Skip to content
Den Hvide Dame
PodcastHistoryDA

Den Hvide Dame

NewLeap Castle del 2October 18, 2026 · 47 min
Episodes
57
Released
irregularly
Latest episode
Oct 18, 2026

About the podcast

I Den Hvide Dame tager Trine Gadeberg og Kasper Le Fevre fat i historierne om alverdens herregårde og slotte. Fra den første sten bliver lagt, henover gale baroner, onde herremænd, ulykkelige skønjomfruer konger og dronninger og frem til nu. Men vigtigst af alt, får du fortællingerne, frit fortolket, om alle de spøgelser, sagn og genfærd der, den dag i dag, hjemsøger disse historiske bygninger.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Episodes 57

  1. Leap Castle del 2

    47 minEpisode 56

    Kvinden vendte sig brat om, og i olielampens skær så hun nu en grå masse tage form og manifestere sig. Det var hverken dyr eller menneske. Det stod på alle fire som et får, men ansigtet var menneskeligt med to …

    Show notes

    Kvinden vendte sig brat om, og i olielampens skær så hun nu en grå masse tage form og manifestere sig. Det var hverken dyr eller menneske. Det stod på alle fire som et får, men ansigtet var menneskeligt med to mørke huller som øjne. Næsen syntes på én gang at minde om en tryne, men var også bare et hul som på et skelet. Gråbrunt hår eller pels dækkede den deforme krop, der vred sig som i smerte. En stank af råd slog hende op i næseborene som lugtesalt, da væsnet rejste sig på sine bagben og afslørede en grå, fedtglinsende bug som på et lig, der var skyllet op af Themsen.

    I denne anden og sidste del af vores fortælling om Leap Castle skal vi høre, hvordan det hele endte for det gamle irske slot, og om de politiske storme, der førte til dets frihed sammen med resten af landet.

    Men vi skal også stifte bekendtskab med en helt særlig kvinde, nemlig Mildred Darby, og hendes virke, der førte til det brede kendskab til Leap Castle, som især findes i paranormale kredse i dag.

    Velkommen til Leap Castle.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  2. Leap Castle del 1

    48 minEpisode 55

    Kvinden, der stod ved sengen, var høj. Helt ufattelig høj. Over 2 meter.Hendes røde gevandter dækkede den lange, slanke krop og syntes næsten at pulsere af lys.Under et rødt slør, der hang ned foran hendes …

    Show notes

    Kvinden, der stod ved sengen, var høj. Helt ufattelig høj. Over 2 meter.

    Hendes røde gevandter dækkede den lange, slanke krop og syntes næsten at pulsere af lys.

    Under et rødt slør, der hang ned foran hendes ansigt, kunne man i det svage lys fra natlampens glødepære ane et par opspilede, mælkehvide øjne.

    Gæsten snappede efter vejret og trådte et skridt tilbage ind i gardinet.

    Kvinden i rødt tog et tilsvarende skridt frem mod gæsten.

    ”Hve… hvem er du?” stammede gæsten frem mellem tænderne, der var begyndt at klapre igen.

    Kvinden svarede ikke.

    Hun tog endnu et skridt frem mod ham og hævede langsomt sin højre arm over hovedet. I hånden holdt hun en kniv. Hun var så høj, at knivens spids næsten rørte loftet.

    Leap Castle i Irland siges at være verdens mest hjemsøgte slot. Og det er ikke uden grund.

    I sin næsten 900-årige historie har slottet lagt mure til nogle af de mørkeste kapitler i Irlands historie. Her herskede blandt andre den berygtede O’Carroll-klan, der med hård hånd styrede området og blev kendt for blodige magtkampe, forræderi og mord.

    Men historien om stedet går endnu længere tilbage.

    Ifølge fortællingerne udførte druider deres mystiske ritualer på jorden, længe før slottets første sten blev lagt.

    Siden har Leap været vidne til Irlands kampe mod den engelske krone og til landets egne brutale konflikter om tro, ophav og magt.

    Gennem århundreder har blodet flydt inden for murene.

    Og måske er det derfor, nogle af dem, der døde her, aldrig helt forlod stedet.

    Velkommen til Leap Castle i Irland

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  3. Store Restrup

    36 min

    Alle vinduer stod på vid gab, og gardinerne dansede rundt, selvom der ikke var en vind, der rørte sig udenfor. Lyset i stuen var underligt mættet, som om noget eller nogen havde forhindret solen i at nå ind …

    Show notes

    Alle vinduer stod på vid gab, og gardinerne dansede rundt, selvom der ikke var en vind, der rørte sig udenfor. Lyset i stuen var underligt mættet, som om noget eller nogen havde forhindret solen i at nå ind. Men selvom alt dette var urovækkende nok, var det, der skræmte alle tilstedeværende fra vid og sans, det makabre syn, der udspillede sig oppe i kisten hos Iver Rosenkrantz.

    Store Restrup i det nordlige Himmerland er rig på både historie og rædsler. Den smukke herregård har især huset slægten Gyldenstierne, som gennem tiden har sat deres præg på vores fælles historie.

