Pædagogisk kvarter
Novo156. Hvor sidder knappen? Hvordan kan en manual hjælpe i forældreskabet? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Niels Rahr
- Episódios
- 195
- Publicação
- semanal
- Último episódio
- 12 nov 2026
Sobre o podcast
Hvad betyder børnesynet for pædagogikken – og for børnene? Det stiller vi skarpt på i denne podcastserie. På et kvarter sætter vi fokus på et pædagogisk emne og taler om, hvordan man i institutioner, opholdssteder, skoler eller for den sags skyld i hjemmet kan praktisere et børnesyn, der tager udgangspunkt i, at børn gør det godt, hvis de kan. Ikke hvis eller når de har lyst.
Fast ekspert er Anja Kristine Hvidberg Olsen. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi, professionsbachelor i pædagogik, indehaver af Relationsformidlerne, og forfatter til bogen ”En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud – med Marte Meo og Low Arousal”.
Vært er Niels Svanborg, der er journalist og redaktør på Socialt Indblik www.socialtindblik.dk
Hvert afsnit varer omkring et kvarter, og vi kommer rundt om en lang række af de udfordringer, du står med som pædagog, lærer eller som forældre.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og redaktør på Socialt Indblik
Episódios 195
156. Hvor sidder knappen? Hvordan kan en manual hjælpe i forældreskabet? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Niels Rahr
“Nu må du stoppe med at fortælle mig om chippen inde i min opvaskemaskine. Jeg skal have at vide, hvor knappen sidder, så den holder op med at bippe, og lågen åbner.”Sådan sagde Niels Rahr en dag til Dorte Rudi …
Notas do episódio
“Nu må du stoppe med at fortælle mig om chippen inde i min opvaskemaskine. Jeg skal have at vide, hvor knappen sidder, så den holder op med at bippe, og lågen åbner.”
Sådan sagde Niels Rahr en dag til Dorte Rudi Andersen, da han som ny far igen stod med et spørgsmål om sin datter og et fagligt svar, han ikke kunne bruge i hverdagen. Den samtale blev starten på bogen “Brugermanual til dit barn”, som de har skrevet sammen.
Dorte Rudi Andersen er uddannet psykoterapeut og har været lektor på pædagoguddannelsen i 17 år.
Niels Rahr har arbejdet med formidling, branding og kommunikation hele sit arbejdsliv. Nu stod han som nybagt far, og mødte i barselsgruppen Dorte Rudi Andersen. Det blev begyndelsen på arbejdet med et nyt sprog for pædagogikken.
I sidste uge fortalte hun om bogen fra et pædagogisk perspektiv. I denne uge får vi forældreperspektivet fra Niels Rahr, der beskriver, hvordan fagsproget fungerede, når der var ro i stuen, men forsvandt, når hverdagen blev presset.
“Det var ligesom, jeg skulle lære et nyt sprog for at forstå min egen virkelighed,” fortæller han. Anja Kristine Hvidberg Olsen, programmets faste vært og ekspert, peger på, at fagudtryk kan gøre både forældre og fagprofessionelle mere usikre:
“Vi bliver jo meget mere usikre, hvis vi bliver præsenteret for et eller andet fancy fagudtryk, som vi ikke forstår. Og så vil man ikke helt afsløre, om man ikke forstår det der mentalisering, og så sidder man og kryber længere og længere ned i stolen.”
Løsningen blev et fælles sprog hentet fra teknologien. Det sprog gav også Niels Rahr og hans kone en måde at tale sammen om barnet på. Og det kan ændre den måde, vi ser barnets adfærd på, fortæller han.
“Hvis du tænker, at barnet er trodsigt, så er der ligesom en magtkamp kørende. Men hvis du lærer at afkode det som overbelastet, altså en systemnedsmeltning, hvor der måske er for mange faner åbne, så er situationen en helt anden. Så skal man ligesom fjerne noget input, altså lukke nogle faner, for at komme ind til at skabe forbindelsen,” siger Niels Rahr, der også fortæller åbent om skyld og skam, og om de gamle mønstre, der dukker op, når man er presset:“
Man har jo noget, vi i bogen kalder gammel familiekode, som man slet ikke ved, man har. Men det er først i det pressede øjeblik, at den ligesom popper op som trold af en æske.”
For Anja Kristine Hvidberg Olsen handler det i sidste ende om reparation.
“Børn vil kunne tåle, at vi fejler, og vi gør noget, som ikke var det mest hensigtsmæssige. Men når vi har både det nådige blik over for os selv og barnet og ved, at det er reparationen, der er det afgørende, så kan vi komme online med hinanden igen.”
Lyt med og hør, hvorfor et fælles teknologisk sprog kan tage noget af usikkerheden ud af forældreskabet, hør hvad dobbeltblik er, og hør hvorfor skyld og skam er en dårlig strategi.
Niels Rahr er kommunikatør, far og medforfatter til “Brugermanual til dit barn” sammen med Dorte Rudi Andersen. Han har blandt andet arbejdet hos Ørsted og som konsulent.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.155. Kan man lave en brugermanual til børn? Med Dorte Rudi Andersen og Anja Kristine Hvidberg Olsen
“Børn fødes med en hardware. Og så når vi begynder at lære dem en masse ting, så prøver vi at proppe en masse software ind i dem. Problemet er bare, at hvis børnene ikke har et styresystem til at håndtere al …
Notas do episódio
“Børn fødes med en hardware. Og så når vi begynder at lære dem en masse ting, så prøver vi at proppe en masse software ind i dem. Problemet er bare, at hvis børnene ikke har et styresystem til at håndtere al den software, så kan de simpelthen ikke håndtere det.”
Sådan forklarer psykoterapeut Dorte Rudi Andersen hvorfor hun og medforfatteren Niels Rahr har skrevet bogen “Brugermanual til dit barn” som netop er bygget op som en manual og med masser af IT-udtryk, som software, styresystem, genstart og fejlkode.
Idéen opstod, da Niels mødte Dorte i en mødregruppe og som ny far stillede hende spørgsmål om, hvorfor hans barn gjorde, som det gjorde - og de pædagogfaglige svar ikke rigtig ramte i første omgang.
Den udfordring kender Anja Kristine Hvidberg Olsen, programmets faste vært og ekspert, også fra den fagprofessionelle verden:
“Jeg ser jo også rigtig meget teori og mange metoder, der bliver rullet ud, og mange oplæg, der bliver afholdt, hvor de dygtige fagprofessionelle, der sidder der, måske går inspireret derfra. Men når de skal tilbage til den konkrete praksis og omsætte det her i relation til de børn og de unge, de er sammen med, jamen altså, så har de lært et fancy nyt fagudtryk.”
I bogen bliver et begreb som mentalisering eksempelvis oversat til et billede fra computerens verden:
“Barnets adfærd er mappen, der ligger på skrivebordet. Der kan stå gråd, eller der kan stå vrede eller frustration eller tilbagetrækning. Men hvis ikke vi dobbeltklikker på mappen og kigger på de filer, der ligger i mappen, som kan hedde træthed eller utryghed eller sult, jamen så kan vi aldrig løse problemet, som er opstået, og hjælpe vores barn tilbage i ro igen,” siger Dorte Rudi Andersen.
En central model i bogen er ”forbindelsespyramiden” eller de tre f’er, som er forbind, forstå, formidl.
Og netop den rækkefølge er vigtig, for ifølge Dorte Rudi Andersen springer både pædagoger og forældre ofte direkte til formidlingen uden at forbinde sig og forstå barnet. Hun nævner et eksempel med en forælder, der råber ud fra køkkenet til barnet, at skærmen skal slukkes.
“Hvis jeg nu i stedet går ind og sætter mig ved siden af mit barn og lige forstår, hvad er det, barnet sidder og ser, hvad er det, der optager barnet lige nu. Hvis jeg så faktisk siger, at jeg forstår, at det er virkelig svært at slukke lige nu. Så kan jeg formidle det budskab, jeg egentlig har tiltænkt mig fra begyndelsen.”
Bogen er skrevet til forældre, men Dorte Rudi Andersen oplever, at sproget også giver pædagoger adgang til forældrene. Men det er ikke en afløser for fagsproget blandt pædagogerne, understreger hun.
“Fagsprog er vigtigt, fordi det er præcist, og det signalerer også faglighed. Og særligt i et fag, der kæmper for sin anerkendelse, er faglighed jo rigtig, rigtig vigtig. Men det kræver jo faktisk også rigtig høj faglighed at gøre det komplekse simpelt.”
Lyt med og hør, hvorfor styresystemet skal installeres før softwaren, hvorfor rækkefølgen i de tre f’er betyder noget, og hvordan manualen kan fjerne noget af skammen fra forældreskabet. I næste uge ser vi på bogen fra et forældreperspektiv med medforfatter Niels Rahr.
Dorte Rudi Andersen er psykoterapeut, master i organisationspsykologi og har sin egen konsulentvirksomhed. Hun har været lektor på pædagoguddannelsen i 17 år og har udover Brugermanual til dit barn også skrevet bogen ”Omsorgsgrebet sammen med Malene Angelo (Pædagogisk kvarter afsnit 144).
