Skip to content
BorgenUnplugged
PodcastNewsDA

BorgenUnplugged

NewHvem æder hvem?November 13, 2026 · 1 h 22 min
Episodes
500
Released
weekly
Latest episode
Nov 13, 2026

About the podcast

Podcasten om dansk politik. Ægte public service - uden mediestøtte.

Episodes 500

  1. Hvem æder hvem?

    1 h 22 min

    Hukommelsen er kort i dansk politik. For ikke så længe siden blokerede Lars Løkke i månedsvis for en ny dansk regering, fordi han ikke ville acceptere en regering og en politik, der byggede på yderfløjene. Nu …

    Show notes
    Hukommelsen er kort i dansk politik. For ikke så længe siden blokerede Lars Løkke i månedsvis for en ny dansk regering, fordi han ikke ville acceptere en regering og en politik, der byggede på yderfløjene. Nu sidder han selv i en regering med Enhedslisten som parlamentarisk grundlag, og hans tro væbner, skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, har lavet en skatteaftale med Dansk Folkeparti på den anden yderfløj. Hvem æder egentlig hvem i det politiske spil? Og hvor meget kan Løkke og Moderaterne bøje sig, før noget knækker? Vi har besøgt Jakob Engel-Schmidt i ministeriet til en samtale om aftalen og de nye politiske vinde. Vi vender også blå bloks nye problemer og Venstre, der ser mere og mere hærget ud op til weekendens landsmøde i Herning. Det og meget andet får du i ugens episode. Det her er Borgen Unplugged. Din maggiterning af dansk politik. Martin Flink har spørgsmålene. Anders Langballe har svarene.
  2. Sådan er det jo

    1 h 3 min

    Mens Troels, Mona, Alex og Inger forsøger at stå sammen, har DF-formanden vist, hvem der igen, igen tegner butikken. De andre må nøjes med statistrollerne. Og særligt Socialdemokraterne fryder sig. I regeringen …

    Show notes
    Mens Troels, Mona, Alex og Inger forsøger at stå sammen, har DF-formanden vist, hvem der igen, igen tegner butikken. De andre må nøjes med statistrollerne. Og særligt Socialdemokraterne fryder sig. I regeringen smiler de fleste, når de ser de blå danse rundt i et politisk minefelt. Men regeringspartierne står også selv foran flere farlige miner. Blandt andet når det handler om SU'en. Hvordan klarer særligt SF'erne og de radikale sig igennem det morads? Vi når også rundt om kulturministeren, der har fået både en af højrefløjens kæledægger, en sportsstjerne og en række nye TV 2-skandaler på halsen. Det her er Borgen Unplugged. Din maggiterning af dansk politik. Martin Flink har spørgsmålene. Anders Langballe har svarene.
  3. Provo-Preben og mopsede Mette

    1 h 11 min

    Venstre har gjort det igen. Endnu en uge og endnu flere eksplosioner rykker det gamle parti fra hinanden. Får Troels Lund styr på stumperne inden landsmødet? Eller fortsætte nedsmeltningen? Og hvad er det med …

    Show notes
    Venstre har gjort det igen. Endnu en uge og endnu flere eksplosioner rykker det gamle parti fra hinanden. Får Troels Lund styr på stumperne inden landsmødet? Eller fortsætte nedsmeltningen? Og hvad er det med ham Søren Pind? Mette Frederiksen har også haft en skidt uge. Statsministeren røg i totterne på sine nordiske kolleger. Hvordan kan det gå så galt for statsministeren. Det vender vi også med Jyllands-Postens skarpe analytiker Niels Th. Dahl. Det og meget mere får de i ugens episode af Borgen Unplugged. Din faste maggiterning af dansk politik. Martin Flink har spørgsmålene. Anders Langballe og Niels Th. Dahl har svarene. Episoden er sponsoreret af Bagsværd Lakrids.
  4. "Far her"

    1 h 40 min

    Borgen Unplugged og dansk politik er tilbage fra efterårsferien med fuldt tryk. Søren Gade smækker med døren efter 25 år i toppen af dansk politik og giver Venstres ledelse et sidste los på vej ud. Men er han …

    Show notes
    Borgen Unplugged og dansk politik er tilbage fra efterårsferien med fuldt tryk. Søren Gade smækker med døren efter 25 år i toppen af dansk politik og giver Venstres ledelse et sidste los på vej ud. Men er han nu også færdig med at spille en rolle i Venstres interne magtkampe? Vi vender det og meget mere i den nye episode. Vi får også besøg af Mattias Tesfaye, der har forladt ministerkontoret for at tænke nye tanker. Men hvad har han fundet på? Hvordan vil Socialdemokratiet stoppe vælgerflugten og gøre sig interessant igen? Vi taler om partiets fremtid. Og hør f.eks. Tesfaye forklare, hvordan man vinder de unge tilbage ved at tage SU'en fra de hjemmeboende. Det her er Borgen Unplugged. Din maggiterning af dansk politik. Martin Flink har spørgsmålene. Anders Langballe har svarene.
  5. Open mic night

