Skip to content
Danske Drabssager
PodcastTrue CrimeDAE

Danske Drabssager

NewSIGNATURMORDEREN - historiske sagerNovember 11, 2026 · 30 min
Episodes
230
Released
weekly
Latest episode
Nov 11, 2026

About the podcast

Danske Drabssager er en true crime podcast om virkelighedens kriminalsager fortalt af dem, der har været helt tæt på. Vi sætter fokus på nogle af vor tids mest spektakulære drabssager og går i dybden med efterforskningen, retsmedicinernes vundersøgelser, kriminalteknikernes jagt på fældende beviser og til sidst rettergang og domfældelse. I hver episode ser vi på en ny drabssag og gennemgår sagen fra start til slut.

Podcasten er produceret af Bauer Media i samarbejde med True Crime Agency.

Vært: Stine Bolther, kriminalreporter og forfatter.

Episodes 230

  1. SIGNATURMORDEREN - historiske sager

    30 minSeason 15 · Episode 13

    En otteårig pige forsvinder pludselig mens hun leger i sit kvarter på Vesterbro i København. Få timer senere gør politiet et forfærdeligt fund i en aflåst lejlighed i Matthæusgade. Vi går tæt på …

    Show notes

    En otteårig pige forsvinder pludselig mens hun leger i sit kvarter på Vesterbro i København. Få timer senere gør politiet et forfærdeligt fund i en aflåst lejlighed i Matthæusgade.

     

    Vi går tæt på Matthæusgade-mordet fra 1929. En sag om oversete advarsler, ansvar og en forbrydelse, der blev en del af en historisk diskussion om dødsstraf i Danmark.

     

    Medvirkende: Historiker og leder af Politimuseet i København, Frederik Strand.

     

    Vært: Politihistoriker Anders Brandt Lundager.

  2. Live-podcast: DØDEN PÅ LØBEHJULET

    26 minSeason 15 · Episode 12

    Det er sidst på eftermiddagen i hjertet af København. Tæt på Vesterport, lige ved de to tankstationer og ikke langt fra Bremen Teater. Lige præcis her, ved højlys dag, mister en 37-årig mand livet. Det er …

    Show notes

    Det er sidst på eftermiddagen i hjertet af København. Tæt på Vesterport, lige ved de to tankstationer og ikke langt fra Bremen Teater. Lige præcis her, ved højlys dag, mister en 37-årig mand livet. 

    Det er starten på den sag, vi ser nærmere på i denne udgave af Danske Drabssager.

    Det handler om planlægning, kynisme, et løbehjul, snedig udklædning og en svensk teenager med et skarpladt våben i hånden.

    Og så ser vi også nærmere på, hvordan fagfolk og myndigheder på begge sider af Øresund samarbejder om at få opklaret en af nyere tids voldsomme drab på åben gade.

    Episoden er optaget på dette års BogForum i Bella Center den 1. november 2026.
    Medvirkende: Professor i retsmedicin Hans Petter Hougen, krimireporter Carsten Norton og tidligere kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen.

    Vært: Krimireporter og forfatter Stine Bolther

  3. MILLIONÆRDRABET

    36 minSeason 15 · Episode 11

    En kniv, et lille silketørklæde, et tomt pengeskab og en portvinsflaske. Det bare nogle af de ting, som kom til at spille en rolle i opklaringen af den sag, vi ser nærmere på i denne udgave af Danske …

    Show notes

    En kniv, et lille silketørklæde, et tomt pengeskab og en portvinsflaske. Det bare nogle af de ting, som kom til at spille en rolle i opklaringen af den sag, vi ser nærmere på i denne udgave af Danske Drabssager.

    Både det lokale politi, rejseholdets eksperter, kriminalteknikere og retsmedicinere skulle arbejde tæt sammen for at finde frem til, hvem der stod bag drabet på en lokal 83-årig rigmand.

    Og så skal du høre, hvordan medier, offentligheden og en vaks narkobetjent kom til at spille en vigtig rolle.

    Medvirkende:Tidligere souschef og drabsefterforsker i rejseholdet Kurt Kragh, kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen og professor i retsmedicin Hans Petter Hougen. 

    Vært: Krimireporter og forfatter Stine Bolther 

  4. Spørgsmål og svar: Har I nogensinde kastet op på et findested?

    28 minSeason 15 · Episode 10

    Hvordan kan man begå det perfekte mord?Kan man tage en afdøds persons fingerspidser på sine egne fingre og dermed tage et fingeraftryk?Hvilke tiltag udover DNA har gjort kriminalteknikernes arbejde bedre? Og …

    Show notes

    Hvordan kan man begå det perfekte mord?

