der følger med denne overgang.

    Jeg, jeres vært Signe Weibel, har til at kaste lys over emnet besøg af min dygtige kollega fra Act2Learn Pædagogik og Læring, Sara Lisborg Dehghan, som deler sin viden og indsigt i dette vigtige område.


    Lyt med, når vi sætter fokus på, hvordan vi som professionelle kan støtte barnet bedst muligt i overgangen fra barn til elev.
  30. Episode 84 - Fritidspædagogik

    33 Min.

    I denne episode af POP byder vi velkommen til vores nye vært, Signe Weibel, adjunkt i Act2Learn Pædagogik og Læring. Sammen dykker vi ned i fritidspædagogikkens verden med fokus på SFO’ens betydning og …

    Shownotes
    I denne episode af POP byder vi velkommen til vores nye vært, Signe Weibel, adjunkt i Act2Learn Pædagogik og Læring. Sammen dykker vi ned i fritidspædagogikkens verden med fokus på SFO’ens betydning og pædagogernes rolle i skolen.

    Vi undersøger temaer som børns medbestemmelse, social læring, årgangsfællesskaber og sammenhængen mellem skole og fritid. Med os i studiet har vi Mikael Madsen fra Skolegade Skole, Marianne Budolfsen fra Gammel Hasseris Skole og Kasper Moes Drevsholt, lektor ved Act2Learn Pædagogik og Læring.

    Lyt med, når vi sætter fokus på, hvordan fritidspædagogikken kan styrke børns trivsel og læring i både skole og fritid.

Hier stehen die neuesten 40 von 113 Folgen. Ältere Folgen findest du im Feed des Podcasts.

Ähnliche Podcasts

Mehr Bildung-Podcasts
Ist das dein Podcast?

Bestätige es mit einem Eintrag in deinem Feed: Du bekommst hier einen Code, trägst ihn als podcast:txt in den Kanal deines Feeds ein, und wir prüfen ihn. Danach steht dein Podcast als „verifiziert“ bei SoundNode.

Einstellungen

Darstellung

Sprache

Bestimmt, welche Sender dir auf der Startseite zuerst gezeigt werden.

Verlauf

Zuletzt gehörte Sender und Folgen und deine letzten Suchen liegen nur in diesem Browser.

Hinweise

Ein kurzer Hinweis, wenn ein Podcast, dem du folgst, eine neue Folge hat. Einzelne Podcasts stellst du über die Glocke auf ihrer Seite ab.

Konto

Favoriten speichern – in der App und auf der Website.

Tastenkürzel

/
Suche öffnen
Leertaste
Abspielen oder anhalten
← →
Im Player: 15 s zurück, 30 s vor (Folgen) · im Regal: nächste Kachel
↑ ↓
Im Regal: Ziel innerhalb der Kachel
Pos1 / Ende
Im Regal: erste bzw. letzte Kachel
Esc
Fenster oder Menü schließen
?
Diese Übersicht
Läuft gerade

Zur Senderseite

Als Nächstes

    Folgen mit „Als Nächstes“ vormerken – sie laufen nach der aktuellen Folge.