    1 h 8 min

    Christiansborg summede torsdag af stemning fra tidlig morgen til sen aften, da MF'erne tog hul på en ny sæson med den traditionsrige åbningsdebat. Vi tog båndoptageren med og slog os ned midt i vandrehallen og …

    Show notes
    Christiansborg summede torsdag af stemning fra tidlig morgen til sen aften, da MF'erne tog hul på en ny sæson med den traditionsrige åbningsdebat. Vi tog båndoptageren med og slog os ned midt i vandrehallen og lyttede med, da der blev talt om Søren Gade-portrættet, Venstre-kriser (igen-igen), S-kaffeklubber, 2.055 nye statsborgere og andre interessante ting. Vi fik både besøg af Politikens politiske analytiker Elisabet Svane og den konservative leder Mona Juul, der oplever stigende medvind i målingerne. Skyldes det egne fortræffeligheder eller krise hos andre? Er K klar på mere borgerligt konvent? Og hvor står den VK-akse, som Juul talte så begejstret om sidste sommer? Lyt med på Borgen Unplugged. Her får du det hele. Og lidt til. Martin Flink har spørgsmålene. Anders Langballe og Elisabet Svane har svarene.
  6. Regeringens honeymoon er slut

    1 h 9 min

    Messerschmidt vil pludselig samle blå blok, Venstres nedsmeltning fortsætter, og regeringen er omsider ved at vågne. Finanslovsudspillet er på vej med masser af politik, men også med forslag, der kan gøre ondt …

    Show notes
    Messerschmidt vil pludselig samle blå blok, Venstres nedsmeltning fortsætter, og regeringen er omsider ved at vågne. Finanslovsudspillet er på vej med masser af politik, men også med forslag, der kan gøre ondt på regeringspartierne selv. For honeymoon'en blev kort. De fire partier vogter allerede på hinanden, og magtkampene ulmer i en sådan grad, at øgenavnene er begyndt at sidde fast. Bare spørg “Martin Evigglad”. Vi går tæt på det indre liv i regeringen, for e det bare den slags fnidder, der følger med magten eller det de første sprækker i samarbejdet? Og næste uge går det løs for alvor. Folketinget åbner, og en vild politisk uge venter. Det her er Borgen Unplugged. Her får du det hele. Og lidt til. Martin Flink har spørgsmålene. Anders Langballe har svarene.
  7. Lund i umuligt Gade-kryds

    1 h 22 min

    Søren Gade har sat Troels Lund Poulsen i en umulig situation. Smider Venstre Gade ud, risikerer partiet at eksplodere. Bliver han, kan han være med til at trække Venstre endnu længere ned. Hvad pokker stiller …

    Show notes
    Søren Gade har sat Troels Lund Poulsen i en umulig situation. Smider Venstre Gade ud, risikerer partiet at eksplodere. Bliver han, kan han være med til at trække Venstre endnu længere ned. Hvad pokker stiller Lund op med Gade? Vi vender Venstres nedsmeltning med tidligere Løkke-rådgiver Jacob Bruun. Og så er der Trump. USA har fået en ny aftale om Grønland. Trump fik ikke øen, men fik han alligevel det, han ville have? Og hvad betyder aftalen for dansk politik? Vi runder også russerne, Messerschmidts show og en del andet godt fra ugen i dansk politik. Det her er Borgen Unplugged. Her får du det hele. Og lidt til. Martin Flink har spørgsmålene. Anders Langballe og Jacob Bruun har svarene. Bagsværd Lakrids er ugens partner.
  8. Løkkes lakajer går solo

    1 h 3 min

    Regeringen er knap kommet ud af starthullerne, før Moderaterne går solo. Løkkes tre ministre vil lukke Aula. Hvad gemmer der sig i det? Politisk profilering eller et illoyalt solo-trip, der giver næring til …

