Glyptotekets podcast
- Episodes
- 43
- Released
- every two weeks
- Latest episode
- Nov 4, 2026
About the podcast
Tag med på en rejse til oldtidens Ægypten og Antikkens Rom og Grækenland blandt mumier, guder og helte. Eller dyk ned i fortællinger om franske impressionister, danske guldaldermalere og de ypperste skulptører. Med Glyptotekets podcasts i ørene får du nye vinkler på 6.000 års kunst i verdensklasse og et indblik i vores civilisations historie.
Episodes 43
Mennesket i marmor #12 (sæson 2) – Perseus og Medusa del 2: En omvandrende miljøkatastrofe
Med Medusas hoved i tasken flyver Perseus til Afrika, hvor nye udfordringer venter. Gorgonhovedet viser sig nyttigt, da han kommer i klammeri med titanen Atlas og forelsker sig i prinsessen Andromeda. Hun skal …
Show notes
Med Medusas hoved i tasken flyver Perseus til Afrika, hvor nye udfordringer venter.
Gorgonhovedet viser sig nyttigt, da han kommer i klammeri med titanen Atlas og forelsker sig i prinsessen Andromeda.
Hun skal ofres til et søuhyre, og det er op til Perseus at redde hende. Helten tyer til sit nye våben med utilsigtede konsekvenser for kontinentet Afrika.
(Fotoet er skulpturen 'Perseus med Medusahovedet' (1800) af Antonio Canova i Glyptotekets samling.)
NB: Da 'Mennesket i marmor' udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.
Om Mennesket i marmor Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.
For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?
Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver især ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.
Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag; I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.
Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.
Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.
Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.
Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.
Om dine værter Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere.
I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.
Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor/saeson2
Mennesket i marmor #11 (sæson 2) – Perseus og Medusa del 1: Jagten på gorgonen
Kathrine og Sander går i Perseus' fodspor og fortæller om jagten på den legendariske gorgon Medusa. De genfortæller myten primært ud fra Pseudo-Apollodors tekst fra romersk kejsertid. Vi møder kong Akrisios i …
Show notes
Kathrine og Sander går i Perseus' fodspor og fortæller om jagten på den legendariske gorgon Medusa. De genfortæller myten primært ud fra Pseudo-Apollodors tekst fra romersk kejsertid. Vi møder kong Akrisios i Argos, som får en uheldig spådom fra Delfi og spærrer sin datter Danaë inde i et underjordisk kammer af bronze. Under ingen omstændigheder må hun få et barn. Men så får Zeus øje på hende…
Perseus dræber Medusa (1903) af Laurent Marqueste fra Glyptotekets samling.
NB: Da 'Mennesket i marmor' udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.
Om Mennesket i marmor Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.
For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?
Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.
Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag; I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.
Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.
Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.
Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.
Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.
Om dine værter Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere.
I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.
Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor/saeson2
Mennesket i marmor #10 (sæson 2) – Slaveri i Romerriget del 2
Bør man fodre sine uduelige slaver til murænerne, hvis de taber et glas under middagen? I denne episode dykker Kathrine og Sander ned i den romerske hverdagsvold: piskestraffe ved middagsbordet, kæledrenge …
Show notes
Bør man fodre sine uduelige slaver til murænerne, hvis de taber et glas under middagen?
I denne episode dykker Kathrine og Sander ned i den romerske hverdagsvold: piskestraffe ved middagsbordet, kæledrenge holdt som underholdning, og massehenrettelsen af 400 uskyldige slaver for én herres mord. Men også systemets moralske samtale. Hvad sker der, når undertrykkelsen af mennesker går for vidt? Hør om en kejser, der greb ind mod en slaveejers grusomhed, om Spartacus-oprøret, der blev romernes evige mareridt, og historien om en kejser, hvis far angiveligt selv havde været slave.
Marmorskulpturen Dreng med granatæbler (Ca. 40-90 e.v.t.) fra Glyptotekets samling.
NB: Da 'Mennesket i marmor' udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.
Om Mennesket i marmor Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.
For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?
Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.
Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag; I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.
Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.
Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.
Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.
Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.
Om dine værter Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere.
I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.
Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor/saeson2
Mennesket i marmor #9 (sæson 2) – Slaveri i Romerriget (del 1)
Slaveri udgjorde rygraden i den romerske økonomi. I takt med romernes ekspansion blev flere og flere mennesker slæbt i lænker mod hovedstaden. Cicero alene ejede flere hundrede slaver. Mennesker fra Gallien …
Show notes
Slaveri udgjorde rygraden i den romerske økonomi. I takt med romernes ekspansion blev flere og flere mennesker slæbt i lænker mod hovedstaden. Cicero alene ejede flere hundrede slaver. Mennesker fra Gallien, Germanien, Grækenland og Nordafrika blev ført hjem for at dyrke jorden, opdrage børn, føre regnskaber og underholde ved bordet. Vandt du krigen, ejede du mennesket.
