Skip to content
Krimiland
PodcastTrue CrimeDA

Krimiland

NewHitlers berømte Ørnerede er brændt ned - hvad skal der ske nu?November 10, 2026 · 56 min
Episodes
457
Released
weekly
Latest episode
Nov 10, 2026

About the podcast

Det tætteste, du kommer på forbrydelser uden at sidde inde. Signe Frederikke Pedersen åbner virkelighedens forbrydelser – fra sekter og mord til politiske sammensværgelser – og undersøger, hvad de afslører om os selv.

Forbrydelser som du aldrig har hørt før

Vært:
Signe Frederikke Pedersen

Produceret for Radio IIII af MonoMono

Episodes 457

  1. Hitlers berømte Ørnerede er brændt ned - hvad skal der ske nu?

    56 min

    Adolf Hitlers historiske sommerresidens i de bayerske alper stod pludselig indhyllet i flammer i slutningen af forrige måned. Branden var efter alt at dømme påsat, men selvom den formodede gerningsmand er …

    Show notes
    Adolf Hitlers historiske sommerresidens i de bayerske alper stod pludselig indhyllet i flammer i slutningen af forrige måned. Branden var efter alt at dømme påsat, men selvom den formodede gerningsmand er pågrebet, opstår der i gløderne på toppen af Kehlstein en betændt debat. Kritikere mener, at man bør afholde sig fra at genopbygge nazisternes udflugtsmål én til én, mens man i lokalområdet er interesseret i at bevare et turistmål, der hvert år tiltrak mere end 300.000 mennesker. Krimilands gæst, Kristoffer Lind, kan fortælle om at have besøgt Hitlers Ørnerede, lige før det var for sent, og give os portrættet af manden bag det vilde byggeri, Martin Bormann. Gæst: Forfatter og podcastvært Kristoffer Lind. Vært: Signe Frederikke Pedersen. Redaktør og klip: Mads Petter Kühnel. Musik: Leo Peter Larsen. Produceret af MonoMono for Radio IIII. Der er brugt klip fra: BR24.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  2. Thomas Quick (2:2) Tilståelserne krakelerer

    56 min

    Historien om Thomas Quick begynder at slå revner. Journalisten Hannes Råstam graver i sagen, de kritiske røster bliver stadig højere, men hvordan kunne så mange efterforskere, psykiatere og retsinstanser tage …

    Show notes
    Historien om Thomas Quick begynder at slå revner. Journalisten Hannes Råstam graver i sagen, de kritiske røster bliver stadig højere, men hvordan kunne så mange efterforskere, psykiatere og retsinstanser tage fejl - og hvorfor var der ingen, der for alvor stillede spørgsmålstegn ved fortællingen? Konklusionerne peger blandt andet på en lukket dynamik mellem psykiatere og efterforskere, hvor ingen for alvor fik øje på behovet for at se sagerne med friske øjne. Vi følger også op på, hvor Sture Bergwall er i dag, og spørger vores gæst, hvad man gør som fagperson, når man sidder overfor et menneske, hvor grænsen mellem løgn og sandhed tilsyneladende hele tiden flytter sig? Gæst: Karl Erik Sandsten, overlæge i Herstedvester Fængsel og ph d. i psykiatri, Institut for neurovidenskab, Københavns Universitet. Vært: Signe Frederikke Pedersen. Redaktør og klip: Mads Petter Kühnel. Musik: Leo Peter Larsen. Produceret af MonoMono for Radio IIII. Der er brugt klip fra: STV

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  3. Thomas Quick (1:2) Bekendelserne på Säter og skabelsen af en seriemorder

    55 min

    Sture Bergwall indrømmede det ene mord efter det andet. Under navnet Thomas Quick blev han kendt som en af Sveriges mest skræmmende seriemordere, og pludselig så det ud til, at en lang række uopklarede drab …

    Show notes
    Sture Bergwall indrømmede det ene mord efter det andet. Under navnet Thomas Quick blev han kendt som en af Sveriges mest skræmmende seriemordere, og pludselig så det ud til, at en lang række uopklarede drab havde fået deres gerningsmand. Men hvad foregik der egentlig bag murene på den psykiatriske institution Säter, hvor Bergwall befandt sig? I første afsnit af historien om Thomas Quick dykker Krimiland ned i et af de mest opsigtsvækkende kapitler i svensk kriminalhistorie. Vi undersøger, hvad der sker, når jagten på sandheden foregår i et rum, hvor både behandlere og patient leder efter svar. Gæst: Karl Erik Sandsten, overlæge i Herstedvester Fængsel og ph.d. i psykiatri, Institut for neurovidenskab, Københavns Universitet. Vært: Signe Frederikke Pedersen. Redaktør og klip: Mads Petter Kühnel. Musik: Leo Peter Larsen. Produceret af MonoMono for Radio IIII. Der er brugt klip fra: STV, The Confessions of Thomas Quick.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  4. Ind i Ruby Frankes rædselshus: Mishandlingen bag influencer-idyllen

    56 min

    Bag facaden hos den tilsyneladende amerikanske familievlogger Ruby Franke og hendes familie, gemte sig en brutal virkelighed. Hun delte sit familieliv med hundredtusindvis af følgere på YouTube, men blev …

