Pular para o conteúdo
Børsen investor
PodcastNegóciosDA

Børsen investor

NovoBoligmarkedet taber pusten: Sådan forhandler du prisen ned som køber14 de novembro de 2026 · 37 min
Episódios
182
Publicação
várias vezes por semana
Último episódio
14 nov 2026

Sobre o podcast

Børsen Investor giver dig ugens bedste og mest vigtige aktietips, kritiske analyser på udvalgte aktier og et overblik, der rækker ind i næste uge samt et relevant perspektiv for den langsigtede investor.

Episódios 182

  1. Boligmarkedet taber pusten: Sådan forhandler du prisen ned som køber

    37 min

    I denne episode af Boligejerne har vært Mira Lie Nielsen besøg af Kristina Austfjord Joensen køberrådgiver hos Bomae. Med en opbremsning på boligmarkedet – særligt i hovedstadsområdet – er kortene ved at skifte …

    Notas do episódio

    I denne episode af Boligejerne har vært Mira Lie Nielsen besøg af Kristina Austfjord Joensen køberrådgiver hos Bomae. Med en opbremsning på boligmarkedet – særligt i hovedstadsområdet – er kortene ved at skifte hænder, så køberne i stigende grad får overtaget.

    Kristina Austfjord Joensen deler ud af sine bedste forhandlingstricks og forklarer, hvorfor du aldrig bare skal fyre tilfældige underbud af, men i stedet opbygge troværdighed gennem grundig forberedelse, bankgodkendelser og et vågent øje på tilstandsrapporterne.

    Teknik: Frederik Præstiin

  2. Investor på tilbudsjagt: Her er to aktier, jeg køber nu

    60 min

    Hvornår er et kursfald en købsmulighed, og hvornår skal man holde sig væk?Investorerne Peter Bækgaard og stifter af Regulær Invest Michael West Hybholt peger på deres aktiefavoritter og forklarer, hvor de ser …

    Notas do episódio

    Hvornår er et kursfald en købsmulighed, og hvornår skal man holde sig væk?

    Investorerne Peter Bækgaard og stifter af Regulær Invest Michael West Hybholt peger på deres aktiefavoritter og forklarer, hvor de ser muligheder i markedet lige nu.

    Chipaktierne er faldet over 20 pct. den seneste måned. Investorer har til gengæld søgt mod defensive aktier som de danske sundhedsaktier.


    Men Michael West Hybholt advarer mod blot at følge strømmen og har selv købt op i svenske industriaktier.


    Vi vender også Vestas efter et skuffende regnskab: Er vejen til højere lønsomhed blevet for lang?


    Værter: Simon Kirketerp og Anine Holmelund Frandsen

    Producer: Frederik Præstiin

  3. Boligejerne: Skru ned for regningen - sådan sparer du på varme og el i den kolde tid

    39 min

    I denne episode af Boligejerne styrer Mira Lie Nielsen slagets gang sammen med Tue Patursson, bygningskonstruktør og byggefaglig formidler hos Realdania. Sammen dykker de ned i, hvordan du konkret kan reducere …

    Notas do episódio

    I denne episode af Boligejerne styrer Mira Lie Nielsen slagets gang sammen med Tue Patursson, bygningskonstruktør og byggefaglig formidler hos Realdania. Sammen dykker de ned i, hvordan du konkret kan reducere dine udgifter til el og varme, nu hvor efteråret og vinteren er over os.

    Teknik: Frederik Præstiin


  4. Novo-aktionærer: Vi vil se resultater, og det gør vi med Q3

    53 min

    Humøret stiger fra frysepunktet blandt Novo investorer. Selskabet leverer resultater - ikke bare forventninger - med sit regnskab for tredje kvartal, lyder det fra Novo-aktionærerne Johnny Madsen …

    Notas do episódio

    Humøret stiger fra frysepunktet blandt Novo investorer. Selskabet leverer resultater - ikke bare forventninger - med sit regnskab for tredje kvartal, lyder det fra Novo-aktionærerne Johnny Madsen, investeringschef i Formue- & Investeringspleje, og Lars Hytting, aktiechef i kapitalforvalteren Arthascope.

    I denne Børsen Investor podcast dykker vi ned i, hvad investorerne har fokus på, hvis Novo skal kunne fortsætte sin fremgang fra tredje kvartal og, hvor kursen så skal hen?

    Vi taler med Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank, om, hvorfor det teknologitunge amerikanske aktieindeks Nasdaq 100 er tæt på korrektionsniveau, og hvor han efter nedturen vil allokere pengene hen.

    Hør også lytterspørgsmål om Genmab og Royal Unibrew.


    Vært: Gro Høyer Thielst 

    Producer: Frederik Præstiin

    Følg All Star-porteføljen her:

    https://borsen.dk/investor/all-stars-portefoelje/926b1f88-faba-42e2-8bcd-2b6549eccc52/all-star-portefoljen

  5. Bankrådgiveren grinede ad hendes drøm - svaret blev en »fuck you«-konto

    49 min

    Som 13-årig brugte Soulaima Gourani sine konfirmationspenge på en billet væk hjemmefra. Siden har økonomisk frihed været vigtigere for hende end at tjene flest mulige penge.I denne episode af Sådan investerer …

    Notas do episódio

    Som 13-årig brugte Soulaima Gourani sine konfirmationspenge på en billet væk hjemmefra. Siden har økonomisk frihed været vigtigere for hende end at tjene flest mulige penge.

    I denne episode af Sådan investerer jeg fortæller iværksætteren, forfatteren og foredragsholderen om de benhårde år i USA med techvirksomheden Happioh, som hun nu har solgt til en amerikansk virksomhed. Undervejs undlod hun at udbetale løn til sig selv i årevis og havde lyst til at give op hver eneste dag.

    Du kan også høre om hendes værste investering i de forkerte mennesker, om bankrådgiveren, der grinede ad hendes iværksætterdrøm, og om den »fuck you«-konto, der blev et symbol på hendes ønske om uafhængighed.

