
Arbejdstitel
- Épisodes
- 183
- Parution
- toutes les deux semaines
- Dernier épisode
- 5 Nov 2026
À propos du podcast
En podcast af Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné for det internationale, tænkende menneske.
Épisodes 183
Med Ellen Hillingsø
Hun er kendt for sine roller i film og tv-serier som ’Charlot og Charlotte’, ’Rita’, ’Livvagterne’ og ’Broen’, er aktuel med bogen ’Nu vi alligevel er her…’, og så er Ellen Hillingsø med som gæst i dette afsnit …
Notes de l’épisode
Hun er kendt for sine roller i film og tv-serier som ’Charlot og Charlotte’, ’Rita’, ’Livvagterne’ og ’Broen’, er aktuel med bogen ’Nu vi alligevel er her…’, og så er Ellen Hillingsø med som gæst i dette afsnit af ’Arbejdstitel’.
Samtalen falder blandt andet på hendes foretrukne alkohol (champagne), hvad hun helst bruger penge på (overtøj), og om at være rig på livet i alle mulige henseender.
Om kunsten at lave en ønskeseddel
Hvad skal man dog ønske sig som et moderne, veloplyst menneske? Noget til haven, en ny grill, hvad med strømper? Måske en striktrøje, et kunstværk eller en oplevelse? Det skal helst være personligt og ikke …
Notes de l’épisode
Hvad skal man dog ønske sig som et moderne, veloplyst menneske? Noget til haven, en ny grill, hvad med strømper? Måske en striktrøje, et kunstværk eller en oplevelse? Det skal helst være personligt og ikke nødvendigvis alt for dyrt.
Det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ handler om alt det, de to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst ønsker sig. Ting til køkkenet, til at iklæde sig, ting til hjemmet og ting til landevejen.
Nogle af gaveønskerne deler de to værter, andre har de for sig selv. Kristoffer drømmer om et par snydebillige havehandsker, der er verdens bedste, mens Oliver leder efter et par hjemmesko, der ikke slår bunden ud af hans mandighed.
_
Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er bragt i samarbejde med Bruun Rasmussen i anledning af auktionen ’After Hours’ den 27. oktober 2026.
På auktionen kommer både ure, vin, skræddersyede jakkesæt, designmøbler og ikke mindst biler under hammeren.
Før selve auktionen åbner auktionshuset til en hyggelig eftermiddag med en panelsnak modereret af Euromans chefredaktør Kristoffer Dahy Ernst, et deep dive i bilernes verden med Christian Grau og selvfølgelig lidt godt at spise og drikke.
Alle er særdeles velkomne. Se mere på bruun-rasmussen.dk.
Special: O/U
’Arbejdstitels’ trofaste lyttere har sendt så mange gode bud ind til programmets faste format ’Overvurderet/Undervurderet’, at Kristoffer og Oliver har besluttet, at det nyeste afsnit skal være en særudgave af …
Notes de l’épisode
’Arbejdstitels’ trofaste lyttere har sendt så mange gode bud ind til programmets faste format ’Overvurderet/Undervurderet’, at Kristoffer og Oliver har besluttet, at det nyeste afsnit skal være en særudgave af netop ’Overvurderet/Undervurderet’.
Her vender de to værter blandt andet emner som at køre bil i København, pizzaslices, danskvand om morgenen, at kunne trylle, at købe noget med hjem fra sin løbetur, sommerkroppen og at give en highfive.
Med Klaus Riskær Pedersen
Klaus Riskær Pedersen har gennem mere end 50 år været en del af den danske offentlighed. Finansmand, iværksætter, mediefigur, forfatter, politiker, tv-personlighed, dømt erhvervsmand og evig igangsætter. Han …
Notes de l’épisode
Klaus Riskær Pedersen har gennem mere end 50 år været en del af den danske offentlighed.
Finansmand, iværksætter, mediefigur, forfatter, politiker, tv-personlighed, dømt erhvervsmand og evig igangsætter. Han har boet stort, rejst meget, startet virksomheder, stillet op til valg, siddet i fængsel og gjort sig til en figur, som de fleste danskere har en mening om.
Men hvordan lever man med nysgerrigheden i behold, når man efterhånden har set det hele?
Det er bare et af spørgsmålene i dette afsnit af ’Arbejdstitel’, hvor 71-årige Klaus Riskær Pedersen er gæst.
Om kunsten at holde middagsselskab
Hør lige engang: Du skal ikke bede dine gæster om at tage skoene af. Du skal lave en bordplan. Og du skal allerede starte med at tænke over, hvad du serverer for dine gæster, flere dage før de kommer. Det er …
Notes de l’épisode
Hør lige engang:
Du skal ikke bede dine gæster om at tage skoene af. Du skal lave en bordplan. Og du skal allerede starte med at tænke over, hvad du serverer for dine gæster, flere dage før de kommer.
