
Only in America
- Episódios
- 237
- Publicação
- semanal
- Último episódio
- 13 nov 2026
Sobre o podcast
Alt er større over there. Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster har overblikket over popkulturens vilde kaos. Taylor, Trump og tech-giganter – er USA mere end alle de fede mennesker, der bor der?
Amerika som du aldrig har hørt før
Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster
Episódios 237
Hvordan udnytter demokraterne sejren bedst?
For bare et år siden lå Demokraterne i ruiner. Men efter en historisk sejr ved midtvejsvalget har partiet nu sikret sig flertallet i begge Kongressens kamre. Spørgsmålet er bare, hvad Demokraterne vil bruge …
Notas do episódio
For bare et år siden lå Demokraterne i ruiner. Men efter en historisk sejr ved midtvejsvalget har partiet nu sikret sig flertallet i begge Kongressens kamre. Spørgsmålet er bare, hvad Demokraterne vil bruge deres nyvundne magt til – og hvem der skal stå i spidsen frem mod præsidentvalget i 2028. For allerede nu ulmer et internt opgør mellem partiets moderate og progressive fløj. Begge lejre har vind i sejlene efter midtvejsvalget, men hvem har egentlig opskriften på fremtidens Demokratiske Parti? Og hvad med kampen mod Donald Trump? Skal Demokraterne bruge deres magt på at undersøge og stille hans administration til ansvar, eller risikerer de at skræmme vælgerne væk med en hævntørstig kamp mod præsidenten? For selvom Demokraterne vandt en historisk sejr, er det langt fra sikkert, at amerikanerne har genfundet kærligheden til partiet. Så hvordan genopbygger Demokraterne tilliden, indfrier deres valgløfter og finder en fælles retning frem mod 2028? Værter og tilrettelæggelse: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster Klip og redigering: Kim Scherers Produceret af Firkantede Øjne ApS for Radio IIIISee omnystudio.com/listener for privacy information.
Intern splittelse i Det Hvide Hus
Midtvejsvalget blev et sviende nederlag for Donald Trump og Republikanerne. Demokraterne erobrede flertallet i begge Kongressens kamre, og nu er spørgsmålet, hvem der skal have skylden for det katastrofale …
Notas do episódio
Midtvejsvalget blev et sviende nederlag for Donald Trump og Republikanerne. Demokraterne erobrede flertallet i begge Kongressens kamre, og nu er spørgsmålet, hvem der skal have skylden for det katastrofale resultat. Trump har allerede sået tvivl om valgresultatets legitimitet og udskiftet sin trofaste stabschef Susie Wiles med den kontroversielle Stephen Miller. Samtidig har vicepræsident JD Vance rettet kritik mod administrationens politiske prioriteringer og udpeget krigen i Iran som en afgørende årsag til nederlaget. Men hvad fortæller Trumps reaktioner om hans planer for de sidste to år i Det Hvide Hus? Er der begyndende sprækker mellem præsidenten og hans vicepræsident? Og er Republikanerne på vej mod et internt magtopgør, der kan afgøre, hvem der skal overtage partiet efter Trump? Værter og tilrettelæggelse: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster Klip og redigering: Kim Scherers Produceret af Firkantede Øjne ApS for Radio IIIISee omnystudio.com/listener for privacy information.
MAGA wipeout?: Den blå tsunami rammer
Natten til onsdag sendte amerikanerne Donald Trump et rungende signal. Ved et historisk midtvejsvalg har Demokraterne erobret flertallet i begge Kongressens kamre og sikret sig opsigtsvækkende sejre i ellers …
Notas do episódio
Natten til onsdag sendte amerikanerne Donald Trump et rungende signal. Ved et historisk midtvejsvalg har Demokraterne erobret flertallet i begge Kongressens kamre og sikret sig opsigtsvækkende sejre i ellers solidt republikanske delstater. I Texas har James Talarico vundet en senatsplads, mens Gina Hinojosa har væltet guvernør Greg Abbott. Også i Kansas og South Carolina har Demokraterne skrevet historie, og USA har fået både sin første åbent homoseksuelle mand og sin første muslim valgt til Senatet. Det er et sviende nederlag for Donald Trump, der indtil videre har accepteret resultatet, men nægter at tage ansvaret. Så er Trump allerede blevet en lame duck-præsident, eller vil han skrue yderligere op for konfrontationerne? Hvor meget kan Demokraterne egentlig ændre med deres nye flertal? Og er den historiske sejr første skridt mod at generobre Det Hvide Hus i 2028? Værter og tilrettelæggelse: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster Klip og redigering: Kim Scherers Produceret af Firkantede Øjne ApS for Radio IIIISee omnystudio.com/listener for privacy information.
Er unge mænd færdige med Rogan, Musk og Trump?