    Kan man tage en afdøds persons fingerspidser på sine egne fingre og dermed tage et fingeraftryk?

    Hvilke tiltag udover DNA har gjort kriminalteknikernes arbejde bedre? Og retsmedicinernes?
    Hvor får I inspiration til jeres bøger fra?

    Hvorfor lader man lig ligge oppe på Mount Everest? 

    Og har du nogensinde været på et findested, som var så modbydeligt, at du kastede op?

    Det er nogen af de spørgsmål, vært Stine Bolther stiller på vegne af jer lyttere til en række af vores eksperter. 

    De medvirkende trækker tråde til sager, de selv har stået med og øser ud af deres store viden og indsigt. 

    Medvirkende:

    Tidligere kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen

    Professor i retsmedicin Hans Petter Hougen

    Vært: 

    Forfatter og kriminalreporter Stine Bolther

  5. SPIONMORDET I KONGELUNDEN

    29 minSeason 15 · Episode 9

    Et hemmeligt kommunistisk netværk i København. En formodet forræder, der forsvinder sporløst. Og et lig, der senere bliver gravet op og bortskaffet. Det er noget af det, du kommer til at høre om i denne udgave …

    Show notes

    Et hemmeligt kommunistisk netværk i København. En formodet forræder, der forsvinder sporløst. Og et lig, der senere bliver gravet op og bortskaffet.

     

    Det er noget af det, du kommer til at høre om i denne udgave af Danske Drabssager. Vi går tæt på en historisk kriminalsag fra 1936, som dansk politi først fik kendskab til seks år senere under den tyske besættelse af Danmark.

     

    Medvirkende: Historiker og leder af Politimuseet i København, Frederik Strand.

     

    Vært: Politihistoriker Anders Brandt Lundager.

  6. DRÆBT PÅ SIN FØRSTE BYTUR

    31 minSeason 15 · Episode 8

    En 19-årig mands første tur i byen blev også hans sidste. Den festklædte unge mand kom aldrig hjem igen. Stukket ihjel inden år 2019 rigtigt var gået i gang. Det handler dagens episode af Danske Drabssager …

    Show notes

    En 19-årig mands første tur i byen blev også hans sidste. Den festklædte unge mand kom aldrig hjem igen. Stukket ihjel inden år 2019 rigtigt var gået i gang. Det handler dagens episode af Danske Drabssager om.

    Flere ofre for knivstik, en sløret videoovervågning, to grupper af unge mænd og et virvar af vidner. Det stod efterforskere, kriminalteknikere og retsmedicinere overfor i de hektiske timer og dage efter drabet. 

    Et mudret billede, hvor detaljerne kom til at få stor betydning for sagen.

    Medvirkende: Forsvarsadvokat Jesper Storm Thygesen, tidligere drabschef Jens Møller Jensen, kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen og professor i retsmedicin Hans Petter Hougen.

    Vært: Forfatter og kriminalreporter Stine Bolther

  7. DEN NØGNE MORDER

    31 minSeason 15 · Episode 7

    Fundet af en ung myrdet kvinde ved højlys dag og et tidsrum på bare 10-15 minutter, som er slettet fra en mands hukommelse - det er noget af det, du kommer til at høre om denne udgave af Danske Drabssager. Vi …

    Show notes

    Fundet af en ung myrdet kvinde ved højlys dag og et tidsrum på bare 10-15 minutter, som er slettet fra en mands hukommelse - det er noget af det, du kommer til at høre om denne udgave af Danske Drabssager. Vi dykker ned i en historisk drabssag, der ikke blot skabte frygt og forargelse i hele landet. Sagen blev også inddraget i samtidens ophedede debat om nøgenkultur og pornografi. 

    Medvirkende: Historiker og leder af Politimuseet i København, Frederik Strand.

     

    Vært: Politihistoriker Anders Brandt Lundager.


  8. LIGET I BRANDTOMTEN

    39 minSeason 15 · Episode 6

    En gård i flammer, en efterlyst kvinde og en gerningsmand med meget på samvittigheden.Det er noget af det, du skal høre om i dag i denne episode af podcasten Danske Drabssager. Drabsefterforskere …

    Show notes

    En gård i flammer, en efterlyst kvinde og en gerningsmand med meget på samvittigheden.