Det er blot nogle af de regler for godt værtskab, som der bliver stillet op i dette afsnit af ’Arbejdstitel’.
Her tager Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné livtag med den store kunst, det er at være en god vært for et middagsselskab. For dels er det et stort arbejde. Dels er det altid værd at lytte til nogle af de venner af programmet, der er verdensmestre i at have gæster.
Der bliver derfor ringet til Eva Ravnbøl, Alexander Kølpin og Martin Kongstad.
Med Bo Bech
Du kender problematikken: Hvem der bare kunne skaffe et bord til to på den totalt udsolgte restaurant på lørdag?Men det kan du ikke, og det er det ingen, der kan. Vel?Jo … det kan Bo Bech. Han er både en af de …
Notes de l’épisode
Du kender problematikken: Hvem der bare kunne skaffe et bord til to på den totalt udsolgte restaurant på lørdag?
Men det kan du ikke, og det er det ingen, der kan. Vel?
Jo … det kan Bo Bech. Han er både en af de mest erfarne restauratører i landet og en af de kokke, der har det største netværk i verden.
Til hverdag driver han Bobe på Gråbrødre Torv i København, hvor restauranten har ligget siden 2023. Her laver han smørrebrød til frokost og ”Bo Bech-mad” til middag, som han selv kalder det.
Og så har han en rejselyst, der kan få selv en Eurobonus Diamond-kortholder hos SAS til at blive grøn af misundelse.
I det nye afsnit af ‘Arbejdstitel’ er Oliver og Kristoffer taget på besøg hos Bo Bech for at tale om at lave mad, at forblive nysgerrig og om at have konstante rejseplaner, der kan materialisere sig med få timers varsel.
Denne episode af ‘Arbejdstitel’ er bragt i samarbejde med Pluto.markets. Pluto.markets er en dansk, reguleret investeringsplatform og app, der tilbyder kurtagefri handel med over 4.500 aktier, ETF'er, krypto og fraktionelle aktier. Læs mere om Pluto.markets her.
Husk, at investeringer er forbundet med risiko. Dette er ikke investeringsrådgivning.
Om kunsten at tjene penge (og bruge dem alle sammen igen)
Alle taler om penge. Alle tænker på dem. Vi tjener dem, mangler dem, bruger dem og gemmer dem. Dem, der siger andet, lyver. For vi lever i en verden, hvor penge betyder alt.Og det er lige netop det, dette …
Notes de l’épisode
Alle taler om penge. Alle tænker på dem. Vi tjener dem, mangler dem, bruger dem og gemmer dem. Dem, der siger andet, lyver. For vi lever i en verden, hvor penge betyder alt.
Og det er lige netop det, dette afsnit af ’Arbejdstitel’ handler om. Om privatøkonomi og penges betydning for Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Ennés liv.
De to er i vanlig stil veloplagte værter på podcasten, der tager livtag med det fænomen, som betyder så meget for os alle – uanset om vi vil det eller ej.
Om ting vi godt kan lide
Sommerhumøret har i den grad indfundet sig på ’Arbejdstitel’-redaktionen. Godt solbrændte og med brede smil er de to værter Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné vendt tilbage til byens liv i København. Det …
Notes de l’épisode
Sommerhumøret har i den grad indfundet sig på ’Arbejdstitel’-redaktionen.
Godt solbrændte og med brede smil er de to værter Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné vendt tilbage til byens liv i København.
Det smitter af på første afsnit i den nye sæson efter sommerferien, der slet og ret handler om ting, de to værter godt kan lide.
Med Frederik Bille Brahe
Det er blot nogle uger siden, at Frederik Bille Brahe meldte ud, at han har besluttet sig for at lukke den populære Apollo Bar i Indre By.Men når noget lukker, bliver der skabt plads til noget andet. Og nærmest …
Notes de l’épisode
Det er blot nogle uger siden, at Frederik Bille Brahe meldte ud, at han har besluttet sig for at lukke den populære Apollo Bar i Indre By.
Men når noget lukker, bliver der skabt plads til noget andet. Og nærmest synkront har den populære kok og restauratør, der også står bag Atelier September-restauranterne, kastet sig over et nyt projekt: En frokost- og aftenrestaurant ved navn Daphne, der åbner i det indre København i August.
Og når en ny restaurant skal åbnes, er der selvfølgelig en masse overvejelser og beslutninger, der skal tages: Hvordan skal menuen se ud, hvordan skal lokalet indrettes, hvilken stemning skal stedet rumme, og hvad skal der stå på bordene.
Især sidstnævnte er nemlig en beslutning, Frederik Bille Brahe overvejer meget nøje, for det er ikke alt, der får lov til at blive på restauranten særligt længe.
Det – og meget mere – fortæller han om i dette afsnit af ’Arbejdstitel’, der er optaget på Restaurant Petra i det indre København.