Da Donald Trump vandt præsidentvalget i 2024, var det ikke mindst takket være de unge amerikanske mænd. Gennem besøg hos nogle af USA’s største podcastere og influencere havde han formået at gøre både sig selv …
Notas do episódio
Da Donald Trump vandt præsidentvalget i 2024, var det ikke mindst takket være de unge amerikanske mænd. Gennem besøg hos nogle af USA’s største podcastere og influencere havde han formået at gøre både sig selv og Det Republikanske Parti cool igen. Valget blev ligefrem døbt det første store podcastvalg. Men mindre end to år senere ser billedet helt anderledes ud. En ny meningsmåling viser, at unge amerikanske mænd ikke bare har vendt sig mod Trump, men også har fået et mere negativt syn på flere af de indflydelsesrige stemmer, der var med til at sikre ham sejren. Samtidig har populære podcastere som Joe Rogan, Theo Von og Tim Dillon i stigende grad kritiseret præsidenten. Så hvad er der sket? Har Joe Rogan og den såkaldte manosfære mistet deres tiltrækningskraft? Hvorfor vender unge mænd ryggen til Trump? Og hvad kan det betyde for præsidentvalget i 2028? Værter og tilrettelæggelse: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster Klip og redigering: Kim Scherers Produceret af Firkantede Øjne ApS for Radio IIIISee omnystudio.com/listener for privacy information.
Midtvejsvalg 2026: Alaska, Maine og The Ass Man
Der er kun en uge til det amerikanske midtvejsvalg, og Donald Trump går ind i valgkampens sidste fase med historisk lave popularitetstal og udsigt til et dramatisk politisk opgør. I Alaska har en usædvanlig …
Notas do episódio
Der er kun en uge til det amerikanske midtvejsvalg, og Donald Trump går ind i valgkampens sidste fase med historisk lave popularitetstal og udsigt til et dramatisk politisk opgør. I Alaska har en usædvanlig navnestrid skabt kontroverser om valgets legitimitet, mens den republikanske senator Susan Collins kæmper for sin politiske overlevelse i Maine, hvor demokraterne samtidig har været ramt af en opsigtsvækkende kandidatskandale. Imens forsøger Trump at mobilisere vælgerne med kontroversielle udtalelser og en dusør på en million dollars for afsløringer af valgsvindel. Og den tidligere præsident Barack Obama er gået til hårdt angreb på Trump, som han beskylder for at bruge præsidentembedet til personlig berigelse. Men hvad siger de seneste meningsmålinger? Hvor langt er Trump villig til at gå for at påvirke valget? Og kan de overraskende tætte opgør i Alaska og Maine være med til at afgøre, hvem der kommer til at kontrollere Kongressen de næste to år? Værter og tilrettelæggelse: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster Klip og redigering: Kim Scherers Produceret af Firkantede Øjne ApS for Radio IIIISee omnystudio.com/listener for privacy information.
Svigersønnen fra helvede: Jared Kushner på dybt vand
En historie om russiske spioner, hollandske efterretningstjenester, hemmelige bankkonti og milliarder af dollars har placeret Donald Trumps svigersøn og nære rådgiver Jared Kushner i centrum for en ny …
Notas do episódio
En historie om russiske spioner, hollandske efterretningstjenester, hemmelige bankkonti og milliarder af dollars har placeret Donald Trumps svigersøn og nære rådgiver Jared Kushner i centrum for en ny opsigtsvækkende sag. I en artikel i Vanity Fair fremsætter den undersøgende journalist Matthew Cole alvorlige anklager om, at Kushner angiveligt har haft adgang til hemmelige bankkonti med enorme pengebeløb fra magtfulde aktører i Mellemøsten. Kushner afviser kategorisk anklagerne, men historien føjer sig til en lang række sager om mulige interessekonflikter og sammenblanding af politisk magt og private forretningsinteresser i Trumps inderkreds. Men hvor stærk er dokumentationen bag de nye anklager? Hvad ved vi egentlig om pengene? Og hvordan passer Kushner-affæren ind i de mange korruptionsanklager, der gennem årene har fulgt Donald Trump og hans familie? Værter og tilrettelæggelse: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster Klip og redigering: Kim Scherers Produceret af Firkantede Øjne ApS for Radio IIIISee omnystudio.com/listener for privacy information.
Midtvejsvalg 2026: Georgia og den kommende præsidentkandidat?
Midtvejsvalget nærmer sig, og flere demokratiske politikere har for alvor formået at tiltrække sig opmærksomhed. I Georgia er senator Jon Ossoff gået viralt med sine kontante angreb på republikanske …
Notas do episódio
Midtvejsvalget nærmer sig, og flere demokratiske politikere har for alvor formået at tiltrække sig opmærksomhed. I Georgia er senator Jon Ossoff gået viralt med sine kontante angreb på republikanske modstandere, og allerede nu bliver han nævnt som en mulig præsidentkandidat i 2028. I Michigan har lægen Abdul El-Sayed også gjort sig bemærket i kampen om at blive USA's første muslimske senator. I mellemtiden bruger deres politiske modstandere brug af absurde AI-valgreklamer der tenderer til bevidst misinformation. I dagens afsnit ser vi nærmere på to af Demokraternes mest omtalte profiler. Hvad er det, der gør dem så populære? Er vi ved at se konturerne af en ny generation af demokratiske ledere? Og hvor går grænsen når det kommer til absurde AI-valgreklamer? Værter og tilrettelæggelse: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster Klip og redigering: Kim Scherers Produceret af Firkantede Øjne ApS for Radio IIIISee omnystudio.com/listener for privacy information.