    Show notes
    Bag facaden hos den tilsyneladende amerikanske familievlogger Ruby Franke og hendes familie, gemte sig en brutal virkelighed. Hun delte sit familieliv med hundredtusindvis af følgere på YouTube, men blev afsløret i en sag om alvorlig mishandling af sine egne børn. Hvordan kunne overgrebene finde sted bag hjemmets lukkede døre, og hvordan blev sandheden afsløret? Gæst: Katrine Krogh Pedersen, ph.d.-stipendiat og forsker i digital børne- og ungekultur. Vært: Signe Frederikke Pedersen. Redaktør og klip: Mads Petter Kühnel. Musik: Leo Peter Larsen. Produceret af MonoMono for Radio IIII. Der er brugt klip fra: East Idaho News, Eight Passengers, KUTV2.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  5. Christa Pike var slet ikke den første: Her er fængselschefens uheldige historik

    56 min

    Krimiland samler trådene og vender udviklingen i historien om dødsfangen Christa Pike, som en uge efter det mislykkede henrettelsesforsøg er vågnet og har sagt sine “første ord”. Både i Tennessee og år …

    Show notes
    Krimiland samler trådene og vender udviklingen i historien om dødsfangen Christa Pike, som en uge efter det mislykkede henrettelsesforsøg er vågnet og har sagt sine “første ord”. Både i Tennessee og år tidligere i Arizona har man haft mere end almindeligt svært ved at gennemføre henrettelser uden både blod, smerte og unødig dramatik. Endda under samme fængselschef, som nu er trådt af. Hvem er Frank Strada, og hvilke “botched” henrettelser har han på sit CV? Hvorfor er det så svært at slå et menneske ihjel under kontrollerede forhold? Og hvad skal der ske med Christa Pike nu? Gæst: Jurist og kunstner Martin Martensen-Larsen. Vært: Signe Frederikke Pedersen. Redaktør og klip: Mads Petter Kühnel. Musik: Leo Peter Larsen. Produceret af MonoMono for Radio IIII. Der er brugt klip fra: WBIR Channel 10, FOX 10 NEWS, ABC15 Arizona, First Coast News, CBS.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  6. Sparkede og klagede over smerte: Dødsdømte Christa Pikes henrettelse mislykkedes i nat

    1 h 7 min

    Christa Pike skulle have været den første kvinde i mere end 200 år, der blev henrettet i staten Tennessee. Henrettelsen var planlagt til onsdag aften de. 30. september 2026, men i 11. time blev den pludselig …

    Show notes

    Christa Pike skulle have været den første kvinde i mere end 200 år, der blev henrettet i staten Tennessee.

    Henrettelsen var planlagt til onsdag aften de. 30. september 2026, men i 11. time blev den pludselig sat på pause. Først var hendes benådningsanmodning blevet afvist, og da USA's højesteret senere gav grønt lys, så det ud til, at Pikes sidste timer var kommet. Men så tog historien endnu en dramatisk drejning. To doser af det dødelige stof blev indsprøjtet, men Christa Pike døde ikke. Vidner fortæller, at hun fortsat var i live og klagede over smerter, og hun blev efterfølgende kørt til hospitalet. Krimiland udkommer denne gang med et særligt aktuelt program, hvor vi tegner portrættet af Christa Pike, der begik sin forbrydelse som bare 18-årig, og ser på hvordan hendes sag igen har sat fokus på dødsstraffen i USA - især spørgsmålet om, hvad der sker, når en henrettelse ikke lykkes. 

    Gæst: Jurist og kunstner Martin Martensen-Larsen. Vært: Signe Frederikke Pedersen. Redaktør og klip: Mads Petter Kühnel. Musik: Leo Peter Larsen. Produceret af MonoMono for Radio IIII. Der er brugt klip fra: WBIR Channel 10, WSMV 4 Nashville, Dead Woman Walking: Christa Pike Vs Tennessee

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  7. Ant Hill-børnene (6:6) “Jeg er slam. Jeg er mindre end intet”

    55 min

    Livet i træhytten bliver mørkere og mørkere. Roch har udviklet sig til en stadig ondere og mere tyranniserende sektleder, der ikke alene afstraffer synderne i sin lille klan, men også bruger enkelte af …

    Show notes
    Livet i træhytten bliver mørkere og mørkere. Roch har udviklet sig til en stadig ondere og mere tyranniserende sektleder, der ikke alene afstraffer synderne i sin lille klan, men også bruger enkelte af medlemmerne til at udføre straffene for ham. Uhyrlighederne er grænseløse, og de unge mennesker, som Roch har halet ind, lader til at være helt og aldeles fanget. Og måske mest foruroligende af det hele: Børn begynder at blive født ind i sekten. Dette er foreløbigt sidste afsnit af historien om sekten Ant Hill Kids, men fortællingen om Théruialt og hans ofre er ikke slut endnu. Der vil senere komme en opfølgning i Krimiland-regi - selvfølgelig med religionshistoriker Peder Byberg, der har researchet grundigt på myretuebørnene. Gæst: Religionshistoriker Peder Byberg. Vært: Signe Frederikke Pedersen. Redaktør og klip: Mads Petter Kühnel. Musik: Leo Peter Larsen. Produceret af MonoMono for Radio IIII. Der er brugt klip fra: KGO News Scene