Special: O/U
Sommerferien nærmer sig, og ligesom de fleste af os har en masse arbejdsopgaver, der skal ryddes af bordet, inden vi kan slå benene op, så har Kristoffer og Oliver en masse bud til ’Overvurderet/undervurderet’ …
Notes de l’épisode
Sommerferien nærmer sig, og ligesom de fleste af os har en masse arbejdsopgaver, der skal ryddes af bordet, inden vi kan slå benene op, så har Kristoffer og Oliver en masse bud til ’Overvurderet/undervurderet’, som de mangler at samle op på, inden ’Arbejdstitel’ kan gå på velfortjent sommerferie.
For er det at spise burger med kniv og gaffel overvurderet eller undervurderet? Og hvad med tunsteaks, ladcykler, solbriller, høj musik på en restaurant og en affogato? Det – og meget mere – bliver diskuteret i dette afsnit af ’Arbejdstitel’.
Afsnittet er sponsoreret af Disney+ i anledning af, at den femte og sidste sæson af hitserien ’The Bear’ har premiere 26. juni. ’The Bear’-serien, der handler om en restaurant i Chicago, har ikke blot vist, hvordan man driver et køkken med ambitioner, men har også givet et bredere indblik i, hvordan det er at arbejde i et køkken, og hvad det kræver at komme frem for at lave noget, der er rigtig, rigtig godt. Læs mere på disneyplus.com.
Med Uffe Buchard
Uffe Buchard er mest af alt kendt som dansk modeekspert og kommentator fra en lang række aviser, tv- og radioprogrammer, mens han i 20 år også kørte Dansk Magazine sammen med Kim Grenaa. I dag arbejder han som …
Notes de l’épisode
Uffe Buchard er mest af alt kendt som dansk modeekspert og kommentator fra en lang række aviser, tv- og radioprogrammer, mens han i 20 år også kørte Dansk Magazine sammen med Kim Grenaa.
I dag arbejder han som kreativ konsulent i bureauet Darling Creative Studio, og sideløbende har han skabt The Darling, et eksklusivt boutiquehotel i det indre København.
Og det er netop i disse smukke rammer, at dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er blevet optaget.
Her har Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné sat Uffe Buchard stævne, blandt andet til en snak om mode, kunst, og ikke mindst hvordan luksusbranchen og folks forbrug har udviklet sig over de seneste år.
”Det der med at bruge mange penge på noget eller give sig selv lov til at bruge mange penge på noget, det er i virkeligheden også en respekt i forhold til, hvem du er. Man kan banke sig selv så godt og grundigt ned i jorden og leve så middelmådigt, så der ikke er nogen, der kigger på en eller studser over, hvad man nu har købt.
Men man kan også være den anden person, som siger: ’Nu sætter jeg lige barren lidt højere for mig selv, end jeg måske burde. Og så skal jeg sgu nok støve de penge op.’”
Om sommerplaner: Her skal Kåre Quist, Karl-Oskar Olsen, Uffe Buchard og Bastian Emil Goldschmidt holde sommerferie
Hvis det skorter på inspiration til ferieformer i industriferien, kommer ’Arbejdstitel’ dig nu til undsætning. Med et overflødighedshorn af inspiration har Euromans populære podcast nemlig linet en perlerække …
Notes de l’épisode
Hvis det skorter på inspiration til ferieformer i industriferien, kommer ’Arbejdstitel’ dig nu til undsætning.
Med et overflødighedshorn af inspiration har Euromans populære podcast nemlig linet en perlerække af personligheder op, som gavmildt deler ud af netop deres sommerferieplaner og -rutiner.
Således ringer de to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst til fire venner af programmet.
Karl-Oskar Olsen fra Pas Normal Studios.
Tv-vært Kåre Quist.
Kreativ direktør Uffe Buchard.
Og cykelkommentator og forfatter Bastian Emil Goldschmidt.
En skal til varme, sydlige himmelstrøg. En skal til bjergene. En skal arbejde nærmest hele sommeren, og holder først fri i Baskerlandet, når alle andre er tilbage fra ferie. Og en skal til Norge og sejle i fjordene.
Hvordan feriekortene fordeler sig, kan du finde ud af ved at lytte til den seneste episode af ’Arbejdstitel’, som er ude nu.
Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er bragt i samarbejde med 1664 Bière, der er en premium fransk pilsner brygget på elegant humle fra Alsace. 1664 Bière er en oplagt sommerøl til de lange solskinsdage, hvor feriefølelsen for alvor skal sænke sig. Nyd den med omtanke.
Om gode manerer
Der er en ting, vi meget hurtigt skal blive enige om: Din mobiltelefon skal ikke sige noget. Ikke når du får en sms, ikke når nogen ringer til dig. Og overhovedet ikke, når du ser en video på YouTube i det …
Notes de l’épisode
Der er en ting, vi meget hurtigt skal blive enige om: Din mobiltelefon skal ikke sige noget. Ikke når du får en sms, ikke når nogen ringer til dig. Og overhovedet ikke, når du ser en video på YouTube i det offentlige rum.