    Show notes
    Regeringen er knap kommet ud af starthullerne, før Moderaterne går solo. Løkkes tre ministre vil lukke Aula. Hvad gemmer der sig i det? Politisk profilering eller et illoyalt solo-trip, der giver næring til flere interne kampe i regeringen? Til at analysere ugens politiske ballade har vi besøg af en mand, der var gammel i gårde, allerede da Langballe var en purung purk på Christiansborg. DR’s Jens Ringberg har i årtier fulgt dansk politik på nærmeste hold – med sin rolige stemme og sine skarpe analyser. Vi vender også Venstres fortsatte nedsmeltning og Mette Frederiksens forsøg på at lukke spekulationerne om sin egen fremtid. Det her er Borgen Unplugged. Her får du det hele. Og lidt til. Martin Flink har spørgsmålene. Anders Langballe og Jens Ringberg har svarene.
  9. Live - med Lose

    29 min

    Borgen Unplugged er klar med en ekstra episode optaget live på Dansk Industris Topmøde i Tivoli Congress Center. Venstres næstformand Stephanie Lose er med midt i Venstres store krise. Vælgerne flygter …

    Show notes
    Borgen Unplugged er klar med en ekstra episode optaget live på Dansk Industris Topmøde i Tivoli Congress Center. Venstres næstformand Stephanie Lose er med midt i Venstres store krise. Vælgerne flygter, konkurrenterne vokser, og oprøret ulmer i egne rækker. Hvad skal det gamle magtparti egentlig være nu? Og kan Troels Lund Poulsen få styr på tropperne? Vi går også tæt på kampen mellem land og by. Hvordan sikrer man arbejdspladser og erhvervsliv uden for de store byer, når landbruget skal gennem en historisk omstilling? Og hvornår bliver grøn omstilling til erhvervsafvikling? Det her er Borgen Unplugged, optaget live på DI’s Topmøde i Tivoli Congress Center.
  10. Rejsen til Helvede

    1 h 1 min

    Hvor langt ned kan Venstre komme? Katastrofemålingerne fortsætter. Oprøret ulmer, og nu tales der åbent om, hvorvidt Troels Lund Poulsen overhovedet skal være formand. Selv taler han om Venstres lange rejse væk …

    Show notes
    Hvor langt ned kan Venstre komme? Katastrofemålingerne fortsætter. Oprøret ulmer, og nu tales der åbent om, hvorvidt Troels Lund Poulsen overhovedet skal være formand. Selv taler han om Venstres lange rejse væk fra rollen som landbrugets parti. Men har Troels Lund gang i en nødvendig fornyelse, eller er han ved at rive Venstre løs fra sine rødder og gøre det gamle magtparti politisk hjemløst? Vi lytter til vandrørene og går tæt på kampen om Venstre. Hvor presset er Troels Lund? Hvem står klar, hvis han falder? Og hvor ender rejsen? Vi vender også den seneste PISA-undersøgelse og alarmklokkerne fra folkeskolen. Regeringen svarer med velkendte floskler. Men hvad skal der faktisk til? Det her er Borgen Unplugged. Her får du det hele. Og lidt til. Martin Flink har spørgsmålene. Anders Langballe har svarene.
  11. Venstre kvalt i kvælstof

    1 h 8 min

    Det eksploderede i Folketingssalen under den dramatiske debat om kvælstofreguleringen. Oprør i egne rækker, et parti under voldsomt pres og en blå blok, hvor sammenholdet efterhånden er svært at få øje på …

    Show notes
    Det eksploderede i Folketingssalen under den dramatiske debat om kvælstofreguleringen. Oprør i egne rækker, et parti under voldsomt pres og en blå blok, hvor sammenholdet efterhånden er svært at få øje på. Ugens politiske gæst er Inger Støjberg. Vi taler kvælstof, landbrug, Venstres krise og hendes egen rolle i kampen om magten i blå blok. Hvor alvorlig er Venstres nedsmeltning? Kan Troels Lund Poulsen samle sit parti igen? Og hvem skal egentlig lede en blå blok, hvor alle synes at være i krig med alle? Det her er Borgen Unplugged. Her får du det hele. Og lidt til. Martin Flink har spørgsmålene. Anders Langballe har svarene.
  12. Venstres sidste vers?