Trump, Putin og den nye verdensorden
Under den kolde krig var Sovjetunionen USA’s fjende nummer ét. Men efter Donald Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus er der opstået tvivl om, hvor amerikanerne egentlig står i forholdet til Rusland. Trump har …
Notas do episódio
Under den kolde krig var Sovjetunionen USA’s fjende nummer ét. Men efter Donald Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus er der opstået tvivl om, hvor amerikanerne egentlig står i forholdet til Rusland. Trump har gentagne gange fremhævet sit gode forhold til Vladimir Putin, mens forholdet til Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har været mildest talt stormfuldt. Nu vækker nye afsløringer om russisk olie, sanktioner og begrænsninger af Ukraines adgang til det militære satellitsystem Starshield endnu større bekymring. Er Trump ved at vende Ukraine ryggen? Er USA ved at bryde med årtiers udenrigspolitik? Og kan Europa stadig regne med sin vigtigste allierede? For mens USA forandrer sig for øjnene af os, bliver spørgsmålet stadig mere presserende: Er USA med os - eller imod os?
Værter og tilrettelæggelse: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster Klip og redigering: Kim Scherers Produceret af Firkantede Øjne ApS for Radio IIII
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Midtvejsvalg 2026: Kansas og abort
Republikanerne har en række stater, de normalt kan regne med. Men ved årets midtvejsvalg ser selv nogle af de mest solide røde stater pludselig mere usikre ud. I Kansas fylder abortspørgsmålet markant, mens …
Notas do episódio
Republikanerne har en række stater, de normalt kan regne med. Men ved årets midtvejsvalg ser selv nogle af de mest solide røde stater pludselig mere usikre ud. I Kansas fylder abortspørgsmålet markant, mens økonomi og landbrug spiller en stor rolle i Iowa, hvor Donald Trumps opbakning er faldet siden præsidentvalget i 2024. I dagens afsnit ser vi nærmere på, hvorfor valgene i Kansas og Iowa er blevet så spændende. Er det lokale forhold, der rykker vælgerne? Er Trump blevet en belastning for republikanerne? Eller er vi vidne til en større politisk forandring i dele af USA, som partiet ellers har kunnet tage for givet? Værter og tilrettelæggelse: Frederik Dirks Gottlieb og Mirko Reimer-Elster Klip og redigering: Kim Scherers Produceret af Firkantede Øjne ApS for Radio IIIISee omnystudio.com/listener for privacy information.
Når morderens dødsstraf fejler
Efter omkring 30 år på dødsgangen skulle Christa Pike henrettes i Tennessee for et brutalt drab begået i 1995. Men henrettelsen gik helt galt. Trods flere doser af et dødeligt stof døde Pike ikke, og efter mere …
Notas do episódio
Efter omkring 30 år på dødsgangen skulle Christa Pike henrettes i Tennessee for et brutalt drab begået i 1995. Men henrettelsen gik helt galt. Trods flere doser af et dødeligt stof døde Pike ikke, og efter mere end en time blev henrettelsen afbrudt. Sagen har nu sat kommende henrettelser i Tennessee på pause og rejst et opsigtsvækkende spørgsmål: Kan staten forsøge at henrette hende igen? I dagens afsnit ser vi nærmere på den mislykkede henrettelse, på hvor ofte den slags går galt - og på hvorfor USA stadig holder fast i dødsstraffen, når stort set alle andre vestlige demokratier har afskaffet den. Værter og tilrettelæggelse: Frederik Dirks Gottlieb og Mirko Reimer-Elster Klip og redigering: Kim Scherers Produceret af Firkantede Øjne ApS for Radio IIIISee omnystudio.com/listener for privacy information.
Midtvejsvalg 2026: Texas og latinostemmerne
Midtvejsvalget nærmer sig, og et af de mest opsigtsvækkende opgør finder sted i Texas, hvor republikaneren Ken Paxton står over for den unge demokrat James Talarico i kampen om en plads i Senatet. Texas har i …
Notas do episódio
Midtvejsvalget nærmer sig, og et af de mest opsigtsvækkende opgør finder sted i Texas, hvor republikaneren Ken Paxton står over for den unge demokrat James Talarico i kampen om en plads i Senatet. Texas har i årtier været en republikansk højborg, og ingen demokrat har vundet et statewide valg siden 1994. Derfor vækker det stor opmærksomhed, at senatsvalget denne gang er blevet så tæt. I dagens afsnit ser vi nærmere på James Talaricos vej fra relativt ukendt delstatspolitiker til en af Demokraternes mest omtalte kandidater. Hvordan slog han Jasmine Crockett i primærvalget? Hvorfor har han fået så meget momentum? Vi skal også et smut forbi Ohio hvor man står i en lignende situation. Er der en blå tsunami på vej? Værter og tilrettelæggelse: Frederik Dirks Gottlieb og Mirko Reimer-Elster Klip og redigering: Kim Scherers Produceret af Firkantede Øjne ApS for Radio IIIISee omnystudio.com/listener for privacy information.