For det er et udtryk for historisk dårlige manerer, at nogle mennesker. ser videoer på sociale medier med volumen skruet helt op, så medpassagerer i offentlig transport og medspisere på restauranter eller caféer kan følge med.
Det var ikke en ting for bare fem år siden. Men det er det blevet.
Er du enig?
Så vil du helst sikkert synes godt om det nye afsnit af ’Arbejdstitel’, hvor de to værter Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné diskuterer gode manerer. For det er efterhånden sådan, at gode manerer har trange kår i en verden, hvor alt snart står for fald.
Dette afsnit er bragt i samarbejde med Illy, som erhovedsponsor til årets Gastro Awards. Besøg gastroawards.euroman.dk og se denominerede i alle kategorier. Gastro Awards finder sted i Tivoli den 26. maj.
Med Jarl Friis-Mikkelsen
Der findes en række prominente kulturfigurer i Danmark, som ikke behøver nogen introduktion. En af dem er Jarl Friis-Mikkelsen. Han har medvirket i folkekære film, været underholdningschef i mediebranchen og …
Notes de l’épisode
Der findes en række prominente kulturfigurer i Danmark, som ikke behøver nogen introduktion. En af dem er Jarl Friis-Mikkelsen.
Han har medvirket i folkekære film, været underholdningschef i mediebranchen og interviewet nogle af de største underholdningsikoner både i Danmark og internationalt.
I dette afsnit af 'Arbejdstitel' fortæller han om beslutningen om at flytte til Los Angeles i starten af 90’erne, da han følte, at han var blevet for kendt herhjemme. I Hollywood brugte han flere måneder på at sikre sig et stort navn, han kunne interviewe – dog uden held. Lige indtil han fik muligheden for at interviewe Cher. Derfra tog karrieren en ny drejning, og det ene store interview førte til det næste.
I programmet ser han tilbage på sine mange møder med stjerner som Janet Jackson, Madonna, Jeremy Irons og Leonard Cohen.
Han fortæller også om sit mangeårige arbejde som maler og om blandt andet at have solgt flere værker til skuespilleren Mads Mikkelsen. Og så deler han historien bag det legendariske Klovn-afsnit, hvor hans død i en bowlinghal blev omskrevet til en død på den hedengangne restaurant Umami i Indre By.
Med Rasmus Storm
Er der én dansk mand, der har et stort netværk i den internationale modebranche, så er det Rasmus Storm. I 1994 åbnede han sammen med sin hustru, Line, butikken Storm på Nørrebro, som de senere flyttede til …
Notes de l’épisode
Er der én dansk mand, der har et stort netværk i den internationale modebranche, så er det Rasmus Storm.
I 1994 åbnede han sammen med sin hustru, Line, butikken Storm på Nørrebro, som de senere flyttede til Store Regnegade i Indre By, hvor den også ligger i dag. Her har de forhandlet alt fra Mads Nørgaard og Comme des Garçons til Raf Simons, Thom Browne og Off-White.
For kort tid siden meldte Storm-familien dog ud, at æraen er forbi. Butikken lukker i slutningen af maj.
I den anledning har Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné sat Rasmus Storm stævne i dette afsnit af ’Arbejdstitel’, og her fortæller han blandt andet om en helt særlig kunde, der var deres første i butikken i Indre By.
Dette afsnit er bragt i samarbejde med Illy, som erhovedsponsor til årets Gastro Awards. Besøg gastroawards.euroman.dk og se denominerede i alle kategorier. Gastro Awards finder sted i Tivoli den 26. maj.
Om ting, vi ikke kan lide
Overordnet findes der to slags mennesker: Der er dem, der ruller med øjnene, når man taler om, hvordan et glas skal se ud, en serviet skal være foldet og en restaurant skal være indrettet – og så er der dem …
Notes de l’épisode
Overordnet findes der to slags mennesker: Der er dem, der ruller med øjnene, når man taler om, hvordan et glas skal se ud, en serviet skal være foldet og en restaurant skal være indrettet – og så er der dem, der lytter til ’Arbejdstitel’.
I dette afsnit taler Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné om de ting og situationer, de ikke kan lide. Det tæller både alt det ved dem selv, som de synes er irriterende eller forkerte, og fænomener i verden omkring dem, de ikke bryder sig om.
Fx er Kristoffer ikke vild med at tale om tv-serier eller at spise en croissant efter frokosttid. Oliver kan derimod ikke lide at få mælk i sin kaffe, når han spiser æg, og så bryder han sig faktisk slet ikke om at gå til koncerter.
Om at blive (endnu) ældre
Det er en helt specifik form for selverkendelse, der indtræffer, når man opdager, at man bruger mere tid på at tale om styrketræning og tidlige morgener end om byture.Det er erkendelsen af, at den 'coolness' …
Notes de l’épisode
Det er en helt specifik form for selverkendelse, der indtræffer, når man opdager, at man bruger mere tid på at tale om styrketræning og tidlige morgener end om byture.