    1 h 11 min

    Oprøret breder sig i Venstre. Foreløbigt fire folketingsmedlemmer trodser partilinjen, og striden om landbruget har udviklet sig til et opgør, der rammer Troels Lund Poulsen lige dér, hvor det gør mest ondt …

    Show notes
    Oprøret breder sig i Venstre. Foreløbigt fire folketingsmedlemmer trodser partilinjen, og striden om landbruget har udviklet sig til et opgør, der rammer Troels Lund Poulsen lige dér, hvor det gør mest ondt. Hvor alvorligt er det? Og er Venstres problemer efterhånden så grundlæggende, at det gamle magtparti en dag helt kan forsvinde fra det parlamentariske landkort? Vi vender Venstres eksistentielle kamp med Jacob Bruun, tidligere særlig rådgiver for Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen. Vi runder også SF, endnu flere milliarder i råderummet og den fortsatte kamp om magten i blå blok. Det her er Borgen Unplugged. Her får du det hele. Og lidt til. Martin Flink har spørgsmålene. Anders Langballe og Jacob Bruun har svarene.
  13. Alle mod alle og Pia mod sig selv

    1 h 16 min

    Der er slagsmål overalt i dansk politik. Pia Olsen Dyhr kæmper med dårlige sager, internt simrer balladen og SF-formanden dykker for første gang i nyere tid i popularitetsmålingerne. Er SF på vej ind i sin …

    Show notes
    Der er slagsmål overalt i dansk politik. Pia Olsen Dyhr kæmper med dårlige sager, internt simrer balladen og SF-formanden dykker for første gang i nyere tid i popularitetsmålingerne. Er SF på vej ind i sin første alvorlige krise efter mange års optur? Samtidig går Lars Løkke i flæsket på de blå. Venstre slår tilbage. Enhedslisten truer regeringens liv. Støjberg udfordrer både Venstre og DF, og så er der den bizarre historie om russisk infiltration af DFU. Det er kort sagt alle mod alle. Vi vender det hele med Jyllands-Postens Niels Th. Dahl. Det her er Borgen Unplugged. Her får du det hele. Og lidt til. Martin Flink har spørgsmålene. Anders Langballe og Niels Th. Dahl har svarene.
  14. Morten og de fire blå dværge

    1 h 17 min

    Morten Messerschmidt har voksevæk, og de andre blå partier ser ud til at hjælpe ham med det. Denne uge skulle blå blok for alvor have presset regeringen på udlændingepolitikken, men i stedet endte Messerschmidt …

    Show notes
    Morten Messerschmidt har voksevæk, og de andre blå partier ser ud til at hjælpe ham med det. Denne uge skulle blå blok for alvor have presset regeringen på udlændingepolitikken, men i stedet endte Messerschmidt endnu en gang med at tage scenen, mens Lund, Vanopslagh, Støjberg og Juul stod tilbage uden at få sat deres eget aftryk. Hvorfor bliver de ved med at spille på DF-formandens bane? Er de bange for at udfordre ham? Eller har de ganske enkelt ikke en plan? Eller evnerne? Vi går tæt på kampen i blå blok, Troels Lunds stadig vanskeligere kamp for at ligne blokkens naturlige leder og Messerschmidts evne til at gøre hver ny politisk konflikt til sin egen. Lige nu er spørgsmålet ikke bare, hvor stor Messerschmidt kan blive: Det er, hvem der egentlig skal stoppe ham. Vi vender også statsminister Frederiksen og udfordringerne i regeringen. Hvor længe vil SF-M-R finde sig i statsministerens hede forelskelse i sin italienske veninde Meloni? Der er fuld gang i dansk politik igen, hvor ulven også er vendt tilbage. Det her er Borgen Unplugged. Her får du det hele. Og lidt til. Martin Flink har spørgsmålene. Anders Langballe har svarene.
  15. Messerschmidts nyttige idioter

    1 h 1 min

    Han har brugt sommeren på at sætte dagsordenen, og konkurrenterne har hjulpet ham. Med sin Putin-begejstrede gæst og fortællingen om en ny immigrantstorm mod Europa har DF-formanden fået flere blå partier til …

    Show notes
    Han har brugt sommeren på at sætte dagsordenen, og konkurrenterne har hjulpet ham. Med sin Putin-begejstrede gæst og fortællingen om en ny immigrantstorm mod Europa har DF-formanden fået flere blå partier til at danse med. Og Mette Frederiksen har endnu en gang vist sit særlige talent for at tale sin modstander endnu større. Imens kæmper Troels Lund Poulsen for at overbevise vælgerne om, at Venstre-formanden stadig er blå bloks naturlige leder. Men er den kamp allerede ved at være tabt? Sommerferien er slut, Borgen Unplugged er tilbage, og vi vender magtspillet, positionerne og de første store slagsmål i en politisk sæson, der tegner til at blive alt andet end kedelig. Det her er Borgen Unplugged. Her får du det hele. Og lidt til. Martin Flink har spørgsmålene. Anders Langballe har svarene.
  16. Det store eksamensshow efter hektisk halvår

    1 h 48 min

    Sejre og nedsmeltninger, brudte løfter, spektakulære udmeldinger og store beslutninger. Vælgerne talte i marts, men hvordan har partierne egentlig klaret sig det seneste halve år? Borgen Unplugged har sammen …

