Vi hører stemmer

Hvor tydeligt taler du? Altså er der noget der står i vejen for ordene, fx en spændt kæbe, en slap tunge eller læber der stort set ikke bevæger sig? Hvis ja, så er der risiko for at du mumler og bliver beskyldt for ikke at være velartikuleret. Men det kan faktisk have sine fordele, hvis det gøres med omtanke.

Dagens andet fokus er også indenfor artikulation og handler om læsp, altså når s'erne og t'erne støjer mere end vi er vant til. Det er ikke alle læsp som vi kan skrue op og ned for, men der kan være strategiske grunde til at læspe - og til at lade være.

Lyt med når vi dykker ned i mumlen og læsp, hører eksempler på forskellige typer af læsp og ser på, hvorfor især s-lyden kan skabe udfordringer. Vi diskuterer også de psykologiske og sociale årsager til at tale mindre tydeligt. Mumlen kan fx signalere fælles forståelse, usikkerhed eller tilbageholdenhed, mens læsp i nogle sammenhænge kan være knyttet til kulturel identitet, sociale tilhørsforhold og sproglige forbilleder. På et ofte ubevidst plan er vores udtale nemlig et valg og noget vi tager til os fra dem vi spejler os i.

Vi taler om hvordan tydelighed påvirker troværdighed, lederskab og relationer, og hvorfor det er vigtigt at kunne skrue op og ned for sin tydelighed afhængigt af situationen og dem man taler til. Til sidst får du konkrete øvelser og gode råd til at arbejde med din egen udtale.

Din stemme er lige så personlig som dit fingeraftryk. Den fortæller ikke kun, hvad du siger, men præger også, hvordan andre oplever dig: varm, skarp, rolig, usikker eller autoritativ. Men hvad giver egentlig stemmer deres særlige klang? Hvordan kan den samme stemme lyde både blød, kraftfuld og presset? Og kan man fylde mere i rummet uden at tale højere?

I denne episode undersøger vi, hvordan kroppen former lyden, hvad klang og volumen gør ved kommunikationen – og hvad stemmen fortæller mellem linjerne.

Undervejs lytter vi til eksempler med Pia Olsen Dyhr, Mathias Hammer og Frederik Cilius. Og vi videregiver vores favoritøvelser til at få mere frihed, fylde og variation stemmen.

Monotoni er ikke forbeholdt din tidligere underviser eller ham fra regnskab. Vi møder det alle mulige steder med varierende succes. For monotoni er nemlig ikke kun skidt. Det kan skabe seriøsitet, ro og autoritet. Omvendt kan en stemme der bruger flere toner og er mere varieret skabe begejstring, energi og engagement. Så hvad vil du? Hvad er rigtigt hvornår? Og hvad sker der ved at stemmen bliver for monoton eller får for mange udsving?

I dette afsnit undersøger vi hvordan man bedst bruger sine toneudsving uden at lyde helt tosset, og hvad man får forærende ved ikke at gøre ret meget. Eksemplerne her er en nøgtern instruktionsvideo til softwareinstallation og et livligt børneprogram om insekter. Vi giver også forklaringer på hvorfor nogle stemmer bliver monotone. Det kan nemlig skyldes en lang række ting, bl.a. vaner og kultur, psykologi og humør eller neurologi og neurodivergens.

Til sidst giver vi nogle øvelser til hvordan tonelejet bliver tilpasset budskabet, så oplægget går fra et jævnt »nå nå« til et begejstret »NÅÅÅÅÅ, WAUW!« - hvis det er det du gerne vil!

Tempo og pauser er nogle af de vigtigste greb, vi har, når vi vil skabe stemning, energi og kontakt med andre.
I dette afsnit undersøger vi, hvad der sker, når vi skruer op eller ned for tempoet – og hvordan vores taletempo ændrer sig, når vi bliver pressede, nervøse eller engagerede. Hvor hurtigt eller langsomt taler du egentlig? Og hvad gør dit tempo ved dem, der lytter?
Vi ser også nærmere på pauserne. For pauser fungerer som tegnsætning i det talte sprog: De hjælper os med at skabe sammenhæng, giver plads til at trække vejret og tid til at forstå det, der lige er blevet sagt. Og de kan åbne døren til dialog.
Undervejs afspiller vi lydeksempler med blandt andre Margrethe Vestager, Mikael Berthelsen og Clement Kjærsgaard og undersøger, hvad deres brug af tempo og pauser gør ved vores oplevelse som lyttere.
Til sidst får du konkrete øvelser og tips til, hvordan du selv kan blive mere bevidst om dit tempo og bruge pauserne mere strategisk – både når du vil skabe ro, nærvær og tydelighed, og når du vil sætte mere energi på.