Cornell 7: Sagen der har rystet USA
Det prestigefyldte Ivy League-universitet Cornell er havnet i centrum for en alvorlig sag, hvor syv mandlige studerende anklages for et seksuelt overgreb på en kvinde i 2024. Mændene afviser hendes udlægning …
Notas do episódio
Det prestigefyldte Ivy League-universitet Cornell er havnet i centrum for en alvorlig sag, hvor syv mandlige studerende anklages for et seksuelt overgreb på en kvinde i 2024. Mændene afviser hendes udlægning, og sagen førte dengang ikke til strafferetlige sigtelser. Men et civilt søgsmål og opsigtsvækkende beskeder fra en gruppe-Snapchat har nu pustet nyt liv i sagen - og samtidig rettet søgelyset mod kulturen i de amerikanske universitetsbroderskaber. I dagens afsnit ser vi nærmere på Cornell 7-sagen: Hvad skete der den aften? Hvorfor endte den første efterforskning uden sigtelser? Og hvad fortæller sagen om den machokultur, der stadig forbindes med nogle af USA’s mest traditionsrige fraternities? Værter og tilrettelæggelse: Frederik Dirks Gottlieb og Mirko Reimer-Elster Klip og redigering: Kim Scherers Produceret af Firkantede Øjne ApS for Radio IIIISee omnystudio.com/listener for privacy information.
Midtvejsvalg 2026: Får Trump bøllebank?
Det her er det vigtigste valg nogensinde. Det skriver pressen stort set hver gang amerikanerne skal til stemmeurnerne. Under Donald Trump virker den gamle kliché dog mere sand end normalt. For inden …
Notas do episódio
Det her er det vigtigste valg nogensinde. Det skriver pressen stort set hver gang amerikanerne skal til stemmeurnerne. Under Donald Trump virker den gamle kliché dog mere sand end normalt. For inden præsidentvalget i 2028 venter den 3. november et midtvejsvalg, der kan afgøre, hvor meget politisk råderum Trump har tilbage i anden halvdel af sin præsidentperiode. Meningsmålingerne er hårde ved Trump og Republikanerne lige nu, og flere steder er partiet presset i valgkampe, der normalt ville være mere sikre. I denne episode kigger Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster nærmere på, om Trump og Republikanerne er på vej mod regulære bøllebank eller om meningsmålingerne endnu en gang risikerer at undervurdere hans vælgere. Kan Trump nå at vende den dårlige stemning og præge valget til sin fordel? Og hvad er egentlig på spil, når amerikanerne den 3. november går til et af de mest afgørende midtvejsvalg i nyere tid? Værter og tilrettelæggelse: Frederik Dirks Gottlieb og Mirko Reimer-Elster Klip og redigering: Kim Scherers Produceret af Firkantede Øjne ApS for Radio IIIISee omnystudio.com/listener for privacy information.
Trump smækker døren i mediernes ansigt
Donald Trumps kamp mod de amerikanske medier er langt fra ny. Siden han første gang stillede op som præsident, har angreb på den etablerede presse været en central del af hans politiske projekt. Men konflikten …
Notas do episódio
Donald Trumps kamp mod de amerikanske medier er langt fra ny. Siden han første gang stillede op som præsident, har angreb på den etablerede presse været en central del af hans politiske projekt. Men konflikten er igen blevet skærpet. I en ny, skatteyderbetalt reklame fra Det Hvide Hus lover Trump at bekæmpe de medier, han kalder “fake news”. Samtidig har hans regering forsøgt at udelukke kritiske medier som CNN, MS NOW og Politico fra Det Hvide Hus, mens Trump selv lancerer Trump TV som endnu et alternativ til de traditionelle medier. Og mens præsidenten angriber pressen fra den ene side, er den amerikanske medieverden samtidig ved at blive samlet på stadig færre hænder. Paramount Skydance står på tærsklen til at overtage Warner Bros. Discovery – en handel, der blandt andet omfatter Warner Bros., HBO og CNN, og som har skabt debat om milliardærers, investorers og politiske magthaveres voksende indflydelse på de amerikanske medier. I denne episode kigger Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster nærmere på Trumps mangeårige krig mod pressen og på den enorme omvæltning, der samtidig finder sted i den amerikanske mediebranche. Hvor langt kan en præsident gå i forsøget på at straffe kritiske medier? Og hvad sker der med den frie presse, når stadig færre mennesker ejer stadig større dele af den?See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mackle-NO-more: Prisen for politiske holdninger?