    Og når det kommer til det uforklarlige, svigter Store Restrup heller ikke.

    Velkommen til Store Restrup.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  4. Lindenborg

    41 minEpisode 54

    ”Spil! Spil, som gjaldt det jeres liv!” råbte kammerjomfruen.Og hvis man havde krydset vejen mod Aalborg denne augustnat for næsten 340 år siden, ville man ifølge overleveringerne have mødt et sælsomt syn:Fire …

    Show notes

    ”Spil! Spil, som gjaldt det jeres liv!” råbte kammerjomfruen.

    Og hvis man havde krydset vejen mod Aalborg denne augustnat for næsten 340 år siden, ville man ifølge overleveringerne have mødt et sælsomt syn:

    Fire bryggerheste med en underlig bylt spændt ud imellem sig og fem musikanter med sækkepiber, trommer og trompeter, som gik ved siden af og spillede i et forsøg på at overdøve skrigene fra en kvinde.

    Lindenborg i Nordjylland har prøvet lidt af hvert gennem sin næsten 700 år lange historie.

    For siden stedet , måske eller måske ikke, har fungeret som færgegård, har det været raseret af Skipper Clements bondehær, været revet ned og bygget op igen, gået konkurs og genrejst, blot for til sidst at sejre og kunne kalde sig Nordjyllands største gods.

    Velkommen til Lindenborg.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  5. Bornholm del 2

    1 h 2 minEpisode 53

    “Der er et øje for meget,” siger den underjordiske og peger på nøglehullet, som gårdejeren kigger ind ad.“Så hug det ud,” siger snedkeren.I samme øjeblik farer en syl gennem nøglehullet. Et skrig lyder fra …

    Show notes

    “Der er et øje for meget,” siger den underjordiske og peger på nøglehullet, som gårdejeren kigger ind ad.

    “Så hug det ud,” siger snedkeren.


    I samme øjeblik farer en syl gennem nøglehullet. Et skrig lyder fra gårdejeren, der styrter baglæns omkuld og bliver liggende ….nu med kun ét øje.


    De underjordiske på Bornholm er ikke til at spøge med, men de er langt fra de eneste, man skal tage sig i agt for. For den gamle ø rummer mere af det uforklarlige, end godt er.


    I dette andet og sidste afsnit om Bornholm kan du også komme med på en rejse ind i tempelriddernes verden, når vi forsøger at finde ud af, hvem de var, hvad de skjulte, og om de havde en forbindelse til de mystiske rundkirker.


    Velkommen til Bornholm.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  6. Hammershus

    56 minEpisode 52

    Midt på pladsen står brønden, mørk og faretruende åben. Du drages mod den og lægger hænderne mod kanten. Du bøjer dig frem og kigger ned, men ser kun mørke. Et øjeblik står du bare og lytter. Først ingenting …

    Show notes

    Midt på pladsen står brønden, mørk og faretruende åben. Du drages mod den og lægger hænderne mod kanten. Du bøjer dig frem og kigger ned, men ser kun mørke. Et øjeblik står du bare og lytter. Først ingenting. Men så hører du det: lyden af spædbørn, der græder langt nede fra dybet..

    Bornholm er rig på det meste, når det kommer til skønhed, historie og dystre fortællinger, og midt i alt det ligger ruinerne af Hammershus. Som et råt ekko fra fortiden står den gamle borg og venter på at gå i gang med sin fortælling.

    Velkommen til Hammershus.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  7. Halloween Special

    56 minEpisode 51

    Tyrkerne troede ikke deres egne øjne. På et område på 3 km² stod over 20.000 pæle oprejst med mænd, kvinder og børn spiddet igennem maven, brystet og endetarmen.Junisolen bagte ned på de rådne lig. Der var kun …

    Show notes

    Tyrkerne troede ikke deres egne øjne. På et område på 3 km² stod over 20.000 pæle oprejst med mænd, kvinder og børn spiddet igennem maven, brystet og endetarmen.

    Junisolen bagte ned på de rådne lig. Der var kun én, der kunne stå bag et sådant rædselsscenarie – kun én, der kunne rumme al den ondskab: Spidderen.

    Vlad Dracul Tepes – Valakiets mørke fyrste.

    I denne Halloween-special tager vi dig med på en rejse gennem vampyrmyten – fra den historiske Vlad Tepes d. 3. i 1400-tallets Transsylvanien, til Bram Stokers udødelige roman og videre ind i folkloren om de blodsugende væsner, der tapper deres ofre for liv om natten.

    Hvordan blev en kristen fyrste til djævlen selv? Og har vi her i landet også frygtet hugtænder i halsen, når natten faldt på?

    Lyt med her i Den Hvide Dames Halloween-special.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  8. Selsø

    50 minEpisode 50

    Afsnit nr. 50!I dag fejrer vi et lille jubilæum og det gør vi på Selsø. Stedet har sine rødder tilbage i 1100-tallet og er rig på både drabelig Danmarkshistorie og morderiske hvide damer. Velkommen til Selsø …

    Show notes

    Afsnit nr. 50!