I det her første afsnit af sæson 7,5 handler det om knirk og årsagen til knirk, nemlig den manglende støtte. Vi taler om hvad knirk er og afspiller eksempler på det fra to kendte podcasts. Så kigger vi på hvorfor det kan være både klogt, strategisk og meget naturligt at knirke ved at se på hvilke sproglige funktioner knirket har, hvordan det bidrager til ens identitet og hvordan det virkelig kan styrke og bekræfte relationer. Så det gælder altså ikke altid om at slippe af med knirket, men om at blive bevidst om hvordan og hvornår det opstår, så du kan bruge det som et virkemiddel når du har lyst.
Og så giver vi nogle øvelser til vejrtrækning og støtte. Støtten er nemlig med til at styre knirket og skaber forbindelse mellem kroppen og stemmen. Når kroppen og stemmen arbejder sammen, får du flere muligheder for at bruge stemmen bevidst og nuanceret.

Velkommen til denne ekstra sæson hvor vi helt short and sweet redegør for hvordan man kan tale om stemmer og beskrive den lyd vi hører. Hvorfor lyder folk som de gør, og hvilken motivation kan der være for at ændre sin stemme?

Dette er en opdateret udgave af sæson 1 med flere eksempler og tydeligere pointer.

God fornøjelse!

Hvornår er det het fint, måske endda allerbedst, at udtale ”løvepark” som ”løwpag”? Det kan lyde som mumlen eller sjusk, men når vi reducerer ord, er det netop for at kunne formidle effektivt. I en sætning kan vi fremhæve de vigtige ord og reducere mange af de ord, der ikke er så afgørende for forståelsen – ligesom et foto hvor vi kan stille skarpt på motivet og sløre baggrunden.
Vi har inviteret sprogforsker Ruben Schachtenhaufen ind til en samtale om hvilke strategier vi bruger for at gøre os forståelige i forskellige situationer og opbygge relationer gennem udtalen. Vi kommer bl.a. ind på, hvorfor og hvornår vi mumler, hvordan vi tilpasser udtalen i forhold til situationen og hvorfor unge taler mere utydeligt end ældre. Og så berører vi også den magt der ligger i udtaler og hvilke praktiske hensyn vi tage for at samtalepartneren kan forstå os. Og endelig spørger vi: "Hvad er problemet egentlig med at tale sjusket?

God fornøjelse med denne sæsonfinale. Skriv til os med forslag til emner i sæson 8 på [email protected] eller på facebook.

Hvad sker der med kvinders stemmer i overgangsalderen, og hvorfor bliver der ikke talt mere om de forandringer? Det forsøger vi at gøre op med i dette afsnit. Hormoner, slid og træthed påvirker stemmen efterhånden som vi bliver ældre, og i nogle perioder kan den føles sårbar og lyde ustabil. Hvad gør vi i de perioder for at passe på stemmen og dens lyd? I dette afsnit undersøger vi hvad stemmeforandringer kan betyde for vores selvopfattelse, præstationer og relation til andre - og så fortæller vi selvfølgelig også hvad du selv kan gøre for at træne og passe på stemmen. Afsnittet sætter fokus på hvordan kønshormonerne ændrer kvinders stemmer fra puberteten, over overgangsalderen og ind i alderdommen. Endelig giver vi eksempler fra Dronning Margrethes taler og præsenterer tre forbilledlige performere over 75.

Hvordan kan stemme og højtlæsning styrke samværet med et menneske med demens? I dette afsnit har vi besøg af Lillan og Sussi Albeck, som deler deres erfaringer med at bruge højtlæsning som en vej til nærvær og kontakt. Vi taler om hvordan stemmen – med sin klang, sit tempo og sine pauser – kan skabe tryghed, vække sanser og åbne for følelser. En velkendt stemme med en kærlig intention kan gøre det lettere at være sammen i nuet og danne grobund for samtaler og fælles oplevelser. Højtlæsning kan samtidig aktivere erindringer og bringe minder frem, som ellers kan være svære at nå. Afsnittet giver også konkrete bud på, hvordan man selv kan gå til højtlæsning: hvordan man skaber en god situation, og hvorfor man ikke skal være bange for bare at gå i gang. På den måde kan det blive nemmere og rarere at være både dement og pårørende.

