Første kapitel

På grænsen mellem Sjælland og Stevns snor den gamle Tryggevælde Å sig gennem landskabet. Åen bugner af liv, både i og omkring sig. Insektliv, dyreliv og menneskeliv har levet klods op af den i århundreder. Langt de fleste i total uvidenhed over, hvad åen også indeholder, men en gang i mellem dukker der noget op.

Tryggevælde Å har altid været omkranset af mystik – og med god grund. Det er her, alle myterne og sagnene stammer fra. Historier fra folkemunde om sære væsner i åen er kendt af alle, og hvis du endnu ikke har hørt dem, må du hellere spidse ører – ellers kan det let gå galt.

Dér, hvor trækronerne står tættest, og hvor mørket er så tykt, at man skulle tro, det var nat – dér løber Sølverbækken ud i Tryggevælde Å. Det er ikke et sted for mennesker, for her bor alle de væsner, man kender fra historierne. Trolde, elvere, vætter, åmænd, varulve, lygtemænd, alfer, for ikke at nævne den gamle mosekone, der brygger ved skumringstide. Røgen fra hendes gryde breder sig over eng og mose – og allerdybest inde – dér, hvor Sølverbækken har sit udspring – dér bor Nøkken. Et væsen så nedrigt og ondskabsfuldt, at man bør holde sig langt væk, for er man først endt i hans kløer, slipper man ikke derfra igen.

Det siges, at man kan lave aftaler med Nøkken. Du kan få dit hedeste ønske opfyldt, hvis du er villig til at betale, hvad det koster. Men kan du ikke betale, indkræver han dit liv og din sjæl. Et klogt og sindigt menneske ville aldrig lave aftaler med Nøkken, men derimod bruge sit liv på gode og fornuftige ting. Se, dét ville ha været en god og fornuftig historie. Men som du har nok allerede har regnet ud, er denne historie ikke en god og fornuftig historie. Dette er historien om en lille pige og hendes kat. God fornøjelse.