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.”Når vi placerer ansvaret hos forældrene, gør vi os selv magtesløse.” Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Bo Hejlskov (genudgivelse)
”For hver gang vi siger, at det er hjemmeforholdene, der er problemet, fratager vi os selv muligheden for at gøre en forskel. Så holder vi op med at arbejde. Og det er et dobbelt svigt. For selv hvis forældrene …
Notas do episódio
”For hver gang vi siger, at det er hjemmeforholdene, der er problemet, fratager vi os selv muligheden for at gøre en forskel. Så holder vi op med at arbejde. Og det er et dobbelt svigt. For selv hvis forældrene svigter barnet, må vi aldrig gøre det samme.”
Sådan siger psykolog Bo Hejlskov i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor han sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen fortsætter samtalen om børnesyn.I denne uge med fokus på forældresamarbejdet og forældrenes ansvar for det, der sker i skolen eller dagtilbud.
For hvad sker der egentlig, når pædagoger og lærere forsøger at ’aktivere’ forældrene gennem Aula-beskeder og formaninger om, at barnet burde gå tidligere i seng eller øve sig på at samarbejde bedre?
”Vi tror, vi har en fjernbetjening til barnet,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen og fortsætter:
”Men det gør både fagprofessionelle og forældre magtesløse. Forældrene kan jo ikke ændre på en situation, de ikke selv har adgang til.”
Bo Hejlskov beskriver, hvordan fokus på forældrenes ansvar ofte bliver en måde at fralægge sig sit eget ansvar på.
”Vi tænker, at jo mere ansvar, forældrene tager, jo mindre behøver jeg at tage. Men ansvar fungerer ikke som et nulsumsspil. Alle har 100 procent ansvar – hver især. Når vi begynder at tale om, at hjemmeforholdene er problemet, så har vi allerede opgivet arbejdet.”
Bo Hejlskov og Anja Kristine Hvidberg Olsen mener begge, at det ikke kun gør arbejdet sværere, men også rammer fagligheden og arbejdsglæden, når man sender ansvaret tilbage til barnets forældre.
”Når teams og stuemøder bruger det meste af tiden på at tale om, hvad forældrene eller barnet burde gøre, bliver der kun få minutter tilbage til at tale om det, vi selv kan ændre. Og så vokser følelsen af afmagt,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Bo Hejlskov peger desuden på, at samme mekanismer findes på politisk niveau.”Når en børne- og undervisningsminister taler om ”pissedårlig opdragelse”, lukker han sine egne handlemulighed ned. Han placerer skylden hos forældrene – og gør dermed sig selv magtesløs.”
Lyt med, når Bo Hejlskov og Anja Kristine Hvidberg Olsen sammen folder ud, hvordan vi kan bevare vores handlekraft som fagprofessionelle – og hvorfor ansvaret ikke bliver lettere af at blive sendt ud af huset.
I samtalen deler de også erfaringer med, hvordan skoler og dagtilbud kan skabe et mere reelt samarbejde med forældre – blandt andet ved at møde dem med nysgerrighed og tage deres perspektiv alvorligt.
Bo Hejlskov er psykolog, konsulent og foredragsholder i Danmark og Sverige med speciale i konflikt- og adfærdsproblemer hos børn, unge og voksne. Herudover har Bo Hejlskov i mange år arbejdet med arbejdsmiljø.
Bo Hejlskov har skrevet en række fagbøger om pædagogik, etik og adfærd, ligesom han medvirker i en række podcasts.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Pædagogisk kvarter udgives af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.”Selvfølgelig skal vi stille krav. Men kravene skal give mening for barnet”. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Bo Hejlskov (genudgivelse)
Når vi siger, at børn gør det godt, hvis de kan – hvad betyder det så i praksis? Og hvordan hænger den tanke sammen med det at stille krav, holde fast og skabe struktur?Det er temaet i denne uges ”Pædagogisk …
Notas do episódio
Når vi siger, at børn gør det godt, hvis de kan – hvad betyder det så i praksis? Og hvordan hænger den tanke sammen med det at stille krav, holde fast og skabe struktur?
Det er temaet i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor psykolog Bo Hejlskov igen er gæst og sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen fortsætter samtalen om det nye børnesyn.
De taler begge om den skepsis, som de indimellem oplever, at pædagoger og lærere møder udsagnet ”børn gør det godt, hvis de kan” med.
Og de fortæller, hvorfor det alligevel kan være et af de mest virksomme perspektiver i pædagogisk praksis.
”Uanset om vi tror på det eller ej, så giver det os flere handlemuligheder, når vi arbejder ud fra det. For så bevarer vi nysgerrigheden og fleksibiliteten,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Kritikere af det nye børnesynet har fremført, at børn også skal mødes med krav frem for blot en tro på, at de gør deres bedste. Bo Hejlskov peger på, at det, børnesynet ikke handler om, er, at man skal lade stå til.
”Selvfølgelig skal vi stille krav. Men kravene skal give mening for barnet – ellers bliver de bare endnu en måde at fortælle barnet på, at det ikke lykkes.”
Lyt med og hør, hvorfor modstanden mod det nye børnesyn ofte er størst i skolens overbygning, hvad der sker, når voksne placerer ansvaret uden for sig selv – og hvordan kravtilpasning og refleksion kan være en vej til både bedre trivsel og et mere bæredygtigt arbejdsliv.
Bo Hejlskov er psykolog, konsulent og forfatter til en række bøger om low arousal-pædagogik.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
”Pædagogisk kvarter” er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels SvanborgHvad er det nye børnesyn – og hvorfor er det ikke et problem for fællesskabet? Med Bo Hejlskov og Anja Kristine Hvidberg Olsen (genudgivelse
”Når vi vælger at tro, at barnet gør sit bedste, tager vi handlemulighederne tilbage til os selv – og skaber bedre betingelser for læring og ro.”Sådan siger psykolog og forfatter Bo Hejlskov, der gæster denne …
Notas do episódio
”Når vi vælger at tro, at barnet gør sit bedste, tager vi handlemulighederne tilbage til os selv – og skaber bedre betingelser for læring og ro.”
Sådan siger psykolog og forfatter Bo Hejlskov, der gæster denne og de kommende to udgaver af ”Pædagogisk kvarter”, hvor temaet er børnesynet.
Sammen med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen taler han om det, mange kalder ‘det nye børnesyn’– og som Bo Hejlskov beskriver som ”verdens ældste pædagogiske debat”.
De taler om forskellen på at tro, at børn gør det godt, hvis de vil – og at de gør det godt, hvis de kan. Og om hvorfor den forskel har betydning både for børnene, pædagogikken og for det arbejdsmiljø, de voksne står i.
Bo Hejlskov peger på, hvordan tanken ‘du burde kunne’ fører til moral og sanktioner – og hvordan det i virkeligheden ofte handler om, at de voksne mangler metoder, ikke vilje.
”Vi ved ikke, om børn gør deres bedste. Men vi ved, at det virker, når vi vælger at tro det. For så bliver vi ved med at handle i stedet for at placere ansvaret hos barnet.”
Lyt til en samtale om, hvordan et børnesyn, der tager udgangspunkt i, at barnet gør sit bedste, ikke svækker fællesskabet, men gør det stærkere – fordi det bygger på forståelse og ikke moraliseren.
Bo Hejlskov er psykolog, konsulent og foredragsholder i Danmark og Sverige med speciale i konflikt- og adfærdsproblemer hos børn, unge og voksne. Herudover har Bo Hejlskov i mange år arbejdet med arbejdsmiljø.
Bo Hejlskov har skrevet en række fagbøger om pædagogik, etik og adfærd, ligesom han medvirker i en række podcasts.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Pædagogisk kvarter er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg154. Sproget er børnenes vej ind i fællesskabet. Med Kasper Sørensen og Anja Kristine Hvidberg Olsen
"Sproget bliver på en måde en begrænsning til verden, hvis du ikke kan udtrykke, hvad du ønsker dig, hvad du har brug for hjælp til, eller er bange for."Sådan siger fortæller Kasper Sørensen i denne uges …
Notas do episódio
"Sproget bliver på en måde en begrænsning til verden, hvis du ikke kan udtrykke, hvad du ønsker dig, hvad du har brug for hjælp til, eller er bange for."
Sådan siger fortæller Kasper Sørensen i denne uges "Pædagogisk kvarter", der er andet afsnit med ham som gæst. Denne gang handler det om sproglig bevidsthed i dagtilbud, og om hvordan pædagoger kan hjælpe børn til at få ord for det, de vil, har brug for og er bange for.
Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært i ”Pædagogisk kvarter”, peger på, at børn uden adgang til sproget nemt kan blive usynlige i fællesskabet. De børn, der kan sætte ord på sig selv, har lettere ved at samarbejde både med de andre børn og med pædagogerne."
De børn, der har adgang til at kunne sætte ord på sig selv, de bliver mere forudsigelige over for deres jævnaldrende,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Som 18-årig pædagogmedhjælper på et fritidshjem oplevede Kasper Sørensen selv, hvor meget en fortalt historie kan flytte børns leg.
Da han opdagede, at de ikke lyttede til det, han sagde, begyndte han selv at fortælle historier. Børnene lyttede ikke bare efter – de blev inspireret og begyndte at lege helt nye lege, fortæller Kasper Sørensen.
Han har et konkret forslag til pædagoger, der gerne vil i gang, men synes det føles uvant at fortælle uden en bog:
Tag en dyb indånding og giv det en chance – også selvom det kan føles farligt."Brug de minutter, hvor I alligevel venter, for eksempel på toget, og begynd på at fortælle en historie. Det kan være fra dit eget liv. Det behøver ikke være vildt. Det kan være om engang, du kørte med tog, missede et stop og stod af på en forkert station og skulle finde hjem.