Det er erkendelsen af, at den 'coolness', man før bar som et skjold, nu skal findes i en form for indre ro. Vi kan omfavne det eller kæmpe imod, men om vi vil det eller ej: Vi bliver alle ældre.
Og det er lige det, det nye afsnit af ‘Arbejdstitel’ handler om.
For at blive ældre behøver ikke være lig med depression og et desperat forsøg på at holde fast i en ungdom, der med sikkerhed forsvinder mellem hænderne på de to værter.Det kan lige så vel gøres med ynde, så tallene på antallet af fødselsdagslys i lagkagen ikke bliver nogle, de frygter, men nogle de puster ud med glæde.
Med kunstner Farshad Farzankia
Farshad Farzankia er kunstmaler. Men sådan har det ikke altid været. Oprindeligt er han uddannet fra Den Grafiske Højskole arbejdede i en årrække som art director på Euroman. Men da han i 2016 sagde sit job op …
Notes de l’épisode
Farshad Farzankia er kunstmaler. Men sådan har det ikke altid været. Oprindeligt er han uddannet fra Den Grafiske Højskole arbejdede i en årrække som art director på Euroman.
Men da han i 2016 sagde sit job op, fik et atelier og begyndte at male, gik det rigtig stærkt. At kalde det en kometkarriere vil ikke være nogen overdrivelse, og allerede fem år senere havde han en soloudstilling på Arken.
I det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ er de to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst på besøg i Farshad Farzankias næsten 500 kvadratmeter store atelier i Søborg.Og omgivet af værker taler de om en kunstbranche, der kan være svær at få hånd om, om at forsøge at holde styr på, hvor ens værker ender, og det abstrakte i at et maleri den ene dag kan koste noget og den næste være meget dyrere.
Den moderne mands ønskeseddel anno 2026
”Hvad ønsker du dig i fødselsdagsgave?”Strømper igen? En næsetrimmer? Søde børn?Opfindsomheden er typisk ret begrænset, når voksne mænd bliver spurgt om, hvad de ønsker sig i fødselsdagsgave. Et år ældre …
Notes de l’épisode
”Hvad ønsker du dig i fødselsdagsgave?”
Strømper igen? En næsetrimmer? Søde børn?
Opfindsomheden er typisk ret begrænset, når voksne mænd bliver spurgt om, hvad de ønsker sig i fødselsdagsgave. Et år ældre, stadig ingen gode gaveønsker klogere. Og et spørgsmål, der trænger sig på fra velmenende familiemedlemmer, der også er rådvilde.
For hvad giver man til manden, der har alt? Hvad skal det moderne, privilegerede menneske egentlig ønske sig i år 2026?
Det har Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné en masse rigtig gode bud på i dette afsnit af ’Arbejdstitel’.
Afsnittet er sponsoreret af Bruun Rasmussen, der i uge 7, 8 og 9 kører temaauktionen ’Young Collectors’, der skal give nye samlere – unge som gamle – mod på at komme i gang med at lave et godt køb. Bruun Rasmussens kuratorer har lavet et særligt udvalg af blandt andet kunstværker, vin, sølvtøj, møbler og keramik, og du kan se alle genstande, der er med i auktionen, på bruun-rasmussen.dk.
Med Rasmus Bruun
Rasmus Bruun har for længst etableret sig i det danske mediebillede som satiriker og skuespiller på både radio og tv. ’Den Korte Radioavis’ blev en megasucces på det hedengangne Radio 24syv, og siden har han …
Notes de l’épisode
Rasmus Bruun har for længst etableret sig i det danske mediebillede som satiriker og skuespiller på både radio og tv. ’Den Korte Radioavis’ blev en megasucces på det hedengangne Radio 24syv, og siden har han med ’Operarejsen’, ’Sankt Bernhard Syndikatet’ og ’Orkestret’ slået fast, at han er en mand med mange talenter.
Men der er en ambition hos Rasmus Bruun, der skal findes langt fra mediebranchen. Den handler om at have sin egen restaurant. Og ikke en hvilken som helst en af slagsen.
”Der er mange butikslokaler, som jeg går og stirrer mig blind på en gang imellem og tænker: ’Her kunne man lave den type restaurant og her kunne man lave en café, her kunne man lave en biergarten…’ Men lige for tiden er jeg tættere på, end jeg nogensinde har været.”
I dette afsnit fortæller Rasmus Bruun også om, hvordan han strukturerer sin hverdag, når han skriver på et nyt koncept, om at blive forvekslet med karakteren Rasmus Bruun fra ’Den korte radioavis’ og om sin drøm om at gå hele vejen fra Danmark til Italien i det sekund, hans yngste datter flytter hjemmefra.