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  8. Ant Hill-børnene (5:6) Det Evige Bjerg

    56 min

    Stemningen intensiveres blandt sektmedlemmerne i Ant Hill Kids, mens Roch naturligvis kan bruge jalousien og den interne konkurrencer blandt dem. Det bliver vigtigere og vigtigere, at de kender deres plads, og …

    Show notes
    Stemningen intensiveres blandt sektmedlemmerne i Ant Hill Kids, mens Roch naturligvis kan bruge jalousien og den interne konkurrencer blandt dem. Det bliver vigtigere og vigtigere, at de kender deres plads, og da gruppen rykker til deres nye hjem langt ude i skoven, er det både med hierarkisk inddelt påklædning og nye navne. Samtidig kan man se, hvordan Thériault her får utroligt travlt med at holde sine undersåtter beskæftiget, så de ikke øjner en udvej, når det hele bare bliver mere og mere dystert. Gæst: Religionshistoriker Peder Byberg. Vært: Signe Frederikke Pedersen. Redaktør og klip: Mads Petter Kühnel. Musik: Leo Peter Larsen. Produceret af MonoMono for Radio IIII.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  9. Ant Hill-børnene (4:6) Roch Thériaults tur op på klippeskrænten

    54 min

    Det, der senere skal blive til Ant Hill Kids, begynder langsomt at tage form. Først som en lille separat gruppe af adventister, der nu rummer seks unge medlemmer. Hør i dette afsnit om en særdeles bizar …

    Show notes
    Det, der senere skal blive til Ant Hill Kids, begynder langsomt at tage form. Først som en lille separat gruppe af adventister, der nu rummer seks unge medlemmer. Hør i dette afsnit om en særdeles bizar sommertur, hvor Roch giver den gas som en anden Moses på bjerget. Hans stunt falder ikke kun i god jord, så nu må den aspirerende sektleder snart tænke kreativt for én gang for alle at bryde ud af frikirken, de er startet hos. Gæst: Religionshistoriker Peder Byberg. Vært: Signe Frederikke Pedersen. Redaktør og klip: Mads Petter Kühnel. Musik: Leo Peter Larsen. Produceret af MonoMono for Radio IIII.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  10. Ant Hill-børnene (3:6) Nedtællingen til dommedag er begyndt

    54 min

    Thériault får øjnene op for nogle særlige rygestopkurser, som ikke alene skal sørge for at rense deltageren for nikotinen i blodet - gennem vitaminer og sund juice - men også skal sikre dem et sundt legeme, der …

    Show notes
    Thériault får øjnene op for nogle særlige rygestopkurser, som ikke alene skal sørge for at rense deltageren for nikotinen i blodet - gennem vitaminer og sund juice - men også skal sikre dem et sundt legeme, der matcher deres sunde sjæl. Og han udvikler endda helt særlige tricks til at invitere sig selv indenfor, så han derefter kan give den fuld gas med forkyndelsen på syvendedagsadventisternes vegne. Gæst: Religionshistoriker Peder Byberg. Vært: Signe Frederikke Pedersen. Redaktør og klip: Mads Petter Kühnel. Musik: Leo Peter Larsen. Produceret af MonoMono for Radio IIII. Der er brugt klip fra: Roch Moïse Thériault - The Deadly Messiah

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  11. Ant Hill-børnene (2:6) Trofaste Giséle

    56 min

    Når Roch møder nogen, han kan bruge, så holder han fast. Det gælder også for Giséle, der skal gå hen og spille en yderst vigtig rolle i historien om sektlederens og hans “myretuebørn”. På opsigtsvækkende vis …

    Show notes
    Når Roch møder nogen, han kan bruge, så holder han fast. Det gælder også for Giséle, der skal gå hen og spille en yderst vigtig rolle i historien om sektlederens og hans “myretuebørn”. På opsigtsvækkende vis forfører Roch Giséle med sine hjemmelavede trækrus, og det er ikke uden dramatik eller en ivrig indsats for Roch, hun bliver halet ind i menigheden. Gæst: Religionshistoriker Peder Byberg. Vært: Signe Frederikke Pedersen. Redaktør og klip: Mads Petter Kühnel. Musik: Leo Peter Larsen. Produceret af MonoMono for Radio IIII. Der er brugt klip fra: Revival Christian Fellowship The Refuge of the Saints

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  12. Ant Hill-børnene (1:6) Han lyver stærkere, end en hest render

    55 min

    Krimiland tager hul på serien, der fortæller den skrækindjagende historie om Ant Hill Kids- kulten. Selvom profilen af den canadiske sektleder Roch Thériault umiddelbart ligner mange andre af hans kollegaer, så …