    Det er noget af det, du skal høre om i dag i denne episode af podcasten Danske Drabssager. 

    Drabsefterforskere, retsmedicinere og kriminalteknikere fik travlt efter en dræbt kvinde blev fundet Store Bededag 1996, nedgravet på en skråning i en lille skov.

    Hvem var kvinden? Hvorfor skulle hun dø? Hvilke fjender havde hun? Og så skal du høre, den drejning sagen fik, da gerningspersonen havde afsonet sin straf…

    Podcasten er optaget på Rigspolitiets scene på Folkemødet på Bornholm den 13. juni 2026.


    Medvirkende: Tidligere politiinspektør og drabschef ved Rejseholdet Bent Isager-Nielsen, specialanklager ved Østjyllands politi Jesper Rubow, professor i retsmedicin Hans Petter Hougen og kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen.

    Vært: Journalist og forfatter Stine Bolther 

  9. TOLNEBANDENS FORSVUNDNE OFFER

    31 minSeason 15 · Episode 5

    Tre berusede mænd, en sagnomspunden landejendom og et brændende ønske om hævn. Vold, brutalitet og en gruppe opfindsomme forbrydere. Det er noget af det, vi kommer ind på i den makabre sag, vi ser nærmere på …

    Show notes

    Tre berusede mænd, en sagnomspunden landejendom og et brændende ønske om hævn. Vold, brutalitet og en gruppe opfindsomme forbrydere. 

    Det er noget af det, vi kommer ind på i den makabre sag, vi ser nærmere på denne episode af Danske Drabssager.

    Vi skal tilbage til 1988, hvor et tip nedskrevet på en lap papir blev starten på en drabssag, der siden er gået over i kriminalhistorien. Kriminalteknikere, drabsefterforskere og retsmedicinere arbejdede tæt sammen for at opklare mysteriet om, hvor liget af den forsvundne mand var – og de måtte bruge deres fantasi til at finde frem til det meget særprægede sted, hvor resterne af den døde var blevet gemt. 

    Medvirkende: Tidligere drabschef ved Rejseholdet Bent Isager-Nielsen, kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen, professor i retsmedicin Hans Petter Hougen og tidligere anklager Jeanette Wincentz Andersen.

    Vært: Krimireporter og forfatter Stine Bolther


  10. GASSET TIL DØDE - ondskab del 2

    34 minSeason 15 · Episode 4

    Bag skrivebordet på sit kontor i den tyske koncentrationslejr i Auschwitz, udtænker manden i uniform en forkromet plan, der skal løse Adolf Hitlers problem: Hvordan de skal skaffe sig af med Europas millioner …

    Show notes

    Bag skrivebordet på sit kontor i den tyske koncentrationslejr i Auschwitz, udtænker manden i uniform en forkromet plan, der skal løse Adolf Hitlers problem: Hvordan de skal skaffe sig af med Europas millioner af jøder på den mest enkle og mest optimale måde. 

    Ikke kun så fangevogterne slipper for at skyde dem, men også så Det Tyske Rige kan spare på ammunitionen. 

    Resultatet bliver en ombygning i lejren, som er så ond og modbydelig, at det overgår de flestes fantasi. 

    Sammen med politihistoriker og leder af Politimuseet Frederik Strand går journalist og forfatter Thea Pedersen i to episoder tæt på begrebet ondskab. 

    Er vi født onde eller er det noget, vi bliver? Kan man tvinges til at gøre onde handlinger? Og hvad får nogle torturbødler til at bagatellisere den ondskab, de begår? 

    Medvirkende: Politihistoriker Frederik Strand

    Vært: Journalist og forfatter Thea Pedersen

  11. LYSTMORDERSKEN - ondskab del 1

    35 minSeason 15 · Episode 3

    Hvad fik en af Danmarkshistoriens største serieforbrydere til at tage imod små forsvarsløse spædbørn, love at passe på dem - men i stedet slå dem ihjel og brænde de jordiske rester? Det er en af de sager, vi …

    Show notes

    Hvad fik en af Danmarkshistoriens største serieforbrydere til at tage imod små forsvarsløse spædbørn, love at passe på dem - men i stedet slå dem ihjel og brænde de jordiske rester? 

    Det er en af de sager, vi ser nærmere på i denne sær-episode af Danske Drabssager. Vi går tæt på sagen, hvor en kvinde af ren og skær lyst slog spædbørn ihjel, endda også et af hendes eget kød og blod.