Om et kæmpestort år, der er i vente
” Jeg har jo en ting, som jeg ikke er videre stolt af. Men hver morgen drikker jeg en kop instantkaffe derhjemme. Med kogende vand fra min Quooker.”Tilståelsen kommer fra Kristoffer Dahy Ernst, der i det nye …
Notes de l’épisode
” Jeg har jo en ting, som jeg ikke er videre stolt af. Men hver morgen drikker jeg en kop instantkaffe derhjemme. Med kogende vand fra min Quooker.”
Tilståelsen kommer fra Kristoffer Dahy Ernst, der i det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ er blevet opfordret af lytteren Emma til at afgøre, om instant-produkter er overvurderede eller undervurderede.
Og det er blot et af de mange emner, der bliver berørt i afsnittet, som samtidig er årets første.
At komme godt fra land i 2026 kræver naturligvis også en form for lottokupon for ’Arbejdstitels’ år, og den bliver udfyldt i fællesskab – ligesom der bliver gjort status på den kupon, værtsduoen udfyldte for 2025.
Med Remee
Remee har bygget natklub, bureau og barbershop, men han ved godt selv, at hvis det kun handlede om penge, burde han bare skrive flere popsange. I dette afsnit af ’Arbejdstitel’ fortæller han om økonomisk …
Notes de l’épisode
Remee har bygget natklub, bureau og barbershop, men han ved godt selv, at hvis det kun handlede om penge, burde han bare skrive flere popsange.
I dette afsnit af ’Arbejdstitel’ fortæller han om økonomisk gevinst ved sange, der er 25 år gamle, om at være til polterabend med 50 Cent og om hvordan kunstig intelligens kommer til at redde hans bagkatalog.
Med Ulla Terkelsen og Eva Ravnbøl i Milano
Mange drømmer om at kunne sige, at de har hele verden som deres arbejdsplads.Ulla Terkelsen er en af dem, der kan.Siden hun som nyudklækket journalist rejste fra Danmark, har hun ikke set sig tilbage. Hun har …
Notes de l’épisode
Mange drømmer om at kunne sige, at de har hele verden som deres arbejdsplads.
Ulla Terkelsen er en af dem, der kan.
Siden hun som nyudklækket journalist rejste fra Danmark, har hun ikke set sig tilbage.
Hun har boet overalt i verden – fra swingin’ London i 1960’erne til Berlin efter Murens Fald og i Washington D.C. – og gennem alle årene har han arbejdet som korrespondent på TV 2 og utrætteligt rapporteret hjem fra alt fra præsidentvalg til OL-slutrunder.
Der har ikke manglet store adresser eller byer med schwung på i hendes liv. Alligevel husker hun tiden som purung og meget lidt velhavende journalist i et meget fattigt Warszawa som en af de lykkeligste i sit liv. I hvert fald en af dem, der gav hende en livsoptimisme og en tro på, at intet kan få mennesker ned med nakken.
Det fortæller hun i det nye afsnit af ’Arbejdstitel’. Her er hun gæst med sin veninde, Eva Ravnbøl, der som programmets Italien-korrespondent ikke er ukendt for lytterne.
Og meget passende for de to verdensdamer – Ulla bor i dag i Cannes i Sydfrankrig, Eva i Rom – foregår optagelsen på en café i Milano.
Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er sponsoreret af Campari. Og meget passende for både Campari og ’Arbejdstitel’ er afsnittet optaget i Camparis hjemby, Milano, som man ikke kan besøge uden samtidig at nyde en negroni eller to.
Om at spise power lunch (med Mette Østergaard, Bo Bech og Lars Thylander)
Det kan godt være, at det er i de store mødelokaler med udsigt, at de største aftaler bliver underskrevet. Men de ville aldrig være kommet i stand, hvis det ikke var for forretningsfrokosten – eller power …
Notes de l’épisode
Det kan godt være, at det er i de store mødelokaler med udsigt, at de største aftaler bliver underskrevet. Men de ville aldrig være kommet i stand, hvis det ikke var for forretningsfrokosten – eller power lunch, som man ynder at kalde det der, hvor der virkelig er noget på spil.
En power lunch er forretningsfrokostens veloplagte storebror. Det er til en power lunch, at forbindelser bliver etableret og senere plejet. Man kan ikke spise for mange power lunches. Og er man en mester udi disciplinen, er det et uundværligt redskab i det moderne menneskes netværkskasse.
Men hvad er en power lunch egentlig på vores breddegrader? Og eksisterer den overhovedet i København?
Det undersøger ’Arbejdstitel’ i dette afsnit, og til at hjælpe med den opgave ringer Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné til tre personer, der har spist flere forretningsfrokoster end de fleste.
I afsnittet kan du høre, hvad Mette Østergaard, Lars Thylander og Bo Bech ved om at spise power lunch.
Med Bastian Emil Goldschmidt
Hvad giver man til manden, som har alt?Det spurgte Oliver sig selv om, da han for nylig skulle give Kristoffer fødselsdagsgave til hans 40-års fødselsdag. Og hvad det blev, kan du høre i dette afsnit af …
Notes de l’épisode
Hvad giver man til manden, som har alt?