    Show notes
    Krimiland tager hul på serien, der fortæller den skrækindjagende historie om Ant Hill Kids- kulten. Selvom profilen af den canadiske sektleder Roch Thériault umiddelbart ligner mange andre af hans kollegaer, så placerer Thériault sig blandt de absolut mest grusomme og skruppelløse af sin slags. Men vejen til Det Evige Bjerg, afstraffelserne og den dybe ondskab, starter ved barndommen, hvor Roch allerede forstår at lyve og manipulere sig gennem tilværelsen. Gæst: Religionshistoriker Peder Byberg. Vært: Signe Frederikke Pedersen. Redaktør og klip: Mads Petter Kühnel. Musik: Leo Peter Larsen. Produceret af MonoMono for Radio IIII. Der er brugt klip fra: Roch Moïse Thériault - The Deadly Messiah

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  13. Ind i mørket (3:3) Inspireret til at dræbe

    56 min

    I tredje og sidste afsnit af serien om de mørke, nihilistiske og voldelige internetbevægelser retter vi blikket væk fra USA og ser på de russiske og ukrainske traditioner for rekruttering og deling af voldsomt …

    Show notes
    I tredje og sidste afsnit af serien om de mørke, nihilistiske og voldelige internetbevægelser retter vi blikket væk fra USA og ser på de russiske og ukrainske traditioner for rekruttering og deling af voldsomt indhold gennem tiden. Hvorfor er så mange online grupperinger i denne del af verden fascineret og optaget af at hylde lige netop gerningsmændene bag Columbine-massakren? Hvorfor fandt politiet også kyrilliske bogstaver i Nikita Casaps materiale? Hvem er Yegor Krasnov, der med sin “Haters Handbook” og MKU også lægger sig op af den tradition, som Myatt startede i sin tid? Gæst: Johan Wizan. Vært: Signe Frederikke Pedersen. I redaktionen: Oliver Pirchert. Redaktør og klip: Mads Petter Kühnel. Musik: Leo Peter Larsen. Produceret af MonoMono for Radio IIII. Der er brugt klip fra: TRT World Now, WKRN NEWS 2

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  14. Ind i mørket (2:3) Skab det totale kaos i verden

    56 min

    Hvordan opstår en bevægelse uden én eller flere tydelige lederskikkelser? Krimiland tager et hop tilbage i tiden til Storbritannien i 70’erne, hvor David Myatt lægger de første sten til den esoteriske …

    Show notes
    Hvordan opstår en bevægelse uden én eller flere tydelige lederskikkelser? Krimiland tager et hop tilbage i tiden til Storbritannien i 70’erne, hvor David Myatt lægger de første sten til den esoteriske tankegang, som O9A og andre lignende netværk står på skuldrene af. Vi ser på manualen til at blive et “sinister” og okkult medlem gennem syv trin. Hør også om drabene på Bibaa Henry og Nicole Smallman i det nordlige London, samt nyere angreb i Sverige, der involverede helt unge drenge. Gæst: Johan Wizan. Vært: Signe Frederikke Pedersen. I redaktionen: Oliver Pirchert. Redaktør og klip: Mads Petter Kühnel. Musik: Leo Peter Larsen. Produceret af MonoMono for Radio IIII. Der er brugt klip fra: Sky News, Expressen, The Evaluator.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  15. Ind i mørket (1:3) O9A og den nye terror

    56 min

    "Budskabet er, at der ikke er noget budskab.” Sådan skrev Robin Westman over et billede af sin riffel, før han skød omkring sig på en katolsk skole. Samuel Woodward dræbte en ung kammerat og blev siden hyldet i …

    Show notes
    "Budskabet er, at der ikke er noget budskab.” Sådan skrev Robin Westman over et billede af sin riffel, før han skød omkring sig på en katolsk skole. Samuel Woodward dræbte en ung kammerat og blev siden hyldet i Atomwaffen-chats. På Nikita Casaps computer enheder fandt FBI forbindelser til flere af de samme mørke netværk, som relaterer sig til O9A eller “Order of Nine Angles”. Krimiland ser på de ubehagelige afkroge af internettet, en ny form for terror vokser frem, og hvor idéer om ekstrem vold, samfundskollaps, had, ydmygelser, okkultisme og nihilisme blandes sammen i én stor grum gryderet, og som de seneste år har medført talrige virkelige angreb med dødelig udgang. Gæst: Johan Wizan. Vært: Signe Frederikke Pedersen. I redaktionen: Oliver Pirchert. Redaktør og klip: Mads Petter Kühnel. Musik: Leo Peter Larsen. Produceret af MonoMono for Radio IIII. Der er brugt klip fra: ABC News, Law&Crime Network, WISN 12 News, The Curiosity Channel, KING 5 Seattle, The Damage Report.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  16. Drabelige kvinder: “Den Sorte Enke” er 93 år og på dødsgangen

    56 min

    I årtier levede hun et tilsyneladende almindeligt liv, mens en række uforklarlige sygdomme og dødsfald omgav hende. Først mange år senere begyndte myndighederne at se et mønster, og i dag sidder Blanche Taylor …