"Lyt med og få konkrete idéer til, hvordan du som pædagog kan bruge sprog og fortælling til at hjælpe børn med at få ord for det, de vil sige, og til at invitere dem ind i fællesskabet.
Kasper Sørensen er fortæller og underviser i fortælling. Han er forfatter til bogen ”Den Sproglige Motorvej” og driver BestTellers på Vesterbro.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.153. Vi kan skabe sociale relationer med historiefortællingen. Med Kasper Sørensen og Anja Kristine Hvidberg Olsen
"Menneskets hjerne kan forestille sig stort set hvad som helst. Hvis vi allerførst kan male et billede inde i sindet hos lytteren, kan vi sende nogle karakterer eller personer ind igennem det billede, og så er …
Notas do episódio
"Menneskets hjerne kan forestille sig stort set hvad som helst. Hvis vi allerførst kan male et billede inde i sindet hos lytteren, kan vi sende nogle karakterer eller personer ind igennem det billede, og så er lytteren inviteret til at være med."
Sådan siger fortæller Kasper Sørensen i denne uges "Pædagogisk kvarter", hvor han fortæller om, hvordan pædagoger og lærere kan bruge historiefortælling som fagligt redskab.
Kasper Sørensen har netop udgivet bogen ”Den Sproglige Motorvej”, der blandt andet rummer et kapitel om, hvordan man som pædagog kan bruge fortællekunsten.
Sproget kan gøre det abstrakte konkret for et barn – og dermed skabe tryghed i situationer, der ellers virker uoverskuelige, fortæller han.
Fast ekspert i ”Pædagogisk kvarter”, Anja Kristine Hvidberg Olsen, er enig i, at fortællingen kan styrke pædagogikken.
"Sproget er enormt magtfuldt, tænker jeg altid. Vi kan bruge sproget til at hjælpe nogle af de børn, der for eksempel er på kanten af et fællesskab, ind i et fællesskab – ved at lyse på dem, give dem positiv opmærksomhed," siger hun.
Kasper Sørensen introducerer i programmet en række af sine redskaber til at fortælle historier.
Blandt andre de tre "sprogspor" – ydre liv, indre liv og handling – som hver rammer forskellige steder i hjernen, og som kan bruges til at fortælle den samme historie på flere måder, alt efter hvor modent et barns sprog er.
Lyt med og bliv klogere på, hvordan historiefortælling kan bruges som et konkret pædagogisk redskab. Og få et indblik i, hvordan du kan fortælle historier frem for at opremse fakta.
Kasper Sørensen er fortæller og driver BestTellers på Vesterbro, hvor han underviser i fortælling. Han har netop udgivet bogen ”Den Sproglige Motorvej”.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.152. Håbet ligger i at tale om det svære. Med Dorthe Birkmose og Anja Kristine Hvidberg Olsen
"Som samfund har vi jo brug for at vide, hvad der foregår. Vi har brug for, at pædagogerne fortæller os alle sammen, hvordan deres arbejdsvilkår er, og dermed hvordan børnenes og familiernes levevilkår …
Notas do episódio
"Som samfund har vi jo brug for at vide, hvad der foregår. Vi har brug for, at pædagogerne fortæller os alle sammen, hvordan deres arbejdsvilkår er, og dermed hvordan børnenes og familiernes levevilkår er”.
Sådan siger psykolog Dorthe Birkmose i tredje og sidste afsnit af serien med hende i ”Pædagogisk kvarter”, der denne gang handler om ytringsfrihed blandt velfærdsprofessionelle.
Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært i programmet, beskriver det spændingsfelt, som hun ofte møder ude i praksis. At man gerne vil tale højt om vilkårene, men i praksis kan det på flere måder være svært.
"Man vil som pædagog gerne tale sit fag op, og man vil gerne fortælle forældrene, at de gør det her kæmpe stykke arbejde hver dag. Samtidig er der den lille stemme, der siger: ”jeg stod faktisk med alle de her børn, og jeg havde slet ikke mulighed for at give dem alt det, jeg vidste, de havde brug for," siger Anja Kristine Hvidberg Olsen, der godt mærker, at ytringsfriheden måske ikke altid eksisterer i praksis.
Dorthe Birkmose peger på, at personalets frygt for at tale åbent sjældent handler om at blive fyret.
”Men så er der eksklusionen. Det, at de andre ikke kan udholde og høre på, hvad man har at sige, og at de måske synes, man er mærkelig eller forkert eller upassende. At der bliver så mærkeligt stille omkring en. Og det er altså mere barskt, end man lige skulle tro. Fordi vi mennesker er sociale, og det betyder, vi har brug for at være en del af fællesskabet. Så vi kan være reelt bange for at blive ekskluderet fra det her fællesskab, hvis vi siger noget, som gruppen ikke kan tåle at høre," fortæller Dorthe Birkmose, der særligt peger på lederne.
"Jeg tænker, at det er lederes ytringsfrihed, som er allermest knægtet. Ydmygelsen og eksklusionen ved at blive gjort forkert, som værende den, der sagde noget, de andre ikke kunne tåle at høre, er benhård for de her ledere, som i forvejen kan føle sig rigtig alene."
Dorthe Birkmose ser omvendt, at når det lykkes at tale frit om det svære, så kan det skabe en stærk bevægelse.
"Håbet ligger i, at vi kan tale om det svære. Det, som for alvor gør os håbefulde, er, at man bliver forstået, og at der er nogen, som ser det på samme måde – eller selv hvis de ikke gør, har en dyb respekt for, at det kan vi godt være uenige om."
Lyt med og bliv klogere på, hvorfor ytringsfrihed er en forudsætning for at kunne tale om moralsk stress og forråelse – og hvorfor Dorthe Birkmose mener, at håbet ligger i at turde tale om dem sammen.
Dorthe Birkmose er psykolog, foredragsholder og forfatter til en række bøger. Blandt andre bøgerne "Når gode mennesker handler ondt" og "Moralsk stress – når vilkårene er problemet".
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Dorthe Birkmose er psykolog, foredragsholder og forfatter til en række bøger. Blandt andre bøgerne ”Når gode mennesker handler ondt” og Moralsk stress – når vilkårene er problemet.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
ANNONCE:Pædagogisk leder: Vil du lede fællesskaber for børn og voksne i Børnehuset Arken i Jyllinge?151. Moralsk stress handler om pædagogernes arbejdsvilkår – og om børnenes levevilkår. Med Dorthe Birkmose og Anja Kristine Hvidberg Olsen
"Man kan sit fag, og man ved, hvad der skal til. Men rammerne og vilkårene forhindrer én i at udføre sit fag på en måde, hvor man kan være stolt."Sådan definerer psykolog Dorthe Birkmose moralsk stress i denne …
Notas do episódio
"Man kan sit fag, og man ved, hvad der skal til. Men rammerne og vilkårene forhindrer én i at udføre sit fag på en måde, hvor man kan være stolt."
Sådan definerer psykolog Dorthe Birkmose moralsk stress i denne uges udgave af "Pædagogisk kvarter".
Hun trækker en klar linje til forrige uges samtale om forråelse.
"Ved den moralske stress mærker du det, du føler det, du tænker, at det her er forkert. Det er meningsløst. Jeg kan ikke stå inden for det. Og så er modsætningen forråelsen, hvor man simpelthen gør sig kold og ligeglad for at slippe for at mærke det."
Anja Kristine Hvidberg Olsen, programmets faste vært og ekspert, kender selv den moralske stress fra sit eget arbejde som konsulent, hvor hun besøgte et dagtilbud med et stort lokale fuldt af grædende børn og magtesløst personale.
”Jeg har været rundt i rigtig mange dagtilbud engang. Engang måtte jeg sætte mig ud i bilen og græde, fordi det var så voldsomt at se personalet, der var så magtesløse. De ville faktisk rigtig gerne give den nødvendige omsorg, og udlåne deres nærvær. Men rammerne var ikke til det," fortæller hun.
Dorthe Birkmose peger på, at den moralske stress ikke er en almindelig dårlig samvittighed, men noget mere gennemgribende.
"Det giver ingen mening, at jeg skal være ansat, hvis jeg ikke kan få lov til at bruge min faglighed. Hvorfor skulle jeg så have en uddannelse?" siger hun.
Netop derfor kan moralsk stress ifølge Dorthe Birkmose ikke løses individuelt.
"Moralsk stress er en sund reaktion på nogle arbejdsvilkår, som er forringet. Det er et organisatorisk problem, og organisatoriske problemer skal løses organisatorisk. Man kan ikke hvile sig ud af en dårlig samvittighed."
Og den moralske stress handler ikke blot om medarbejdere og ledere.
"Når vi snakker om moralsk stress hos medarbejdere og ledere, så taler vi også om systemstress hos børn og familier. Det er præcis den samme reaktion, når systemet ikke fungerer, når der ikke er hjælp at få, når man skal kæmpe for at få bare en lille smule ekstra hjælp til sit barn og sin familie. Så når vi taler om pædagogernes og lærernes arbejdsvilkår, så taler vi også om børnenes levevilkår. Og det er det, der gør det så vigtigt," siger Dorthe Birkmose.
Lyt med og bliv klogere på moralsk stress, hvorfor moralsk stress ikke kan løses individuelt, og hvad der ifølge Dorthe Birkmose skal til for at skabe bedre vilkår for både medarbejdere og borgere.