Det spurgte Oliver sig selv om, da han for nylig skulle give Kristoffer fødselsdagsgave til hans 40-års fødselsdag. Og hvad det blev, kan du høre i dette afsnit af 'Arbejdstitel', hvor forfatter og cykelkommentator Bastian Emil Goldschmidt er gæst.
Det er en kunst at give gaver. Og dette afsnit er spækket med anekdoter om gode gaver og dårlige gaver, om kunsten at gøre gaver højtidelige og at tage gaver med hjem fra rejser.
Bastian Emil er en glimrende gæst, der levende fortæller om sit liv og sit syn på tilværelsen.
For nylig har han både fået fastnettelefon og anskaffet sig en skrivemaskine, og det er noget af det, der lægger grund til det nye afsnit.
I det faste format Overvurderet/Undervurderet diskuterer de to værter også med deres gæst, om champagnetårnet er overvurderet eller undervurderet, og hvordan det forholder sig med at gå over for rødt.
Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er bragt i samarbejde med Bruun Rasmussen forud for de store live-auktioner den 11. december 2025. Ved auktionerne bliver der solgt ure, smykker, accessories og en helt særlig flaske champagne, som forventes at skabe stor opmærksomhed.
Om at åbne en succesrestaurant
Da Jonathan Balsløw Sørensen i 2024 åbnede Graziano på Møllegade i København, blev den på rekordfart et stamsted for rigtig mange mennesker.Jonathan er vokset op i Toscana og har pomodoro i sine årer. Han …
Notes de l’épisode
Da Jonathan Balsløw Sørensen i 2024 åbnede Graziano på Møllegade i København, blev den på rekordfart et stamsted for rigtig mange mennesker.
Jonathan er vokset op i Toscana og har pomodoro i sine årer. Han tænker, drømmer og spiser italiensk, og efter succesen med både Graziano og hans kogebog er han nu klar med den svære restaurant nummer to på Værnedamsvej i København.
I dette afsnit af ’Arbejdstitel’ fortæller Jonathan om at sælge folkeaktier for at kunne åbne sit sted, om at stykke det perfekte menukort sammen, og om retten som han elsker, men som ingen bestiller fra menuen.
Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er bragt i samarbejde med Gastrotools.
Gastrotools er blandt andet kendt for deres 5-ply serie, der er hjertet i Gastrotools’ kollektion – det er gryder og pander i professionel kvalitet, designet til at holde hele livet. “5-ply” betyder 5 lag stål og aluminium – det giver hurtig opvarmning, perfekt varmefordeling og fuld kontrol.
De er produceret i Italien med over 130 års erfaring – bygget til at yde i verdens bedste køkkener, og selvfølgelig fri for PFAS og andre belægninger. Se mere på Gastrotools.dk
Om lytternes upopulære holdninger
Fodboldkampe er for lange – de burde vare 70 minutter.Hvide strømper i loafers? Nej, bare nej.Og voksne mennesker, der spiller computer? Drop det.At have meninger i en moderne verden kan være tricky. Særligt …
Notes de l’épisode
Fodboldkampe er for lange – de burde vare 70 minutter.
Hvide strømper i loafers? Nej, bare nej.
Og voksne mennesker, der spiller computer? Drop det.
At have meninger i en moderne verden kan være tricky. Særligt hvis dine holdninger ikke følger flertallets. Nogle gange er det nemmere bare at tie stille for at undgå verbale øretæver.
Men der er heldigvis andre, der tør.
I dette afsnit af ’Arbejdstitel’ samler værterne Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné op på netop upopulære holdninger. Efter deres første afsnit om samme emne for et par måneder siden opfordrede de lytterne til at sende deres egne kontroversielle meninger ind. Og deres indbakker blev fuldstændig oversvømmet.
__
Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er bragt i samarbejde med den Mercedes-Benz, der netop har lanceret den nye CLA.
Mercedes-Benz CLA er en elektrisk bil, der er som skabt til det moderne bymenneske. Rækkevidden er hele 792 km (WLTP), ligesom den lader fra 10%-80% på bare 22 minutter. Med sit sporty design, en helt ny drivlinje og den digitale MBUX Superscreen[1] markerer den helt nye elektriske CLA starten på en ny æra inden for Mercedes-Benz' elektrificerede verden.
Det sportslige og aerodynamiske design fanger øjet og gør dig klar til alle slags eventyr. Med en længere akselafstand, korte udhæng og et muskuløst hækdesign er den elektriske CLA en sand atlet i den elektriske æra. Se mere på mercedes-benz.dk
Med Christian Puglisi
Det hører til sjældenhederne, at man bliver særligt velhavende af at drive restaurant. Men for Christian Puglisi er historien en anden. I begyndelsen af 2025 blev det offentligt kendt, at han havde solgt sine …
Notes de l’épisode
Det hører til sjældenhederne, at man bliver særligt velhavende af at drive restaurant. Men for Christian Puglisi er historien en anden.