    Sammen med politihistoriker og leder af Politimuseet Frederik Strand går journalist og forfatter Thea Pedersen i denne og næste episode tæt på begrebet ondskab. Hvad gør mennesker onde? Kan ondskab sættes på formel? Og er man ond, fordi man tæsker en til døde, voldtager en kvinde eller kvæler et barn? Eller er man ond, hvis man udøver tortur ud fra en ideologisk holdning, går i krig for sit land, eller fordi man simpelthen kan tjene penge på at begå en forbrydelse?

    Medvirkende: Politihistoriker Frederik Strand

    Vært: Journalist og forfatter Thea Pedersen

  12. DEN LILLE SORTE BOG

    22 minSeason 15 · Episode 2

    Det er tæt på midnat fredag den 24. oktober 1980, og beboerne i husene omkring Grøndalsparken på Frederiksberg i København er på vej i seng. En 71-årig kvinde står på sit badeværelse og gør sig klar til natten …

    Show notes

    Det er tæt på midnat fredag den 24. oktober 1980, og beboerne i husene omkring Grøndalsparken på Frederiksberg i København er på vej i seng. En 71-årig kvinde står på sit badeværelse og gør sig klar til natten, da hun hører flere råb om hjælp komme ovre fra parken. Hun får hurtigt fat i sin mand, og sammen går de ud på gaden for at se, hvor skrigene kom fra. Og her finder de ofret - bevidstløs og smurt ind i blod. 

    I denne episode går vi tæt på en lidt anderledes drabssag, hvor en lille sort bog og en gæld spiller centrale roller i drabet på en tidligere Spies-pige.

    Medvirkende: Retspsykiater Mette Brandt-Christensen og retspsykolog Tine Wøbbe begge fra Psykiatrisk Center Sct Hans. 

    Vært: Journalist og forfatter Kristina Antivakis

  13. DRABET PÅ DEN MØRKE SPORTSPLADS

    17 minSeason 15 · Episode 1

    Hvad får en 17 årige dreng til at slå en ung pige ihjel? Hvad skete der på den mørke sportsplads midt om natten? Og hvorfor så ingen, at drengen igennem længere tid var ude på et skråplan? Vi skal høre om en …

    Show notes

    Hvad får en 17 årige dreng til at slå en ung pige ihjel? Hvad skete der på den mørke sportsplads midt om natten?  

    Og hvorfor så ingen, at drengen igennem længere tid var ude på et skråplan?  

    Vi skal høre om en sag med en ung dreng, som af venner blev beskrevet som sød og stille, men som under påvirkning af alkohol blev agressiv og truende. En dreng som havde svært ved at komme i kontakt med det modsatte køn. 

    Medvirkende: Retspsykiater Mette Brandt-Christensen og retspsykolog Tine Wøbbe begge fra Psykiatrisk Center Sct Hans. 

    Vært: Journalist og forfatter Kristina Antivakis

  14. STALKERNE HAR ORDET – sommerspecial del 6

    25 minSeason 14 · Episode 28

    I mere end halvdelen af stalkingsager kender stalkeren sit offer. Ofte er det en kæreste eller en bekendt, som udøveren prøver at få i tale eller kontakt med. Og ofte handler det om at få den sidste samtale om …

    Show notes

    I mere end halvdelen af stalkingsager kender stalkeren sit offer. Ofte er det en kæreste eller en bekendt, som udøveren prøver at få i tale eller kontakt med. Og ofte handler det om at få den sidste samtale om, hvorfor forholdet er slut.

     

    I denne episode af vores særafsnit af Danske Drabssager taler vi med to mænd, som har stalket ekskærester. Uden at ville undskylde deres gerninger, sætter de ord på, hvad der driver dem og hvorfor de ikke kan stoppe. Og så svarer de på spørgsmål stillet af jer lyttere alt sammen i et forsøg på at lukke os ind i deres sind.

     

    Medvirkende: Kasper og Tobias

    Vært: Forfatter og journalist Kristina Antivakis

  15. METTE GRITH STAGE BLEV STALKET – sommerspecial del 5

    30 minSeason 14 · Episode 27

    Knap 100.000 danskere oplever hvert år at blive udsat for stalking. Det er en altomsiggribende og ødelæggende adfærd, der efter blot to uger sætter sig psykiske spor hos den udsatte. I denne episode taler vi …

    Show notes

    Knap 100.000 danskere oplever hvert år at blive udsat for stalking. Det er en altomsiggribende og ødelæggende adfærd, der efter blot to uger sætter sig psykiske spor hos den udsatte.