    Og så fortæller hun, hvorfor investeringer i uddannelse har større værdi for hende end materielle ting og om de bøger, der er på vej efter Fuld Fart Frem, dr udkom for nyligt.

    Vært Tina Riising

    Producer Frederik Præstiin

  6. Er Genmab tilbage som vinderaktie? Kursen er steget tæt på 100 pct. på få måneder

    58 min

    En stigning på næsten 100 pct. siden juni. Aktien i Genmab er efter fire lange år tæt på at nå sin tidligere kurstop i kurs 3295 kr.Hør, hvad Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsteds Fond, og Jesper Langmack …

    Notas do episódio

    En stigning på næsten 100 pct. siden juni. Aktien i Genmab er efter fire lange år tæt på at nå sin tidligere kurstop i kurs 3295 kr.

    Hør, hvad Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsteds Fond, og Jesper Langmack, partner og chef for kapitalfonden Polaris Flexible Capital, siger til Genmab, og hør også Tom Frovst, journalist på Dagbladet Børsen fortælle om, hvorvidt broen over patentkløften fra Darzalex både er lang og sikker nok med Genmabs lægemiddelkandidat Rina-S. Ligger der yderligere kursstigninger i fjerde kvartal, når der kommer afgørende data på selskabets hoved- og halskræftmiddel petosemtamab.

    I denne podcast snakker vi også om børsnoteringen af AI-selskabet Anthropic.


    Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp.

    Følg All Star-porteføljen her

    https://borsen.dk/investor/all-stars-portefoelje/926b1f88-faba-42e2-8bcd-2b6549eccc52/all-star-portefoljen

  7. Boligejerne: Er festen på boligmarkedet ved at være slut?

    24 min

    Huspriserne er steget næsten 7 pct. på landsplan i årets første ni måneder. Men nu viser nye tal, at hussalget falder, og prisstigningerne mister fart. I dagens episode tager vi temperaturen på husmarkedet i …

    Notas do episódio

    Huspriserne er steget næsten 7 pct. på landsplan i årets første ni måneder. Men nu viser nye tal, at hussalget falder, og prisstigningerne mister fart. I dagens episode tager vi temperaturen på husmarkedet i hele Danmark: Hvor er priserne steget mest og mindst, og er boligfesten ved at være slut?

    Værter: Katrine Søndermark, journalist på Børsen, og Mira Lie Nielsen, boligøkonom på Børsen.

    Lyd og teknik: Frederik Præstiin.

  8. Privatinvestor Jens Løgstrup rammer 30 pct.: Solgte DSV og Novo i tide

    57 min

    I Børsens Investor podcast fortæller privatinvestor og forfatter Jens Løgstrup om hvordan har i år har opnået et afkast på omkring 30 pct. i år, efter at porteføljen steg 43 pct. sidste år. Til sammenligning …

    Notas do episódio

    I Børsens Investor podcast fortæller privatinvestor og forfatter Jens Løgstrup om hvordan har i år har opnået et afkast på omkring 30 pct. i år, efter at porteføljen steg 43 pct. sidste år. Til sammenligning ligger det danske C25-indeks stort set fladt. Torm har været den største motor med en stigning på mere end 100 pct. i år. Også Jyske Bank, ISS, NKT, Schouw & Co. og SP Group har bidraget markant. En anden del af forklaringen er de aktier, Løgstrup har valgt fra. Han solgte sin store position i DSV, da resultaterne begyndte at flade ud, og blev ude efter ledelsesskiftet. Pengene har ifølge Løgstrup givet et langt bedre afkast andre steder.

    Investeringschef Johnny Madsen, Formue- og Investeringspleje forsvarer i podcasten dog hans køb af DSV og mener, at kritikken er blevet for hård. Han fremhæver udsigten til synergier, et stærkt cashflow og potentielt langt større aktietilbagekøb.

    Johnny Madsens danske aktier er til sammenligning steget omkring 12 pct. i år.

    Han kalder Løgstrups resultat “sindssygt flot”, men understreger, at Løgstrup har en mere koncentreret portefølje.

    Selv skal Johnny Madsen sprede risikoen, fordi han forvalter andre menneskers penge.

    Løgstrup solgte også sin mindre position i Novo Nordisk sidste sommer eller efterår. Konkurrencen på fedmemarkedet, ledelsesskiftet og afhængigheden af nye patenter gjorde aktien for usikker for ham.

    “Håb er ingen strategi,” siger Jens Løgstrup.

    I podcasten fortæller de to investorer, hvorfor de ser forskelligt på DSV og Novo, og hvad der ligger bag årets afkast.

    Hør i podcasten også investor redaktør Simon Kirketerps afkast og hans Top Tre.

    Vært: Tina Riising

    Teknik: Frederik Præstiin

  9. Garvede investorer søger mod realkreditobligationer

    53 min

    Lars Hytting og Henrik Henriksen er begge kendt for at lede efter muligheder på aktiemarkedet. Men da de i Børsens Investorpodcast bliver spurgt, hvor de senest har placeret penge, lander de overraskende nok …

    Notas do episódio

    Lars Hytting og Henrik Henriksen er begge kendt for at lede efter muligheder på aktiemarkedet. Men da de i Børsens Investorpodcast bliver spurgt, hvor de senest har placeret penge, lander de overraskende nok samme sted: I  danske 4 pct. realkreditobligationer med udløb i 2056.

    Obligationerne giver ifølge de to investorer et effektivt afkast på omkring 4,5 pct. og kan fungere som en stødpude mod uro på aktiemarkedet. Renterne er igen rykket op, olieprisen er høj, og inflationsfrygten ulmer. Samtidig er en stor del af den forventede amerikanske indtjeningsvækst koncentreret hos chipproducenterne. Hvis deres momentum svigter, mens renterne forbliver høje, kan det blive en farlig cocktail for aktierne.