I begyndelsen af 2025 blev det offentligt kendt, at han havde solgt sine restauranter Bæst og Mirabelle. Den siciliansk-fødte kok, der i næsten 20 år havde været en del af det københavnske restaurationsliv med steder, der for mange var stamsteder, havde fået nok.
Væk var han. Livsværket var solgt. Og for et ikke ubetydeligt beløb. Der er penge i at drive velbesøgte steder, hvis bare man gør det ordentligt.
I det nye afsnit af Euromans podcast ’Arbejdstitel’ er Christian Puglisi gæst. Han fortæller om sin tid på El Bulli, om at være souschef på Noma og om at drive restaurant på en måde, hvor gæsten aldrig har ret.
Og Puglisi bliver selvfølgelig også spurgt, om han kan leve for evigt af den sum, han fik for sit lille men markante imperium. Hvad svaret på det er, kan du høre i det nye afsnit af 'Arbejdstitel'.
Dette afsnit er bragt i samarbejde med Gastrotools og deres eget madunivers Gastro Studio, hvor man kan finde opskrifter, tips og inspiration fra både professionelle og passionerede hjemmekokke. Besøg Gastro Studio og find inspiration fra nogle af branchens bedste som Brian Mark, Adam Price og netop Christian Puglisi.
Om at lære at elske Spanien
Der er forbavsende lidt indflydelse fra spansk kultur på Danmark. Ingen tør rigtig åbne en fuldtonet spansk restaurant. Meget få finder inspiration i spansk indretning, og Spanien har ikke været omgivet af …
Notes de l’épisode
Der er forbavsende lidt indflydelse fra spansk kultur på Danmark. Ingen tør rigtig åbne en fuldtonet spansk restaurant. Meget få finder inspiration i spansk indretning, og Spanien har ikke været omgivet af samme coolness som Italien eller været tres chic som Frankrig, som har fyldt alt i Danmark de seneste mange år.
Spanien er snarere den rustikke fætter, som man måske har glemt at holde af?
Derfor er talen klar: Det er på tide, at vi for alvor får øjnene op for, at Spanien stadig rummer nogle af de bedste uopdagede egne og byer i Europa.
Eller sat endnu mere på spidsen: At vi for alvor lærer at elske Spanien.
For der er masser af omfavne. Og fordi Spanien ikke er repræsenteret så meget i hverken kulturtilbuddene eller vores udsyn som danskere, bliver landet langt mere eksotisk sted at rejse hen. Bevares, Barcelona og Mallorca er stadig ultrapopulære, men løfter man blikket en smule fra de kraftigste turistmagneter, er der ufatteligt meget at lade sig forføre af. Fodbold! Tapas! Landskaberne! Strandene, cava, cañas, jamon ibérico, solskin, og vi kunne blive ved.
I det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ forsøger Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné at lade sig forføre af Valencia og Spanien. God fornøjelse med afsnittet.
Dette afsnit er bragt i samarbejde med Visit Valencia og Den Spanske Stats Turistbureau
Med Mikkel Egelund på Pastis
Man kan rejse som almindelig turist, og så kan man rejse som Mikkel Egelund. Kokken og restauratøren fra Pastis har set det meste og spist det hele. Han er ikke uvant med ultrakorte ture drevet af begæret for …
Notes de l’épisode
Man kan rejse som almindelig turist, og så kan man rejse som Mikkel Egelund. Kokken og restauratøren fra Pastis har set det meste og spist det hele.
Han er ikke uvant med ultrakorte ture drevet af begæret for at blive blæst bagover (som fx hans lyntur til Nomas pop-up i Mexico), ligesom hans trofaste rejsekammerat Bo Bech gang på gang har udvidet hans horisont for, hvor konceptuelt man kan angribe kunsten at spise i en anden by (fx: ”i dag skal vi kun spise store ting” eller ”hvordan kan vi spise and på tre forskellige måder i Paris”).
Det er noget af det, han levende fortæller om i dette afsnit af ’Arbejdstitel’.
Afsnittet er udgivet i samarbejde med Gastrotools, som netop har lanceret en ny serie af støbejernsgryder, der er produceret i Frankrig. En af gryderne er lavet i samarbejde med FrancisCardenau, der har farven ”Cardenau-rød.” Se det store udvalg på gastrotools.dk.
Voici les 40 derniers épisodes sur 183. Les épisodes plus anciens se trouvent dans le flux du podcast.
Podcasts similaires
Plus de podcasts : ArtsC’est votre podcast ?
Confirmez-le avec une entrée dans votre flux : vous recevez ici un code, vous l’ajoutez comme podcast:txt dans le canal de votre flux, et nous le vérifions. Votre podcast apparaît ensuite comme « vérifié » sur SoundNode.