     

    I denne episode taler vi med forsvarsadvokat Mette Grith Stage. Hun blev i en periode udsat for stalking af en anden kvinde. Som noget nyt sad den anerkendte forsvarsadvokat pludselig i retten som forurettet ansigt til ansigt med hendes stalker.

     

    Medvirkende: Retspsykolog Tine Wøbbe og retspsykiater Mette Brandt Christensen

    Vært: Journalist og forfatter Kristina Antivakis

  16. DE SINDSSYGE STALKERE – sommerspecial del 4

    27 minSeason 14 · Episode 26

    Sangeren Medina, radioværten Jørgen De Mylius og tv-værten Lise Rønne har været udsat for ekstrem stalking. Mennesker, som troede de var i et forhold med de kendte. I denne række særafsnit af Danske Drabssager …

    Show notes

    Sangeren Medina, radioværten Jørgen De Mylius og tv-værten Lise Rønne har været udsat for ekstrem stalking. Mennesker, som troede de var i et forhold med de kendte.

     

    I denne række særafsnit af Danske Drabssager, undersøger vi, hvem stalkerne er og hvad der driver dem til at forfølge andre.

     

    I denne episode rykker vi ind i retspsykiatrien. Vi ser nærmere på, hvem de stalkere er som forelsker sig i en kendt, hvorfor de ender med at opsøge dem. Vi skal også høre om Johnny, som er psykopat og endte med at stalke to af sine ekskærester ved at køre rundt til alle krisecentre i byen.

     

    Medvirkende: Retspsykolog Tine Wøbbe

    Vært: Journalist og forfatter Kristina Antivakis

  17. STOP STALKING – sommerspecial del 3

    21 minSeason 14 · Episode 25

    Hos Københavns Vestegns Politi arbejder en særlig lille gruppe med at opsøge de mænd, der dukker op i deres systemer, fordi de stalker, udøver vold eller anden grænseoverskridende adfærd overfor andre. Ind i …

    Show notes

    Hos Københavns Vestegns Politi arbejder en særlig lille gruppe med at opsøge de mænd, der dukker op i deres systemer, fordi de stalker, udøver vold eller anden grænseoverskridende adfærd overfor andre.

     

    Ind i sindet på en stalker er seks særafsnit af Danske Drabssager, hvor kigger vi nærmere på hvem stalkerne er og hvad der kendetegner dem.

     

    I denne episode går vi tæt gruppen hos Københavns Vestegns Politi. Vi skal høre om deres arbejde, om de mange samtaler med stalkingudøvere, om en sag, hvor en mand nægtede, at det var hans skyld, at han forfulgte sin ekskone og om hvor lang listen af undskyldninger kan være i forsøget på at bortforklare overvågningen af andre mennesker.

     

    Medvirkende: Politiassistent Michael Munch

    Vært: Journalist og forfatter Kristina Antivakis

     

  18. EN STALKER I TERAPI – sommerspecial del 2

    23 minSeason 14 · Episode 24

    I knap 70 procent af stalkingsagerne er stalkeren en mand. Og ofte stalker de kærester, der har forladt dem. Ind i sindet på en stalker er en række særafsnit af Danske Drabssager, hvor kigger vi nærmere på …

    Show notes

    I knap 70 procent af stalkingsagerne er stalkeren en mand. Og ofte stalker de kærester, der har forladt dem. 

     

    Ind i sindet på en stalker er en række særafsnit af Danske Drabssager, hvor kigger vi nærmere på, hvem stalkerne er. I denne episode rykker ind i terapilokalet hos Dansk Stalking Center og taler om, hvorvidt man kan få redskaber til at stoppe den ødelæggende adfærd. Vi skal høre om Tobias på 53 år, som i hævn over et forlist forhold og en grænseoverskridende sms fra ekskæresten, anmeldte hende til kommunen og politiet. 

     

    Medvirkende: psykolog Laurids Møller 

    Vært: Journalist og forfatter Kristina Antivakis

  19. IND I SINDET PÅ EN STALKER – sommerspecial del 1

    23 minSeason 14 · Episode 23

    100.000 danskere oplever hvert år at blive stalket. Hvem er de mennesker, som forfølger dem, hvad er deres motiver og hvorfor ender det med så ødelæggende en adfærd? I seks særafsnit af Danske Drabssager …

    Show notes

    100.000 danskere oplever hvert år at blive stalket. Hvem er de mennesker, som forfølger dem, hvad er deres motiver og hvorfor ender det med så ødelæggende en adfærd? 