Dorthe Birkmose er psykolog, foredragsholder og forfatter til en række bøger. Blandt andre bøgerne ”Når gode mennesker handler ondt” og Moralsk stress – når vilkårene er problemet.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
ANNONCE:Pædagogisk leder: Vil du lede fællesskaber for børn og voksne i Børnehuset Arken i Jyllinge?150. Vi skal ikke tale om forråelsen. Vi skal tale om det psykiske slid. Med Dorthe Birkmose og Anja Kristine Hvidberg Olsen
”Det er ikke forråelsen, vi skal tale om. For hvis forråelsen dukker op, så er det jo fordi, den tjener en funktion. Det er en beskyttelse. Og det er ikke beskyttelsen, at vi skal kigge på. Det er ikke …
Notas do episódio
”Det er ikke forråelsen, vi skal tale om. For hvis forråelsen dukker op, så er det jo fordi, den tjener en funktion. Det er en beskyttelse. Og det er ikke beskyttelsen, at vi skal kigge på. Det er ikke mestringsstrategierne, som er interessante. Det er jo: Hvad er det, der skal mestres? Hvad er det, der er blevet for svært?”
Det fortæller Dorthe Birkmose i ugens udgave af Pædagogisk kvarter, der handler om forråelse.
Hvorfor opstår den? Og hvordan kan vi arbejde med det, der ligger bag forråelsen.
"Forråelsen kan opstå, når man som menneske indimellem har nogle tanker, følelser og bekymringer, som man ikke kan håndtere. Så kan man ty til forråelsen i et forsøg på at lægge låg på, ved ikke at tænke, føle, og bekymre sig om det,” siger Dorthe Birkmose og fortsætter:
"Der, hvor man retter vreden ud ad eller gør sig selv kold overfor andre mennesker, der bliver sådan en mærkelig ro. Det er ikke særlig sundt, og i virkeligheden ikke særlig rart. Men alligevel lindrer det her og nu, fordi afmagtsfølelserne forsvinder, i hvert fald for en stund."
Og forråelsen kan vi alle blive ramt af, fortæller både Dorthe Birkmose og Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært og ekspert i Pædagogisk kvarter. Hun har også mærket forråelsen hos sig selv.
”Forråelsen kan vi ikke uddanne os ud af. Det er ikke et spørgsmål om bare at være empatisk nok, veluddannet nok, eller intelligent nok. Vi er bare mennesker. Og nogle gange bliver vi afmægtige, og nogle gange er vi en del af en gruppe, hvor afmagtsfølelserne fylder. Så gør vi, hvad vi nu kan gøre for at få de afmagtsfølelser til at lægge sig. Og hvis der er noget, der er effektivt for os mennesker, så er det at skabe en fælles fjende," siger Dorthe Birkmose, der advarer mod, at vi forsøger at imødegå forråelsen ved at udskamme de medarbejdere, der optræder forrået.
”Når forråelsen så dukker op, så taler vi ikke om det, men vi taler om sliddet. Man skal ikke skamme sig over at blive stresset, for det sker kun for mennesker, der arbejder rigtig hårdt længe og bruger sig selv. Det skal man ikke skamme sig over. Omsorgstræthed skal man ikke skamme sig over, for det er fordi, man har ydet så meget omsorg for så mange mennesker, at man næsten ikke har mere at give af”.
Lyt med og hør, hvorfor forråelsen kan brede sig i selv stærke pædagogiske miljøer. Hvorfor vi ikke skal tale så meget om forråelsen. Og hvad vi så skal tale om?
Dorthe Birkmose er psykolog, foredragsholder og forfatter til en række bøger. Blandt andre bøgerne Når gode mennesker handler ondt og Moralsk stress – når vilkårene er problemet.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
ANNONCE: Pædagogisk leder: Vil du lede fællesskaber for børn og voksne i Børnehuset Arken i Jyllinge?149. Brug kroppen som din faglige medspiller. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Heidi Lykke Nissen
"Jeg opdagede, at jeg egentlig måske mest har brugt min krop som et transportmiddel for mit hoved."Sådan siger Heidi Lykke Nissen i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, der denne gang handler om kroppen som faglig …
Notas do episódio
"Jeg opdagede, at jeg egentlig måske mest har brugt min krop som et transportmiddel for mit hoved."
Sådan siger Heidi Lykke Nissen i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, der denne gang handler om kroppen som faglig medspiller.
Heidi Lykke Nissen var en af deltagerne i DR’s ”Alene i vildmarken”, hvor ni deltagere skulle overleve i den barske vildmark hundrede kilometer nord for Polarcirklen i finske Lapland.
Til daglig er hun selvstændig konsulent og underviser – blandt andet i mange dagtilbud.
På trods af et liv med fysisk aktivitet og en faglig baggrund i hjerne, følelser og regulering gik det op for hende derude, hvor lidt hun i virkeligheden havde lyttet til sin egen krop. Sulten og gamle frostskader, der sprang op i fødderne, tvang hende til at sætte tempoet ned.
"Jeg var nødt til at tage pauser, og i pausen trak jeg mig ind i min sovepose og sad og masserede mine led. Det var simpelthen adgangen til en helt anden måde at opleve mig selv i livet på. Jeg er 51 år gammel, og det var måske første gang, jeg virkelig har mærket mine fødder."
Heidi Lykke Nissen peger på, at hun i årevis har overhørt kroppens signaler – noget, hun genkender hos mange i det pædagogiske arbejde.
"Når jeg er i pædagogisk praksis, oplever jeg noget vidunderligt pædagogisk personale, som måske er trætte – og jeg drømmer om, at vi var bedre til at hjælpe dem til at mærke deres krop lige nu og her."
Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært i ”Pædagogisk kvarter” peger på, hvad det også betyder for børnene, når de voksne omkring dem er i kontakt med deres egen krop.
"Børn har jo bare en intuitiv adgang til deres krop. Spørgsmålet er, hvordan vi hjælper dem med at fastholde den adgang hele livet."
Hjemme fra vildmarken har Heidi holdt fast i det, hun lærte om at lytte til kroppen.
Lyt med og bliv klogere på, hvorfor kroppen ifølge Heidi Lykke Nissen er et af vores mest oversete redskaber i det pædagogiske arbejde – og hvordan man som pædagog selv kan begynde at lytte mere til den, midt i en travl hverdag.
Heidi Lykke Nissen er læreruddannet og har arbejdet som udviklingskonsulent og lektor ved Københavns Professionshøjskole. I dag er hun selvstændig konsulent, underviser og supervisor. Til oktober udkommer hendes bog Ud af vildmarken, og i september udkommer en bog om forældresamarbejde.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.148. Vi bliver bedre pædagoger, når vi ikke dømmer os selv. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Heidi Lykke Nissen
”Jeg skulle blive min egen bedste ven. Den sætning blev min rygrad i alt det, der var bøvlet og svært i vildmarken”. Det fortæller Heidi Lykke Nissen, der var én af deltagerne i DR’s ”Alene i vildmarken”, hvor …
Notas do episódio
”Jeg skulle blive min egen bedste ven. Den sætning blev min rygrad i alt det, der var bøvlet og svært i vildmarken”.
Det fortæller Heidi Lykke Nissen, der var én af deltagerne i DR’s ”Alene i vildmarken”, hvor ni deltagere skulle overleve i den barske vildmark hundrede kilometer nord for Polarcirklen i finske Lapland.
Og netop den sætning kan vi alle lære meget af, fortæller Heidi Lykke Nissen, der er læreruddannet, cand. mag og har arbejdet som udviklingskonsulent og lektor ved Københavns Professionshøjskole. I dag er hun selvstændig konsulent og underviser – blandt andet i mange dagtilbud.
Før Heidi nåede ud i vildmarken, havde hun besluttet sig for, at hun skulle tale pænt til sig selv og ikke falde i den fælde, som hun har set andre deltagere i de forrige sæsoner af programmet falde for.
”Jeg havde set, hvordan folk begyndte at råbe ad sig selv og blev meget ukærlige ved sig selv,” siger Heidi, der i pressede situationer måtte sige sætningen højt for sig selv for at bevare det nådige blik på sig selv.
”Jeg havde ikke råd til at blive sur på mig selv. Det koster virkelig dyrt energimæssigt. Ja, det gør det jo i alle situationer, tænker jeg,” siger Heidi Lykke Nissen.
Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært og ekspert i Pædagogisk kvarter, ser også, hvordan det koster på fagligheden, når man bliver presset og retter krikken mod sig selv.
”Vil man virkelig tale så grimt til sig selv, hvis man stod og så på sig selv som en fireårig eller femårig? Vil man der sige, ”åh din idiot, du fattede ikke en skid, nu lykkes du heller ikke igen?” Det gør, at vi mister arbejdsglæden, vi mister tilliden til os selv, og det får betydning for kvaliteten af den pædagogik, vi kan levere. Altså, fordi hvis vi er helt drænede og kede af det, så smitter det,” siger hun.
Lyt med og hør, hvad vi taber ved at skælde os selv ud, hvordan vi kan blive ”vores egen bedste ven”, og hvad vi alle vinder ved at have det nådige blik på os selv.
Heidi Lykke Nissen er læreruddannet, cand. mag og har arbejdet som udviklingskonsulent og lektor ved Københavns Professionshøjskole. I dag er hun selvstændig konsulent, underviser og supervisor. Til oktober udkommer hendes bog Ud af vildmarken.