    I dag fejrer vi et lille jubilæum og det gør vi på Selsø. Stedet har sine rødder tilbage i 1100-tallet og er rig på både drabelig Danmarkshistorie og morderiske hvide damer. Velkommen til Selsø.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  9. Trøjborg slotsruin

    44 minEpisode 49

    I mørket foran voldgraven toner en høj skygge frem. Den bevæger sig langsomt hen imod dig og i hånden holder den noget der skinner svagt i det sparsomme månelys. En kæde.Trøjborg gik fra en overdådig …

    Show notes

    I mørket foran voldgraven toner en høj skygge frem. Den bevæger sig langsomt hen imod dig og i hånden holder den noget der skinner svagt i det sparsomme månelys. En kæde.


    Trøjborg gik fra en overdådig renæssanceborg for Danmarks mest indflydelsesrige adelsfamilie, til i dag at stå som en sørgelig ruin i det smukke Sønderjylland. Hvad gik galt? Og hvem er den hvileløs ånd der om natten går rundt og måler den gamle borgs jorde?

    Få svaret og hele historien her når vi besøger Trøjborg slotsruin.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  10. Koldinghus

    52 minEpisode 48

    Kongen sank en klump og genvandt en vis form for fatning da han så fra brevet og op på sekretæren.”Lad mig gætte, hun trygler mig om at komme til Koldinghus og folde mine hænder i bøn sammen med hende inden …

    Show notes

    Kongen sank en klump og genvandt en vis form for fatning da han så fra brevet og op på sekretæren.

    ”Lad mig gætte, hun trygler mig om at komme til Koldinghus og folde mine hænder i bøn sammen med hende inden Guds vrede udsletter mig og mit hof? ”

    Sekretæren slog blikket ned og rømmede sig.

    ”Ja eders nåde, det skriver enkedronningen bestemt… også…”

    ”Også? Hvad skriver hun da mere?”

    De to mænd så på hinanden i den aftagende eftermiddagssol, der nu som et varsel kastede deforme skygger over deres ansigter.

    ”Hun skriver at hun har korresponderet med den svenske konge om en mulig fred de to riger imellem”

     

    Hvis du forestiller dig en pensioneret bokser, som i sin lange karriere har taget imod en del tæv, så har du mange måder et perfekt billede af Koldinghus.

    Danmarks engang vigtigste forsvarsværk mod syd har ligger på en slotsbanke i Kolding i over 750 år, klar til kamp.

    Det siger sig selv at stedet er rigt på historiske personer og epoker, der alle har været med til at forme den Danmarkshistorie, som vi alle er en del af.

    Og så spøger det naturligvis også på Erik Klippings gamle borg, min sjæl hvad vil du mere?

    Velkommen til Koldinghus!

     

     


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  11. Brahetrolleborg

    55 minEpisode 47

    Du hører lyden af sko mod trægulvet, men det underlige er - du står helt stille...! Fodtrinene kommer nærmere og dit hjerte hamrer afsted. Da du vender dig om får du øje på hende. Et skrig former sig i halsen …

    Show notes


    Du hører lyden af sko mod trægulvet, men det underlige er - du står helt stille...! Fodtrinene kommer nærmere og dit hjerte hamrer afsted. Da du vender dig om får du øje på hende. Et skrig former sig i halsen på dig ved synet, men ikke en lyd undslipper dig.


    Brahetrolleborg på Sydfyn var engang hjemsted for munke af cistercienserordnen. Reformationen gjorde en ende på deres vigtige virke som håndværkere, læger, nytænkere og almene åndelige vejledere.

    Men i kølvandet på klosterets endeligt, kom den lange række af adelsfamilier som ikke bare har været med til at forme Brahetrolleborg, men også hele vores lille kongerige. Fra majestætsfornærmelser til skjulte skatte og videre hen over oplysningstidens store reformatorer - Brahetrolleborg har det hele.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  12. Visborggaard

    50 minEpisode 46

    Den gamle mands pegefinger dirrede under loftsbjælken og det udmagrede ansigt virkede desperat. En isnende frygt væltede ind over hende - hun kunne ikke blive her længere. Med et panisk gisp kastede hun sig …

    Show notes

    Den gamle mands pegefinger dirrede under loftsbjælken og det udmagrede ansigt virkede desperat. En isnende frygt væltede ind over hende - hun kunne ikke blive her længere. Med et panisk gisp kastede hun sig frem, greb barnet i vuggen og ruskede sin mand vågen. "Vi skal væk!" hviskede hun febrilsk.

    Endelig er Den hvide dame tilbage! Med et års pause, som bl.a. er blevet brugt på at skrive en bog, dykker vi atter ned i vores fælles historie hvor slotte og herregården danner kulisserne for nogle fantastiske beretninger.

    Ud af fortidens tåger dukker Visborggaard op i det gamle sumpområde i det sydlige Himmerland. Stedet har i hvert fald ligger der siden 1300-tallet, hvor Valdemar Atterdag nævner den gamle borg i et brev. Siden da er det blevet til en næsten 800 år lang fortælling, som snor sig ind og ud af nogle de største øjeblikke i Danmarkshistorien.