    Show notes
    I årtier levede hun et tilsyneladende almindeligt liv, mens en række uforklarlige sygdomme og dødsfald omgav hende. Først mange år senere begyndte myndighederne at se et mønster, og i dag sidder Blanche Taylor Moore på dødsgangen som den ældste kvinde. Hun har overlevet det sidste af de tilbageværende ofre samt flere kræftdiagnoser, og meget tyder på, at det heller ikke er en henrettelse, som får krammet på Moore til sidst. Men hvordan ser sådan en alderdom ud? Og hvor god mening giver det at holde fast i dødsstraffen, når en dømt forbryder alligevel sidder og venter på den i 35 år? Gæst: Martin Martensen-Larsen. Vært: Signe Frederikke Pedersen. I redaktionen: Oliver Pirchert. Redaktør og klip: Mads Petter Kühnel. Musik: Leo Peter Larsen. Produceret af MonoMono for Radio IIII. Der er brugt klip fra: CBS News og WXII 12 News.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  17. Drabelige kvinder: Karla Faye Tucker fandt Gud, men undslap ikke sprøjten

    56 min

    I Texas hylder man som regel troen på frelse. Men hvad sker der, når den frelste sidder på dødsgangen? Karla Faye Tucker blev i 1984 dømt for en usædvanlig brutal forbrydelse, men i fængslet blev hun en from …

    Show notes
    I Texas hylder man som regel troen på frelse. Men hvad sker der, når den frelste sidder på dødsgangen? Karla Faye Tucker blev i 1984 dømt for en usædvanlig brutal forbrydelse, men i fængslet blev hun en from kristen og et levende bevis på den omvendelse, mange konservative amerikanere siger, de tror på. Hendes sag opstillede derfor et svært dilemma i offentligheden, og på trods af mange opfordringer til benådning fik hun efter 14 år på dødsgangen sin ultimative straf. Sammen med jurist Martin Martensen-Larsen taler vi i øvrigt om, hvordan Karla Faye kan tjene som mulig inspiration for nuværende dødsfanger, der oplever lignende religiøs vækkelse. Gæst: Martin Martensen-Larsen. Vært: Signe Frederikke Pedersen. I redaktionen: Oliver Pirchert. Redaktør og klip: Mads Petter Kühnel. Musik: Leo Peter Larsen. Produceret af MonoMono for Radio IIII. Der er brugt klip fra: AP Archive, NBC News Channel.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  18. Den stjålne baby og drabet på Reagan Hancock: Svar fra dødsgangen

    56 min

    Som en af de yngste kvinder sidder Taylor Parker i dag på dødsgangen i Texas, dømt for en af de mest chokerende drabssager i nyere amerikansk kriminalhistorie. Hun dræbte en gravid bekendt og kidnappede det …

    Show notes
    Som en af de yngste kvinder sidder Taylor Parker i dag på dødsgangen i Texas, dømt for en af de mest chokerende drabssager i nyere amerikansk kriminalhistorie. Hun dræbte en gravid bekendt og kidnappede det ufødte spædbarn. Jurist og kunstner Martin Martensen-Larsen har været i direkte kontakt med Taylor Parker i forbindelse med et tidligere projekt, og har af denne grund også netop nu en ret enestående og åben linje til hende. Det giver os mulighed for i programmet at læse nylige breve, der giver et unikt indblik i hendes liv på det, hun selv ynder at kalde for "livsgangen" fremfor dødsgangen. Gæst: Martin Martensen-Larsen. Vært: Signe Frederikke Pedersen. I redaktionen: Oliver Pirchert. Redaktør og klip: Mads Petter Kühnel. Musik: Leo Peter Larsen. Produceret af MonoMono for Radio IIII. Der er brugt klip fra: True Crime Unfiltered Footage.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  19. Ekkoet fra Überlingen: Da sorgen blev til kold hævn

    56 min

    Historien om Überlingen-tragedien er fortællingen om en række skæbnesvangre tilfældigheder, samt menneskelige og teknologiske fejltrin, der bliver fatale. På afstand sidder danske Peter Nielsen, der arbejdede …

    Show notes
    Historien om Überlingen-tragedien er fortællingen om en række skæbnesvangre tilfældigheder, samt menneskelige og teknologiske fejltrin, der bliver fatale. På afstand sidder danske Peter Nielsen, der arbejdede som flyveleder i Zürich. En af de efterladte, familiefaren Vitaly Kaloyev, bliver besat af tanken om at få en undskyldning fra manden i kontroltårnet, og halvandet år efter katastrofen får historien et drabeligt efterspil. Et ekstra lag bliver føjet til den allerede opsigtsvækkende historie om en utrolig ulykke i luften. Gæst: Kristoffer Lind. Vært: Signe Frederikke Pedersen. I redaktionen: Oliver Pirchert. Redaktør og klip: Mads Petter Kühnel. Musik: Leo Peter Larsen. Produceret af MonoMono for Radio IIII. Der er brugt klip fra: ORF 2, ZDF Heute, AP Archive, Trailer Unforgiven, Flight CVR - DHL 611 og Bashkirian Airlines 2937

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  20. Dødskulten The Zizians (6:6) “Kom, søde død”

    56 min

    En voldsom skudepisode ved en grænsestrækning bliver det øjeblik, hvor historien om Zizians ikke længere hører til i skyggerne. Vi ser på medlemmernes reaktioner under og efter anholdelserne, der virker …