    Show notes
    Sejre og nedsmeltninger, brudte løfter, spektakulære udmeldinger og store beslutninger. Vælgerne talte i marts, men hvordan har partierne egentlig klaret sig det seneste halve år? Borgen Unplugged har sammen med DF’s tidligere pressechef Søren Søndergaard igen fundet karakterbøgerne frem og deler både pisk og gulerødder ud i den sidste udsendelse inden sommerpausen, hvor vi ser tilbage på et forrygende halvår i dansk politik. Martin Flink stiller som altid spørgsmålene, Anders Langballe og Søren Søndergaard giver karaktererne i denne udsendelse, der er lavet i samarbejde med Bagsværd Lakrids. God sommer, vi ses i august.
  17. Blå træskodans på Mettes ømme tæer

    1 h 3 min

    Morten Messerschmidt og resten af blå blok har for alvor udpeget udlændingeområdet til dén kampplads, hvor Mette Frederiksen og Socialdemokratiet skal angribes. Det blev tydeligt i tirsdags, at der ikke er …

    Show notes
    Morten Messerschmidt og resten af blå blok har for alvor udpeget udlændingeområdet til dén kampplads, hvor Mette Frederiksen og Socialdemokratiet skal angribes. Det blev tydeligt i tirsdags, at der ikke er meget tabt kærlighed mellem de to, da beskyldningerne om løgne føg på tværs af Folketingssalen, da statsministerens første spørgetime løb af stablen, og tonen mellem S og DF-formændene blev meget hård med gensidige beskyldninger om at lyve. Vi ser også nærmere på det mildt sagt mystiske pressemøde i Forsvarsministeriet og på regeringens manglende fortælling sammen med ugens gæsteanalytiker, debutanten Henrik Kjerrumgaard, der har årtiers erfaring fra krydsfeltet mellem politik, medier og kommunikation. Det her er Borgen Unplugged. Her får du det hele og lidt til. Martin Flink har spørgsmålene, Anders Langballe og Henrik Kjerrumgaard har svarene i denne udsendelse, der er blevet til i godt partnerskab med Bagsværd Lakrids.
  18. "Godt det ikke bliver optaget"

    44 min

    Hvor stor er uenigheden egentlig i den nye regering? I denne udgave af Borgen Unplugged kommer vi helt ind i maskinrummet. Vi går bag om regeringsforhandlingerne, de interne slagsmål og de handler, der gjorde …

    Show notes
    Hvor stor er uenigheden egentlig i den nye regering? I denne udgave af Borgen Unplugged kommer vi helt ind i maskinrummet. Vi går bag om regeringsforhandlingerne, de interne slagsmål og de handler, der gjorde regeringen mulig. Ugens politiske gæster er SF’s nye beredskabsminister Lisbeth Bech-Nielsen og Moderaternes nye gruppeformand Morten E.G. Brautsch. Vi taler om de løfter, regeringen har strøet om sig med. Men hvorfor vil regeringen ikke fortælle vælgerne, hvordan regningen skal betales? Det får du svar på her. Vi kommer også bag kulisserne på forhandlingerne og de kompromiser, der aldrig nåede ind i regeringsgrundlaget. Og så tør vi godt love, at det er en af de mest muntre episoder i Borgen Unpluggeds historie. Oplev blandt andet den allerede legendariske Lille-And-sangleg. Det her er Borgen Unplugged. Her får du det hele. Og lidt til. Optaget live ved Borgen Unpluggeds fredagsbar på Folkemødet i Allinge i samarbejde med BL - Danmarks Almene Boliger.
  19. Magt, Metal og dansk politik

    43 min

    Han serverer hjemmelavede karbonader for statsministeren, er nabo til Lars Løkke og han er ikke til at komme uden om, når der skal udpeges folk til råd, nævn og kommissioner. Claus Jensen er formand for Dansk …

    Show notes
    Han serverer hjemmelavede karbonader for statsministeren, er nabo til Lars Løkke og han er ikke til at komme uden om, når der skal udpeges folk til råd, nævn og kommissioner. Claus Jensen er formand for Dansk Metal og udnævnes med jævne mellemrum som landets mest magtfulde person. I denne Folkemøde-udgave af Borgen Unplugged giver han sit syn på den nye regering og det grundlag, der skal styrke dansk økonomi, skabe flere arbejdspladser, genindføre store bededag og hjælpe den danske fagbevægelse. Lyt med og få et sjældent indblik i, hvordan man ser på verden fra en af de mest magtfulde positioner i og omkring dansk politik, når både Martin Flink og Anders Langballe stiller spørgsmålene og hvor Claus Jensen har svarene.
  20. Fløjkrig og tryllekunst