    Velkommen til Visborggaard.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  13. Herlufsholm

    47 minEpisode 45

    Uhyrets ansigt tog mere og mere form og pludselig åbnede en mund sig hvor der før havde været behåret mavekød og ud af munden lød nu et øredøvende skrig der skar sig gennem natten… Herlufsholm har skrevet sig …

    Show notes

    Uhyrets ansigt tog mere og mere form og pludselig åbnede en mund sig hvor der før havde været behåret mavekød og ud af munden lød nu et øredøvende skrig der skar sig gennem natten…

     

    Herlufsholm har skrevet sig ind i Danmarkshistorien et utal af gange.

    Ikke blot når det kommer til det faktum, at det har huset oceaner af landet mest prominente personager på kostskolen, men bestemt også i det store billede.

    Fra tidernes morgen som et af landets rigeste klostre, til det historiske ”power-par” Herluf Trolle og Birgitte Gøye. Der er nok at tage fat på og det i særdeleshed når det kommer til Trolle-slægtens mystiske efternavn.

    Velkommen til Herlufsholm!

     

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  14. Kokkedal Slot

    41 minEpisode 44

    Søren Franskmand og herremanden brød de gamle kister op og krængede fingerringe, guldkæder og diverse smykker af de rådne lig. Kort sagt, så blev alt af værdi stukket i vadmelssække, ja selv de gamle …

    Show notes



    Søren Franskmand og herremanden brød de gamle kister op og krængede fingerringe, guldkæder og diverse smykker af de rådne lig. Kort sagt, så blev alt af værdi stukket i vadmelssække, ja selv de gamle humle-knopper-ranker som fungerede som leje for de døde, stjal de med.

    Senere skulle disse humleranker blive brugt på frygteligste vis…

     

    Kokkedal Slot er et sandt festfyrværkeri af historier, både af den sandfærdige slags, og de som med tiden er opstået ud af tågerne fra fortidens grusomheder.

    I dette afsnit skal vi møde den mægtige Erik Banner og høre om hans fantastiske liv. Og samtidig skal vi også møde en anden ejer af Kokkedal, nemlig Karen Galde, som ifølge overleveringerne havde så sød en tand at det kom til at koste hende meget dyrt.

    Der er, kunne man fristes til at sige, masser af guf i slikposen i dag.

    Velkommen til Kokkedal Slot.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  15. Roskilde kloster

    41 minEpisode 43

    Bibliotekaren stivnede da hun vendte sig om og fik øje på kvinden i den sorte kjole. Hun tabte bogen hun havde i hånden og løb alt hvad hun kunne henimod trappe. Imens hun løb, kunne hun høre lyden af en …

    Show notes

     

    Bibliotekaren stivnede da hun vendte sig om og fik øje på kvinden i den sorte kjole. Hun tabte bogen hun havde i hånden og løb alt hvad hun kunne henimod trappe. Imens hun løb, kunne hun høre lyden af en taftkjole der kom tættere og tættere på…

    Roskilde Kloster blev bygget tilbage i 1200tallet af Dominikanerordenen eller sortebrødrene, som de også blev kaldt grundet deres sorte kutter.

    De blev startskuddet til en fantastisk historie, som har trukket det gamle kloster igennem historien hvor prominente herrefolk har beboet stedet og endelig som et hjem for adelige ugifte kvinder.

    Der er nok at tage fat på, velkommen til Roskilde Kloster.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  16. Edinburgh Castle del 3

    43 minEpisode 42

    Edinburgh Castle del 3Du går alene ned igennem The Vaults. Du kan se udgangen længere fremme og om lidt er du oppe i lyset igen. Du sætter hastigheden op, for nu er du ved at være bange for at være alene i de …

    Show notes

    Edinburgh Castle del 3


    Du går alene ned igennem The Vaults. Du kan se udgangen længere fremme og om lidt er du oppe i lyset igen. Du sætter hastigheden op, for nu er du ved at være bange for at være alene i de mørke gange under Edinburgh. Alt er mørkt, kun udgangens svage lys lader dig vide at du om lidt er blandt andre mennesker og ikke længere alene, for du er da alene, er du ikke?

    Pludselig synes du at de ikke kun er dine egne skridt du kan høre, så du stopper op for at lytte.

    Var det lyden af støvler? Du vender dig om og nu mærker og hører du en tung stinkende ånde direkte i ansigtet. Du blinker to gange og så står han foran dig der i mørke – Mr. Boots.

    Overlæben krænger opad i et vredt smil og så skriger han ”GET OUT!!!”


    I dette sidste afsnit om Edinburgh skal du bla. høre om Mr. Boots, Bloody Mackenzie og om en helt særlig trofast hund, som vågede over sin døde herre i mange år efter dennes død.

    Og endelig får du historien om et helt særligt angreb på Edinburgh Castle, som for en gangs skyld ikke kom fra hverken katapulter eller kanoner, nej dette angreb kom fra mørke natteskyer fra oven.