    Show notes
    En voldsom skudepisode ved en grænsestrækning bliver det øjeblik, hvor historien om Zizians ikke længere hører til i skyggerne. Vi ser på medlemmernes reaktioner under og efter anholdelserne, der virker koordinerede. Har de lagt en større masterplan? Samtidig bliver uhyggelige genstande fundet omkring de anholdte Zizianere, og LaSotas sidste blogindlæg sender så meget gåsehud ned at ryggen, at man kan spørge sig selv: Har vi kun set toppen af de ting, som medlemmerne har foretaget sig over årene? Gæst: Religionshistoriker Peder Byberg. Vært og tilrettelægger: Signe Frederikke Pedersen. I redaktionen: Oliver Pirchert. Redaktør og klip: Mads Petter Kühnel. Musik: Leo Peter Larsen. Produceret af MonoMono for Radio IIII.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  21. Dødskulten The Zizians (5:6) Jokerens logik

    56 min

    Curtis Lind overlevede det første ekstreme angreb, men ligesom han frygtede, vender nogen tilbage for at gøre arbejdet færdigt. I dette afsnit dykker vi desuden ned i en uventet nøgle til at forstå The Zizians' …

    Show notes
    Curtis Lind overlevede det første ekstreme angreb, men ligesom han frygtede, vender nogen tilbage for at gøre arbejdet færdigt. I dette afsnit dykker vi desuden ned i en uventet nøgle til at forstå The Zizians' tankeverden, som vi finder i Batman-filmen The Dark Knight. Peder Byberg mener, at vi måske kan bruge en af Jokerens mest berømte replikker til at kaste lys over den særlige blanding af rationalisme, ekstremisme og vold, som gruppen udviklede. Gæst: Religionshistoriker Peder Byberg. Vært og tilrettelægger: Signe Frederikke Pedersen. I redaktionen: Oliver Pirchert. Redaktør og klip: Mads Petter Kühnel. Musik: Leo Peter Larsen. Produceret af MonoMono for Radio IIII. Der er brugt klip fra KCRA 3 og The Dark Knight

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  22. Dødskulten The Zizians (4:6) Dobbeltmordet i Pennsylvania

    56 min

    Et dobbeltmord på et ægtepar i Chester Heights i Pennsylvania bliver et afgørende vendepunkt i historien om Zizians, og kaster samtidig (lidt) klarhed over netværket. Medlemmet Michelle Zajko - der er datter af …

    Show notes
    Et dobbeltmord på et ægtepar i Chester Heights i Pennsylvania bliver et afgørende vendepunkt i historien om Zizians, og kaster samtidig (lidt) klarhed over netværket. Medlemmet Michelle Zajko - der er datter af ofrene - kommer i søgelyset, og måske kan motivet findes i endnu et forsøg på at “jailbreake” eller “omprogrammere” sig selv. Religionshistoriker Peder Byberg følger sporene, som forvirrer politiet enormt, og du kan blandt andet glæde dig til at høre om den senere motelanholdelse, hvor Ziz LaSota har en mildest talt opsigtsvækkende reaktion, da politiet rykker ind. Gæst: Peder Byberg, religionshistoriker. Vært og tilrettelægger: Signe Frederikke Pedersen. I redaktionen: Oliver Pirchert. Redaktør og klip: Mads Petter Kühnel. Musik: Leo Peter Larsen. Produceret af MonoMono for Radio IIII. Der er brugt klip fra KPIX CBS, NBC5, KCRA 3 NEWS.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  23. Dødskulten The Zizians (3:6) Samuraisværdet bliver trukket

    56 min

    Mens Ziz LaSotas fraktion af rationalister isolerer sig mere og mere, begynder de også at betragte angreb på deres omverden som uundgåelige. Og det ender mildest talt blodigt, da klingerne bliver rettet mod …

    Show notes
    Mens Ziz LaSotas fraktion af rationalister isolerer sig mere og mere, begynder de også at betragte angreb på deres omverden som uundgåelige. Og det ender mildest talt blodigt, da klingerne bliver rettet mod udlejeren Curtis Lind, hvis største fortrydelse må have været gavmildt at leje et lille stykke jord ud til de absurd intelligente og ret så alternative unge mennesker. Hør også, hvordan en simpel uenighed mellem tre medlemmer bliver brugt i Zizianernes krigsførelse mod den fremtidige AI-basilisk – fordi intet er helligt og alt bliver farvet af modstandskampen mod den altoverskyggende trussel. Gæst: Peder Byberg. Vært og tilrettelægger: Signe Frederikke Pedersen. I redaktionen: Oliver Pirchert. Redaktør og klip: Mads Petter Kühnel. Musik: Leo Peter Larsen. Produceret af MonoMono for Radio IIII. Der er brugt klip fra: NBC Bay Area og 6abc Philadelphia.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  24. Dødskulten The Zizians (2:6) Sådan hacker du hjernen

    56 min

    Ude på en slæbebåd ved Pillar Point begynder gruppen af rationalistudbrydere at “hacke”, “jailbreake” eller “omprogrammere” deres sind. Det gør de gennem blandt andet eksperimenter, der inkluderer bevist …