Sebastian Lynggaard er også kendt som Herlige Svend, retoriker i åbent kontorlandskab, hemmelig vært på en talekonkurrence og nu vært på Hjerteflimmer for voksne på DR. Sebastian har oplevet hvordan hans identitet, selvopfattelse og andres syn på ham har ændret sig flere gange og hvordan hans stemme er fulgt med. Derfor har vi inviteret ham i studiet til en snak om nærvær, sårbarhed og identitet i stemmen.

Udover de succeser Sebastian har oplevet som forfatter til Mandsforræder og MUS, på Instagram og som vært, så har han også mødt afgrunden flere gange og er blevet utroligt god til at fucke up efterhånden. Vi taler med ham om hjernerystelsen der ændrede hans tempo, om ikke at have forberedt sig godt nok og om splittelsen i at indlæse sin egen bog som lydbog. Og selvfølgelig om at blive vært på sin egen yndlingspodcast. Sebastian skriver ikke bare om sårbarhed og ærlighed, men bruger også selv stemmen og stilheden til at få samtaler til at folde sig ud.

Et afsnit om mod, tilstedeværelse og om at øve sig i at være menneske, mens man taler.

Persona betyder maske, selvfremstilling, ansigt eller rolle, og det er dét retoriske begreb som dagens afsnit handler om.

Det er nok de færreste af os der tænker over om vi er gartnere eller kommandører når vi taler. Og giver det også overhovedet mening at sætte titler på stemmer? Vi kigger nærmere på hvad vi afslører om os selv gennem stemmen - frivilligt eller ufrivilligt, intentionelt eller tilfældigt. Vi diskuterer om man kan bruge sin stemme mere strategisk til at skabe relationer, vise attitude og skabe handling eller om det bliver påtaget, falsk og manipulerende. Det gør vi bl.a. ved at kigge på lederpersonaer, Ternet Ninja og musestemmer i Gift ved første blik.

Hvad sker der, når retorik møder freestyle-rap? Vi åbner 7. sæson med besøg af freestyle-rapperne Elias og Aske fra Raptorik/ Rapolitics. De kombinerer rap, retorik, stemmer og improvisation i arbejdet med at blive hørt. Vi taler med dem om både den fysiske og den demokratiske stemme, om at tage ordet, gøre sin stemme gældende og om hvordan rap kan blive et træningsrumfør en konfirmationstale eller en jobsamtale. Det foregår i højt tempo og med godt humør, når de to tredobbelte danmarksmestre i freestyle-rap deler deres erfaringer fra deres undervisning, workshops og scenen.

Hvis du vil opleve mere Raptorik, er der Grin og Rim på Comedy Zoo den 19. feb 2026.

Vi runder sæsonen af med vores bedste stemmeråd fra podcastens mange afsnit. Det er ikke teori og lange forklaringer, men korte, konkrete øvelser og tips du kan tage med dig – uanset om du skal tale foran en mikrofon, en forsamling eller dine elever. Vi giver også tips til dig der bare gerne vil lyde lidt mere tydelig og nærværende i hverdagen.
Afsnittet er delt op i fire dele der henvender sig til forskellige personer og situationer:
- Først nogle generelle gode råd, som styrker din stemme og øger din gennemslagskraft.
- Så sender vi opmærksomheden til dig der bliver optaget – podcasts, lydbøger, speaks. Hvad virker ved mikrofonen, og hvad bør du undgå?
- Derefter kommer vi med tips til den korte, energiske præsentation – pitch, små oplæg, introduktioner, statusopdateringer. Hvordan får du stemmen til at være engagerende, livlig og troværdig?
- Og til sidst et par gode råd til dig der skal tale i længere tid, fx advokater, lærere eller præster, eller i lokaler hvor støj og uro er en del af pakken.

Efter seks sæsoner og 46 afsnit tager vi nu en pause hen over efteråret. Vi vender tilbage med en ny sæson i 2026 – med nye stemmer, nye vinkler og selvfølgelig masser af hyggeligt stemmenørderi.

Hvis du har forslag, kommentarer eller ønsker, så skriv til os på [email protected], på Facebook eller LinkedIn.