Du kan skrive til Heidi Lykke Nissen på mail eller Instagram.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
ANNONCE: Børnehuset Nordstjernen søger en Pædagog, der kan skabe stærke fællesskaber
LÆS MERE OM BØRNEHUSET NORDSTJERNEN:
Pædagogisk sparring skal ikke vente til næste møde
Forskellighed i børnegruppen styrker pædagogikken
Bedre balance mellem arbejde og privatliv styrker den pædagogiske kvalitet147. Lever du din arbejdsdag? Med Anja Kristina Hvidberg Olsen og Heidi Lykke Nissen
"Jeg pakkede alle mine teorier i min rygsæk og tog ud og undersøgte, om det faktisk hænger sammen i en presset sammenhæng."Sådan beskriver Heidi Lykke Nissen sit afsæt for at deltage i DR's program ”Alene i …
Notas do episódio
"Jeg pakkede alle mine teorier i min rygsæk og tog ud og undersøgte, om det faktisk hænger sammen i en presset sammenhæng."
Sådan beskriver Heidi Lykke Nissen sit afsæt for at deltage i DR's program ”Alene i Vildmarken”, hvor hun tilbragte 28 dage alene i vildmarken i Finland.
I denne uge er hun gæst i Pædagogisk Kvarter for at fortælle, hvad de 28 dage har lært hende om at leve – og lede – en arbejdsdag.
Erfaringerne fra vildmarken har skærpet Heidis blik for, hvor meget pædagogisk praksis styres af vane frem for refleksion.
"Vi kommer til at tro, at det, vi altid har gjort, skal vi blive ved med at gøre."
Derfor peger hun på et spørgsmål, hun mener, dagtilbud bør turde stille sig selv langt oftere:
"Det der lillebitte spørgsmål om, hvorfor gør vi, som vi gør, oplever jeg som noget af det vigtigste, vi skal turde blive ved med at spørge hinanden om."
Anja Kristine Hvidberg Olsen genkender problemstillingen fra sit arbejde med ledere i sektoren.
"Vi får faktisk lige nu en masse henvendelser fra ledere, der ser, at de har enormt dygtigt kvalificeret personale, men de oplever, at personalet nærmest har glemt alt det, der er essensen af det, mennesker udvikler sig af, på grund af alle de krav, alle de ting, de skal dokumentere."
Heidi fortæller også om et lille øjeblik fra sit arbejde i et dagtilbud, hvor en dreng bliver spurgt, om han var glad for dagens aktiviteter – og svarer igen med spørgsmålet:
"Ja, jeg var glad, men var du?"Lyt med og få et indblik i, hvordan begrænsning, nærvær og et skarpere blik for hverdagens vaner kan give pædagoger og ledere mere overskud i arbejdsdagen.
Heidi Lykke Nissen er læreruddannet, cand. mag og har arbejdet som udviklingskonsulent og lektor ved Københavns Professionshøjskole. I dag er hun selvstændig konsulent, underviser og supervisor. Til oktober udkommer hendes bog ”Ud af vildmarken”.
Du kan skrive til Heidi Lykke Nissen på mail eller Instagram.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
ANNONCE: Børnehuset Nordstjernen søger en Pædagog, der kan skabe stærke fællesskaber
LÆS MERE OM BØRNEHUSET NORDSTJERNEN:
Pædagogisk sparring skal ikke vente til næste møde
Forskellighed i børnegruppen styrker pædagogikken
Bedre balance mellem arbejde og privatliv styrker den pædagogiske kvalitetFerie er godt for børn. Men at vende tilbage er hårdt arbejde. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen (genudgivelse)
For børn kan det være hårdt at vende tilbage fra en ferietid med mindre stress, færre regler og et andet tempo – og så lige pludselig igen stå i en institution med mange børn på få kvadratmeter og få voksne …
Notas do episódio
For børn kan det være hårdt at vende tilbage fra en ferietid med mindre stress, færre regler og et andet tempo – og så lige pludselig igen stå i en institution med mange børn på få kvadratmeter og få voksne.
Det skal pædagoger og ledere være klar til at håndtere fra første dag efter ferien – også selvom de måske også lige er lidt nede i tempo. Der fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast ekspert i ”Pædagogisk kvarter”.
”Skru ned for ambitioner og planer i den første tid efter ferien. Det handler om nærvær og om at understøtte børnene i deres tætte, nære relationer og få fællesskaberne godt på vej. Der er noget arbejde i at tænke: Hvordan kan vi lave mindre grupper og nogle voksenstrukturerede pauser, så vi ikke lader børnene træde direkte ind i det kaos, som det nogle gange kan være i dagtilbuddene,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Hvad det betyder for børnene at vende tilbage, og hvordan man som pædagog kan hjælpe børnene til en god start, fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen mere om i podcasten.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne
Programmet er udgivet af Socialt Indblik Få nyhedsbrevet
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
ANNONCE: Børnehuset Nordstjernen søger en Pædagog, der kan skabe stærke fællesskaberEr du træt af at være i hovedet hele tiden? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Mie Moltke (genudgivelse)
”Vi tænker hele tiden, hvordan vi har det, og vi tænker over, hvad andre tænker, og vi tænker over vores egne tanker, og vi tænker over vores følelser. Men vi mærker det ikke. Og ofte bruger vi faktisk ikke …
Notas do episódio
”Vi tænker hele tiden, hvordan vi har det, og vi tænker over, hvad andre tænker, og vi tænker over vores egne tanker, og vi tænker over vores følelser. Men vi mærker det ikke. Og ofte bruger vi faktisk ikke engang vores hoved særlig optimalt, fordi vi tænker meget de samme tanker.”
Sådan fortæller Mie Moltke, som de fleste nok kender som professionel danser fra Tv2-programmet ”Vild med dans”.
I dag arbejder Mie Molkte med krop, sind, sjæl og spiritualitet, og hun holder foredrag og workshops. Hun har selv erfaret, hvad det betyder, når det hele foregår i hovedet, og kroppen ikke følger med. Og
i ”Pædagogisk kvarter” taler hun med programmets faste ekspert og medvært, Anja Kristine Hvidberg Olsen, om, hvad det betyder. Og hvordan man får kontakt til kroppen.
”Altså i virkeligheden, så er jeg mest i mit hoved. Jeg har også oplevet det i forskellige terapeutiske sammenhænge, hvor jeg faktisk ønsker at komme ned i kroppen. Men det er noget, der er enormt svært for mig, når jeg bliver tvunget derned af en eller anden behandler. Bare det at trække vejret kan nogle gange være svært for mig. Så det er noget, jeg er utrænet i, og det er noget, jeg øver mig på. Og det er noget jeg kontinuerligt skal øve mig på,” fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Mie Moltke har selv levet af at bruge kroppen. Men det betød ifølge hende selv ikke, at hun nødvendigvis havde kontakt med den.
”Jeg er gået fra at bruge min krop til at præstere, danse for at være dygtig, vinde så meget som muligt, til at det nu i dag er helt modsat. Nu er min krop blevet min daglige guidance til, hvordan jeg har det. Men for mig er dansen blevet en måde, jeg hele tiden tjekker ind i mig selv på. Og det er der, de største forandringer for mig er sket. Det er gennem en bevægelse. Så i dag er krop og bevægelse blevet mit allervigtigste hjem,” siger Mie Molte.
I programmet fortæller hun om at være i hovedet hele tiden, om betydningen af at få kontakt med kroppen, og om hvad dansen har gjort for hende selv og de mennesker, som hun arbejder med.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.
Programmet er en genudgivelse fra juni 2025.Modet til at leve autentisk. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Mie Moltke (Genudgivelse)
”Jeg kommer fra elitedansen, som handler om at præstere og blive bedst. Jeg er vokset op i præstation, og jeg har været min egen største konkurrent. Og hvis ikke jeg selv var det, så havde jeg en dansepartner …
Notas do episódio
”Jeg kommer fra elitedansen, som handler om at præstere og blive bedst. Jeg er vokset op i præstation, og jeg har været min egen største konkurrent. Og hvis ikke jeg selv var det, så havde jeg en dansepartner eller en træner, der var det. Tilmed er jeg vokset op foran et spejl. Så jeg har hele tiden set mig selv udefra, og det var aldrig godt nok”.
Sådan fortæller Mie Moltke, som de fleste nok kender som professionel danser fra Tv2-programmet ”Vild med dans”.
I dag arbejder Mie Molkte med krop, sind, sjæl og spiritualitet, og hun holder foredrag og workshops. I dag har hun fundet modet til at leve autentisk. Og hun taler for, at vi sætter langt mere fokus på det autentiske liv.
Det taler hun om sammen med programmets medvært og faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Hun mener, at vi ikke mindst for vores børns skyld har brug for at finde ind til vores autentiske liv.
Vi skal nemlig være bedre rollemodeller for vores børn, så de måske kan sænke skuldrene og slippe præstationsræset.
Men hvordan lever vi så autentisk? Og viser vi det til vores børn? Det er emnet for ugens Pædagogisk kvarter.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.
Programmet er en genudgivelse fra juni 2025.146. De vigtigste øjeblikke i et barns liv er truede. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Malene Angelo
”En af mine allerstørste bekymringer er, at mange af de udviklende øjeblikke er truede.”Sådan siger Anja Kristine Hvidberg Olsen i denne uges Pædagogisk kvarter, hvor hun sammen med psykolog Malene Angelo …
Notas do episódio
”En af mine allerstørste bekymringer er, at mange af de udviklende øjeblikke er truede.”