    1 h 14 min

    Mette Frederiksen har kastet Socialdemokratiet ud i fløjkrig med Wammens degradering og Hummelgaards forfremmelse. Frederiksen sætter sit gamle DSU-netværk på de centrale poster og sikrer sine egne, mens hun …

    Show notes
    Mette Frederiksen har kastet Socialdemokratiet ud i fløjkrig med Wammens degradering og Hummelgaards forfremmelse. Frederiksen sætter sit gamle DSU-netværk på de centrale poster og sikrer sine egne, mens hun gør klar til tiden efter sig selv. I denne udgave af Borgen Unplugged går vi tæt på magtkampen i S og det nye regeringshold. Hvad fortæller ministerrokaden om fremtiden i partiet? Og hvad siger den om en statsminister, der allerede nu er i gang med at forme partiet efter sig selv? Vi dykker også ned i regeringsgrundlaget og de kompromiser, der har gjort den nye regering mulig. Og så ser vi nærmere på dansk politiks to største tryllekunstnere. Pia Olsen Dyhr, der har fået både velfærd og skattelettelser til at passe ind i samme regnestykket, og Lars Løkke Rasmussen, der endnu en gang har vist, at politiske løfter kan forsvinde hurtigere end en kanin i en høj hat. Det her er Borgen Unplugged. Her får du det hele. Og lidt til. Martin Flink har spørgsmålene. Anders Langballe har svarene.
  21. Hvordan smager lavendel?

    1 h 4 min

    Det finder vi måske snart ud af, for alt tyder på, at lavendel-regeringen er på trapperne: Socialdemokratiet, Moderaterne, SF og Radikale. Men hvem kommer til at sluge de bitre piller? Kan SF holde til endnu en …

    Show notes
    Det finder vi måske snart ud af, for alt tyder på, at lavendel-regeringen er på trapperne: Socialdemokratiet, Moderaterne, SF og Radikale. Men hvem kommer til at sluge de bitre piller? Kan SF holde til endnu en omgang blå økonomisk politik? Kan Løkke leve med at bryde sit løfte om at holde fløjene ude af indflydelse? Og hvad gør Venstre og Konservative, hvis de må nøjes med at kigge ind ad vinduet til magten? Vi vender også Messerschmidts vej mod rollen som blå bloks stærkeste oppositionsleder. Ugens gæsteanalytiker er Jacob Bruun, tidligere særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen. Det her er Borgen Unplugged. Her får du det hele. Og lidt til. Martin Flink har spørgsmålene. Anders Langballe og Jacob Bruun har svarene. Ugen afsnit er blevet til i godt partnerskab med Bagsværd Lakrids.
  22. Far er sur

    1 h 11 min

    Stemningen mellem Løkke og Lund Poulsen er iskold. Løkke er sur. Og skuffet. Hans egen lærling glemte at danse efter hans pibe, så nu skal Løkke tilbage i gamet. Vi dykker ned i, hvad der er foregået og taler …

    Show notes
    Stemningen mellem Løkke og Lund Poulsen er iskold. Løkke er sur. Og skuffet. Hans egen lærling glemte at danse efter hans pibe, så nu skal Løkke tilbage i gamet. Vi dykker ned i, hvad der er foregået og taler om, hvad der nu kan ske. Ugens politiske gæst er Christina Egelund fra Moderaterne. Hun er sendt i marken for at forsvare fortællingen om, at Løkke stadig er mesteren af det politiske spil, og at det skal handle om noget, ikke nogen. Hør hvordan det går. Vi taler også med Egelund om partiet, der ville give plads til hverdagens eksperter og gøre op med gammeldags Christiansborg-politik. Hvordan går det egentlig med det projekt nu? Det her er Borgen Unplugged. Her får du det hele. Og lidt til. Martin Flink har spørgsmålene. Anders Langballe har svarene.
  23. Konspirationer på åbent hav

    1 h 16 min

    Regeringsspillet er gået ind i sin næste fase. Nu handler det ikke længere kun om, hvem der vil hvad men om hvem, der kan holde til presset. I dagens Borgen Unplugged vender vi mulighederne for en ny regering …