Mentaltræning er en effektiv måde at kunne holde fokus og være nærværende i pressede situationer. Både som musiker, sanger og taler. Men hvordan kommer du i gang med mentaltræning? Og har du overhovedet tid til også at træne tankerne? Sanger og mentaltræner Ulla Munch har for nyligt udgivet en bog om hvorfor du ikke har tid til at lade være, og hun giver dig teknikker og øvelser til at præstere dit bedste på det helt rigtige tidspunkt. Vi har inviteret Ulla i studiet til en samtale om hvordan man kan forberede sig mentalt til en stor præstation eller præsentation, hvordan et "primadonna-rum" er hjælpsomt og hvad man kan gøre når nervøsiteten kommer buldrende uden varsel.

Radioværten, speakeren og kanalstemmen på P4, Jesper Dein, blev sidste år ramt af en hjerneblødning som ændrede hans stemme markant. Stemmen blev nasal, snøvlende, luftfyldt og uden kraft. Det var ikke kun invaliderende for ham personligt, men satte også hans karriere på spil. Vi taler med ham om vejen tilbage til mikrofonen, hvad det har gjort ved hans identitet at han ikke længere lyder som sig selv og om muligheden for at bruge AI til at genskabe syge og tabte stemmer.

"Grib nuet" kunne dette afsnit også hedde. For i det mundtlige rum sker der altid noget uventet, og med en enkel teknik er det muligt at gribe det, der sker og gøre det retorisk relevant i formidlingen. Lis Raabjerg Kruse forener sin baggrund som retoriker og jazz-saxofonist med improvisation, kropssprog og værtskab, og derfor har vi inviteret hende i studiet til en snak om hendes teknik. Sammen med sin mand har hun kulturinstitutionen ”Resonerende rum”, hvor de arbejder med at åbne fællesskabet for mennesker som ikke plejer at have en stemme, fx flygtninge eller psykisk sårbare på bosteder. I afsnittet kommer vi ind på, hvordan improvisationen er en uundgåelig og nødvendig del af forberedelsen, hvordan det kan være med til at skabe værtskab, og hvordan krop og stemme hjælper os med at håndtere det uforudsete. Vi taler også om Obama, Syrien og organisationskultur.

Vi holder påskeferie efter dette afsnit og er tilbage med nye afsnit i maj.

De fleste af os synes det er lidt mærkeligt at høre vores egen stemme. Nogle synes endda at det er så ukomfortabelt at de lider af decideret stemmeskam. De skammer sig simpelthen over deres stemmer og bruger den derfor mindre. Det kender retoriker og musiker Anders Greis fra sig selv efter han fik en dårlig anmeldelse. Vi taler med ham om begrebet stemmeskam, hvordan vi kommer over den og hvordan vi bruger vores stemmer til at udøve vores demokratiske ret. Første skridt i den retning kan være fællessang og det fællesskab som sangen skaber. Når alle stemmer får plads, styrker vi modet til at tage ordet, blande sig i en debat og opnå bedre sundhed. På sigt måske endda stemmestolthed.

Hvis du har emner du vil have vi tager op, kan du skrive til [email protected]

Vi er i gang med sæson seks, og vi starter med at tage os af dialekter med sprogforsker Michael Ejstrup. Han har brugt en stor del af sit liv på at rejse rundt i Danmark og undersøge dialekter til forskningsprojektet ‘Som man siger’. Han kan med egen stemme demonstrere hvad der gør sønderjysk til sønderjysk og forklare hvilke dialekter der får folk til at lyde snu, enfoldige eller oprigtige. Til slut taler vi også om hvordan vi kan være mere nysgerrige og mindre dømmende over for hinandens udtaler.

Konfliktmæglere skal faktisk ikke løse konflikter, men lytte, give plads og facilitere en samtale. Og her er det fuldstændig afgørende at mægleren kan aflæse stemningen i rummet, høre på stemmen hvad der ikke bliver sagt og se på kroppen hvad der bliver undertrykt. Hvordan man gør det taler vi om med Mette Juel Madsen som er konfliktmægler, faglig leder på Center for Konfliktløsning og underviser på uddannelsen.

I denne sæsonafslutning fortæller hun hvordan hun bruger sig selv til at skabe nærvær, få alle til at komme til orde og tage tempoet ud, så der er plads til følelserne. Mette lytter især efter konfliktens parters stemmer og registrerer deres kropssprog for at få øje på hvad der egentlig er på spil.