Under det juridiske sprog om ejendom, ophav og frigivelse gemte sig et helt spektrum af liv. Den samme institution kunne dels producere en slavegjort finansforvalter, der selv ejede seksten slaver og dels en anonym krop, der sled sig i stykker i en spansk sølvmine. Den kunne drive folk til brødbagning, prostitution, gladiatorspil og musik. Den kunne gøre en skuespiller så velhavende, at han rejste en marmorstatue over sig selv og ikke mindst: sin tidligere ejer.
De to marmorskulpturer af Slaveejeren Fundilia Rufa og Den frigivne mand Cauius Fundilius Doctus fra Glyptotekets samling.
NB: Da 'Mennesket i marmor' udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.
Om Mennesket i marmorHistoriker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.
For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?
Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.
Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag; I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.
Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.
Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.
Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.
Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.
Om dine værterSander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere.
I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.
Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
Mennesket i marmor # 8 (sæson 2) – Prins Paris og stridens æble
I ethvert valg ligger et fravalg. Tag en beslutning, og tusinde potentialer dør for øjnene af dig. Besværligt. Se bare på Paris med det gyldne æble. En ung hyrde skal være smagsdommer over en skønhed, der går …
Show notes
I ethvert valg ligger et fravalg. Tag en beslutning, og tusinde potentialer dør for øjnene af dig. Besværligt. Se bare på Paris med det gyldne æble. En ung hyrde skal være smagsdommer over en skønhed, der går langt udover hans fatteevne. Hvem af gudinderne er den skønneste? Hera, Olympens dronning? Athene, den vise? Eller Afrodite, kærlighedens gudinde?
Ingen nem beslutning. Hvem ved, hvad der kan gå galt, hvis man vælger den forkerte? Paris holder æblet tæt til sig. Og så mærker han en finger strejfe hans arm. "Hvis du vælger mig", lyder det, "får du nok en lille erkendtlighed". Ja, måske kan lidt bestikkelse sætte skub i æblet.
Hvordan lyder al magt i verden? Visdom og succes på slagmarken, eller en helt tredje præmie: Helena fra Sparta?
NB: Da 'Mennesket i marmor' udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.
Om Mennesket i marmorHistoriker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.
For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?
Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.
Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag; I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.
Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.
Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.
Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.
Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.
Om dine værterSander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere.
I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.
Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
Mennesket i marmor #7 (sæson 2) – Ramses 2. og oldtidens Egypten med Kim Ryholt
Professor Kim Ryholt er gæst i dagens afsnit af Mennesket i marmor, der handler om oldtidens Egypten, om Ramses 2. og hans kolossale skulptur på Glyptoteket, og om alle de usynlige hænder, der var med til at …
Show notes
Professor Kim Ryholt er gæst i dagens afsnit af Mennesket i marmor, der handler om oldtidens Egypten, om Ramses 2. og hans kolossale skulptur på Glyptoteket, og om alle de usynlige hænder, der var med til at realisere en sådan statue: de tusindvis af mennesker, det krævede at hugge stenen fri, slæbe den gennem Egypten og hugge den til med kongens navn og ansigtstræk.
Kim fortæller om de mange liv, der blev brugt og gik tabt i jagten på sten til kongens byggeprojekter, om ørkenens hårde arbejdsvilkår i Ramses' egen tid. Men mønstret gentog sig også over 1000 år senere, da romerne overtog Egyptens ørkenstenbrud. Her vogtede fattige romerske soldater stenkaravanerne under umenneskelige forhold, og bevarede dokumenter fra bruddene viser, at unge prostituerede blev udlejet til soldaterlejrene for en hel måned ad gangen og blev udsat for brutal mishandling.
Episoden handler om prisen for at bygge monumentalt, en pris der blev betalt igen og igen, af forskellige mennesker, i forskellige århundreder.
Om Mennesket i marmor
Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.
For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?
Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.
Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag; I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.
Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.
Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.
Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.
Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.
Om dine værter
Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere.
I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.
Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
Mennesket i marmor #6 (sæson 2) – Caligula 2: Mening med galskaben?
Var Caligula vanvittig, eller handlede han med fuldt overlæg? Kejserens historie er svær at rekonstruere, fordi kilderne er få og gennemsyret af had mod ham. Alligevel forsøger Sander og Kathrine i denne …
Show notes
Var Caligula vanvittig, eller handlede han med fuldt overlæg? Kejserens historie er svær at rekonstruere, fordi kilderne er få og gennemsyret af had mod ham. Alligevel forsøger Sander og Kathrine i denne episode at komme nærmere en sandsynlig forklaring på det, der skete i de knap fire år, Caligula sad på magten.
Historien om hesten, om incesten, om den seksuelle ydmygelse af overklassen. Hvor meget er der egentlig hold i?
NB: Da 'Mennesket i marmor' udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.
Om Mennesket i marmor
Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.
For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?
Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.
Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag; I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.
Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.
Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.
Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.
Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.
Om dine værterSander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere.
I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.
Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
Mennesket i marmor #5 (sæson 2) – Caligula 1: Sadisten på tronen
Kathrine og Sander følger Suetons fortælling om den mest berygtede kejser i Romerriget. Manden der ville gøre sin hest til konsul, der vilkårligt lod sine nærmeste henrette, der ydmygede senatorerne og forgreb …
Show notes
Kathrine og Sander følger Suetons fortælling om den mest berygtede kejser i Romerriget. Manden der ville gøre sin hest til konsul, der vilkårligt lod sine nærmeste henrette, der ydmygede senatorerne og forgreb sig på deres hustruer og døtre. I denne episode læser Kathrine og Sander Suetons kejserbiografi om Caligula ukritisk og lader skandalehistorierne stå for sig selv, inden de i næste afsnit holder den samme fortælling op i et kritisk lys.
NB: Da 'Mennesket i marmor' udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.
Om Mennesket i marmorHistoriker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.
For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?
Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.
Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag; I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.
Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.
Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.
Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.
Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.
Om dine værterSander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere.
I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.
Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
Mennesket i marmor #4 (sæson 2) - Odysseen 3: Nolans Odysseus
OBS: Denne episode indeholder spoilers fra filmen. Kathrine og Sander kommer friske fra biografen og giver deres dom over Christopher Nolans storfilm. Hvordan håndterer Nolan den listige, tvetydige Odysseus …
Show notes
OBS: Denne episode indeholder spoilers fra filmen.
Kathrine og Sander kommer friske fra biografen og giver deres dom over Christopher Nolans storfilm. Hvordan håndterer Nolan den listige, tvetydige Odysseus: manden der begår massemord hos kikonerne, er sin kone utro og lader sine slaver hænge? Er der plads til den Odysseus i en Hollywood-blockbuster med Matt Damon i hovedrollen?
Kathrine tager desuden Sander med op i festsalen til flygelet, hvor hun spiller og fortæller om musikken fra filmen.
NB: Da 'Mennesket i marmor' udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.
Om Mennesket i marmorHistoriker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.
For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?
Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.
Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag; I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.
Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.
Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.
Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.
Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.
Om dine værterSander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere.
I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.
Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
Mennesket i marmor #3 (sæson 2) – Odysseen 2: Den lange vej hjem
Kathrine og Sander fortsætter forberedelserne til Nolans spillefilm og gennemgår i denne episode Odysseens handling fra sang 5, hvor vi forlader Ithaka og følger Odysseus selv. I et stort tilbageblik fortæller …
Show notes
Kathrine og Sander fortsætter forberedelserne til Nolans spillefilm og gennemgår i denne episode Odysseens handling fra sang 5, hvor vi forlader Ithaka og følger Odysseus selv.
I et stort tilbageblik fortæller Odysseus selv om mødet med kyklopen Polyfemos, om Kirke der forvandlede hans mænd til grise, om sirenernes sang og om de mange prøvelser der kostede ham hele hans besætning. Til sidst vender han hjem til Ithaka alene og forklædt som tigger, mens hans hustru Penelope er omringet af over hundrede bejlere, der alle mener sig berettiget til hendes hånd og Ithakas trone.
Odysseus må gå forsigtigt til værks. Men hvor langt er han villig til at gå for at generobre sit hus?
NB: Da 'Mennesket i marmor' udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.
Om Mennesket i marmorHistoriker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.
For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?
Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.
Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag; I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.
Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.
Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.
Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.
Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.
Om dine værterSander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere.
I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.
Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
Mennesket i marmor #2 (sæson 2) – Odysseen 1: Hvem var Homer og Odysseus?
Filminstruktøren Christopher Nolan har kastet sig over Homers Odyssé i en kommende storfilm, og det betyder, at alles øjne snart vender sig mod Ithaka og den listige helt Odysseus – manden, der efter ti års …
Show notes
Filminstruktøren Christopher Nolan har kastet sig over Homers Odyssé i en kommende storfilm, og det betyder, at alles øjne snart vender sig mod Ithaka og den listige helt Odysseus – manden, der efter ti års krig mod Troja skal finde vej hjem til sin hustru Penelope.
Dette afsnit af Mennesket i marmor er første del af en trilogi, hvor Kathrine og Sander fra Glyptoteket dykker ned i eposset inden biografpremieren, og i den sidste episode giver deres dom over filmen.
Filolog Stefan Bang er med i studiet for at hjælpe med at forstå, hvordan Odysseen har lydt, når den blev reciteret af antikkens rapsoder.
Hvornår blev den skrevet ned? Hvornår fandt begivenhederne sted? Og fandtes den såkaldte Homer overhovedet?
Filmen "The Odyssey" har præmiere 16. juli 2026.
NB: Da 'Mennesket i marmor' udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.
Om Mennesket i marmorHistoriker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.
For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?
Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.
Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag; I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.
Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.
Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.
Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.
Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.
Om dine værterSander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere.
I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.
Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
Mennesket i marmor #12 – Hesiod og gudernes fødsel
På toppen af Olympen sidder Zeus med sit viltre skæg og sin lynkile. Men sådan har det ikke altid været. Før Zeus eksisterede Kaos – af dette blev jorden, Gaja, født. Hun fødte himlen, Uranos, og gjorde ham til …
Show notes
På toppen af Olympen sidder Zeus med sit viltre skæg og sin lynkile.
Men sådan har det ikke altid været. Før Zeus eksisterede Kaos – af dette blev jorden, Gaja, født. Hun fødte himlen, Uranos, og gjorde ham til sin elsker, indtil deres søn Kronos kastrerede sin far med en segl og tog magten.
Derefter begyndte Kronos at æde sine egne børn. Et af disse børn var Zeus, der slap fri og gik i krig med sin far. Til sidst kunne Zeus sætte sig på himmeltronen og bestemme alt.
Sådan fortæller Hesiod om gudernes oprindelse i "Theogonien". Kathrine og Sander genfortæller Hesiods katalogdigt og uddeler ligesom Zeus ansvarsområder til guderne i et af antikkens første store katalogdigte.
Se et foto af Zeus-skulpturen på Glyptoteket her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
NB: Da 'Mennesket i marmor' udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.
Om Mennesket i marmorHistoriker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.
For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?
Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.
Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag; I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.
Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.
Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.
Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.
Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.
Om dine værterSander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere.
I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.
Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
Mennesket i marmor #11: Valgspecial - Athens demokrati
Kathrine og Sander fejrer valgdagen med en episode om Athens demokrati. Hvordan fungerede en stat, hvor tusinder af borgere samledes i folkeforsamlingen og traf beslutninger ved håndsoprækning? Hvorfor blev …
Show notes
Kathrine og Sander fejrer valgdagen med en episode om Athens demokrati.
Hvordan fungerede en stat, hvor tusinder af borgere samledes i folkeforsamlingen og traf beslutninger ved håndsoprækning? Hvorfor blev valg i mange tilfælde betragtet som en mindre demokratisk metode end lodtrækning? Kan man sige, at vores moderne demokrati stammer fra Athen?
Episoden begynder med en statue af Demosthenes, den store athenske taler, der advarede mod makedonernes voksende magt i nord.
NB: Da 'Mennesket i marmor' udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.
Om Mennesket i marmor
Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.
For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?
Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.
Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag;
I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.
Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.
Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.
Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.
Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.
Om dine værter
Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.
Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
Mennesket i marmor #10: Persefone og døden
Troede de gamle grækere på et liv efter døden? Spørgsmålet har længe optaget forskere uden at give ét entydigt svar. I denne episode nærmer Sander og Kathrine sig temaet gennem myten om Persefone, der bortføres …
Show notes
Troede de gamle grækere på et liv efter døden? Spørgsmålet har længe optaget forskere uden at give ét entydigt svar. I denne episode nærmer Sander og Kathrine sig temaet gennem myten om Persefone, der bortføres til dødsriget af Hades og tvinges til at leve mellem to verdener. Med udgangspunkt i den homeriske hymne til Demeter fortæller Sander og Kathrine historien om gudindens forsvinden, moderens sorg og den ordning, der deler året mellem sommer og vinter. Samtidig ser de nærmere på de eleusinske mysterier – den berømte religiøse kult, som lovede sine deltagere en særlig indsigt i døden og det, der måske ventede bagefter.NB: Da 'Mennesket i marmor' udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.
Om Mennesket i marmor
Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.
For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?
Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.
Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag;
I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.
Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.
Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.
Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.
Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.
Om dine værter
Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.
Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
Mennesket i marmor #9: Den blufærdige Venus – antikkens mest erotiske skulptur?
I denne episode dykker vi ned i en af antikkens mest berømte skulpturtyper: Venus pudica. Den let foroverbøjede gudinde, der forsøger at dække sin nøgenhed, kom til at danne forlæg for århundreders …
Show notes
I denne episode dykker vi ned i en af antikkens mest berømte skulpturtyper: Venus pudica. Den let foroverbøjede gudinde, der forsøger at dække sin nøgenhed, kom til at danne forlæg for århundreders forestillinger om kvindelig skønhed. Vi fortæller historien bag skulpturen og dens græske ophav, den knidiske Afrodite, som i midten af 300-tallet f.v.t. blev den første monumentale fremstilling af en nøgen kvindekrop i græsk kunst. Hvordan kunne billedhuggeren Praxiteles fremstille en gudinde uden klæder – og hvordan reagerede samtidens beskuere? Det undersøger vi blandt andet gennem en antik tekst tilskrevet Pseudo-Lukian, hvor en gruppe unge mænd møder statuen for første gang, og hvor fascinationen af gudinden tager en ganske uventet drejning.Se værket, som episoden handler om her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
NB: Da 'Mennesket i marmor' udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.
Om Mennesket i marmor
Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.
For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?
Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.
Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag;
I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.
Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.
Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.
Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.
Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.
Om dine værter
Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.
Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
Mennesket i marmor #8: Artemis og Ifigenia – en menneskeofring i Aulis
Prinsessen ligger på alteret. Alt er rede. Agamemnon vender kniven i hånden. At dræbe sin datter er utænkeligt, men alternativet er at stå i Artemis' ugunst. Uden ofret kommer grækerne ikke til Troja. Kongen af …
Show notes
Prinsessen ligger på alteret. Alt er rede. Agamemnon vender kniven i hånden. At dræbe sin datter er utænkeligt, men alternativet er at stå i Artemis' ugunst. Uden ofret kommer grækerne ikke til Troja. Kongen af Mykene trækker vejret dybt. I samme øjeblik hans arm spænder, og kniven sættes i bevægelse, gribes hans hånd fra oven. Med ét kastes pigen væk fra alteret, og en hind føres ind i hendes sted. Denne episode tager udgangspunkt i en af Glyptotekets smukkeste statuer og fortællingen om ofringen i Aulis før krigen mod Troja. Vi taler om mytekredsen omkring Agamemnons familie, om gudernes krav til mennesker og om Euripides' tragedie, hvor historien får sin mest kendte form.Se værket, som episoden handler om her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
NB: Da 'Mennesket i marmor' udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.
Om Mennesket i marmor
Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.
For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?
Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.
Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag;
I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.
Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.
Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.
Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.
Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.
Om dine værter
Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.
Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
Mennesket i marmor #7: Træning og krop i antikken
Hvordan skaber man en atletisk krop i en verden uden fitnesscentre, proteinpulver og sportsvidenskab? I denne episode ser vi nærmere på, hvordan grækerne trænede kroppen. I denne episode samler vi op, hvor …
Show notes
Hvordan skaber man en atletisk krop i en verden uden fitnesscentre, proteinpulver og sportsvidenskab? I denne episode ser vi nærmere på, hvordan grækerne trænede kroppen. I denne episode samler vi op, hvor afsnittet om antikkens OL slap, og går i dybden med den fysiske træning, der lå bag de olympiske præstationer. Vi ser nærmere på grækernes træningsformer. Løftede man vægte? Trænede man udholdenhed? Intervaltræning? Hvad bestod en atlets kost af? Samtidig møder vi antikkens superstjerner: berømte atleter som Milon fra Kroton og Kleomedes fra Astypalaia, hvis ekstreme fysiske evner gjorde dem legendariske, og hvis liv og død hurtigt blev stof til myte og tragedie.Se værket, som episoden handler om her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
NB: Da 'Mennesket i marmor' udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.
Om Mennesket i marmor
Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.
For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?
Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.
Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag;
I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.
Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.
Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.
Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.
Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.
Om dine værter
Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.
Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
Mennesket i marmor #6: Antikkens olympiske lege
I denne episode dykker vi ned i antikkens olympiske lege og den religiøse festival, som konkurrencerne var en del af. I den græske sommervarme boede deltagerne i telte, der blev drukket igennem, stænket med …
Show notes
I denne episode dykker vi ned i antikkens olympiske lege og den religiøse festival, som konkurrencerne var en del af. I den græske sommervarme boede deltagerne i telte, der blev drukket igennem, stænket med blod fra offersvin og ofret enorme mængder okser til ære for den olympiske Zeus. Samtidig var legene en intens konkurrence mellem de stridslystne græske bystater om, hvem der kunne fremvise de største og stærkeste atleter. Mange af de discipliner, vi i dag forbinder med atletik, har deres rødder her: brydning, spydkast, sprint, boksning og meget mere. I episoden følger vi de olympiske lege dag for dag og gennemgår festivalens forløb kronologisk: fra de indledende ritualer til de afgørende konkurrencer.Se værket, som episoden handler om her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
NB: Da Mennesket i marmor udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.
Om Mennesket i marmor
Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.
For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?
Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.
Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag;
I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.
Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.
Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.
Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.
Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.
Om dine værter
Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.
Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
Mennesket i marmor #5: Dionysos – vinens gud
Hvilken kraft bobler under huden på menneskedyret? I denne episode nærmer vi os svaret, når vi lader os rive med af Dionysos – vinens gud, teatrets gud og ekstasens gud. Hør grækernes farverige myter om …
Show notes
Hvilken kraft bobler under huden på menneskedyret? I denne episode nærmer vi os svaret, når vi lader os rive med af Dionysos – vinens gud, teatrets gud og ekstasens gud. Hør grækernes farverige myter om, hvordan Dionysos som barn bliver flået ud af sin brændende mors mave og syet ind i sin fars lår. Om hvordan han opfinder vinen og skænker denne guddommelige gave til menneskeheden. Og om den årlige Dionysos-festival i Athen, hvor der drikkes igennem, bæres på kæmpefallos og afholdes tragediekonkurrencer. Til sidst lytter vi til et af disse skuespil – en fortælling om, hvad der sker, når man forsøger at modsige sig Dionysos og den ekstatiske kraft, han repræsenterer.Se værket, som episoden handler om her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
NB: Da Mennesket i marmor udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.
Om Mennesket i marmor
Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.
For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?
Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.
Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag;
I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.
Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.
Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.
Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.
Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.
Om dine værter
Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.
Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
Mennesket i marmor #4: Herkules – Helten uden moral
I denne episode: Hvad vil det egentlig sige at være en helt i antikken? Og hvorfor lever Herkules uden problemer videre som forbillede, selv efter mord, raseri og ødelæggelse? I denne anden episode om Herkules …
Show notes
I denne episode:
Hvad vil det egentlig sige at være en helt i antikken? Og hvorfor lever Herkules uden problemer videre som forbillede, selv efter mord, raseri og ødelæggelse?
I denne anden episode om Herkules bevæger vi os væk fra selve myten og ser nærmere på det religions- og kulturhistoriske verdensbillede, den udspringer af. Her undersøger vi, hvordan grækernes forhold til helte og guder adskiller sig markant fra moderne forestillinger om den retskafne, moralsk uangribelige helt.
I antikken fungerede religionen i høj grad som en beskrivelse af verden, ikke som en moralsk rettesnor. Helte som Herkules blev ikke beundret på trods af deres vold og overgreb, men netop med dem. Myterne rummer derfor et menneskesyn, der kan favne både styrke, raseri, begær og skyld – uden nødvendigvis at dømme.
Se værket, som episoden handler om her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
NB: Da Mennesket i marmor udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.
Om Mennesket i marmor
Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.
For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?
Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.
Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag;
I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.
Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.
Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.
Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.
Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.
Om dine værter
Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.
Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
Mennesket i marmor #3: Herkules – Tolv umulige opgaver
Episodebeskrivelse: Herkules er den antikke verdens mest berømte helt. Men bag de ikoniske muskler og de heroiske bedrifter gemmer sig en langt mørkere historie. I denne episode fortæller vi hele …
Show notes
Episodebeskrivelse:
Herkules er den antikke verdens mest berømte helt. Men bag de ikoniske muskler og de heroiske bedrifter gemmer sig en langt mørkere historie. I denne episode fortæller vi hele Herkules-myten, sådan som den er overleveret hos Pseudo-Apollodorus: fra den guddommelige fødsel og den katastrofale familietragedie til de tolv umulige arbejder, mødet med monstre og guder, og den voldsomme død, der ender med hans ophøjelse til gud. Det er historien om en mand, der både er beskytter og ødelægger, helt og katastrofe – og om, hvordan vold, lidelse og storhed er uløseligt forbundet i den antikke forestilling om heltemod.Se værket, som episoden handler om her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
NB: Da Mennesket i marmor udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.
Om Mennesket i marmor
Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.
For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?
Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.
Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag;
I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.
Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.
Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.
Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.
Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.
Om dine værter
Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.
Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
Mennesket i marmor #2: Nero (2) – Sandheden bag myten
Episodebeskrivelse: Hvor meget af historien om Nero er egentlig sand? Og hvor meget er politisk propaganda, skrevet af hans fjender efter hans død? I denne episode vender vi tilbage til Suetons fortælling og …
Show notes
Episodebeskrivelse:
Hvor meget af historien om Nero er egentlig sand? Og hvor meget er politisk propaganda, skrevet af hans fjender efter hans død? I denne episode vender vi tilbage til Suetons fortælling og skiller den ad. Vi undersøger, hvilke elementer i Nero-myten der kan have et historisk grundlag, og hvilke der snarere skal forstås som led i den nye flaviske kejserfamilies behov for at fremstille den tidligere hersker som et monster. Episoden handler om magt, historieskrivning og om, hvordan et menneskes eftermæle kan formes af dem, der skriver historien. Nero bliver ikke nødvendigvis frikendt – men han bliver mere kompliceret.Se værket, som episoden handler om her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
NB: Da Mennesket i marmor udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.
Om Mennesket i marmor
Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.
For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?
Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.
Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag;
I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.
Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.
Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.
Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.
Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.
Om dine værter
Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.
Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
Mennesket i marmor #1: Nero (1) – Kejseren der brændte Rom
Episodebeskrivelse: Spillede Nero virkelig på sin lyre, mens Rom stod i flammer? Myrdede han sin egen mor og forvandlede sin elsker til en grotesk parodi på en kejserinde? I denne første episode om Nero følger …
Show notes
Episodebeskrivelse:
Spillede Nero virkelig på sin lyre, mens Rom stod i flammer? Myrdede han sin egen mor og forvandlede sin elsker til en grotesk parodi på en kejserinde?
I denne første episode om Nero følger vi den antikke forfatter Suetons skandaløse og blodige portræt af den romerske kejser – en fortælling fuld af incest, hofintriger, mord og teatralsk vanvid. Her møder vi den Nero, som eftertiden aldrig har kunnet slippe: tyrannen, kunstneren og selvdestruktøren, der ender med at se sit eget liv som det sidste store drama.
Se værket, som episoden handler om her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
NB: Da Mennesket i marmor udfolder flere voldsomme historier er podcasten ikke egnet for børn.
Om Mennesket i marmor
Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.
For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?
Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.
Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag;
I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.
Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.
Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.
Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.
Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.
Om dine værter
Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.
Læs mere om podcasten her: https://glyptoteket.dk/indblik/podcast/mennesket-i-marmor
Holten og Albeck – at skabe sig selv
I denne podcast kan du høre den feministiske aktivist og debattør Emma Holten og komponist og performer Jeanett Albeck i en samtale om at finde og skabe sig selv – som menneske, debattør, kunstner – og kvinde …
Show notes
I denne podcast kan du høre den feministiske aktivist og debattør Emma Holten og komponist og performer Jeanett Albeck i en samtale om at finde og skabe sig selv – som menneske, debattør, kunstner – og kvinde.
Samtalen udspringer af særudstillingen om den franske kunstner Suzanne Valadon, hvis karriererejse fra fattig nøgenmodel til anerkendt kunstner på den parisiske kunstscene i begyndelsen af det 20. århundrede er opsigtsvækkende, fordi hun både trodsede sin sociale klasse og sit køn, og med sine markante nøgenstudier af kvinder banede nye vegne for kunsten.
Ført an af journalist Alberte Clement Meldal reflekterer Holten og Albeck over deres egne karrierer set gennem Valadons liv og værk.
Podcasten er baseret på et arrangement, der foregik i Glyptotekets Festsal den 28. maj 2022.
Optagelser, lyddesign og klip af Weronika Andersen. Speak og tilrettelæggelse af Mette Kruse.
Suzanne og Zissel – selvlært i eliten
Hvordan bliver man en del af kultureliten, når man er født langt fra den kreative klasse? I denne podcast kan du høre om utraditionelle karriereveje og selvlært succes, når freelanceproducent og podcastmager …
Show notes
Hvordan bliver man en del af kultureliten, når man er født langt fra den kreative klasse? I denne podcast kan du høre om utraditionelle karriereveje og selvlært succes, når freelanceproducent og podcastmager Zissel Astrid Kjertum-Mohr taler med museumsinspektør Anna Kærsgaard Gregersen, kurator på særudstillingen 'Suzanne Valadon - model, maler, rebel'.
Fælles for Kjertum-Mohr (f. 1994) og Valadon (1865-1938) er nemlig, at de begge er selvlærte udi deres fag og har vendt deres sociale baggrund til en force – med små 150 års forskydning.
Samtalen bliver modereret af journalist Alberte Clement Meldal, og podcasten er baseret på et arrangement, der foregik i Glyptotekets Festsal den 7. april 2022.
Optagelser, lyddesign og klip af Weronika Andersen. Speak og tilrettelæggelse af Mette Kruse.
Bes for børn: Hugger hakker stikker
Udstillingen Bes. Dæmongud – Ægyptens beskytter på Glyptoteket henvender sig både til voksne og børn, og udstillingen giver museets gæster mulighed for at komme tæt på Bes. Som noget helt nyt har museet …
Show notes
Udstillingen Bes. Dæmongud – Ægyptens beskytter på Glyptoteket henvender sig både til voksne og børn, og udstillingen giver museets gæster mulighed for at komme tæt på Bes.
Som noget helt nyt har museet udviklet et musikalsk fantasiunivers, der kan opleves i et særligt familierum.
Her kan man høre Bes synge sange og fortælle om sine mange forskellige roller; som soldat, beskytter og danser. Bes er nemlig inviteret i studiet i fantasi-radioprogrammet 'Gudemusik' på radiokanalen 'Radio Glyp', hvor han synger og fortæller om alt det, han kan. Musikken er nykomponeret til udstillingen af komponist og musiker Emil Jensen.
'Radio Glyp' er resultatet af museets igangværende satsning på ny lydbaseret formidling, hvor museet i særlig grad har fokus på at give børn og deres voksne gode museumsoplevelser, der kan vække deres nysgerrighed.
Hør sangen 'Hugger hakker stikker', hvor Bes synger om at være soldatergud.
Bes for børn: Bedst til fest
Udstillingen Bes. Dæmongud – Ægyptens beskytter på Glyptoteket henvender sig både til voksne og børn, og udstillingen giver museets gæster mulighed for at komme tæt på Bes. Som noget helt nyt har museet …
Show notes
Udstillingen Bes. Dæmongud – Ægyptens beskytter på Glyptoteket henvender sig både til voksne og børn, og udstillingen giver museets gæster mulighed for at komme tæt på Bes.
Som noget helt nyt har museet udviklet et musikalsk fantasiunivers, der kan opleves i et særligt familierum.
Her kan man høre Bes synge sange og fortælle om sine mange forskellige roller; som soldat, beskytter og danser. Bes er nemlig inviteret i studiet i fantasi-radioprogrammet 'Gudemusik' på radiokanalen 'Radio Glyp', hvor han synger og fortæller om alt det, han kan. Musikken er nykomponeret til udstillingen af komponist og musiker Emil Jensen.