Kan man som verdensstjerne være politisk neutral? Macklemore er fjernet fra Ed Sheerans turné efter sine propalæstinensiske optrædener. Milliardæren Robert Kraft beskylder rapperen for antisemitisme, hvilket …
Notas do episódio
Kan man som verdensstjerne være politisk neutral? Macklemore er fjernet fra Ed Sheerans turné efter sine propalæstinensiske optrædener. Milliardæren Robert Kraft beskylder rapperen for antisemitisme, hvilket Macklemore afviser. Lukas Graham trækker sig i solidaritet, mens P!nk havner i en shitstorm. Vi dykker ned i sagen, der splitter musikverdenen, og undersøger, hvorfor Israel og Palæstina fylder så meget i amerikansk politik. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Signed, sealed, delivered: Er aftalen om Grønland en sejr?
Så mødtes Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen med Donald Trump for at underskrive den længe ventede Grønlandsaftale. Vi har endda fået selve aftalen at se. Men har de danske og grønlandske …
Notas do episódio
Så mødtes Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen med Donald Trump for at underskrive den længe ventede Grønlandsaftale. Vi har endda fået selve aftalen at se. Men har de danske og grønlandske regeringsledere ret, når de siger, at det er en god aftale for os? Og hvad med Trump - er han tilfreds, og vil han fremover acceptere Grønlands suverænitet? Frederik Dirks Gottlieb ringede til USA-analytiker Mirco Reimer-Elster for at finde hoved og hale i aftalen - og i, hvad den indebærer for det transatlantiske samarbejde i fremtiden.See omnystudio.com/listener for privacy information.
AI-pocalypse now?
En 27-årig forsker har netop forladt Anthropic med en dramatisk advarsel: AI-selskaberne ræser mod superintelligens og sætter menneskeheden på spil. Kort efter advarede Anthropics egen direktør, Dario Amodei …
Notas do episódio
En 27-årig forsker har netop forladt Anthropic med en dramatisk advarsel: AI-selskaberne ræser mod superintelligens og sætter menneskeheden på spil. Kort efter advarede Anthropics egen direktør, Dario Amodei, om, at udviklingen går så hurtigt, at sikkerheden risikerer at sakke bagud.Samtidig har interne tests hos OpenAI vist AI-agenter, der kunne koordinere, omgå sikkerhedsforanstaltninger og bevæge sig uden for de rammer, de var blevet givet. Men mens flere AI-forskere råber vagt i gevær, vil hverken USA eller Kina risikere at tabe kapløbet om fremtidens teknologi. Så hvor farlig kan AI egentlig blive? Kan vi kontrollere systemer, der bliver stadig mere selvstændige? Og er vi allerede fanget i et teknologisk kapløb, som ingen tør bremse? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Retssagen alle taler om
Hen over sommeren har en af alle tiders mest omdiskuterede amerikanske retssager delt og forarget USA. Sagen om LIndsay Clancy der er tiltalt for at have dræbt sine tre små børn. En helt igennem rædselsfuld sag …
Notas do episódio
Hen over sommeren har en af alle tiders mest omdiskuterede amerikanske retssager delt og forarget USA. Sagen om LIndsay Clancy der er tiltalt for at have dræbt sine tre små børn. En helt igennem rædselsfuld sag som ikke bare har fået intens mediedækning, men som også er blevet genstand for morbid fascination og kyniske konspirationsteorier og memes på nettet. Sagen der omhandler en skæbnesvanger aften i 2023 hvor Lindsay Clancy angiveligt sendte sin mand og far til deres tre børn ud for at hente mad fra en restaurant. Da han kom tilbage var hans liv forandret for altid. Lindsay kastede sig ud fra anden sal og deres tre børn lå døde i kælderen - formodentlig efter Lindsay havde dræbt dem. Men hvorfor? Sagen om den 36-årige Clancy er som så mange andre intenst dækkede og berømte retssager i amerikansk historie også blevet til en debat om større og mere grundlæggende problemer i USA. For det har været hendes forsvarsadvokaters argument at hun som kvinde med psykiske problemer efter sine fødsler, at hun ikke fik den nødvendige hjælp i et USA hvor almindelige mennesker ikke får den rette behandling. Kvinder og andre sympatisører har brugt sagen til at få kvinders mentale helbred efter fødsel på dagsordenen og samlet mere end en million dollars ind til familien Clancy. PÅ højrefløjen er man rasende over den grad af forståelse for Clancys formodede handling og diskussionerne online har nået kogepunktet. Men hvad skete der egentlig den skæbnesvangre aften i 2023? Hvordan har retssagen udspillet sig og hvordan er den endt? Og hvad siger debatten rundt om den forfærdelige sag om USA? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.See omnystudio.com/listener for privacy information.