    Velkommen til Edinburgh Castle.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  17. Edinburgh Castle del 2

    54 minEpisode 41

    … derpå lod bødlen sin økse falde af to omgange, da det første hug efterlod en lille stump der stadig holdt hovedet til kroppen. Efter andet hug holdt bødlen dronningens hoved op foran tilskuerne og råbte – God …

    Show notes

    … derpå lod bødlen sin økse falde af to omgange, da det første hug efterlod en lille stump der stadig holdt hovedet til kroppen. Efter andet hug holdt bødlen dronningens hoved op foran tilskuerne og råbte –

     God save the Queen!

    Hendes ansigt var gråt og så så forvredet at hun ikke var til at kende. Hendes læber bevægede sig op og ned i op mod et kvarter efter hendes død…

     

    Denne øjenvidneberetning der beskriver henrettelsen af en helt særlig dronning, samt hele miseren der førte op den, får du i dagens afsnit.

    Men der er selvfølgelig også blevet gravet i mulden på Edinburgh Castle og den gamle hemmelighedsfulde by hvori den våger.

    Og ud af mulden vælter det med grufulde historier og sagn der spænder fra hekse, henover skrigende poltergejster, til små grædende spøgelsespiger i de mørke gange under middelalderbyen.

    Velkommen til Edinburgh Castle del. 2.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  18. Edinburgh Castle

    47 minEpisode 40

    Kongen brød ud i gråd og bønfaldt Chrichton om lade de to drenge gå. ”Det er enten dem eller deres kongelige højhed. Skotland kan ikke huse både en Douglas og en Stuart” svarede Chrichton.De følgende minutter …

    Show notes

    Kongen brød ud i gråd og bønfaldt Chrichton om lade de to drenge gå. ”Det er enten dem eller deres kongelige højhed. Skotland kan ikke huse både en Douglas og en Stuart” svarede Chrichton.

    De følgende minutter blev der ført en kort retssag på gårdspladsen, som mest af alt var for et syns skyld. Kun anklagere var til stede, men ingen forsvarer. William forsøgte at protestere højlydt og råbe på sine mænd, men de døde væbnere var ikke til megen hjælp som de lå der på Edinburgh Castle kolde brolægning med overskårede halse…

     

    Der er over 3000 års historie at gå i gang med på Castle Rock hvor Edinburgh Castle ligger og skuer ud over Skotlands frodige landskab.

    Siden de første konger og frem til i dag har den gamle borg oplevet lidt af hvert og har været centrum for magten i Skotland.

    Men de gamle tykke mure byder også på andet end den gængse historie, for når natten falder på, så kommer fortidens spøgelser frem og fortæller om grufulde hændelser.

    Velkommen til Edinburgh Castle

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  19. Lerkenfeldt

    51 minSeason 4 · Episode 39

    Den unge kvinde stak piben i munden på kraniet og sagde: "Vil du ryge Hr. Mads?"Alle lo, men pludselig forstummede latteren og med ét var rædslen malet i ansigtet på dem alle, for det afpillede menneskekranium …

    Show notes

    Den unge kvinde stak piben i munden på kraniet og sagde: "Vil du ryge Hr. Mads?"

    Alle lo, men pludselig forstummede latteren og med ét var rædslen malet i ansigtet på dem alle, for det afpillede menneskekranium begyndte faktisk at ryge...

    Lerkenfeldt gods er gammelt som tiden selv og det udmærker sig ved at det i høj grad har tilhørt ikke adelige familier.

    Således var det ejet af Niels Clemmentsen, en ufri mand som nåede de højeste embeder i kongeriget, men måtte se det hele blive taget fra ham af en misundelig adel i rigsrådet.

    Velkommen til Lerkenfeldt.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  20. Sønderskov

    44 minSeason 4 · Episode 38

    Ladefogeden rettede med dirrende hænder muskedonneren mod kvinden som nærmest svævede hen over gårdspladsen imod ham. Han trykkede på aftrækkeren – ”klik”. Han ladede skydevåbnet endnu en gang og trykkede af …

    Show notes

    Ladefogeden rettede med dirrende hænder muskedonneren mod kvinden som nærmest svævede hen over gårdspladsen imod ham. Han trykkede på aftrækkeren – ”klik”.

    Han ladede skydevåbnet endnu en gang og trykkede af mod kvinden, som nu var kommet endnu tættere på den bange mand – ”klik”. I ren panik smed han muskedonneren imod kvinden, som nu ikke længere var at se. Hun var forduftet som dug for solen.


    Sønderskov Herregård har lagt mure til alt fra hekseprocessor til storsvindlende adelsmænd og i området omkring den gamle bygning, vælter oldtiden op af jorden. Ikke bare som de største guldskatte i Danmarkshistorien, men også genstanden som måske kan ændre selvsamme Danmarkshistorie for altid.