    De to investorer har dog ikke opgivet aktierne. Hør, hvorfor Lars Hytting har solgt Demant med en gevinst på 46 pct. og købt Novo Nordisk til Børsens All Star-portefølje. Henrik Henriksen fortæller også, hvorfor han har skiftet Pandora ud med Mercedes-Benz, og hvor stort potentialet i den tyske bilaktie kan være.

    Hør desuden, hvilke krav de stiller til Bavarian Nordics nye topchef, Tarja Stenvall, som blandt andet skal forsøge at genopbygge investorernes tillid efter det mislykkede overtagelsesforsøg.

    Vært: Tina Riising
    Producer: Frederik Præstiin

  10. Han investerer i ejendomme for milliarder – de største følelser findes et helt andet sted

    46 min

    Fanden er igen løs i Laksegade.Det gamle københavnske udtryk har fået nyt liv hos ejendomsinvestor Lars Thylander. Sammen med en tysk partner er han i gang med at forvandle Danske Banks tidligere hovedsæde i …

    Notas do episódio

    Fanden er igen løs i Laksegade.

    Det gamle københavnske udtryk har fået nyt liv hos ejendomsinvestor Lars Thylander. Sammen med en tysk partner er han i gang med at forvandle Danske Banks tidligere hovedsæde i København fra et lukket bankkvarter til et nyt stykke by med kontorer, restauranter, butikker og Skandinaviens første Four Seasons-hotel.

    Thylander begyndte som helt ung i ejendomsbranchen, stiftede siden sin egen virksomhed og har gennem mere end fire årtier været med til at købe, udvikle og sælge ejendomme. Også privat ligger hovedparten af hans penge i det, han kender bedst.

    Han har undervejs lært af sine fejltagelser. Som helt ung kastede han sig ud i en voldsomt gearet investering i obligationer. Først gik det så godt, at han følte sig uovervindelig. Så vendte det, og han stod tilbage med gæld, søvnløse nætter og en erfaring, der stadig præger hans forhold til risiko og bankgæld.

    Og selv om ejendomme har fyldt det meste af hans arbejdsliv, er det ikke dér, han finder hele følelsesregistret. Musikken har fulgt ham siden teenageårene og den første elektriske guitar. En god ejendomshandel kan gøre ham glad og stolt. Musikken kan, som han selv siger, bringe ham i kontakt med "rigtig sorg og rigtig glæde".

    I Børsens podcast "Sådan investerer jeg" fortæller Lars Thylander om sin investeringsstrategi, om sine bedste og værste investeringer, om handlerne, der stadig nager ham, og hvorfor penge i dag betyder

    mindre end lysten til at blive ved med at skabe noget.

    Vært: Journalist Tina Riising

    Producer: Frederik Præstiin

  11. Boligejerne: Bankskifte kan skære tusindvis af kroner af boliglånet

    32 min

    Store forskelle på bankernes renter kan gøre det værd at undersøge markedet. Et årligt banktjek kan afsløre, om der er penge at spare på boliglånet.Værter: Boligjournalist Katrine Søndermark og boligøkonom Mira …

    Notas do episódio

    Store forskelle på bankernes renter kan gøre det værd at undersøge markedet. Et årligt banktjek kan afsløre, om der er penge at spare på boliglånet.

    Værter: Boligjournalist Katrine Søndermark og boligøkonom Mira Lie Nielsen

    Gæst: Jens Hjarsbech, cheføkonom i Mybanker

    Teknik: Rune Holberg

  12. Investorer gør klar til at plukke i uelsket aktiesegment

    1 h 3 min

    Luksusaktierne er savet midt over - særligt i Frankrig - og kigger man på det amerikanske aktiemarked inden for diskretionært forbrug, som er alt det, man kan undvære, men som er lækkert at have, så er også de …

    Notas do episódio

    Luksusaktierne er savet midt over - særligt i Frankrig - og kigger man på det amerikanske aktiemarked inden for diskretionært forbrug, som er alt det, man kan undvære, men som er lækkert at have, så er også de i store problemer.

    Hør hvorfor både Ole Søeberg, investeringsstrage for kapitalforvalteren Brock Milton Capital, og Oskar Barner Bernhardtsen, nordisk investeringsstrateg i Saxo Bank, står klar til at plukke aktier i segmentet.

    I denne udgave snakker vi også om, hvordan aktieåret 2026 slutter, hvad kan stoppe og ødelægge det allerede flotte afkast på globale aktier? Og endelig deler vi sidste års afkast i All Star porteføljen ud. 

    Lyt med og hør, hvilke to velgørende formål, der modtager en portion hver af samlet ca. 175.000 kr.

    Med i studiet er også Johnny Madsen, investeringsdirektør i Formue- & Investeringspleje.

    Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp.

    Følg All Star-porteføljen her: https://borsen.dk/investor/all-stars-portefoelje/926b1f88-faba-42e2-8bcd-2b6549eccc52/all-star-portefoljen

  13. Investor køber AI-aktie: “Nu sker der noget”

    56 min

    Investor Nina Movin har købt Meta-aktien, efter at selskabet har lanceret en ny personlig AI-agent. Men kan Muse blive den forretning, der retfærdiggør techgigantens enorme AI-investeringer? Samtidig lurer nye …

    Notas do episódio

    Investor Nina Movin har købt Meta-aktien, efter at selskabet har lanceret en ny personlig AI-agent. Men kan Muse blive den forretning, der retfærdiggør techgigantens enorme AI-investeringer?

    Samtidig lurer nye risici for AI-boomet. Investor Peter Bækgaard stiller spørgsmål ved, om techgiganterne overhovedet kan tjene investeringerne hjem. Og Nina Movin peger på ét marked, investorer bør holde særligt øje med.

    Simon Kirketerp tager os igennem tre brutale danske aktiekollaps og spørger, hvad man som investor skal gøre, når en aktie pludselig styrtdykker.

    Til sidst kommer pengene på bordet, hvor investorerne peger på hver deres topaktie lige nu.