    Show notes
    Regeringsspillet er gået ind i sin næste fase. Nu handler det ikke længere kun om, hvem der vil hvad men om hvem, der kan holde til presset. I dagens Borgen Unplugged vender vi mulighederne for en ny regering, de partier der er mest udsat, og det spil, der nu udspiller sig omkring den kongelige undersøger. Ugens politiske gæst er Jacob Harris. Han blev valgt for Borgernes Parti, men endte hurtigt som løsgænger efter partiets kaotiske start på livet i Folketinget. Vi taler med ham om bruddet med Borgernes Parti, hans egen politiske kurs og den opsigtsvækkende historie om krydstogtskibet i Atlanterhavet, som Harris måske ser som noget helt andet end den officielle fortælling: En falsk mediehistorie, skabt af mainstream medier og pengestærke interesser for at puste til frygt og profit. Martin Flink har spørgsmålene. Anders Langballe har svarene.
  24. Magt gør ondt

    1 h 1 min

    Regeringsforhandlingerne trækker ud. Og presset vokser. I denne udgave af Borgen Unplugged går vi bl.a. tæt på et SF, der igen risikerer at blive klemt mellem magt og principper. Lars Løkke Rasmussen presser på …

    Show notes
    Regeringsforhandlingerne trækker ud. Og presset vokser. I denne udgave af Borgen Unplugged går vi bl.a. tæt på et SF, der igen risikerer at blive klemt mellem magt og principper. Lars Løkke Rasmussen presser på for blå økonomisk politik, som er præcis den slags kurs, der i januar 2014 sendte SF ud i en regulær nedsmeltning under Thorning-regeringen og Vestagers økonomiske linje. Hvad har SF lært? Samtidig er både Socialdemokratiet og Venstre også presset. Hvad kan de, og hvad tør de? Meget tyder på, at forhandlingerne kan fortsætte længe endnu. Det her er Borgen Unplugged. Her får du det hele. Og lidt til. Martin Flink har spørgsmålene. Anders Langballe har svarene.
  25. Lars Løftebryder

    51 min

    Løkke lovede at holde fløjene ude af indflydelse. Ender han med at gøre det modsatte? Og hvad gør Venstre og Konservative? Vi taler om Venstres krise, for hvis Løkke kan lave regering hen over hovedet på …

    Show notes
    Løkke lovede at holde fløjene ude af indflydelse. Ender han med at gøre det modsatte? Og hvad gør Venstre og Konservative? Vi taler om Venstres krise, for hvis Løkke kan lave regering hen over hovedet på Venstre, hvad er Venstre så egentlig til for? Samtidigt ulmer de interne kampe i Socialdemokratiet, hvor Mette Frederiksen kan blive tvunget til at afgive Finansministeriet for at få en regering på plads. Og hvad er status på kampen mellem Wammen og Hummelgaard? Det her er Borgen Unplugged. Her får du det hele. Og lidt til. Martin Flink har spørgsmålene. Anders Langballe har svarene.
  26. Hvornår vælter Løkke bordet?

    1 h 1 min

    Der forhandles. Der lækkes. Der manøvreres. Og midt i det hele står Løkke med hånden på bordkanten. I dagens udgave af Borgen Unplugged går vi tæt på spillet om den nye regering. Mette Frederiksen er kongelig …

    Show notes
    Der forhandles. Der lækkes. Der manøvreres. Og midt i det hele står Løkke med hånden på bordkanten. I dagens udgave af Borgen Unplugged går vi tæt på spillet om den nye regering. Mette Frederiksen er kongelig undersøger, men Løkke vil ikke bare se på, mens hun taler sig længere ind i et rødt spor. Eller vil han? Hvad er hans plan egentlig? Er han faktisk ved at arbejde sig ind i en rød-lilla regering? Vil han reelt have Venstre og Konservative med i rummet? Eller gør han klar til en klassisk Løkke, hvor han i sidste øjeblik vælter bordet og tvinger spillet til at starte forfra? Vi taler om magtspillet, positionerne og nervespillet bag de lukkede døre. Om udsigten til en ny regering. Om Løkkes pris. Ugens gæsteanalytiker er Niels Th. Dahl fra Jyllands-Posten, der hjælper med at skære igennem spin og signaler. Endelig kårer vi sammen med bagsvaerdlakrids.dk også den politiker, der har været mest oppe på lakridserne Det her er Borgen Unplugged. Her får du det hele. Og lidt til. Martin Flink har spørgsmålene. Anders Langballe og Niels Th. Dahl har svarene.
  27. Mettes beskæftigelsesterapi

    58 min

    Forhandlingerne fortsætter. Og ingen ved, hvor de ender. I denne episode af Borgen Unplugged går vi tæt på et regeringsspillet, der trækker ud og trækker spor. Mette Frederiksen taler videre med venstrefløjen …