    Show notes
    Ude på en slæbebåd ved Pillar Point begynder gruppen af rationalistudbrydere at “hacke”, “jailbreake” eller “omprogrammere” deres sind. Det gør de gennem blandt andet eksperimenter, der inkluderer bevist søvnmangel, tanker om opdeling af hjernehalvdelene og træning af moral og sociopat-træk. En idé om at udgøre en kutteklædt Sith-bevægelse, der fortsat er i krig mod en fremtidig AI, vokser frem, og gruppens leder, Ziz LaSota, sætter i disse år en skræk i sine følgere, der får helt konkrete og tragiske konsekvenser ude i virkeligheden. Gæst: Peder Byberg. Vært og tilrettelægger: Signe Frederikke Pedersen. I redaktionen: Oliver Pirchert. Redaktør: Mads Petter Kühnel. Musik: Leo Peter Larsen. Produceret af MonoMono for Radio IIII. Der er brugt klip fra: ABC 22 News, The Office, Aperture.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  25. Dødskulten The Zizians (1:6) Frygten for AI-basilisken

    56 min

    Krimiland præsenterer første del af historien om dødskulten The Zizians. Det, der begynder som tankeeksperimenter om AI og menneskehedens fremtid i Silicon Valleys rationelle elite, udvikler sig til paranoia og …

    Show notes
    Krimiland præsenterer første del af historien om dødskulten The Zizians. Det, der begynder som tankeeksperimenter om AI og menneskehedens fremtid i Silicon Valleys rationelle elite, udvikler sig til paranoia og kultlignende ideer om straf fra en fremtidig kunstig superintelligens. Den karismatiske og nørdede Ziz LaSota bryder langsomt ud af rationalisterne, som hun mener er blevet for blødsødne, og samler i stedet en gruppe unge idealister omkring stadig mere ekstreme overbevisninger. Religionshistoriker og Krimiland-husven Peder Byberg samler trådene i det ekstremt komplicerede univers omkring Zizianerne, der startede med at ville hacke og optimere mennesket, men som endte med død, selvmord, angreb og angst. Gæst: Peder Byberg. Vært og tilrettelægger: Signe Frederikke Pedersen. I redaktionen: Oliver Pirchert. Redaktør: Mads Petter Kühnel. Musik: Leo Peter Larsen. Produceret af MonoMono for Radio IIII. Der er brugt klip fra: FOX News.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  26. Millionærarvingens mystiske død: Blev Paula Leeson slået ihjel i et vestjysk sommerhus?

    55 min

    En velhavende britisk kvinde bliver fundet død i et sommerhus i Vestjylland. Det ligner først en tragisk ulykke, men hurtigt begynder en tvivl at melde sig. Vi tegner vi portrættet af parret, Paulas møde med …

    Show notes
    En velhavende britisk kvinde bliver fundet død i et sommerhus i Vestjylland. Det ligner først en tragisk ulykke, men hurtigt begynder en tvivl at melde sig. Vi tegner vi portrættet af parret, Paulas møde med mystiske Donald McPherson, hans fortid og det ægteskab, der endte under mystiske omstændigheder i en fjern egn af Danmark i 2017. Vi dykker ned i efterforskningen og i de spor, der senere skulle vise sig afgørende - især for familien efterfølgende. Krimilands gæst er denne uge journalist og forfatter Lone Theils, som blev så besnæret af historien om Paula, at hun baserede en af sine krimier på de virkelige hændelser. Vært: Signe Frederikke Pedersen. I redaktionen: Oliver Pirchert. Klip: Janus Camara. Musik: Leo Peter Larsen. Redaktør: Mads Petter Kühnel. Produceret af MonoMono for Radio IIII.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  27. Internettets hustlere (2:2) Andrew Tates digitale mandeskole

    30 min

    Den kontroversielle internetfigur Andrew Tate påstår, at han kan lære især unge drenge at bryde ud af “the matrix” og tage kontrollen tilbage i en verden, der grundlæggende er struktureret til at holde dem …

    Show notes
    Den kontroversielle internetfigur Andrew Tate påstår, at han kan lære især unge drenge at bryde ud af “the matrix” og tage kontrollen tilbage i en verden, der grundlæggende er struktureret til at holde dem nede. Og det er simpelt nok. Man skal bare klikke ind, tilmelde sig og betale. Så er man medlem af hans “Hustler University”, som han godt nok siden stiftelsen har omdøbt. I denne epsiode af Krimiland ser vi sammen med Nicolai C. Jepsen på den ideologiske udgave af hustleren. Hvordan har Tate så godt et greb om sit segment? Hvordan hænger det antifeministiske budskab sammen med iværksætteriet og drømmene om at bryde ud af kasserne? Og hvorfor er der så mange af disse internet-lykkeriddere, der også dyrker professionel kampsport? Gæst: Nicolai C. Jepsen, ph.d.-studerende ved CBS, forsker i “hustleri”. Vært: Signe Frederikke Pedersen. I redaktionen: Oliver Pirchert. Klip: Janus Camara. Redaktør: Mads Petter Kühnel. Produceret af MonoMono for Radio IIII. Der er brugt klip fra: YouTube: Andrewctate, YouTube: Team LOR, Warner Bros. - "The Matrix".