Og så giver hun gode råd til hvordan vi selv kan blive bedre til at anerkende konflikter som et livsvilkår, spørge ind til hinanden og blive nysgerrige. Det er måske netop det der er brug for denne jul?

Vi høres ved igen til foråret i sæson 6.

I del 1 møder I Thomas og Kirstine for første gang. De er begge i gang med at skrive en bog som de på sigt vil indlæse og udgive som lydbog. I dette afsnit fortsætter og afslutter Hanne sit forløb med Kirstine og Thea sit forløb med Thomas. Selvom Thomas og Kirstine i sidste afsnit viste sig at have forskellige udfordringer og erfaringer med at arbejde med stemme, krop og formidling, er de stødt på mange af de samme udfordringer. De oplever begge anspændthed der begrænser stemmen, at stemmen mangler farve og at det er svært at tale til folk de ikke kan se.

I dette afsnit har vi fokus på at få gjort stemmen udtryksfuld, farverig og engagerende – og det er lettere sagt end gjort, for hvordan får man en ny farve frem i en stemme man har båret rundt på hele livet? Og hvordan er det at skulle lytte til sig selv så intenst? I begge forløb arbejder vi med indstillingen af kroppen og justeringen af det mentale, så arbejdet med indlæsningerne bliver sjovt, legende og givende. Som Thea siger til Thomas undervejs: "Mindre præstere, og mere være" og som Hanne siger til Kirstine: "Prøv at lægge det selvkritiske sværd".

God fornøjelse med både lytningen, øvelserne og oplæsningerne derhjemme!

Stemmen hænger uløseligt sammen med kroppen fordi kropsholdning og spændinger påvirker vejrtrækningen. Og vejrtrækningen er stemmens motor. Derfor har vi fået besøg af Petra-Sofie Kempf som arbejder med bl.a. kropslig læring. Vi taler om åndedræt, følelser, unge med angst og den “vanekrop” vi alle går rundt med. Vi får også introduceret begreber som “den tredimensionelle sans”, “indre og ydre sansning” og “embodied leadership”. Petra-Sofie fortæller hvordan vi ved at arbejde med kroppen kan forstå vores følelser, give plads til andre og bearbejde traumer. På den måde får vi også en friere adgang til åndedrættet og stemmen.

Hvordan foregår stemmetræning egentlig? Det har flere af vores lyttere spurgt om. Derfor inviterer vi jer i dette og et kommende afsnit til at følge os sammen med to af vores klienter. Forløbet er på fire undervisningsgange i alt, og vi følger klienterne Kirstine og Thomas i deres første og anden session her.
Både Thomas, som Thea arbejder med, og Kirstine, som Hanne arbejder med, er i gang med at skrive en bog som de også gerne vil indlæse og udgive som lydbog. Hvilke teknikker kan hjælpe dem til at kunne læse op i lang tid? Hvad skal der til for at stemmen støtter teksten og ikke støjer? Og hvordan får de vist deres eget engagement?
Vi arbejder bl.a. med åndedræt, holdning og afspænding for at finde frem til en stærk og afspændt stemme der er behagelig for både lytterne og dem selv.

“Indhold, oplæsning, ord, rytme og stemning skal hænge sammen” ud fra den devise skriver den bogaktuelle digter og beatpoet Claus Høxbroe med stemmen som skriveredskab. Når Claus skriver, skal ordene lyde og smage godt for at komme med, og derfor er hans stemme og vejrtrækning helt afgørende for hans digtning. Den personlige stil og lyd gør ham i stand til at skrive om politik, ligestilling og arkitektur med intensitet og ærlighed, humor og skarphed. Han former sit liv efter sine digte og investerer både sin krop, sind og stemme i dem. Vi taler med ham om at være nærværende med stemmen, om at satse stort ved at improvisere på scenen og om hvordan musik og ord kan bidrage til hinanden og oplevelsen. Claus tror så meget på sin improteknik at Hanne udfordrer ham til at lave et digt om stemmen i studiet. Hør hvordan det går lige her, og nyd et digt fra den nye digtsamling om døden, Sørgeflor.