We need Dolly
I et dybt splittet USA var Dolly Parton en af de få skikkelser, næsten alle kunne samles om. Demokrater og republikanere, truckere og drag queens, unge og gamle sang med på hendes sange - og sørger nu over …
Notas do episódio
I et dybt splittet USA var Dolly Parton en af de få skikkelser, næsten alle kunne samles om. Demokrater og republikanere, truckere og drag queens, unge og gamle sang med på hendes sange - og sørger nu over countrylegenden, der døde den 25. august, 80 år gammel. Dolly voksede op i ekstrem fattigdom som ét af 12 børn i Tennessee, men endte med selv at legemliggøre den amerikanske drøm. Hun blev superstjerne, skuespiller, forretningskvinde og filantrop og brugte sin formue på at hjælpe både hjemegnen og millioner af børn. Og så var der musikken: Jolene, I Will Always Love You og 9 to 5 er blot nogle af de sange, der gjorde Dolly Parton til en del af den amerikanske kulturarv. I denne udgave af Only in America ser vi tilbage på Dollys usædvanlige liv og spørger, hvordan en fattig pige fra Appalacherne blev et nationalt ikon og hvorfor hendes evne til at samle amerikanerne måske føles vigtigere end nogensinde. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.See omnystudio.com/listener for privacy information.
De amerikanske propagandakvinder
Hvem har Trumps øre ? I dette afsnit ser vi nærmere på to kvinder, der har spillet centrale roller i formidlingen af Donald Trumps utvetydige budskaber. Natalie Harp er Trumps personlige assistent og styrer …
Notas do episódio
Hvem har Trumps øre ? I dette afsnit ser vi nærmere på to kvinder, der har spillet centrale roller i formidlingen af Donald Trumps utvetydige budskaber. Natalie Harp er Trumps personlige assistent og styrer store dele af hans kommunikation på Truth Social. Nu er hun havnet i vælten, efter at en række stærkt følelsesladede breve til præsidenten er blevet offentliggjort. Karoline Leavitt har som afgående pressechef været administrationens kompromisløse ansigt udadtil og været med til at ændre spillereglerne for pressens adgang til Det Hvide Hus. Hvad fortæller de to kvinder om personlig loyalitet, propaganda og kampen om, hvilken virkelighed amerikanerne får serveret? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Er socialismen ved at vinde indpas i USA?
Efter Donald Trumps valgsejr befandt Det Demokratiske Parti sig i en historisk identitetskrise. Men nu er billedet ved at ændre sig. Demokraterne står stærkere frem mod midtvejsvalget, samtidig med at en intern …
Notas do episódio
Efter Donald Trumps valgsejr befandt Det Demokratiske Parti sig i en historisk identitetskrise. Men nu er billedet ved at ændre sig. Demokraterne står stærkere frem mod midtvejsvalget, samtidig med at en intern kamp om partiets fremtid tager til. En ny generation af progressive kandidater med Zohran Mamdani og Abdul El-Sayed i spidsen udfordrer det demokratiske establishment, mens Democratic Socialists of America får stadig større opmærksomhed. Er en ny venstreorienteret bølge på vej gennem Det Demokratiske Parti? Har Bernie Sanders og AOC vist vejen frem, eller ligger fremtiden hos mere traditionelle demokrater? Og handler oprøret om ideologi – eller hungrer vælgerne først og fremmest efter nye ansigter? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Trumps loyalister - og den danske rådgiver
Herhjemme har USA-kommentator Sofie Rud skabt debat ved at takke ja til et job på den amerikanske ambassade. For kan man arbejde professionelt for USA, når forholdet til Danmark samtidig er præget af konflikten …
Notas do episódio
Herhjemme har USA-kommentator Sofie Rud skabt debat ved at takke ja til et job på den amerikanske ambassade. For kan man arbejde professionelt for USA, når forholdet til Danmark samtidig er præget af konflikten om Grønland? Spørgsmålet rammer lige ned i noget helt centralt i Trumps Washington: loyalitet. For mens kritikere risikerer at blive skubbet til side, synes loyalitet over for præsidenten igen og igen at blive belønnet. Det gælder ikke mindst den nyudpegede justitsminister Todd Blanche, der tidligere var Trumps personlige advokat. Så hvor går grænsen mellem at arbejde for USA og at arbejde for Donald Trump? Det undersøger vi i denne uges Only in America. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Only Trump (5:5): Præsidenten Trump
Én mand har mere end nogen anden defineret mediebilledet og det politiske landskab i det seneste årti. Han har ændret vores billede af USA — et land, vi engang tog for givet som et politisk forbillede. Han har …
Notas do episódio
Én mand har mere end nogen anden defineret mediebilledet og det politiske landskab i det seneste årti. Han har ændret vores billede af USA — et land, vi engang tog for givet som et politisk forbillede. Han har ændret måden, politik føres på, og måden, vi taler til og om hinanden på. I denne serie på fem afsnit går de to USA-kendere Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster tilbage gennem Trumps liv: fra opvæksten i Jamaica Estates i Queens, New York, til hans nuværende adresse i Det Hvide Hus i Washington D.C. For hvem er Donald J. Trump egentlig, og hvordan skal vi forstå hans historiske fingeraftryk på verden? I dette femte og sidste afsnit når vi frem til det øjeblik, hvor Donald Trump for alvor træder ind på den politiske scene. Da han i 2015 trådte ned ad rulletrappen i Trump Tower, lignede det for mange et stunt. Men det blev begyndelsen på en politisk bevægelse, der ændrede USA. For hvordan brugte Trump alle de roller, han havde øvet sig på hele livet — sønnen, dealmakeren, ægtemanden og entertaineren — til at erobre amerikansk politik? Og hvordan blev manden, mange først betragtede som en joke, en af de mest indflydelsesrige politiske skikkelser i moderne tid? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Only Trump (4:5): Entertaineren Trump