     

    I seks særafsnit af Danske Drabssager undersøger vi en stalkers sind. Vi taler med fagfolk, der gennem deres arbejde har mødt dem enten som efterforsker, psykolog eller forsvarsadvokat. 

     

    I første afsnit sætter vi fokus på, hvornår fænomenet opstod i Danmark, og hvad der skaber en stalker. Vi taler også om Kasper på 53 år, som har stalket sine ekskærester. Han har haft seks tilhold til seks forskellige kærester. Sms´et, kimet dem ned og opsøgt dem på deres adresser. 

    Hvad er hans motiv og hvorfor er det svært at blive forladt? 

     

    Medvirkende: Didde Hauch, forsker, tilknyttet Dansk Stalking Center

    Vært: Journalist og forfatter Kristina Antivakis

  20. BRØDREDRABET

    32 minSeason 14 · Episode 22

    Patruljevognen triller ind foran sommerhuset, hvor en række personer står klar til at tage imod dem. De peger på en blodig jakke, en kniv og noget kød i et buskads. Anmelderen siger, at han aftenen før har hørt …

    Show notes

    Patruljevognen triller ind foran sommerhuset, hvor en række personer står klar til at tage imod dem. De peger på en blodig jakke, en kniv og noget kød i et buskads. Anmelderen siger, at han aftenen før har hørt to mænd skændes højlydt. Et andet vidne taler om, at han har hørt skud. Og nu kan de ikke finde den mand, som normalt bor i sommerhuset…

    Medvirkende: Professor i retsmedicin Hans Petter Hougen, kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen, tidligere drabschef Jens Møller Jensen og forsvarsadvokat på sagen Jesper Storm Thygesen.

    Vært: Forfatter og krimireporter Stine Bolther

  21. Drab, dna og slægtsforskning

    28 minSeason 14 · Episode 21

    I denne særudgave af Danske Drabssager går vi tæt på efterforskningsmetoden, der skrev historie. For det er blevet sværere for forbrydere at gemme sig, og nu kan efterforskere over hele verden opklare sager …

    Show notes

    I denne særudgave af Danske Drabssager går vi tæt på efterforskningsmetoden, der skrev historie. For det er blevet sværere for forbrydere at gemme sig, og nu kan efterforskere over hele verden opklare sager, som ellers har været cold cases i årevis ved hjælp af genetisk slægtsforskning. Hør drabsefterforsker Martin Wittrup Enggaard og tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen i samtale om slægtsforskning, DNA og cold cases.

    Podcasten er optaget live på Krimimessen i Horsens lørdag den 21. marts 2026

    Medvirkende: drabsefterforsker ved Københavns Politi Martin Wittrup Enggaard og tidligere politiinspektør og drabschef ved bl.a. Rigspolitiets Rejsehold Bent Isager-Nielsen.

    Vært: Krimireporter og forfatter Stine Bolther.


  22. Mød true crime-eksperterne: Tom Christensen

    35 minSeason 14 · Episode 20

    I en række særafsnit af Danske Drabssager kommer du tæt på de eksperter, du møder i vores podcast. I denne episode møder du Tom Christensen, som har en lang karriere i dansk politi bag sig – særligt som …

    Show notes

    I en række særafsnit af Danske Drabssager kommer du tæt på de eksperter, du møder i vores podcast. 

    I denne episode møder du Tom Christensen, som har en lang karriere i dansk politi bag sig – særligt som drabsefterforsker ved Rigspolitiets Rejsehold og var kendt for at have en helt særlig evne for at få forbrydere til at tilstå. 

     

    Medvirkende: Tidligere kriminalassistent Tom Christensen. 

    Vært: Journalist og forfatter Thea Pedersen.