Sådan siger Anja Kristine Hvidberg Olsen i denne uges Pædagogisk kvarter, hvor hun sammen med psykolog Malene Angelo sætter fokus på kvaliteten i danske dagtilbud – og på, hvad der skal til for at styrke den.
For hvad sker der med børn, når der mangler tid til nærvær, omsorg og samspil med de voksne? Og hvorfor handler kvalitet om langt mere end normeringer?
I programmet taler Anja Kristine Hvidberg Olsen og Malene Angelo om, hvorfor kvalitet i dagtilbud først og fremmest handler om relationer, omsorg og faglig refleksion – og hvorfor de første leveår er afgørende for resten af livet.
”For børnene er venskaber og legekammerater det allervigtigste. Vejen dertil er de voksne,” siger Malene Angelo.
Samtidig peger de på, at kvalitet ikke alene afhænger af, hvor mange voksne der er til stede, men også af deres faglighed, de rammer de arbejder under og muligheden for fælles faglig refleksion.
Begge peger samtidig på, at læringsdagsordener, dokumentation og andre krav kan flytte de voksnes opmærksomhed væk fra det vigtigste: samspillet med børnene.
”Vi har utrolig meget viden om, hvad børn har brug for. Men det er, som om vi ikke rigtig lytter til den og får omsat den til handling,” siger Malene Angelo.
Lyt med og få et indblik i, hvad der kendetegner kvalitet i dagtilbud, og hvad der lige nu truer kvaliteten.
Malene Angelo er psykolog i Børns Vilkår og medforfatter til bogen Omsorgsgrebet – pædagogisk omsorg i dagtilbud.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
Børnehuset Nordstjernen søger en Pædagog, der kan skabe stærke fællesskaber145. Omsorg er fundamentet for al udvikling og læring. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Malene Angelo
Omsorg er fundamentet i alt pædagogisk arbejde. Alligevel kan det være svært at sætte ord på, hvad omsorg egentlig er, og hvordan man holder fast i den, når mange børn kalder på de voksnes opmærksomhed.Det …
Notas do episódio
Omsorg er fundamentet i alt pædagogisk arbejde. Alligevel kan det være svært at sætte ord på, hvad omsorg egentlig er, og hvordan man holder fast i den, når mange børn kalder på de voksnes opmærksomhed.
Det fortæller psykolog Malene Angelo i denne uges Pædagogisk kvarter, hvor det handler om, hvordan et fælles sprog for omsorg kan blive en del af hverdagen i dagtilbud.I den forrige episode blev omsorgsgrebet introduceret.
Denne gang handler det om, hvordan modellen kan bruges i praksis – fra morgensamlingen og puslesituationen til personalemøder, MUS-samtaler og samarbejdet med forældrene.
Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Malene Angelo om, hvordan et fælles sprog for omsorg kan styrke den pædagogiske faglighed og gøre det lettere at fastholde fokus på det, der er vigtigst, når hverdagen bliver travl.
”Det handler ikke om et nyt koncept. Det handler om at prioritere omsorgen højere,” siger Malene Angelo.
I programmet fortæller hun blandt andet, hvordan omsorgsgrebet kan bruges som fælles refleksionsredskab, der hjælper medarbejdere med at se situationer fra barnets perspektiv og finde nye handlemuligheder sammen.
Samtidig peger Anja Kristine Hvidberg Olsen på, at et fælles sprog også kan legitimere den tid, pædagoger bruger på nærvær og relationer.
Lyt med og få et indblik i, hvordan et fælles sprog for omsorg kan styrke samarbejdet i personalegruppen, understøtte den pædagogiske dømmekraft og være med til at skabe en kultur, hvor omsorg ikke bliver fundamentet for det pædagogiske arbejde.
Malene Angelo er psykolog i Børns Vilkår og medforfatter til bogen Omsorgsgrebet – pædagogisk omsorg i dagtilbud.
Se mere om Omsorgsgrebet her.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.144. Omsorg kræver et fælles sprog. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Malene Angelo
”Vi udviklede omsorgsgrebet, fordi vi mente, der manglede et sprog for omsorg.”Sådan siger psykolog Malene Angelo i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om, hvordan pædagoger kan arbejde mere …
Notas do episódio
”Vi udviklede omsorgsgrebet, fordi vi mente, der manglede et sprog for omsorg.”
Sådan siger psykolog Malene Angelo i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om, hvordan pædagoger kan arbejde mere bevidst med omsorg i hverdagen.
For hvad er omsorg egentlig? Hvordan ved man, hvad et barn har brug for i en konkret situation? Og hvordan taler man med kolleger om omsorg, hvis man ikke har et fælles sprog?
Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Malene Angelo, der sammen med sin kollega i Børns Vilkår, Dorte Rudi Andersen, har udviklet Omsorgsgrebet – en model, der omsætter viden fra blandt andet tilknytningsteori og udviklingspsykologi til konkrete greb i dagtilbud.
”Det handler ikke om at vurdere omsorg, men om at kvalificere den,” siger Malene Angelo.
I programmet fortæller Malene Angelo, hvordan omsorgsgrebet bygger på barnets to grundlæggende behov: behovet for nærhed og behovet for udforskning. I omsorgsgrebet er det illustreret ved den store og den lille hånd.
”Når børn er frustrerede og kede af det, skal de først opleve, at de bliver set, hørt og forstået. Derefter kan vi hjælpe dem videre,” siger hun.
Lyt med og få et indblik i, hvordan et fælles sprog for omsorg kan være med til at styrke både kvaliteten i dagtilbud og de relationer, børn møder hver dag.
Malene Angelo er psykolog i Børns Vilkår og medforfatter til bogen ”Omsorgsgrebet – pædagogisk omsorg i dagtilbud”.
Se mere om Omsorgsgrebet her.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.143. En skole med plads til krop, fællesskab og tryghed. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Louise Klinge
”Det er en fuldstændig sejlivet myte at tro, at den progressive pædagogik eller reformpædagogikken har indfundet sig i skolen.”Sådan siger børne- og skoleforsker Louise Klinge i denne uges ”Pædagogisk kvarter” …
Notas do episódio
”Det er en fuldstændig sejlivet myte at tro, at den progressive pædagogik eller reformpædagogikken har indfundet sig i skolen.”
Sådan siger børne- og skoleforsker Louise Klinge i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om den skole, vi har i dag – og den skole, vi kunne skabe, hvis vi tog afsæt i det, vi ved om børn, læring og udvikling.
I de senere år har debatten om skolen ofte handlet om børnesyn. Men ifølge Louise Klinge bygger den danske folkeskole stadig på mange af de samme strukturer, som den gjorde for generationer siden.
Klasseværelset, skemaet og forestillingen om, at alle børn skal lære det samme på samme tid, fylder fortsat. Og det er selvom forskning peger på, at børn lærer gennem nysgerrighed, relationer, leg, deltagelse og bevægelse.
Programmets faste vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Louise Klinge om, hvorfor så mange børn fortsat oplever skolen som et sted, de skal tilpasse sig, frem for et sted, der tager afsæt i deres behov og måder at lære på.”Der er ikke nogen, der hellere vil lære end børn,” siger Louise Klinge.
I programmet fortæller hun også om sin vision for en mere menneskevenlig skole, hvor der er plads til både kroppen, fællesskabet, trygheden og den faglige fordybelse.
”Drømmeskolen kunne i høj grad ligne en SFO, med en hel masse faglig fordybelse,” siger hun.
Lyt med og få et indblik i, hvorfor Louise Klinge mener, at fremtidens skole ikke kræver et nyt børnesyn – men at vi faktisk begynder at omsætte det børnesyn, vi allerede har, til praksis.
Louise Klinge er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og er børne- og skoleforsker. Hun sidder desuden i Børnerådet og i styregruppen for Skole i morgen og er en del af forskernetværket NO!SE.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.142. Børn mærker, om du har dem på sinde. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Louise Klinge
”En god relation, det er der, hvor der er et grundlæggende positivt mønster af positive følelser og forventninger og nogle gode samspil.”Sådan siger Louise Klinge i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor det …
Notas do episódio
”En god relation, det er der, hvor der er et grundlæggende positivt mønster af positive følelser og forventninger og nogle gode samspil.”
Sådan siger Louise Klinge i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om relationer mellem børn og voksne – og om hvad der egentlig kendetegner en god relation.
For hvornår opstår en relation? Kan man skabe gode relationer til alle børn? Og hvad gør man som fagperson, når relationen bliver præget af irritation, negative forventninger eller gentagne konflikter?
Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Louise Klinge om relationskompetence og om de små samspil, der over tid bliver til relationer.
I programmet beskriver Louise Klinge, hvordan relationer ikke opstår på én gang, men bygges gennem mange, små møder mellem mennesker. Et smil, et blik, et navn eller en oprigtig interesse kan være med til at skabe positive forventninger og tillid.
Samtidig peger hun på, at relationer ikke er statiske. Også relationer, der er præget af frustrationer eller negative mønstre, kan ændres.
“Vi kan altid nå derhen, fordi hvis der har været negative samspil eller negative forventninger, så kan vi justere på det, og så kan vi ændre relationen,” siger Louise Klinge.
Lyt med og få et indblik i, hvordan relationer opstår, hvorfor de er afgørende for børns trivsel og udvikling, og hvordan små handlinger kan gøre en stor forskel i mødet mellem børn og voksne.