'Radio Glyp' er resultatet af Glyptotekets igangværende satsning på ny lydbaseret formidling, hvor museet i særlig grad har fokus på at give børn og deres voksne gode museumsoplevelser, der kan vække deres nysgerrighed.
Hør sangen "Bedst til fest", hvor Bes synger om at holde fest.
Bes for børn: Jeg beskytter dig
Udstillingen Bes. Dæmongud – Ægyptens beskytter på Glyptoteket henvender sig både til voksne og børn, og udstillingen giver museets gæster mulighed for at komme tæt på Bes. Som noget helt nyt har museet …
Show notes
Udstillingen Bes. Dæmongud – Ægyptens beskytter på Glyptoteket henvender sig både til voksne og børn, og udstillingen giver museets gæster mulighed for at komme tæt på Bes.
Som noget helt nyt har museet udviklet et musikalsk fantasiunivers, der kan opleves i et særligt familierum.
Her kan man høre Bes synge sange og fortælle om sine mange forskellige roller; som soldat, beskytter og danser. Bes er nemlig inviteret i studiet i fantasi-radioprogrammet 'Gudemusik' på radiokanalen 'Radio Glyp', hvor han synger og fortæller om alt det, han kan. Musikken er nykomponeret til udstillingen af komponist og musiker Emil Jensen.
'Radio Glyp' er resultatet af museets igangværende satsning på ny lydbaseret formidling, hvor museet i særlig grad har fokus på at give børn og deres voksne gode museumsoplevelser, der kan vække deres nysgerrighed.
Hør sangen 'Jeg beskytter dig'.
Tal R & Lea Guldditte Hestelund. En samtale om skulptur
Lyt til kunstnerne Tal R og Lea Guldditte Hestelund i en samtale om at arbejde med skulptur. Hvordan er det at skabe tredimensionel billedkunst? Hvilket potentiale og udfordringer ligger der i at arbejde med …
Show notes
Lyt til kunstnerne Tal R og Lea Guldditte Hestelund i en samtale om at arbejde med skulptur. Hvordan er det at skabe tredimensionel billedkunst? Hvilket potentiale og udfordringer ligger der i at arbejde med traditionelle billedhuggermaterialer som marmor, gips og bronze, og hvad kræver det af kunstnerens håndværk?
Samtalen bliver modereret af kunsthistoriker og skribent Claudine Zia, som også vil tale med kunstnerne om deres inspiration og om den skulpturtradition, de begge står på skuldrene af. Hvem har gennem kunsthistorien haft lov til at skabe skulpturer? Hvilke kroppe ser vi afbilledet i klassiske skulptursamlinger som fx Glyptotekets, og hvilken betydning har det haft for kunstnernes egne værker og arbejde?
Samtalen foregik i Glyptotekets Festsal den 24. september 2020.
OM TAL R Tal R har altid bevæget sig frit mellem genrer. Han er nu udstillingsaktuel med sin første større præsentation af bronzeskulpturer på Glyptoteket, hvor han på sin egen måde tager livtag med den store klassiske, figurative skulpturtradition.
OM LEA GULDDITTE HESTELUND Med marmor som sit foretrukne materiale, har Lea Guldditte Hestelund blandt andet arbejdet med nutidens kropskultur set i lyset af antikkens dyrkelse af det perfekte legeme. Hendes skulpturer placerer sig mellem det kropslige og det fremmedartede og sætter på mange måder spørgsmålstegn ved den tunge kulturarv, som marmoren bærer med sig.
Produceret af The Lake.
Vejen til Palmyra. Podcast
I en tid hvor globalisering, migration og kultursammenstød præger dagsordenen mange steder i verden, fanger Palmyra opmærksomheden med sin fascinerende historie som et af antikkens multikulturelle samfund. Med …
Show notes
I en tid hvor globalisering, migration og kultursammenstød præger dagsordenen mange steder i verden, fanger Palmyra opmærksomheden med sin fascinerende historie som et af antikkens multikulturelle samfund. Med sin beliggenhed ved Efqa-kilden i den syriske ørken midt mellem Eufrat-floden og Middelhavet var oasebyen et naturligt knudepunkt mellem handelsruter og karavaneveje og dermed centrum for udveksling af både varer og kultur mellem øst og vest.
I denne podcast kan du kan høre professor Rubina Raja og arkæolog Anne Marie Nielsen fortælle om Glyptotekets fantastiske og enestående gravportrætter fra Palmyra. Glyptotekets samling af palmyrenske gravportrætter, er den største udenfor Syrien, og disse portrætter har netop været vist i den anmelderroste udstilling 'Vejen til Palmyra'. på Glyptoteket.
Podcasten er produceret af seesound.dk v/ Sun Hee Engelstoft og Peter Albrechtsen.
These are the latest 40 of 43 episodes. You’ll find older episodes in the podcast’s feed.
Similar podcasts
More Society & Culture podcasts
Is this your podcast?
Confirm it with an entry in your feed: you get a code here, add it as podcast:txt to the channel of your feed, and we check it. Your podcast is then shown as “verified” on SoundNode.