Én mand har mere end nogen anden defineret mediebilledet og det politiske landskab i det seneste årti. Han har ændret vores billede af USA — et land, vi engang tog for givet som et politisk forbillede. Han har …
Notas do episódio
Én mand har mere end nogen anden defineret mediebilledet og det politiske landskab i det seneste årti. Han har ændret vores billede af USA — et land, vi engang tog for givet som et politisk forbillede. Han har ændret måden, politik føres på, og måden, vi taler til og om hinanden på. I denne serie på fem afsnit går de to USA-kendere Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster tilbage gennem Trumps liv: fra opvæksten i Jamaica Estates i Queens, New York, til hans nuværende adresse i Det Hvide Hus i Washington D.C. For hvem er Donald J. Trump egentlig, og hvordan skal vi forstå hans historiske fingeraftryk på verden? I dette fjerde afsnit ser vi på den del af Donald Trumps karriere, der måske mere end noget andet banede vejen for hans politiske gennembrud. Før Trump vandt præsidentvalget, vandt han tv. Med “The Apprentice” blev han et ikon for succes i millioner af amerikaneres stuer: ikke bare rigmanden fra New York, men dommeren, chefen og den ultimative vinder. Men hvordan forvandlede reality-tv en omstridt forretningsmand til en politisk figur, som mange følte, de allerede kendte? Og hvad sker der, når rollen som tv-chef bliver til en opskrift på politisk magt? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Only Trump (3:5): Ægtemanden Trump
Én mand har mere end nogen anden defineret mediebilledet og det politiske landskab i det seneste årti. Han har ændret vores billede af USA — et land, vi engang tog for givet som et politisk forbillede. Han har …
Notas do episódio
Én mand har mere end nogen anden defineret mediebilledet og det politiske landskab i det seneste årti. Han har ændret vores billede af USA — et land, vi engang tog for givet som et politisk forbillede. Han har ændret måden, politik føres på, og måden, vi taler til og om hinanden på. I denne serie på fem afsnit går de to USA-kendere Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster tilbage gennem Trumps liv: fra opvæksten i Jamaica Estates i Queens, New York, til hans nuværende adresse i Det Hvide Hus i Washington D.C. For hvem er Donald J. Trump egentlig, og hvordan skal vi forstå hans historiske fingeraftryk på verden? I dette tredje afsnit ser vi nærmere på den del af Donald Trumps liv, der aldrig helt har været privat. Ægteskaberne med Ivana, Marla og Melania blev alle en del af fortællingen om ham som magtmand, tabloidfigur, familiefar, forfører, overgrebsmand, skandalehistorie og præsident. Men hvad fortæller Trumps forhold til kvinderne i hans liv os om hans syn på loyalitet, image, køn og kontrol? Og kan ægteskaberne forstås som mere end sladder — som en nøgle til manden bag myten? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Only Trump (2:5) - Forretningsmanden Trump
Én mand har mere end nogen anden defineret mediebilledet og det politiske landskab i det seneste årti. Han har ændret vores billede af USA — et land, vi engang tog for givet som et politisk forbillede. Han har …
Notas do episódio
Én mand har mere end nogen anden defineret mediebilledet og det politiske landskab i det seneste årti. Han har ændret vores billede af USA — et land, vi engang tog for givet som et politisk forbillede. Han har ændret måden, politik føres på, og måden, vi taler til og om hinanden på. I denne serie på fem afsnit går de to USA-kendere Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster tilbage gennem Trumps liv: fra opvæksten i Jamaica Estates i Queens, New York, til hans nuværende adresse i Det Hvide Hus i Washington D.C. For hvem er Donald J. Trump egentlig, og hvordan skal vi forstå hans historiske fingeraftryk på verden? I dette andet afsnit følger vi Donald Trump fra de ydre bydele i New York og ind på Manhattan, hvor han for alvor begynder at bygge myten om sig selv. Med familieformue, gæld, medietække og kompromisløs selviscenesættelse forvandler han navnet Trump til et brand, der bliver større end bygningerne, det står på. Men hvor meget af forretningsmanden Trump var egentlig forretning — og hvor meget var fortælling? Og hvordan skabte han et image som succesfuld milliardær, længe før resten af verden for alvor lærte ham at kende? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Only Trump (1:5): Familien Trump
Én mand har mere end nogen anden defineret mediebilledet og det politiske landskab i det seneste årti. Han har ændret vores billede af USA — et land, vi engang tog for givet som et politisk forbillede. Han har …