  23. DØDSKAMMERET

    34 minSeason 14 · Episode 19

    Et specialkonstrueret bur til aber og en helt særlig måde at blive bundet på er nogle af de detaljer, du skal høre om i denne udgave af Danske Drabssager. Vi skal tilbage til 1990, hvor Rejseholdet blev sendt …

    Show notes

    Et specialkonstrueret bur til aber og en helt særlig måde at blive bundet på er nogle af de detaljer, du skal høre om i denne udgave af Danske Drabssager. Vi skal tilbage til 1990, hvor Rejseholdet blev sendt til Randers. Her var en mand blevet fundet død - bagbundet og nøgen. Drabsefterforskerne kom på lidt af en opgave, da de skulle finde ud af, hvordan den over 100 kg tunge mand var kommet ind i buret og siden afgået ved døden. Og ikke mindst – hvem der stod bag det bestialske drab?

    Medvirkende: Daværende drabsefterforsker på sagen Tom Christensen, kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen og professor i retsmedicin Hans Petter Hougen.

    Vært: Kriminalreporter og forfatter Stine Bolther 

  24. DEN FLØJTENDE DRABSMAND - historiske sager

    36 minSeason 14 · Episode 18

    Et koldt og kynisk dobbeltdrab uden oplagt motiv. En massiv mediedebat om sandhed og justitsmord. Og en fløjtende gerningsmand, som trods overvældende beviser fortsat nægter sig skyldig. Vi dykker ned i en …

    Show notes

    Et koldt og kynisk dobbeltdrab uden oplagt motiv. En massiv mediedebat om sandhed og justitsmord. Og en fløjtende gerningsmand, som trods overvældende beviser fortsat nægter sig skyldig. Vi dykker ned i en historisk kriminalsag, der ikke blot førte politiet på sporet af en exceptionel farlig gerningsmand, men som samtidig kom til at stå som et omdiskuteret eksempel på den magt, som medierne kan udøve.

    Medvirkende: Historiker og leder af Politimuseet i København, Frederik Strand.

     

    Vært: Politihistoriker Anders Brandt Lundager 

  25. FARENS DYSTRE PLAN

    27 minSeason 14 · Episode 17

    Vi går i denne episode tæt på en sag, hvor en familiefar gennem længere tid havde været svært depressiv, han havde været under behandling og indlagt på et psykiatrisk hospital, men alligevel endte han med at …

    Show notes

    Vi går i denne episode tæt på en sag, hvor en familiefar gennem længere tid havde været svært depressiv, han havde været under behandling og indlagt på et psykiatrisk hospital, men alligevel endte han med at træffe en ganske fatal beslutning. 

     

    Medvirkende: Retspsykiater Mette Brandt-Christensen og retspsykolog Tine Wøbbe, begge fra Psykiatrisk Center Sct Hans. 

    Vært og tilrettelægger: Journalist og forfatter Kristina Antivakis.

  26. Live-podcast: DRABET PÅ DISKOTEKET

    40 minSeason 14 · Episode 16

    Man siger, at man kan være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Og sådan vil du nok tænke, når du lytter til denne meningsløse sag fra 2012. Vi skal tilbage til en bytur i København, hvor en 27-årig …

    Show notes

    Man siger, at man kan være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Og sådan vil du nok tænke, når du lytter til denne meningsløse sag fra 2012. 

    Vi skal tilbage til en bytur i København, hvor en 27-årig mands beslutning om at tage en kniv med på et diskotek endte med at koste en 21-årig mand livet. 

    Tilfældigheder, dårlige beslutninger og et anderledes retssystem end vi kender herhjemme.

    Det handler også om, hvad skal man have i straf, når man egentlig allerede har siddet i lænker og bag tremmer for den samme forbrydelse…

    Denne episode af Danske Drabssager er optaget live dels på scenen i Vejle Musikteater den 11. november 2025, dels på Krimimessen i Horsens 22. marts 2026.


    Medvirkende: Tidligere drabschef Jens Møller Jensen, forsvarsadvokat Mette Grith Stage, professor i retsmedicin Hans Petter Hougen og kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen. 

  27. ET DØDSENSFARLIGT SPINDELVÆV

    45 minSeason 14 · Episode 15

    En patriarkalsk far i midten af et dødsensfarligt spindelvæv. En skarpladt revolver. Og to billeder på en mobiltelefon. Det er nogle af de elementer, som vi ser nærmere på i denne episode af Danske Drabssager …

    Show notes

    En patriarkalsk far i midten af et dødsensfarligt spindelvæv. En skarpladt revolver. Og to billeder på en mobiltelefon. Det er nogle af de elementer, som vi ser nærmere på i denne episode af Danske Drabssager. I sidste episode hørte du om starten på sagen, og hvordan en 18-årig kvinde blev slået ihjel af sin egen bror på Slagelse Banegårdsplads.

