Videnskab fra vilde hjerner

par Niels Bohr Institutet · Københavns Universitet

NouveauHvordan får vi mest sundhed for pengene – Anton Pottegård, farmaceut, regner den ud31 octobre 2026 · 33 min

Épisodes: 89
Parution: toutes les deux semaines
Dernier épisode: 31 Oct 2026

À propos du podcast

Ved du, hvor vilde opdagelser, danske forskere går og gør, mens vi andre går på arbejde, til badminton og i bad? Få flexet din fantasi max, når professor i astrofysik Anja C. Andersen og redaktør Mette Holbæk taler med topforskere fra alle felter om de spørgsmål, gæsten jagter svar på lige nu, og hvordan resultatet kan ændre både vores verden og vores hverdag. Denne sæson af serien er produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Épisodes 89

Hvordan får vi mest sundhed for pengene – Anton Pottegård, farmaceut, regner den ud
31 octobre 202633 minÉpisode 89
Vi bliver flere ældre, mangler medarbejdere, og nye behandlinger bliver stadig dyrere. Hvordan finder vi ud af, hvad sundhedsvæsenet skal bruge sine kræfter på?Anton Pottegård er professor i brug af lægemidler …
Notes de l’épisode
Vi bliver flere ældre, mangler medarbejdere, og nye behandlinger bliver stadig dyrere. Hvordan finder vi ud af, hvad sundhedsvæsenet skal bruge sine kræfter på?
Anton Pottegård er professor i brug af lægemidler, og han fik en dag en usædvanlig idé: Hvorfor undersøge ét lægemiddel ad gangen, når man med et computerprogram kunne undersøge sammenhængen mellem alle lægemidler og alle kræftformer på én gang? Det blev til 22.000 statistiske undersøgelser, der blandt andet afslørede en hidtil overset sammenhæng mellem en udbredt blodtryksmedicin og hudkræft.
Nu vil han bruge samme tilgang på et langt større spørgsmål: Kan vi bruge de enorme mængder danske sundhedsdata til at finde ud af, hvor sundhedsvæsenets ressourcer gør størst gavn?
Hør, hvordan Anton Pottegård vil lade data pege på de vigtigste problemer – og hvorfor bedre behandling ikke nødvendigvis handler om at gøre mere, men om at vælge klogere.
*
Anton Pottegård er professor i farmakoepidemiologi og klinisk farmaci ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet. Han har bidraget til over 400 videnskabelige artikler og er modtager af en lang række priser, både for sin forskning og for sin formidling, senest Forskningskommunikationsprisen 2026, som uddeles af Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet.
Følg med på https://www.instagram.com/antonpottegaard
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
På underjordisk skattejagt – Mads Albertsen, mikrobiolog, kortlægger det usynlige liv under vores fødder
17 octobre 202630 minÉpisode 88
Vi har kortlagt Jordens kontinenter. Men under vores fødder findes et mylder af liv, som vi kun kender en brøkdel af. Hvordan får man overblik over mikroorganismer, man ikke kan se med det blotte øje?Mads …
Notes de l’épisode
Vi har kortlagt Jordens kontinenter. Men under vores fødder findes et mylder af liv, som vi kun kender en brøkdel af. Hvordan får man overblik over mikroorganismer, man ikke kan se med det blotte øje?

Mads Albertsen er professor i mikrobiel metagenomik på Aalborg Universitet og i projektet Microflora Danica har hans forskningsgruppe kortlagt mikrober i 10.000 prøver fra hele Danmark. De trækker DNA ud af alle bakterierne i en prøve på én gang og bruger computere til at samle stykkerne og finde ud af, hvilke bakterier de stammer fra.

Den enorme kortlægning skal hjælpe os med at forstå de mikrober, der blandt andet omsætter kulstof i jorden og indgår i vores fødevareproduktion. Før vi kan udnytte deres egenskaber, må vi vide, hvem de er, og hvad de kan. Hør også Mads Albertsen fortælle, hvorfor bakterier får navne efter danske byer, og hvad biologer mener, når de bruger udtrykket ’mørkt stof’.
Find din egen bys mikrober i Microflora Danica-projektet her >>> https://www.bio.aau.dk/forskning/projekter/microflora-danica
*
Mads Albertsen er professor i mikrobiel metagenomik ved Center for Microbial Communities, Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet, hvor han leder forskningsgruppen Albertsen Lab. Han har modtaget en lang række priser for sin forskning, senest EliteForsk-prisen (2024) og Dronning Margrethe IIs Videnskabspris (2024). Medlem af Videnskabernes Selskab.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Hvorfor forske i sjældne sygdomme? – Stine Falsig Pedersen, cellebiolog, om at lede efter lindring til mange ved at studere de få
3 octobre 202631 minÉpisode 87
Hvorfor forske i en sygdom, som rammer ganske få drengebørn i verden? Fordi en fejl i ét protein kan vise os noget om, hvordan hjernen fungerer hos os alle. Drengene har svære funktionsnedsættelser, og nogle …
Notes de l’épisode
Hvorfor forske i en sygdom, som rammer ganske få drengebørn i verden? Fordi en fejl i ét protein kan vise os noget om, hvordan hjernen fungerer hos os alle. Drengene har svære funktionsnedsættelser, og nogle mærker ikke smerte, selv når de brækker en arm.
Stine Falsig Pedersen er professor i cellebiologi og fysiologi ved Biologisk Institut på Københavns Universitet. I laboratoriet undersøger hun, hvordan et defekt protein forstyrrer samspillet mellem hjernens celler. Ved at kombinere raske nerveceller med hjælpeceller, der mangler proteinet, kan hun undersøge, hvordan fejl i én celletype skader en anden.
Håbet er at hjælpe drengene og derigennem forstå andre og langt mere udbredte hjernesygdomme bedre. Studier har nemlig også fundet mindre af proteinet ved Alzheimers og Parkinsons sygdom. Men hvad betyder det, og kan den viden på sigt bruges til tidligere diagnose eller behandling?