    Gæster: Peter Bækgaard, privatinvestor og tidligere børsmægler i USA, og Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsteds Fond.


    Værter: Simon Kirketerp og Anine Holmelund Frandsen
    Producer: Frederik Præstiin

  14. Er Novo en aktiefælde eller skal man bundfiske? Investorer er uenige

    1 h

    Elefanten i rummet er adresseret på Novos kapitalmarkedsdag, men blev investorerne overbeviste om, at Novo nok skal komme ud på den anden side af patentkløften som “en større virksomhed” og i “en langt mere …

    Notas do episódio

    Elefanten i rummet er adresseret på Novos kapitalmarkedsdag, men blev investorerne overbeviste om, at Novo nok skal komme ud på den anden side af patentkløften som “en større virksomhed” og i “en langt mere diversificeret udgave” end i dag, som Novo selv mener?

    Privatinvestor Peter Bækgaard, tidligere IR-chef i Novo, er ikke overbevist. Væksten er forsvundet ud af Novo de næste mange år, og konkurrencen på vægttabsmarkedet bliver massiv i fremtiden.

    Hør ham diskutere med Johnny Madsen, investeringschef og partner i Formue- & Investeringspleje, som omvendt holder godt fast i sin tiltro, hør også hvem, der køber ekstra Novo til All Star porteføljen, og hvad de to investorer mener om NKT-aktien, der står foran et større indtjeningsboom.

    Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp

    Producer: Frederik Præstiin

    Følg All Star porteføljen her:

    https://borsen.dk/investor/all-stars-portefoelje/6bcd0fd6-a259-4633-b73c-a67055785891/borsens-all-star-portefolje

  15. Investor: Derfor kan Novo falde knap 30 pct.

    57 min

    Hvor langt kan Novo-aktien falde, og kan kapitalmarkedsdagen mandag bringe investorernes tro på væksten tilbage? Det diskuterer Lars Hytting fra Arthascope og Michael West Hybholt fra Regulær Invest i “Børsen …

    Notas do episódio

    Hvor langt kan Novo-aktien falde, og kan kapitalmarkedsdagen mandag bringe investorernes tro på væksten tilbage?


    Det diskuterer Lars Hytting fra Arthascope og Michael West Hybholt fra Regulær Invest i “Børsen Investor”-podcast. De to investorer står på hver sin side af Novo-debatten: Lars Hytting har købt op under kursfaldet, mens Michael West Hybholt er markant undervægtet og mener, at Novo-aktien kan ryge ned i 200 kr.


    Vi runder også danskernes favoritaktier, og om danske aktier overhovedet er værd at eje. Investorer udpeger desuden tre danske aktier, de helst vil have i porteføljen lige nu.

    Værter: Simon Kirketerp & Anine Holmelund Frandsen

    Producer: Frederik Præstiin

  16. Trods optur i Mærsk-aktie: Derfor er investorer kritiske

    1 h 5 min

    Efter to opjusteringer er Mærsk-aktien flyvende og er i år steget omkring 55 procent. Netop i denne måned er det ti år siden, at A. P. Møller - Mærsk koncernen besluttede at skære til og sælge divisioner fra …

    Notas do episódio

    Efter to opjusteringer er Mærsk-aktien flyvende og er i år steget omkring 55 procent. Netop i denne måned er det ti år siden, at A. P. Møller - Mærsk koncernen besluttede at skære til og sælge divisioner fra. Det tidligere konglomerat spændte vidt fra containerskibe, havne, olie til Danske Bank og Dansk Supermarked. I september 2016 meldte virksomheden ud, at det fremover skulle være en samlet transport- og logistik gigant.

    Selve logistik-delen er ikke gået som lovet, divisionen har misset målene om en overskudsgrad på mindst 6 pct. og trods optur i aktien er investorer kritiske overfor fremtidige kursgevinster i selskabet.

    "Jeg kan ikke lide en forretning, hvor jeg skal sidde og gætte lidt på fragtrater, jeg skal sidde og gætte på valuta, jeg skal sidde og gætte lidt på, hvad koster det at sejle med de her skibe på grund af olieprisen osv. Det er for meget gætværk, når der ikke er nogen track record på, at det virkelig er en god forretning, fordi det er der overhovedet ikke," siger privatinvestor Peter Bækgaard i Investor podcasten.

    Investor Ole Søeberg vender også tommelfingeren nedad.

    "Jeg er heller ikke interesseret i selskabet. Det er en cyklisk business, det kræver, at man bruger en masse tid på nogle faktorer og nogle udviklinger, jeg ikke følger normalt. Og man kan ikke følge alt i verden, og i og med det langsigtede afkast på investeret kapital er under 10 pct. så dækker de jo ikke deres egen kapitalomkostninger," lyder det fra Ole Søeberg i podcasten, som også dykker ned i en række andre aktuelle emner.

    Tre aktier blev børsnoteret før sommeren i København, kun en af dem er gået godt for investorerne. Investor redaktør Simon Kirketerp giver en indføring i, hvordan det er gået med Intstallatørgruppen, Biomar og Bardjus. I podcasten diskuterer investorer også mulighederne for en ny nordisk børs.

    Børskollapset Audientes er blevet meldt til politiet, hør mere om den sag i podcasten.


    Værter: Tina Riising og Simon Kirketerp

    Producer: Frederik Præstiin

  17. Nvidia giver afkast på 65 pct. årligt - kan opturen fortsætte?

    1 h 2 min

    Danskerne er vilde med Nvidia-aktien, som årligt i gennesnit har givet et afkast på 65 procent de sidste ti år. Børsværdien er nu på 5,49 billioner dollar og det er danske privatinvestorers foretrukne …

    Notas do episódio

    Danskerne er vilde med Nvidia-aktien, som årligt i gennesnit har givet et afkast på 65 procent de sidste ti år. Børsværdien er nu på 5,49 billioner dollar og det er danske privatinvestorers foretrukne udenlandske aktie. Det gør det til den tredje største enkeltposition i danske aktieporteføljer, kun overgået af Danske Bank og Novo Nordisk.