    Medvirkende: Tidligere drabsefterforskere ved Rejseholdet Kurt Kragh og Arne Woythal, anklager i sagen Jeanette Wincentz Andersen og kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen.

    Vært: Forfatter og kriminalreporter Stine Bolther 

  28. BRUDEN I GRAVEN

    41 minSeason 14 · Episode 14

    Der er ofte travlt en fredag eftermiddag på en banegård i Danmark. Nogen er på vej på weekend, andre er på vej hjem fra arbejde, og sådan var det også den 23. september 2005 på Slagelse Banegård. Men pludselig …

    Show notes

    Der er ofte travlt en fredag eftermiddag på en banegård i Danmark. Nogen er på vej på weekend, andre er på vej hjem fra arbejde, og sådan var det også den 23. september 2005 på Slagelse Banegård. Men pludselig flænsedes eftermiddagen af lyden af skud fra en revolver og en kvindes sidste ord: “Bror, hvad er det du gør?”

    Vi går i denne og næste episode tæt på en drabssag fra 2005, som rystede ikke bare os i Danmark men i hele verden. En sag, hvor efterforskere skulle tænke kreativt, jurister skulle efterprøve nye metoder og hvor en forelsket ægtemand skulle lægge sin brud i graven - blot få uger efter de var blevet gift.


    Medvirkende: Tidligere drabsefterforskere ved Rejseholdet Kurt Kragh og Arne Woythal, anklager i sagen Jeanette Wincentz Andersen og professor i retsmedicin Hans Petter Hougen.

    Vært: Forfatter og kriminalreporter Stine Bolther 

  29. MYRDET I LY AF NATTEN

    22 minSeason 14 · Episode 13

    Da brandvæsnet slukker en ildebrand i en villa i Aalborg, finder de husets beboer, en 38-årig sygeplejerske død i soveværelset. Men efterforskningen viser, at hun allerede var blevet slået ihjel, da ilden tog …

    Show notes

    Da brandvæsnet slukker en ildebrand i en villa i Aalborg, finder de husets beboer, en 38-årig sygeplejerske død i soveværelset. Men efterforskningen viser, at hun allerede var blevet slået ihjel, da ilden tog fat. Så hvem havde dræbt kvinden? Og hvorfor? Det ser vi nærmere på i denne udgave af Danske Drabssager.


    Medvirkende: Retspsykiater Mette Brandt-Christensen og retspsykolog Tine Wøbbe, begge fra Psykiatrisk Center Sct Hans. 

    Vært og tilrettelægger: Journalist og forfatter Kristina Antivakis.

  30. PIZZABUDDETS HEMMELIGHED

    24 minSeason 14 · Episode 12

    Vi skal tilbage til 2009, hvor liget af en 48-årig kvinde sendte efterforskere, retsmedicinere og ikke mindst kriminalteknikere på arbejde. For alle spor skulle sikres, vendes og drejes også selv om der hurtigt …

    Show notes

    Vi skal tilbage til 2009, hvor liget af en 48-årig kvinde sendte efterforskere, retsmedicinere og ikke mindst kriminalteknikere på arbejde. For alle spor skulle sikres, vendes og drejes også selv om der hurtigt kom en forklaring fra en mulig gerningsmand…

    Medvirkende: Tidligere drabsefterforsker på sagen Arne Woythal, retsmediciner Hans Petter Hougen, tidligere anklager Jeanette Wincentz Andersen  og kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen.

    Vært: Krimireporter og forfatter Stine Bolther

These are the latest 40 of 230 episodes. You’ll find older episodes in the podcast’s feed.

Is this your podcast?

Confirm it with an entry in your feed: you get a code here, add it as podcast:txt to the channel of your feed, and we check it. Your podcast is then shown as “verified” on SoundNode.

Settings

Display

Language

Decides which stations you see first on the home page.

History

Recently played stations and episodes and your latest searches are only stored in this browser.

Notifications

A short notice when a podcast you follow has a new episode. Turn off single podcasts with the bell on their page.

Account

Save favorites – in the app and on the website.

Keyboard shortcuts

/
Open search
Space
Play or pause
← →
In the player: back 15 s, forward 30 s (episodes) · in a row: next tile
↑ ↓
In a row: target within the tile
Home / End
In a row: first or last tile
Esc
Close window or menu
?
This overview
Now playing

Go to station page

Play next

    Add episodes with “Play next” – they play after the current episode.