    Velkommen til Sønderskov Herregård!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  21. Bratskov

    49 minSeason 4 · Episode 37

    Hun bøjer sig ned over dig og med isnende kulde, ånder hun dig langsom i ansigtet mens hun stirrer på dig, med sine døde øjne. Du mærker uroen i rummet og vender dig om på den anden side. Men jomfru Katrine …

    Show notes

    Hun bøjer sig ned over dig og med isnende kulde, ånder hun dig langsom i ansigtet mens hun stirrer på dig, med sine døde øjne. Du mærker uroen i rummet og vender dig om på den anden side. Men jomfru Katrine følger med. Hun strækker sig bare længere og ånder på dig med sin kulde fra den anden side. De isblå øjne holder et fast blik på dig og hele rummet emmer af kulde og ubehag.

     

    Bratskov Herregård i det smukke Nordjylland nær ved Jammerbugten har mange år på bagen, faktisk så mange at man ganske enkelt ikke ved hvor gammelt det er.

    I over 300 år sad den sammen familie som herrefolk på stedet indtil det i 1500-tallet kom på nye, men velkendte adelsslægters hænder.

    Herregården har set lidt af hvert og med en historie der indeholder alt lige fra dygtige landmænd, henover driftige bygherrer, til ulykkelige indespærret kvinder med hekseanklager hængende over hovedet, så skriver Bratskov Herregård sig ind i Danmarkshistorien, som en af vores absolutte perler.

    Velkommen til Bratskov Herrergård.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  22. Sønderborg slot

    38 minSeason 3 · Episode 36

    Der burde ikke være nogen på det gamle slot. Alle museumsgæsterne var for længst gået og vagten havde tjekket alle rummene, så hvordan pokker kunne han høre gråd inden fra det gamle tårnværelse.Langsomt åbnede …

    Show notes


    Der burde ikke være nogen på det gamle slot. Alle museumsgæsterne var for længst gået og vagten havde tjekket alle rummene, så hvordan pokker kunne han høre gråd inden fra det gamle tårnværelse.

    Langsomt åbnede han døren og nu så han at der over ved den gamle buldrende pejs, som ikke havde været tændt i årevis, sad en kvinde med ryggen til ham og børstede sit lange hår.

    ”Slottet er lukket, du kan ikke være her og hvordan har de fået tændt op i pejsen?” sagde kustoden med en let bævrende stemme. Kvinden fortsatte med at græde og børste håret, som om hun ikke havde hørt ham. Han gik et skridt nærmere og nu frøs hans blod til is, for han kunne se flammerne i pejsen igennem den grædende kvinde…


    Sønderborg Slot er måske et af Danmarks mest konfliktfylde slotte, da det siden tidernes morgen har ligget på det evigt omdiskuteret grænse til Tyskland. Valdemar Den Store byggede det. Christian d. 2 sad til fange der og Dronning Dorothea elskede det. Jo den gamle kolos har en del historier at berette. Så læn dig tilbage med Den Hvide Dame når vi slår dørene op til Sønderborg Slot.


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  23. Sæbygaard

    43 minSeason 3 · Episode 35

    Den unge pige vågnede med følelsen af, at hun ikke var alene i soveværelset. Hun blinkede lidt med øjnene og da pupillerne havde vænnet sig til mørket, så hun nu at hendes først antaget følelse var rigtig. For …

    Show notes

    Den unge pige vågnede med følelsen af, at hun ikke var alene i soveværelset. Hun blinkede lidt med øjnene og da pupillerne havde vænnet sig til mørket, så hun nu at hendes først antaget følelse var rigtig. For lige ved siden af sengen stod en høj kvinde iført en gammeldags pibekrave med ryggen til hende. Hun hævede højre arm op over hovedet og den unge pige kunne nu se at hun havde en lang kniv i hånden og i næste nu farede den nedad med rasende fart i et dræbende hug.

    Sæbygård i det smukke Vendsyssel, blev i første omgang kendt som Stygge Krumpens lysthus, hvor han fornøjede sig med alt det en kirkens mand ellers har givet afkald på.

    Men som tiderne gik, fik den gamle herregård en hel del prominente ejere, mange af dem havde titlen ”søhelt” på deres cv.

    Men også benhårde kvinder med sans for drift og urgamle adelsfamilier har været med til at gøre Sæbygård til den historiske perle det er i dag.

    Velkommen til Sæbygård.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  24. Dronninglund Slot (sommerspecials)

    32 minSeason 3 · Episode 34

    Stygge Krumpen smilte et anstrengt smil og nikkede til en af sine mænd som trak den unge nonne Kirsten frem i lyset fra faklerne. Hun var aldeles rædselsslagen og tårer løb ned af kinderne på hende. I næste nu …

    Show notes

    Stygge Krumpen smilte et anstrengt smil og nikkede til en af sine mænd som trak den unge nonne Kirsten frem i lyset fra faklerne. Hun var aldeles rædselsslagen og tårer løb ned af kinderne på hende.

     I næste nu rev hendes tilfangetager hendes kjole op i ryggen, så ryggen blev blottet.

    ”De er ingen Guds mand biskop!” råbte priorinden, forsvind herfra og lad pigen gå.