Louise Klinge er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og er børne- og skoleforsker. Hun er også forfatter til en række bøger. Hun sidder desuden i Børnerådet og i styregruppen af Skole i morgen, og er en del af forskernetværkene NO!SE.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.141. Når børn skal udvikle sig, har de brug for at være trygge. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Louise Klinge
”Der er virkelig mange misforståelser ude at gå i debatten om børnesyn. Og ret frustrerende misforståelser, fordi der kommer til at ske nogle polariseringer ud fra noget, som ingen rigtig mener.”Sådan siger …
Notas do episódio
”Der er virkelig mange misforståelser ude at gå i debatten om børnesyn. Og ret frustrerende misforståelser, fordi der kommer til at ske nogle polariseringer ud fra noget, som ingen rigtig mener.”
Sådan siger børne- og skoleforsker Louise Klinge i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om det såkaldte nye børnesyn – og om misforståelserne i debatten.
For er børnesynet overhovedet nyt? Betyder det, at børn bare skal have lov til at gøre, hvad de vil? Og hvorfor er debatten om børn, opdragelse og pædagogik blevet så polariseret?
Programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Louise Klinge om et børnesyn, som mange forbinder med nyere pædagogiske strømninger, men som ifølge Louise Klinge bygger på tanker om mennesker, læring og udvikling, der kan spores flere tusinde år tilbage.
“Når mennesker gør noget, der er uhensigtsmæssigt, så er det, fordi der er nogle behov, der ikke er blevet dækket, eller nogle færdigheder, der ikke er blevet udviklet,” siger hun.
Louise Klinge gør op med forestillingen om, at et ressourceorienteret børnesyn handler om manglende grænsesætning eller om at lade børn gøre, hvad de vil.
“Alle mennesker kommer indimellem til at gøre noget, som er virkelig uhensigtsmæssigt, og der skal helst være nogen, der hjælper med at stoppe dem,” siger hun.
I programmet taler Anja Kristine Hvidberg Olsen og Louise Klinge om, hvorfor modstanden mod børnesynet kan vokse i en tid, hvor mange lærere og pædagoger oplever stigende afmagt, flere børn i mistrivsel og mangel på ressourcer.
“Det er en lavthængende frugt. Men det er en meget giftig frugt,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen om tendensen til at forklare problemerne med børnenes manglende vilje eller forældrenes manglende grænsesætning.
Lyt med og få et indblik i, hvad et moderne børnesyn egentlig bygger på. Og hør, hvorfor Louise Klinge mener, at meget af den aktuelle debat handler om noget, som ingen reelt argumenterer for.
Louise Klinge er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og er børne- og skoleforsker. Hun er også forfatter til en række bøger. Hun sidder desuden Børnerådet og i styregruppen af Skole i morgen, og er en del af forskernetværkene NO!SE.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.140. Vi skal gå den smukke omvej i samtalen om de store følelser. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Susanne Schwartau
Nogle gange kan det give noget mere at tage en omvej. Eksempelvis når omvejen er smukkere og giver flere indtryk på turen. Det er sådan, vi skal tænke det, når børn ind i mellem pludselig taler om noget helt …
Notas do episódio
Nogle gange kan det give noget mere at tage en omvej. Eksempelvis når omvejen er smukkere og giver flere indtryk på turen. Det er sådan, vi skal tænke det, når børn ind i mellem pludselig taler om noget helt andet – midt i den alvorlige samtale.
Det fortæller Susanne Schwartau i denne uges ”Pædagogisk kvarter”. Hun kalder det ”Marguerite-ruten”, når børn ofte tager de små omveje i samtaler om store følelser.
For hvad betyder det, når et barn pludselig begynder at tale om fodbold, fjolle, bliver stille eller skifter emne midt i en sårbar samtale? Er barnet færdigt med samtalen – eller er der noget andet på spil?
Det taler programmets faste vært og ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen med Susanne Schwartau om i tredje afsnit af temaet om børn og store følelser.
Ifølge Susanne Schwartau er de små omveje i samtalen ofte barnets måde at regulere sig selv på.
“Det kan simpelthen være, at de har brug for lige at regulere sig selv. Tænke: Puha, jeg skal lige kunne trække vejret,” siger hun.
I programmet beskriver hun, hvordan voksne let kan komme til at tro, at barnet forsøger at undgå emnet eller spilde tiden. Men ofte sker der noget vigtigt i de små afstikkere.
“Der var nogle børn, hvor jeg opdagede, at jeg fik informationer på Marguerite-ruten, som jeg aldrig ville have fået inde i selve temaet,” siger Susanne Schwartau.
Samtalen handler også om, hvordan børn har brug for at mærke kontrol og tryghed i svære samtaler – og hvordan voksne kan blive bedre til at følge barnets spor i stedet for at presse samtalen fremad.
“Vi kan ikke forcere noget, og vi skal huske, at nogle gange ligger al værdien i mellemrummene,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Lyt med og få et indblik i, hvorfor de små omveje i samtalen nogle gange er det, der gør, at børn tør vende tilbage til det svære.
Susanne Schwartau er socialpædagog, psykoterapeut, forfatter til bogen ”Fra tavshed til trivsel” og indehaver af selvindsigt.com
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Skriv dig op til vores nyhedsbrev139. Vi skal blive lidt længere, når børn taler om de store følelser. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Susanne Schwartau
“Vi voksne vil så gerne hjælpe børnene videre. Men det vigtigste er, at vi finder en måde at blive sammen med de her børn og deres følelser.”Sådan siger Susanne Schwartau i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor …
Notas do episódio
“Vi voksne vil så gerne hjælpe børnene videre. Men det vigtigste er, at vi finder en måde at blive sammen med de her børn og deres følelser.”
Sådan siger Susanne Schwartau i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor samtalen fortsætter om børn og store følelser – og denne gang med fokus på, hvordan vi faktisk taler med børn om det svære.
For hvad gør man som voksen, når barnet bliver ked af det, vredt eller lukker i? Hvordan undgår man at hoppe direkte til at ville finde løsningen? Og hvordan bliver man længe nok i samtalen til, at barnet føler sig forstået?
Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med Susanne Schwartau om, hvorfor mange voksne hurtigt kommer til at aflede, forklare eller fikse – selv når intentionen er omsorg.
“Det er ikke sikkert, man mærker det. Det er simpelthen noget, man beslutter sig for. At man tænker: Jeg ved, at jeg kan have lyst til at gå i fikser-mode. Så ergo er det en bevidst beslutning at sige: Jeg bliver her lige nu,” siger Susanne Schwartau.
I programmet fortæller hun også om det, hun kalder at “folde samtalen ud”. Altså at blive ved med at være nysgerrig på det, barnet fortæller, i stedet for hurtigt at tro, man har forstået problemet.
Lyt med og få et indblik i, hvordan voksne kan blive mere nærværende og nysgerrige i samtaler med børn, og hvorfor det nogle gange vigtigste ikke er at løse problemet, men at blive i følelsen lidt længere.
Susanne Schwartau er socialpædagog, psykoterapeut og forfatter til bogen Fra tavshed til trivsel.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.138. Hvorfor er det så svært for mange voksne at tale med børn om store følelser? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Susanne Schwartau
“Mange siger, at det er fordi, de ikke vil gøre barnet ked af det. Men i virkeligheden kan der også ligge noget i, at jeg ikke vil gøre mig selv ked af det.”Sådan siger Susanne Schwartau i denne uges …
Notas do episódio
“Mange siger, at det er fordi, de ikke vil gøre barnet ked af det. Men i virkeligheden kan der også ligge noget i, at jeg ikke vil gøre mig selv ked af det.”
Sådan siger Susanne Schwartau i denne uges “Pædagogisk kvarter”, hvor det handler om, hvorfor mange voksne har svært ved at tage samtalerne med børn og unge om store følelser.
For hvad er det egentlig, der sker i os voksne, når børn bliver kede af det, vrede eller sorgfulde? Hvorfor får vi lyst til at trøste hurtigt, fikse problemet eller tale udenom det svære? Og hvad betyder det for barnet, når de voksne ikke tør blive i følelsen sammen med dem?
Det taler Susanne Schwartau med Anja Kristine Hvidberg Olsen om med udgangspunkt i bogen “Fra tavshed til trivsel”, som hun for nylig har udgivet.
Ifølge Susanne Schwartau handler voksnes berøringsangst ofte ikke kun om barnet, men også om de følelser, der bliver vækket i dem selv.
I programmet beskriver hun, hvordan børn typisk reagerer på to måder, når voksne forsøger at lukke følelserne ned eller hurtigt fikse dem. Nogle børn skruer op for følelserne for at blive hørt. Andre lukker helt ned.
“De kan simpelthen tænke: Okay, jeg var for meget. Eller mine følelser var for meget,” siger Susanne Schwartau.
Hun fortæller, hvordan man som voksen kan begynde med sig selv og blive mere opmærksom på egne følelser og reaktioner, hvis man skal kunne være trygt sammen med børn i det svære.
Lyt også til program 106, hvor Susanne Schwartau fortæller sin egen historie om, da hun som barn blev anbragt.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.Pædagogerne skal tage magten over faget tilbage. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Bent Madsen (Genudgivelse)
Pædagogerne var nogle af velfærdssamfundets frontløbere for 40-50 år siden. Pædagogikken var et magtfuldt fag, der var med til at forme samfundet, og det skabte en enorm energi og selvtillid til det pædagogiske …
Notas do episódio
Pædagogerne var nogle af velfærdssamfundets frontløbere for 40-50 år siden. Pædagogikken var et magtfuldt fag, der var med til at forme samfundet, og det skabte en enorm energi og selvtillid til det pædagogiske fag.