    Tal fra Nationalbanken viser at danske private investorer har investeret 25,6 mia kr. i den amerikanske chipgigant.

    For nylig kom chip-kæmpen med regnskab; selskabet fordoblede omsætningen, slog analytikernes forventninger og aktien gik i vejret. Spørgsmålet er, om opturen kan fortsætte.

    "Nvidia har gjort det fuldstændig vanvittigt godt og skovlet penge ind i mange år, og ser ud til at fortsætte med det i hvert fald 2027. På et eller andet tidspunkt, så vil konkurrencen blive voldsomt intensiveret. I mine er der et vindue lige nu, hvor den her ekstraordinære indtjening, den figurerer, og så er det noget, der på tidspunkt vil blive udjævnet," siger Lars Hytting, investeringsstrateg, Arthascope. Han foretrækker selv at investere i en etf´er med flere forskellige aktier.

    Kurt Kara, aktiechef i Maj invest holder meget øje med området.

    “Jeg tror, at truslen mod Nvidia vil komme fra mange fronter. Det bliver meget spændende at se, hvordan de tjener pengene. Det er ikke sikkert, at afkastet på datacenternes investeret kapital bliver særlig højt. Og det betyder, at der kan komme prispres på marginerne for Nvidia. Altså man simpelthen ikke vil betale for de chips på samme vis. Der kommer også andre producenter af chips. Qualcomm laver chips, Google laver deres egne chips. Så der kommer en stribe af forskellige processorer, som kan løfte den samme opgave til en fraktion af prisen,” siger Kurt Kara.

    Investorredaktør Simon Kirketerp påpeger, at investorer kalder aktien billig.

    “Hvis man ser på den prissætning, den handler på, er det på en p/e på omkring 24 kr. Altså 24 kroner for en krone af den forventede indtjening. Hvis vi ser to år frem i tiden, med det, analytikerne regner med, så kommer den ned på en p/e på 10. Det er som en bankaktie. Hvis ellers forudsigelserne holder,” siger Simon Kirketerp.

    “Man skal bare huske, at når historien er fantastisk, og prisen også er tilsvarende, kan det være en giftig cocktail. Novo Nordisk er et eksempel på det. Og Novo Nordisk var faktisk Europas største selskab og faldt 70 procent fra toppen, hvis ikke mere,” siger Kurt Kara i podcasten.

    Hør hvad investorernes tilgang er til at investere i Nvidia-aktien og hør også, hvorfor Lars Hytting tror, at danske aktier kan stige fem procent frem mod nytår.

    Få også et indblik i aktierne i Børsens All Star portefølje.

    Vært: Tina Riising

    Producer: Frederik Præstiin

  18. Investor køber to bombede aktier: “Griber en kniv, der falder”

    55 min

    Nordiske industrivindere eller bombede bilaktier? To investorer fortæller, hvor de ser muligheder på aktiemarkedet lige nu. Vi vender også, om DSV er blevet en købsmulighed, hvordan man finder vinderne indenfor …

    Notas do episódio

    Nordiske industrivindere eller bombede bilaktier? To investorer fortæller, hvor de ser muligheder på aktiemarkedet lige nu.

    Vi vender også, om DSV er blevet en købsmulighed, hvordan man finder vinderne indenfor forsvar, og risikoen for, at AI-boomet knækker.

    I studiet: 

    Jens Rygaard, porteføljeforvalter i formueforvalteren Investering & Tryghed
    Henrik Henriksen, chefstrateg i formueforvalteren Petersen & Partners

    Værter: Simon Kirketerp og Anine Holmelund Frandsen 

    Producer: Frederik Præstiin

  19. Historisk høje renter og gæld øger risikoen for aktiefald: "Jeg er bekymret"

    60 min

    Aktieinvestorer bør se sig om efter læ i aktiemarkedet. For renten på de lange amerikanske statsobligationer kombineret med bl.a. en historisk høj gæld og store gældsudstedelser fra amerikanske tech-giganter …

    Notas do episódio

    Aktieinvestorer bør se sig om efter læ i aktiemarkedet. For renten på de lange amerikanske statsobligationer kombineret med bl.a. en historisk høj gæld og store gældsudstedelser fra amerikanske tech-giganter begynder at være en bekymring.

    Det mener Jesper Langmack, partner og chef for kapitalforeningen Polaris Flexible Capital, der derfor ser sig om efter diversificering.

    Et område er sundhedsaktierne, der længe har underperformet.


    I denne podcast medvirker  Claus Henrik Johansen, indehaver af og direktør i Global Health Invest, der fremlægger sit syn på Novo Nordisk, mens investor Jens Løgstrup udlægger sit syn på Jyske Bank på regnskabsdagen, hvad der skal til, før han vender tilbage til DFDS,og hvorfor han ikke vil sætte penge i A.P. Møller-Mærsk.


    Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp

    Producer: Frederik Præstiin

    Følg All Star porteføljen her: https://borsen.dk/investor/all-stars-portefoelje/4318eb37-8a86-4d71-a3d1-2fc9ccbd5c18/all-star-portefoljen

  20. Vestas i kursfest - aktien kan nå op mod kurs 400, spår investor

    1 h 5 min

    Vestas-aktien blæser op med 18 pct. efter dagens regnskab og investor og aktiestrateg Ole Søeberg, Brock Milton, vurderer, at aktien kan nå op imod kurs 400. Aktien handles onsdag til kurs 208 og Ole Søeberg …

    Notas do episódio

    Vestas-aktien blæser op med 18 pct. efter dagens regnskab og investor og aktiestrateg Ole Søeberg, Brock Milton, vurderer, at aktien kan nå op imod kurs 400. Aktien handles onsdag til kurs 208 og Ole Søeberg forstår godt reaktionen i markedet i dag.