    Derefter regnede slagene ned over den unge nonne…

     

    Helt tilbage til 1250 og måske endda før, blev Dronninglund Slot opført som et nonneklostre og hed dengang Hundslund Kloster, men efter reformationen gjorde de kongelige og adlen deres indtog og snart kunne Dronninglund Slot huse alt lige fra ondskabsfulde bondeplagere, innovative herremænd og vaskeægte dronninger.

    Men når mørket falder på og alt tilsyneladende ånder fred, så høres tunge trine på trappen og en mystisk gammel dame går hvileløst rundt i de gamle klostergange.Velkommen til Dronninglund Slot.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  25. Broholm Slot

    51 minSeason 3 · Episode 33

    Manden satte ragekniven til halsen og lige da han skulle til at udføre det første strøg med den skarpe kniv, fik han øje på en gammel kvinde bag ham i spejlet. Han fór sammen og vendte sig på hælene for at se …

    Show notes

    Manden satte ragekniven til halsen og lige da han skulle til at udføre det første strøg med den skarpe kniv, fik han øje på en gammel kvinde bag ham i spejlet. Han fór sammen og vendte sig på hælene for at se hvem der var gået ind på hans værelse uden at banke på. Men da han vendte sig, var der ingen. Han ledte hele værelset igennem, men hun var væk.

    Han gik tilbage til barberingen på badeværelset, men da han satte kniven til halsen på ny stod hun der igen. Denne gang var hun bare rykket tættere på…


    Broholm Slot på det smukke Sydfyn har mere end 700 års historie at dele ud af og det gør den gamle bygning da også rundhåndet.

    Det er rockstjernerne i dansk uradel, som på skift har haft til huse på Broholm, fra Ulfeldter, henover Skeeler til Brockenhuuser og Sehestederne, som i dag sidder der på 13 generation. Der er utal af historier at tage fat på og visse af dem strækker sig helt op i nyere tid. Der er krigshelte, bygherrer, politikere, arkæologer, nazister og brobyggere at finde på Broholms lange menukort af spændene ejere.

    Velkommen til Broholm Slot!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  26. Christianborg

    59 minSeason 3 · Episode 32

    Kammerjunkeren skreg om kap med Karenmen hans åbne mund, hvorfra hans skrig kom, var blot en invitation til flammerne om at søge videre ind i den brændende mand. Hans skrig blev til en halvkvalt rallen, da …

    Show notes

    Kammerjunkeren skreg om kap med Karenmen hans åbne mund, hvorfra hans skrig kom, var blot en invitation til flammerne om at søge videre ind i den brændende mand. Hans skrig blev til en halvkvalt rallen, da flammerne brændte sige ned igennem spiserøret og lungerne. Og tilsidst faldt han om og lå som en velklædt brændeknude på gulvet, imens flammerne fandt deres vej ud i resten af Christiansborg. Karen løb ud på slottets gang og skreg ” Det brænder, åh min Gud det brænder!”

     

    Helt tilbage fra Absalons tid, så har det været et faktum- at den som besad borgen på Slotsholmen, besad selve magten i Danmark.

    Christiansborg huser i dag det danske Folketing, men kolossen i hjertet af København har haft mange funktioner igennem tiden og har således lagt mure til kongelige bryllupper, politiske intriger og ikke mindst uforklarlige hændelser, som ingen har en fornuftig forklaring på.

    Velkommen til Christiansborg! 

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  27. Aarhus Domkirke

    58 minSeason 3 · Episode 31

    Bruden skridter op ad kirkegulvet. Det er en den største dag i hendes liv. Familie og venner knipser løs med mobiler og kameraer, for at forevige denne særlig dag. Men ingen, absolut ingen kan se den anden brud …

    Show notes

    Bruden skridter op ad kirkegulvet. Det er en den største dag i hendes liv. Familie og venner knipser løs med mobiler og kameraer, for at forevige denne særlig dag. Men ingen, absolut ingen kan se den anden brud på kirkegulvet, hende som er død og som med et ulykkeligt blik i øjnene i al evighed skal følge de levende brude op til deres gom.

    Den gamle vikingeby Aros, som i dag hedder Aarhus, har haft en kirke så langt tilbage som i 900-tallet, lang tid før Danmark blev et kristent land.

    De første sten til Aarhus domkirke blev lagt helt tilbage i 1190’erne, så den oldgamle kolos har set lidt af hvert i årens løb. Stort alle de største begivenheder i vores lands historie, har den gamle domkirke kunne kigge ned på fra dets himmelhøje spir. Og når natten falder på, så vågner Aarhus’ natteliv, men det er ikke kun festglade mennesker du kan rende ind i på gaderne i byen. Fra tid til anden så stiver smilets by i en uhyggelig grimasse af skræk.