Notas do episódio
Én mand har mere end nogen anden defineret mediebilledet og det politiske landskab i det seneste årti. Han har ændret vores billede af USA — et land, vi engang tog for givet som et politisk forbillede. Han har ændret måden, politik føres på, og måden, vi taler til og om hinanden på. I denne serie på fem afsnit går de to USA-kendere Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster tilbage gennem Trumps liv: fra opvæksten i Jamaica Estates i Queens, New York, til hans nuværende adresse i Det Hvide Hus i Washington D.C. For hvem er Donald J. Trump egentlig, og hvordan skal vi forstå hans historiske fingeraftryk på verden? I dette første afsnit starter vi helt tilbage hos Donald Trumps tyske bedsteforældre. Vi ser nærmere på Donalds forhold til sin mor, sine søskende og især hans far, Fred Trump, som nok er den person, der har betydet mest for Donald. Fred Trump opdrog ikke bare Donald i sit eget billede — han formede også forretningsmanden Trump og overdrog familieforetagendet til ham. Hvilken start på livet fik verdens måske mest magtfulde og kontroversielle politiske figur? Og kan vi lettere forstå hans handlinger, hvis vi ved, hvad han er rundet af? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tillykke! 250 år med USA
Den 4. juli 1776 erklærede 13 britiske kolonier sig uafhængige og lagde grundstenen til det land, vi i dag kender som USA. Siden har USA gennemlevet borgerkrig, verdenskrige, kulturel storhedstid, Watergate …
Notas do episódio
Den 4. juli 1776 erklærede 13 britiske kolonier sig uafhængige og lagde grundstenen til det land, vi i dag kender som USA. Siden har USA gennemlevet borgerkrig, verdenskrige, kulturel storhedstid, Watergate, 9/11, tech-revolution og en stadig dybere politisk splittelse. På 250 år er landet blevet et symbol på både frihed, magt, drømme og kriser. De seneste ti år har været præget af politisk splittelse, Donald Trumps politiske bevægelse og tech-giganternes dominans, som har ændret måden, vi kommunikerer på. I denne uge ser Only in America tilbage på USAs vilde historie og spørger, om landet stadig kan rejse sig efter nogle hårde år. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Obama: En simplere tid?
Da Barack Obama blev valgt som USA’s 44. præsident i 2008, blev det læst som begyndelsen på en ny æra: en ung, relativt uprøvet politiker og den første brune mand i Det Hvide Hus blot få årtier efter …
Notas do episódio
Da Barack Obama blev valgt som USA’s 44. præsident i 2008, blev det læst som begyndelsen på en ny æra: en ung, relativt uprøvet politiker og den første brune mand i Det Hvide Hus blot få årtier efter raceadskillelsens ophør. Men efter Obama fulgte Trump. I 2026 åbner The Barack Obama Presidential Center i Chicago - byen hvor Obamas politiske karriere begyndte, og hvor han mødte Michelle Obama. Centret er ikke blot et arkiv eller museum, men beskrives som et sted for demokratisk engagement og åbningen falder i en tid, hvor amerikansk politik igen er præget af dybe brud. I Only in America ser vi tilbage på Obamas USA: Hvordan kunne en politisk newcomer besejre John McCain? Hvad sagde hans sejr om landet dengang? Banede Obama-æraen vejen for Trump? Og hvad er historien bag de amerikanske præsidentbiblioteker? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca Nesheim.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Kejserens store gladiatoraften
Donald Trump fortsætter med at udfordre grænserne for, hvad en amerikansk præsident kan tillade sig. Senest kulminerede det i en spektakulær UFC-begivenhed foran Det Hvide Hus, hvor MMA-kæmpere sloges i et bur …
Notas do episódio
Donald Trump fortsætter med at udfordre grænserne for, hvad en amerikansk præsident kan tillade sig. Senest kulminerede det i en spektakulær UFC-begivenhed foran Det Hvide Hus, hvor MMA-kæmpere sloges i et bur på plænen foran præsidenten under USA’s 250-års jubilæum - dog på en anden dato, nemlig på Trumps 80-års fødselsdag. For nogle var det et symbol på amerikansk styrke. For andre et eksempel på, hvordan Trump blander politik, forretning og personlig branding på en upassende måde. Kritikken rammer også UFC-chef Dana White, der i årevis har været en af Trumps mest loyale støtter og hjulpet med at redde præsidentens ry og rygte efter stormen på kongressen og den famøse retssag i 2024 hvor Trump blev kendt skyldig i 34 tiltalepunkter. Vil man forstå Trumps appel til især unge mænd op mod valget i 2024, er man nødt til at forstå forholdet mellem Trump og UFC. Men er kritikken af Trump og White berettiget? Hvordan forløb arrangementet? Og kan deres tætte parløb ende med at skade dem begge? Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster. Klip og redigering: Rebecca NesheimSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Aqui estão os 40 episódios mais recentes de 237. Os mais antigos estão no feed do podcast.
Podcasts parecidos
Mais podcasts de Sociedade e culturaEste podcast é seu?
Confirme com uma entrada no seu feed: você recebe um código aqui, adiciona como podcast:txt no canal do seu feed e nós verificamos. Depois disso, seu podcast aparece como “verificado” no SoundNode.