Programmet Gift ved første blik har i 10 sæsoner fået alle os seere til at krumme tæer, tænke “godt det ikke er mig” og heppe på deltagerne. Årsagen til succesen er netop at vi kan spejle os i deltagerne og blive klogere på os selv. Men de fleste overser fuldstændig stemmens rolle; den afslører både følelser, personlighed og attitude. Vi reagerer på stemningen og relationerne, men ved vi at det bl.a. er stemmen der skaber dem? I dag taler vi med GVFB-fan, podcaster og cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling Mathilde Anhøj om hvilke stemmer og karakterer vi møder i Gift ved første blik. Vi udsætter også Hanne, som er førstegangsseer, for en “blindlytning” af tidligere deltagere, nemlig Sebastian fra sæson 8 og Lene fra sæson 3 og spørger om hun kan gætte typen.

Det kan være både følsomt, nervepirrende og personligt at få feedback på stemmen. Men somme tider er det nødvendigt, og så er det vigtigt at det bliver gjort rigtigt. Derfor har vi inviteret Nikolaj Falkenberg-Klok, ekstern lektor i retorik og specialeskriver om feedback, i studiet til en snak om den gode feedback. Han deler sit bedste alternativ til de gængse feedbackmodeller "KKK" og "sandwichen" og gør os klogere på, hvilken rolle formuleringen og stemmen spiller for modtagelsen af feedbacken. Og så afviser han at kritik, gode råd og kommentarer overhovedet er feedback. Stemmen er ikke bare det der gives feedback på, men også det der gives feedback med, og vi har derfor også en snak om spejling og ros i stemmebrugsundervisningen.

Der er lydbøger man har lyst til at høre mere af, og så er der lydbøger man slukker for. Dan Schlosser har indtalt lydbøger i årtier, han underviser andre i lydbogsindtaling og så har han nogle klare meninger om hvilken rolle stemmen spiller - eller rettere ikke spiller. For det handler nemlig slet ikke om at have en god stemme. Dan er skuespiller, indtaler, speaker, underviser og, ifølge ham selv, medieoversætter. Vi taler om hvad en god indtaling kræver, hvad der generer lytterne og hvordan fremtiden ser ud for lydbogsmarkedet når AI for alvor gør sit indtog.

Han er Pumba, Grisling og Sorteper. Han er dubbinginstruktør og caster. Og så er han gæst i vores sæsonafslutning: Lars Thiesgaard. Lars fortæller her hvordan han arbejder med sin egen stemme, instruerer andres og hvad hans bedste råd til at blive dubber er. Tegnefilmsstemmer er både overdrevne, sjove og karakterskabende, og dubbing er meget mere end at kopiere de amerikanske forlæg. Det handler om sjæl, nærvær, oprigtige følelser og sans for det danske sprog. Lyt med i denne sæsonfinale.

Det kilder i maven, summer i fingrene og dirrer i stemmen. Nervøsitet er en modstander eller medspiller, som langt de fleste af os kender. I det her afsnit taler vi om, hvad nervøsitet er, hvad det betyder for stemmen og giver en række gode råd. Vi taler om, hvordan man kan arbejde med nervøsiteten på både det kropslige og mentale plan med hop, vejrtrækning, visualisering og guiding af tankerne. Vi afslutter med et helt nyt element, nemlig en omgang mythbuster af skrøner om nervøsitet.

Kan man høre på stemmen om folk er introverte eller ekstroverte? Kan introverte overhovedet lide at tale og blive hørt? Og kan det kureres ved at stå og råbe på en strand? Camilla Lærke Lærkesen er ifølge hende selv MAX introvert og holder foredrag og laver podcast om at være introvert. Vi taler med hende om andres pres for at hun skal tale kraftigt, om samfundets forkærlighed for meget, hurtig og høj snak og om hvad man kan eller bør gøre ved sin stemme som introvert. Camilla fortæller desuden om hvordan introverthed påvirker sproget, tankerne og troværdigheden. Lyt med, og afgør selv om du har en introvert stemme, en ekstrovert eller en der ligger lige midt i mellem.

Du er blevet valgt til at give et pitch. Du har en fantastisk idé, de helt rigtige argumenter og en sigende historie. Men har du øvet, hvordan du vil levere det med stemme og krop? Nok ikke, for det er “den magiske ingrediens”, som langt de fleste glemmer. I dette afsnit dykker vi ned i, hvad der gør et pitch interessant, nærværende og værd at investere i - også selvom du kun har ét minut til at overbevise. Vi kigger på DR’s Forskerfesten 2024, Løvens Hule og problemet med powerpoints. Og så giver vi dig konkrete råd til at løfte elevatortalen.