    "Jeg er meget glad for deres guidance upgrade og bruttomarginen på 17 pct. Det var ventet 12,6 pct. Så det er en megabeat på lønsomheden i grundforretningen. Omkostningerne er holdt igen. Så i virkeligheden, fra EBIT og ned til EPS, var markant bedre end ventet. Så det er ikke så mærkeligt, at den stiger 18 pct.," siger Ole Søeberg i Børsens Investor podcast.

    "Hvis jeg tager alle tallene igennem min computer, så tror jeg, at man kan løfte det med 10 procent. Så kommer vi hen i underkanten af kurs 400 om nogle år. Og hvis du laver det om til et årlig investeringsafkast, inklusiv lidt udbytter, så ligger det i intervallet 15-20 procent, og det er bestået," siger Ole Søeberg.

    Han hæfter sig især ved forbedringer i lønsomheden:

    "Den er blevet forbedret i turbinerne og vindmøllerne. Hvis man skal finde et hår i suppen, så er det, at servicebutikken blev nogenlunde som ventet på omsætningen, det vil sige ca. 900 mio. euro. Men marginen er stadigvæk 16,6 pct. Den skulle gerne bevæge sig lidt tydeligere hen mod en 20-25 pct. på de cirka 4 milliarder, der er i omsætning. Så kommer der styr på tingene.

    Thomas Juul-Larsen, partner Mermaid Asset Management, synes tallene fra Vestas ser interessante ud.

    "Jeg meget glad for at se, at de er ved at få fod på deres ting. Det er nogle af de ting, vi har siddet og ventet på. De har jo ikke haft problemer med at få ordre ind. Det har vi set længe. Vi har rigtig gerne ville se, at de fik traction på deres indtjening, og det her er faktisk ved at være nogle gode tegn på, at de er rigtig godt på vej og får styr på det. Det er noget af det, som gør, at vi måske kan tro på den også fremover," siger Thomas Juul-Larsen, i Investor podcasten. Mermaid Asset Management har ikke aktien.

    Med dagens kursløft er aktien tilbage i niveauet for december 2023.

    "Det er jo en hyldest til de resultater, der bliver leveret. Det er lige nøjagtigt det, som markedet gerne vil se," siger Simon Kirketerp, investor redaktør Børsen.

    Vært: Journalist Tina Riising

    Producer: Frederik Præstiin.

    Følg All Star porteføljen her: https://borsen.dk/investor/all-stars-portefoelje/4318eb37-8a86-4d71-a3d1-2fc9ccbd5c18/all-star-portefoljen

  21. Investor om Novos vækstjagt: Vejen er farlig

    57 min

    Novo Nordisk straffes på sit halvårsregnskab. Hør hvorfor i denne Børsen Investor podcast, hvor investor Ole Søeberg, aktiestrateg for kapitalforvalteren Brock Milton Capital, fortæller, hvorfor Novos strategi …

    Notas do episódio

    Novo Nordisk straffes på sit halvårsregnskab. Hør hvorfor i denne Børsen Investor podcast, hvor investor Ole Søeberg, aktiestrateg for kapitalforvalteren Brock Milton Capital, fortæller, hvorfor Novos strategi til mere vækst er en farefuld vej at gå.

    Henrik Karlsen, investeringsdirektør i investeringsfonden Horizon3, medvirker også og giver sit syn på sommerens mange voldsomme kursbevægelser inden for teknologi-segmentet og fortæller, hvorfor han holder fast i en aktie som Palantir.


    Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp

    Producer: Frederik Præstiin

    Følg All Star porteføljen her: https://borsen.dk/investor/all-stars-portefoelje/4318eb37-8a86-4d71-a3d1-2fc9ccbd5c18/all-star-portefoljen

  22. Johnny Madsen fik fat i landets bedste aktie – men glippede svimlende totalafkast på 94.050 pct.

    33 min

    Investeringschef Johnny Madsen er kendt fra aktieteamet i podcasten “Børsen Investor” og for mottoet: Spredning er redning. Han har netop rundet 25 år som selvstændig kapitalforvalter, og så har han en …

    Notas do episódio

    Investeringschef Johnny Madsen er kendt fra aktieteamet i podcasten “Børsen Investor” og for mottoet: Spredning er redning.

    Han har netop rundet 25 år som selvstændig kapitalforvalter, og så har han en forkærlighed for historiske vinderaktier som DSV og Novo Nordisk, selv når kurserne falder.

    Begge aktier har han været investeret i gennem årtier. DSV fik han i første omgang købt på det helt rigtige tidspunkt tilbage i 1990’erne.

    Aktien har siden 1995 leveret et totalafkast på 94.050 pct. Det kan ingen andre danske aktier måle sig med.

    Der er bare ét problem.

    Johnny Madsen kom til at handle ind og ud af aktien undervejs, og derfor har han været ude af aktien under en del af opturen. Derfor har han misset toppen af afkastet.

    “Det viser, at man skal huske at holde fast i vinderne,” siger han og fortsætter:

    “Det er nok også derfor, jeg ikke ryster på hænderne, når DSV og Novo Nordisk i dag møder modvind.”

    “Man skal huske på, at selskaber med tiden altid vil løbe ind i uforudsete problemer, men kvalitetsselskaber formår at løse disse udfordringer og kommer ofte styrket ud af disse kriser. Dette tror jeg også vil være tilfældet med Novo Nordisk denne gang.”

    Det og meget mere fortæller han om i denne udgave af podcasten “Børsen Investor” og serien “Sådan investerer jeg.”

    Lyt til den her i Apple Podcast eller Spotify.

  23. Investor brugte tocifret millionbeløb fra sin ratepension til at starte aktiefond: Har ramt afkast på 90 pct.

    45 min

    Aktieinvestor Michael West Hybholt har været aktieanalytiker i storbanker som Handelsbanken og Danske Bank samt aktieanalysechef for Nordea i Danmark. Og har altid sparet op i aktier selv. I 2023 brugte han sin …

    Notas do episódio

    Aktieinvestor Michael West Hybholt har været aktieanalytiker i storbanker som Handelsbanken og Danske Bank samt aktieanalysechef for Nordea i Danmark. Og har altid sparet op i aktier selv. I 2023 brugte han sin millionstore ratepension til at søsætte sin egen aktiefond, hvor han i dag har ca. 95 mio. kr. af sine egne penge investeret.