Den magt skal pædagogikken erobre tilbage, mener Bent Madsen, der har beskæftiget sig med pædagogik de sidste 50 år. Han er cand.pæd.pæd., tidligere lektor ved DPU og Københavns Professionshøjskole og leder af Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion.
Bent Madsen mener, at pædagogikken bør fylde langt mere i samfundsdebatten, fordi den ifølge ham rummer svar på en lang række af de udfordringer om ikke mindst mistrivsel, som samfundet har i dag.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og cand.pæd. i pædagogisk psykologi samt forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev
Tilrettelæggelse: Niels SvanborgNed med tempoet. Hvorfor skal pædagogik gå så stærkt? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Bent Madsen (genudgivelse)
”Vi behøver ikke flere forskningsprojekter, der beviser, at hvis pædagogik skal lykkes, så skal der være tid, rum og kontinuitet til at skabe tillid og tryghed. Det har pædagoger sagt hele tiden.” Sådan siger …
Notas do episódio
”Vi behøver ikke flere forskningsprojekter, der beviser, at hvis pædagogik skal lykkes, så skal der være tid, rum og kontinuitet til at skabe tillid og tryghed. Det har pædagoger sagt hele tiden.”
Sådan siger Bent Madsen, der har beskæftiget sig med pædagogik de sidste 50 år. Han er cand.pæd.pæd., tidligere lektor ved DPU og Københavns Professionshøjskole og leder af Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion.
Han ser at tempoet er blevet skruet alt for højt op for børn og unge, og hvor mål i dagtilbud og skole mere handler om at nå noget inden for en bestemt tidsramme end at børnene trives.
Hvad det opskruede tempo betyder for børnene, taler Bent Madsen om sammen med programmets faste medvært Anja Kristine Hvidberg Olsen.
Anja ser en fare for at de mange krav om hastighed også får aftryk på den pædagogiske hverdag, hvor man risikerer at sætte kerneopgaven til side for at nå de mange mål, som er udstukket administrativt. Så hvordan kan vi selv sænke tempoet for os selv og børnene?
Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg137. Alt det, vi giver opmærksomhed, får vi mere af. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Tina Emborg Sørensen
”Når vi leder efter det, der lykkes, begynder det at vokse,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.I denne uges ”Pædagogisk kvarter” handler det om det ressourceorienterede børnesyn – og hvad der sker, når …
Notas do episódio
”Når vi leder efter det, der lykkes, begynder det at vokse,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.
I denne uges ”Pædagogisk kvarter” handler det om det ressourceorienterede børnesyn – og hvad der sker, når pædagoger bevidst retter blikket mod det, børnene kan, i stedet for det, de ikke kan.
Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært og ekspert i ”Pædagogisk kvarter”, taler med Tina Emborg Sørensen, der er pædagogisk leder i Dagtilbuddet Akkaleje i Roskilde Kommune.
Her arbejder de målrettet med at se børn som ressourcefulde – også når noget er svært.“Vi insisterer på at få øje på, at børn er ressourcefulde. De ved ret meget om sig selv og kommunikerer på mange måder – også når det ikke er med ord,” siger Tina Emborg Sørensen.
Når de voksne ændrer blik, ændrer det også dynamikken i børnegruppen. Børnene begynder i højere grad at få øje på hinandens styrker – og deres egen betydning i fællesskabet, fortæller Tina Emborg Sørensen.
“Børn får øje på ressourcerne i hinanden og i sig selv. At de faktisk kan være betydningsfulde for andre børn,” siger hun.Men det kræver en vedvarende indsats. For i en travl hverdag, hvor konflikter opstår, og tempoet er højt, kan det være lettere at reagere på det, der går galt, end at blive nysgerrig på det, der ligger bag.
Ifølge Anja Kristine Hvidberg Olsen spiller de voksne en afgørende rolle i, hvordan børn bliver set – både af sig selv og af hinanden.
“Børnene kigger på os. De aflæser, hvad vi synes om det enkelte barn. Det er sådan, status bliver skabt i børnegruppen,” siger hun.
I episoden får du også et konkret indblik i, hvordan man kan arbejde ressourceorienteret i praksis. Også i de situationer, hvor noget er svært.“Vi vokser alle sammen, når nogen kigger på os med gavmilde øjne,” siger Tina Emborg Sørensen.
Lyt med og få et indblik i, hvordan et ressourceorienteret børnesyn kan styrke både relationer, fællesskaber og børns oplevelse af sig selv.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.136. Vi skal turde følge vores pædagogiske dømmekraft. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og Karina Kejlstrup
”Alle børn har ikke det samme behov. De er forskellige, og så skal vi også gøre pædagogikken forskellig”. I denne uges ”Pædagogisk kvarter” handler det om at følge sin intuition og pædagogiske dømmekraft – og …
Notas do episódio
”Alle børn har ikke det samme behov. De er forskellige, og så skal vi også gøre pædagogikken forskellig”.
I denne uges ”Pædagogisk kvarter” handler det om at følge sin intuition og pædagogiske dømmekraft – og hvordan man så lykkes med det i en presset og travl hverdag.
Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast vært og ekspert i ”Pædagogisk kvarter”, taler med Karina Kejlstrup, der er pædagogisk leder i Dagtilbuddet Nordstjerne, som er et dagtilbud i Roskilde Kommune.
”Vi skal som pædagoger turde følge den intuition, der opstår omkring et barn. Vores dømmekraft bliver vigtig, fordi vi ofte står og skal tage hurtige beslutninger,” siger Karina Kejlstrup, der har fravalgt faste pædagogiske tilgange eller metoder og i stedet vil fremme den enkelte pædagogs dømmekraft.
Når pædagogikken ikke ligger fast i én metode, bliver det afgørende, at medarbejderne kan justere undervejs – og at der er plads til at ramme ved siden af.
“Man må gerne fejle. Så har vi en dialog omkring det,” siger Karina Kejlstrup.
Hun peger på, at en fleksibel pædagogik kræver psykologisk tryghed, stærke relationer mellem kolleger og en kultur, hvor man tør forstyrre hinandens praksis og hjælpe hinanden i situationen.
I Dagtilbuddet Nordstjernen arbejder de blandt andet med korte faglige sparringer midt i hverdagen – det, de kalder gulvsparring – hvor små justeringer kan gøre en stor forskel.
“Alle de der små justeringer i praksis, det gør en verden til forskel for barnet og for de voksne,” siger Karina Kejlstrup.
Lyt med og få et indblik i, hvordan pædagogikken kan tilpasses det enkelte barn, og hvad det kræver at skabe en praksis, hvor faglig dømmekraft er det vigtigste redskab.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.135. Ser børnene sukkerskærm eller grøntsagsskærm? Med Anja Kristine Hvidberg Olsen og David Madsen
Kan børne-tv være designet til at få børnene til at gøre noget, der er imod deres egne interesser?Ja, det kan det, fortæller psykolog David Madsen, der som psykolog arbejder med digital afhængighed og hjælper …
Notas do episódio
Kan børne-tv være designet til at få børnene til at gøre noget, der er imod deres egne interesser?
Ja, det kan det, fortæller psykolog David Madsen, der som psykolog arbejder med digital afhængighed og hjælper børn, unge og voksne til en bedre balance mellem det digitale og det analoge liv.
Han fortæller i podcasten ”Pædagogisk kvarter”, hvordan børneindhold er designet til at fastholde børnene klinet til skærmen ene og alene for at udnytte deres skærmforbrug til kommercielt formål, der blandt andet handler om at høste en masse data, som bruges til at ramme dem med annoncer.
“Der er dele af teknologien, som er bygget op omkring en markedslogik, hvor de tjener deres penge på vores tid og opmærksomhed,” siger David Madsen.
Programmet er det tredje i en lille trilogi, hvor David Madsen taler med programmets faste vært Anja Kristine Hvidberg Olsen om behovet for, at vi sætter langt mere fokus på brugen af sociale medier og skærme i både hjemmet og dagtilbuddet.
For David Madsen er det ikke skærmen i sig selv, der er problemet. Det er indholdet. Og han skelner derfor mellem det, han kalder “sukkerskærm” og “grøntsagsskærm”.
Mens grøntsagsskærmen kan understøtte relationer, fordybelse og udvikling, er sukkerskærmen kendetegnet ved indhold, der er designet til at fastholde opmærksomhed længst muligt – også selvom det ikke er i barnets interesse.
Lyt med og få et indblik i, hvad der er på spil, når børn fastholdes på skærmen – og hvordan voksne kan være med til at give dem noget af friheden tilbage.
David Madsen er psykolog i psykolog- og lægehuset Dabeco. Han har desuden en efteruddannelse i Acceptance and Commitment Therapy.
Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
Aqui estão os 40 episódios mais recentes de 195. Os mais antigos estão no feed do podcast.
Podcasts parecidos
Mais podcasts de Educação
Este podcast é seu?
Confirme com uma entrada no seu feed: você recebe um código aqui, adiciona como podcast:txt no canal do seu feed e nós verificamos. Depois disso, seu podcast aparece como “verificado” no SoundNode.