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  28. Internettets hustlere (1:2) Da Logan Paul gik ind i selvmordsskoven

    35 min

    Krimiland kigger på svindlerlandskabet på internettet – og de karakterer, der færdes i grænselandet mellem hæderlige (men hypede) forretninger og så decideret svindel. Nicolai C. Jepsen forsker i iværksætteri …

    Show notes
    Krimiland kigger på svindlerlandskabet på internettet – og de karakterer, der færdes i grænselandet mellem hæderlige (men hypede) forretninger og så decideret svindel. Nicolai C. Jepsen forsker i iværksætteri som samfundsfortælling, og kan i første omgang fortælle om Logan Paul, der befinder sig midt i en aktuel æreskrænkelsessag. Og som en gang tilbage i 2017 kom rigtig galt afsted, da han trådte ind i en japansk skov med et rullende kamera. Han appellerer ironisk nok til en gruppe af unge mænd, der virkelig ikke klarer sig godt i en lang række statistikker, og for dem kan det være altødelæggende at springe på eksempelvis hans NFT- eller krypto-eventyr. Gæst: Nicolai C. Jepsen, ph.d.-studerende ved CBS, forsker i “hustleri”. Vært: Signe Frederikke Pedersen. I redaktionen: Oliver Pirchert. Klip: Janus Camara. Redaktør: Mads Petter Kühnel. Produceret af MonoMono for Radio IIII. Der er brugt klip fra: Logan Paul – YouTube, ABC News.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  29. Endnu et attentatforsøg på Trump (2:2) Først skud, så spin og spekulation

    28 min

    Hvorfor bliver det sværere og sværere for amerikanerne at tro på officielle forklaringer, når f.eks. deres præsident bliver udsat for (endnu et) attentatforsøg? Vi ser på den politiske udnyttelse, som …

    Show notes
    Hvorfor bliver det sværere og sværere for amerikanerne at tro på officielle forklaringer, når f.eks. deres præsident bliver udsat for (endnu et) attentatforsøg? Vi ser på den politiske udnyttelse, som Trump-lejren nu kan gøre brug af. Vil det styrke ham som sidst, og derefter gå i glemmebogen? Hvilke konkrete teorier florerer, og hvordan knytter attentatforsøget sig til den relativt nye teori om “dead scientists”? Vi tager en tur gennem internettets hjemmestrikkede forklaringer og diskuterer, hvilken normalisering vi oplever, når selv danske politikere og debattører begynder at blåstemple konspirationerne. Gæst: Johan Wizan, ekspert i amerikanske samfundsforhold. Vært og tilrettelægger: Signe Frederikke Pedersen. I redaktionen: Oliver Pirchert. Klip: Janus Camara. Redaktør: Mads Petter Kühnel. Produceret af MonoMono for Radio IIII. Der er brugt klip fra: 60 minutes, Fox News

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  30. Endnu et attentatforsøg på Trump (1:2) Motivet i manifestet

    28 min

    Konspirationsteorier og spekulationer lader til at have bedre vilkår end nogensinde, og de blusser op, når den amerikanske præsident Donald Trump bliver udsat for et attentatforsøg - og nu er det så sket igen …

    Show notes
    Konspirationsteorier og spekulationer lader til at have bedre vilkår end nogensinde, og de blusser op, når den amerikanske præsident Donald Trump bliver udsat for et attentatforsøg - og nu er det så sket igen. Endda på en lokation og ved en begivenhed, som præsidenten har en stærkt symbolsk forhold til. Vi ser sammen med Johan Wizan på det motiv, som man kan udlede af den formodede gerningsmands manifest. Vi sammenligner ham også med de andre amerikanske attentatmænd, som vi for nylig har stiftet bekendtskab med. Gæst: Johan Wizan, ekspert i amerikanske samfundsforhold. Vært og tilrettelægger: Signe Frederikke Pedersen. I redaktionen: Oliver Pirchert. Klip: Janus Camara. Redaktør: Mads Petter Kühnel. Produceret af MonoMono for Radio IIII. Der er brugt klip fra: CNN, Fox News

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

These are the latest 40 of 457 episodes. You’ll find older episodes in the podcast’s feed.

Is this your podcast?

Confirm it with an entry in your feed: you get a code here, add it as podcast:txt to the channel of your feed, and we check it. Your podcast is then shown as “verified” on SoundNode.

Settings

Display

Language

Decides which stations you see first on the home page.

History

Recently played stations and episodes and your latest searches are only stored in this browser.

Notifications

A short notice when a podcast you follow has a new episode. Turn off single podcasts with the bell on their page.

Account

Save favorites – in the app and on the website.

Keyboard shortcuts

/
Open search
Space
Play or pause
← →
In the player: back 15 s, forward 30 s (episodes) · in a row: next tile
↑ ↓
In a row: target within the tile
Home / End
In a row: first or last tile
Esc
Close window or menu
?
This overview
Now playing

Go to station page

Play next

    Add episodes with “Play next” – they play after the current episode.