    “Dengang jeg var aktieanalysechef fik jeg nogle markedskonforme bonusser, der afspejlede min arbejdsindsats. Dem satte jeg ind på en ratepension, og der har de stået i op til 23 år.”

    “Og rentesrente-effekten den bliver bare enorm, når pengene står i så lang tid, hvis du gør det nogenlunde fornuftigt i forhold til afkast. Det begynder at løbe rigtig, rigtig stærkt. Og det er så på den baggrund, at jeg har haft kapital til at starte fonden med mig selv som største investor.”

    Afdelingen hedder Regulær Invest Nordiske Aktier, og her har han siden starten i 2023 hentet et afkast på ca. 90 pct.

    Alt det fortæller han om i podcasten “Børsen Investor” og serien “Sådan investerer jeg”.

    Hvor han også løfter sløret for sin bedste og værste investering.

  24. Peter Sandberg har investeret i over 30 startups og ejer aktie, der er 65-doblet: “I virkeligheden hader jeg risiko”

    44 min

    Peter Sandberg er tidligere obligationshaj. Han har opbygget og solgt flere kapitalforvaltningsselskaber, har powershoppet ejerandele i startups, og så har han opdyrket et helt særligt speciale: Store …

    Notas do episódio

    Peter Sandberg er tidligere obligationshaj. Han har opbygget og solgt flere kapitalforvaltningsselskaber, har powershoppet ejerandele i startups, og så har han opdyrket et helt særligt speciale: Store investeringer i mindre ejerandele i fremadstormende tech-selskaber udenfor børsmarkedet, såkaldte secondaries.

    “I virkeligheden hader jeg risiko. Det er også derfor, jeg har spredt mig så meget, som jeg har. Det gælder i det meste, jeg har lavet. Og også da jeg investerede i startups. Der lavede jeg 37 investeringer på tre år. Nogle er gået skidt, andre er gået rigtig godt. Og det viser, at det også virkede der,” siger Peter Sandberg.

    Det og meget mere fortæller han om i en særudgave af podcasten “Børsen Investor” og serien “Sådan investerer jeg”, ligesom han afslører sine bedste og værste investeringer.

  25. De værste investeringer: Syv gæster om deres dyreste fejltagelser

    31 min

    Selv de mest succesfulde investorer rammer ved siden af.I denne særudgave af "Sådan investerer jeg" fortæller syv investorer og erhvervsfolk om de investeringer, de helst ville have været foruden – og de …

    Notas do episódio

    Selv de mest succesfulde investorer rammer ved siden af.

    I denne særudgave af "Sådan investerer jeg" fortæller syv investorer og erhvervsfolk om de investeringer, de helst ville have været foruden – og de erfaringer, de tog med sig.

    Petter Stordalen tabte en milliard kroner på sin første store satsning i Danmark. Martin Thorborg stolede på bankens råd og købte obligationer i Lehman Brothers kort før kollapset. Mick Øgendahl købte en Audi TT, som han selv kalder en "frisør-Porsche", og fandt senere ud af, at både er præcis så dyre, som rygtet siger.

    Anne Glad forelskede sig i et hus i Toscana og endte med et milliontab. Børsens investorredaktør Simon Kirketerp gik fra en lottogevinst på 1,6 mio. kr. til gæld efter finanskrisen, mens Bo Rygaard var blandt de første danskere til at købe en Tesla – en investering, der kostede ham en halv million kroner. Kim Fournais fortæller, hvorfor hans drømmeprojekt på Vejrø foreløbig har kostet omkring 300 mio. kr.

    Lyt med, når gæsterne fortæller om milliardtab, fejlkøb og dyre lærestreger – og om de erfaringer, der stadig præger den måde, de investerer på i dag.

    Vært: Journalist Tina Riising

    Producer: Frederik Præstiin

  26. Skibsaktie gav Jakob Have 1000 pct. i afkast på én dag: “Markedet overså en kæmpe mulighed”

    42 min

    Jakob Have startede karrieren som revisor, blev koncernskattechef i Demant og siden finansdirektør i det børsnoterede selskab Skako og Micro Matic. Men det er som aktieinvestor, han for alvor er slået igennem …

    Notas do episódio

    Jakob Have startede karrieren som revisor, blev koncernskattechef i Demant og siden finansdirektør i det børsnoterede selskab Skako og Micro Matic. Men det er som aktieinvestor, han for alvor er slået igennem på den danske erhvervsscene.

    På seks år har han lavet et gennemsnitligt årligt afkast på 21,5 pct. og sendt totalafkastet i sin aktiefond Nordic Compound Invest op på 225 pct. Her har han markeret sig med sin aktivistiske tilgang til aktieinvesteringer, og så er han kendt fra børspanelet, der her i Børsen vurderer nye aktier på vej på børsmarkedet.

    Modsat mange andre investorer mener han ikke, at lav risiko går hånd i hånd med at have mange aktier i porteføljen. Selv har han helst kun otte aktier i sin portefølje.

    “Jo mere du ved, jo mindre er din risiko,” siger Jakob Have.

    Den tilgang og mere fortæller han om i podcasten “Børsen Investor” og serien “Sådan investerer jeg”.

    Her løfter han også sløret for sine pletskud og fejltrin gennem karrieren som investor.

  27. De bedste investeringer: Syv gæster fortæller om deres største gevinster

    33 min

    Drømmen om at blive rig gennem investeringer lever hos mange af os. Men vejen til de største gevinster kan se vidt forskellig ud.I denne særudgave af "Sådan investerer jeg" har vi samlet nogle af de bedste …

    Notas do episódio

    Drømmen om at blive rig gennem investeringer lever hos mange af os. Men vejen til de største gevinster kan se vidt forskellig ud.