    Show notes
    Forhandlingerne fortsætter. Og ingen ved, hvor de ender. I denne episode af Borgen Unplugged går vi tæt på et regeringsspillet, der trækker ud og trækker spor. Mette Frederiksen taler videre med venstrefløjen. Løkke vil ikke rigtige bide til bolle. Venstre og Konservative fedtspiller, måske med god grund. Hvem spiller hvem? Hvem presser hvem? Vi gennemgår partiernes positioner, deres interesser. Det her er Borgen Unplugged. Her får du det hele. Og lidt til. Martin Flink har spørgsmålene. Anders Langballe har svarene.
  28. Kaos på første skoledag

    55 min

    Det nye Folketing er samlet. Tre løsgængere fra dag ét, og ingen ved, hvilken regering der skal dannes. I denne udgave af Borgen Unplugged gennemgår vi situationen i de enkelte partier. Hvem har interesse i …

    Show notes
    Det nye Folketing er samlet. Tre løsgængere fra dag ét, og ingen ved, hvilken regering der skal dannes. I denne udgave af Borgen Unplugged gennemgår vi situationen i de enkelte partier. Hvem har interesse i hvad? Og hvad frygter de? Spillet er i gang og Venstre åbner døren for Socialdemokratiet og flirter løs med Løkke. Vi giver dig et overblik, hvor intet er afgjort. Borgen Unplugged, her får du det hele. Og lidt til. Martin Flink har spørgsmålene. Anders Langballe har svarene.
  29. Virvar på Borgen

    1 h 10 min

    Kaos og usikkerhed har ramt dansk politik i en sjældent set grad. Alle bolde er oppe i luften, og ingen aner, hvem der griber dem, hvordan de griber dem eller om de griber dem. Mette Frederiksen har fået første …

    Show notes
    Kaos og usikkerhed har ramt dansk politik i en sjældent set grad. Alle bolde er oppe i luften, og ingen aner, hvem der griber dem, hvordan de griber dem eller om de griber dem. Mette Frederiksen har fået første skud til at finde en vej, men med alle de indlagte benspænd fra alle partier er det tæt på umuligt at se, hvordan det hele ender. Er der nogle partiledere, der er i farezonen? Er der risiko for ny-valg? I dag har vi besøg af Borgen Unplugged-debutant og Venstres tidligere skatteordfører, Mads Rørvig, der giver sit bud på Venstres strategi fremover i en politisk verden, hvor positionerne ændrer sig time for time. Det er Borgen Unplugged med den store valg-opsamling, hvor du får det hele. Og lidt til. Martin Flink har spørgsmålene. Anders Langballe og Mads Rørvig har svarene.
  30. De tre vindere

    53 min

    Nu gælder det. Borgen Unplugged giver dig det klare billede: Hvem står stærkest – og hvem er hægtet af? DR's partilederrunde sent søndag aften blev en skarp omgang. Og Løkke vandt slaget, skarpt forfulgt af …

    Show notes
    Nu gælder det. Borgen Unplugged giver dig det klare billede: Hvem står stærkest – og hvem er hægtet af? DR's partilederrunde sent søndag aften blev en skarp omgang. Og Løkke vandt slaget, skarpt forfulgt af fløjenes konger Morten Messerschmidt og Pelle Dragsted. Ingen dumpede, men Frederiksen, Juul og Støjberg flyttede ikke mange tvivlere. Dermed blev de aftenens tabere. Vi går også tæt på slagsmålet i blå blok, hvor flere partiledere er gået i flæsket på hinanden. Hvem står styrket – og hvem betaler prisen? Måske er der faktisk flere vindere. Det er Borgen Unplugged med den sidste valgkampsepisode. Her får du det hele. Og lidt til. Godt valg til alle. Martin Flink har spørgsmålene. Anders Langballe har svarene.

These are the latest 40 of 500 episodes. You’ll find older episodes in the podcast’s feed.

Similar podcasts

More News podcasts
Is this your podcast?

Confirm it with an entry in your feed: you get a code here, add it as podcast:txt to the channel of your feed, and we check it. Your podcast is then shown as “verified” on SoundNode.

Settings

Display

Language

Decides which stations you see first on the home page.

History

Recently played stations and episodes and your latest searches are only stored in this browser.

Notifications

A short notice when a podcast you follow has a new episode. Turn off single podcasts with the bell on their page.

Account

Save favorites – in the app and on the website.

Keyboard shortcuts

/
Open search
Space
Play or pause
← →
In the player: back 15 s, forward 30 s (episodes) · in a row: next tile
↑ ↓
In a row: target within the tile
Home / End
In a row: first or last tile
Esc
Close window or menu
?
This overview
Now playing

Go to station page

Play next

    Add episodes with “Play next” – they play after the current episode.