    Velkommen til Aarhus Domkirke.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  28. Tower of London: Episode 4 - Anarkisten og spøgelsesbjørnen

    53 minSeason 3 · Episode 30

    Anarkisten og spøgelsesbjørnen.Manden skreg da torturbødlen strammede skruetvingerne en omgang mere på pinebænken.I næste nu lød der en kvasen efterfulgt af nogle høje ”pop” lyde. Mandens led blev hevet fra …

    Show notes

    Anarkisten og spøgelsesbjørnen.


    Manden skreg da torturbødlen strammede skruetvingerne en omgang mere på pinebænken.

    I næste nu lød der en kvasen efterfulgt af nogle høje ”pop” lyde. Mandens led blev hevet fra hinanden og benene sprang ud af hofteskålene på ham.

    ”Dit navn!?” skreg bødlen.

    Manden på pinebænken hostede blod op og bevægede læberne, som forsøgte han at sige noget.

    Bødlen lagde øret helt ned til den forpinte mand, så han kunne høre hans navn: ” Fawks…Guy Fawks….”

     

    I dette sidste afsnit om Tower of London, dykker vi ned i historien om The Gunpowder Treason, som udødeliggjorde en af hovedmændene Guy Fawks. Han er i dag vel nok mest et symbol på anarki og civil ulydighed.

    Men vi skal også høre om nogle af Towers sidste fanger, der bl.a. talte både nazister og gangstere.

    Og endelig får vi de hårrejsende historier om Towers torturkælder, spøgelsesbjørne og mumlende afhuggede hoveder.

    Velkommen til Tower of London.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  29. Tower of London:Episode 3- Bloody Mary & Bloody Tower

    1 h 5 minSeason 3 · Episode 29

    Margaret Pole løb skrigende rundt på Tower Green imens blodet flød ud af det åbne sår. Det fejlslagne øksehug havde efterladt skulder og arm dinglende efter hende. Bødlen nåede op på siden af hende og begyndte …

    Show notes

    Margaret Pole løb skrigende rundt på Tower Green imens blodet flød ud af det åbne sår. Det fejlslagne øksehug havde efterladt skulder og arm dinglende efter hende. Bødlen nåede op på siden af hende og begyndte at hugge som en sindssyg på den gamle dame som til sidst lå hakket i småstykker i en pøl af blod.

    I dette afsnit tager vi afsked med Henrik d. 8.

    Englands måske mest kendte konge fik en uværdig og sølle udgang på livet, men knap var hans lig blevet koldt, før nye uroligheder blussede op i England. Det ender med at sætte to af Englands mest ikoniske dronninger på tronen.

    Men vejen til tronen er badet i blod og menneskelig tragedie.

    Velkommen til 3. afsnit af Tower of London!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  30. Tower of London: Episode 2 - Tyraner og hovedløse dronninger

    1 h 5 minSeason 3 · Episode 28

    Hvem havde dog tændt lys inde i kirken? Vagten kravlede op ad en stige for at kigge ind af vinduet til St. Peter Ad Vincula. Inde i kirkerummet gik en flok mennesker klædt i tøj fra Tudor tiden og forrest gik …

    Show notes

    Hvem havde dog tændt lys inde i kirken? Vagten kravlede op ad en stige for at kigge ind af vinduet til St. Peter Ad Vincula. Inde i kirkerummet gik en flok mennesker klædt i tøj fra Tudor tiden og forrest gik en kutteklædt kvinde bærende på noget i armene.

    Pludselig vendte hun sig om og så direkte på vagten i vinduet, men der hvor hendes hoved skulle have været var der intet, hendes hoved holdt hun til gengæld i sine arme og vagten genkendte straks den ulykkelig Anne Boleyn der stirrede tilbage på ham.


    I dette andet afsnit af historien om Tower of London, skal vi stifte bekendtskab med Edward The Longshanks. Kongen som fik det uhyggelige tilnavn Hammer of the Scots og udvidet Tower til dets nuværende størrelse. Og så tager vi fat på historien om Tudor kongerne, som udsprang af de legendariske Rosenkrige imellem husene Lancaster og York og som til syvende og sidst, har den ikoniske og berygtede Henrik d.8 som en af de mest kendte skikkelser. Der er nok at tage fat på, så træk vejret dybt og læg hovedet på blokken, for blodet løber af de kolde sten på Tower of London.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

These are the latest 40 of 57 episodes. You’ll find older episodes in the podcast’s feed.

Is this your podcast?

Confirm it with an entry in your feed: you get a code here, add it as podcast:txt to the channel of your feed, and we check it. Your podcast is then shown as “verified” on SoundNode.

Settings

Display

Language

Decides which stations you see first on the home page.

History

Recently played stations and episodes and your latest searches are only stored in this browser.

Notifications

A short notice when a podcast you follow has a new episode. Turn off single podcasts with the bell on their page.

Account

Save favorites – in the app and on the website.

Keyboard shortcuts

/
Open search
Space
Play or pause
← →
In the player: back 15 s, forward 30 s (episodes) · in a row: next tile
↑ ↓
In a row: target within the tile
Home / End
In a row: first or last tile
Esc
Close window or menu
?
This overview
Now playing

Go to station page

Play next

    Add episodes with “Play next” – they play after the current episode.