    I denne særudgave af "Sådan investerer jeg" har vi samlet nogle af de bedste fortællinger om investeringer, der ændrede vores gæsters økonomi – og i flere tilfælde deres liv.

    Den norske hotelkonge Petter Stordalen fortæller, hvordan et enkelt frimærke blev begyndelsen på en milliardformue. Investor Ulla Brockenhuus-Schack købte Nvidia længe før resten af markedet for alvor fik øjnene op for selskabet og fik pengene 14-15 gange igen på fem år.

    Kunstsamler Jens Peter Brask købte et kunstværk med tyggegummi for 5.000 euro og solgte det mange år senere for et millionbeløb. Komiker Mick Øgendahl fortæller, hvordan et lille hus i Greve Landsby lagde fundamentet for familiens boligrejse, mens iværksætterne Louise Herping Ellegaard og Mads Peter Veiby peger på deres egne virksomheder som deres bedste investeringer. Investor Peter Garnry afslører, hvordan et hurtigt kig på en kollegas computerskærm førte til en aktie, der gav ham pengene mere end ti gange igen.

    Lyt med, når syv investorer og erhvervsfolk fortæller historierne bag deres bedste investeringer – og de beslutninger, der kom til at gøre den største forskel for deres formue.

    Vært: Journalist Tina Riising

    Producer: Frederik Præstiin

  28. Her er de danske aktier, investorerne tror på i andet halvår

    1 h 8 min

    Første halvår er gået med masser af geopolitisk uro og massive investeringer i kunstig intelligens. Mens flere globale aktieindeks er steget, står det danske eliteaktieindeks C25 bomstille, men der er store …

    Notas do episódio

    Første halvår er gået med masser af geopolitisk uro og massive investeringer i kunstig intelligens. Mens flere globale aktieindeks er steget, står det danske eliteaktieindeks C25 bomstille, men der er store udsving i enkeltaktierne.

    I Danske Bank har Esben Saxbeck Larsen, chef for danske aktier, købt Demant til porteføljen sidste år, aktien er den næstmest stigende C25-aktie i årets første seks måneder.

    Hør også, hvorfor aktiechefen fortsat holder fast i aktier som Netcompany og Vestas, mens Jesper Langmack, chef og partner i kapitalfonden Polaris Flexible Capital, udlægger den langsigtede trussel i svenske Ericsson og hans forventning til finans-aktierne.

    Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp

    Producer: Frederik Præstiin

    Følg All Star porteføljen her: https://borsen.dk/investor/all-stars-portefoelje/4318eb37-8a86-4d71-a3d1-2fc9ccbd5c18/all-star-portefoljen

  29. Boligejerne: Sådan kan forældre hjælpe børn ind på boligmarkedet

    33 min

    Forældrekøb er ikke længere bare mor og far, der køber en lejlighed og lejer den ud til barnet. I dag findes der flere måder at hjælpe på, hvor barnet selv står som ejer. Vi gennemgår mulighederne …

    Notas do episódio

    Forældrekøb er ikke længere bare mor og far, der køber en lejlighed og lejer den ud til barnet. I dag findes der flere måder at hjælpe på, hvor barnet selv står som ejer. Vi gennemgår mulighederne, skattereglerne og faldgruberne, før familien kaster sig ud i boligjagten.

    Værter: Katrine Søndermark, journalist på Børsen, og Mira Lie Nielsen, boligøkonom på Børsen.

    Gæst: Mikkel Stausgaard Jensen, senior manager og ekspert i fast ejendom hos Beierholm.

    Lyd og teknik: Frederik Præstiin.

  30. To investorer: Her er den AI-aktie, vi vil købe lige nu

    54 min

    Investorer jagter alt, der lugter af AI. Men samtidig ser vi de første tegn på nervøsitet i markedet.Så hvordan investerer man egentlig i kunstig intelligens i dag? Og findes der også attraktive muligheder på …

    Notas do episódio

    Investorer jagter alt, der lugter af AI. Men samtidig ser vi de første tegn på nervøsitet i markedet.

    Så hvordan investerer man egentlig i kunstig intelligens i dag? Og findes der også attraktive muligheder på det danske aktiemarked, hvor især tre C25-aktier spås høj vækst det næste årti?

    Det undersøger vi sammen med Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsteds Fond, og Victor Fabricius, senioranalytiker i Nordea. 

    Investorerne peger på de AI-aktier, de selv ville købe i dag, de danske aktier, de ser størst potentiale i lige nu, og de selskaber, der kan stå stærkt,

    selv hvis kunstig intelligens forandrer verden.

    Værter: Simon Kirketerp og Anine Holmelund Frandsen

    Producer: Frederik Præstiin

Aqui estão os 40 episódios mais recentes de 182. Os mais antigos estão no feed do podcast.

Este podcast é seu?

Confirme com uma entrada no seu feed: você recebe um código aqui, adiciona como podcast:txt no canal do seu feed e nós verificamos. Depois disso, seu podcast aparece como “verificado” no SoundNode.

Configurações

Exibição

Idioma

Define quais estações você vê primeiro na página inicial.

Histórico

As rádios e episódios ouvidos recentemente e suas últimas buscas ficam só neste navegador.

Avisos

Um aviso rápido quando um podcast que você segue tem um episódio novo. Desative podcasts individuais pelo sino na página deles.

Conta

Salve favoritos – no app e no site.

Atalhos de teclado

/
Abrir busca
Espaço
Reproduzir ou pausar
← →
No player: voltar 15 s, avançar 30 s (episódios) · na fileira: próximo bloco
↑ ↓
Na fileira: alvo dentro do bloco
Home / End
Na fileira: primeiro ou último bloco
Esc
Fechar janela ou menu
?
Esta visão geral
Tocando agora

Ir para a estação

A seguir

    Adicione episódios com “A seguir” – eles tocam depois do episódio atual.