Hør også Stine Falsig Pedersen fortælle om mødet med de syge drenge og deres forældre i Canada, som satte en ny retning for hendes forskning i, hvordan celler styrer deres syre-base-balance, og hvad der sker, når balancen forstyrres ved sygdom.

•

Stine Falsig Pedersen er professor i cellebiologi og fysiologi ved Biologisk Institut på Københavns Universitet og leder af forskningsgruppen The pH Group. Hun forsker i, hvordan celler styrer deres syre-base-balance, og hvilken rolle den spiller i bl.a. kræft, leversygdomme og sygdomme, hvor nerveceller nedbrydes. Ridder af Dannebrog og generalsekretær i Videnskabernes Selskab.
Læs mere om den alvorlige neurodegenerative sygdom, episoden handler om, på csa-cares.org.

VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
De døde kan redde de levende – Jacob Tfelt-Hansen, hjertelæge, forsker for at forebygge tragedier
19 septembre 202628 minÉpisode 86
Et ungt menneske falder pludselig om på fodboldbanen med hjertestop. En anden sover uventet ind. For de efterladte familier står ét spørgsmål tilbage: Hvorfor? Jacob Tfelt-Hansen er professor i retsmedicinsk …
Notes de l’épisode
Et ungt menneske falder pludselig om på fodboldbanen med hjertestop. En anden sover uventet ind. For de efterladte familier står ét spørgsmål tilbage: Hvorfor?
Jacob Tfelt-Hansen er professor i retsmedicinsk kardiologi og overlæge på Rigshospitalet, og han forsker i pludselig død hos unge mennesker. Det er et arbejde, som først begynder, når patienten er død: Når obduktionen ikke giver en klar forklaring, leder han efter spor i hjerte, gener og familiedata for at finde ud af, om dødsårsagen var arvelig betinget.
Den viden kan både forklare et tragisk dødsfald og pege på, om andre i familien selv er i risiko for pludseligt hjertestop. Men hvordan foregår forskning, når et liv er slut?
Hør, hvordan Jacob Tfelt-Hansen arbejder med at skabe hjertemuskelceller fra celler i den afdødes akillessene, og hvorfor et genetisk svar både kan give lettelse og nye bekymringer.
JACOB TFELT-HANSEN er professor i retsmedicinsk kardiologi og viceinstitutleder for forskning ved Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet og hjertelæge ved Hjertemedicinsk Afdeling, Rigshospitalet.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Hele internettet i én lyskilde – Leif Katsuo Oxenløwe, optisk fysiker, om at teste lysets grænser
5 septembre 202634 minÉpisode 85
Internettet virker trådløst, når du bruger din mobil, men trafikken fortsætter gennem optiske fibre, hvor data sendes som lys. Jo mere vi bruger nettet – blandt andet til kunstig intelligens – desto mere energi …
Notes de l’épisode
Internettet virker trådløst, når du bruger din mobil, men trafikken fortsætter gennem optiske fibre, hvor data sendes som lys. Jo mere vi bruger nettet – blandt andet til kunstig intelligens – desto mere energi kræver infrastrukturen. Kan lyset selv være en del af løsningen?
Leif Katsuo Oxenløwe er professor i fotonikteknologier til ultrahurtig kommunikation ved DTU. Hans forskningsgruppe arbejder med en såkaldt regnbuelaser: Én chip, der skaber mange farver af laserlys, som hver kan bære sin egen strøm af data. Gennem stadig større laboratorieforsøg har de til sidst vist, at én lyskilde kunne bære hele internettets samlede trafik.
Lyt med, når han fortæller, hvordan et rekordskabende resultat voksede frem i laboratoriet i Lyngby, drevet af jagten på nye metoder at skrue ned for energiforbruget, selvom datatrafikken stiger. Og hør, hvorfor fremskridtet ikke kommer fra én lys idé, men fra samarbejdet mellem matematikere, informationsteoretikere, kodningsfolk og fiberoptikere i det tværfaglige forskningscenter.
*
Leif Katsuo Oxenløwe er professor i fotonik-teknologier til ultrahurtig kommunikation ved Institut for Elektroteknologi og Fotonik på DTU, hvor han er leder af grundforskningscentret SPOC – Silicon Photonics for Optical Communications. Han har modtaget en lang række priser for sin forskning, blandt andet EU’s Horizon Price, og er medlem af Videnskabernes Selskab og Akademiet for de Tekniske Videnskaber.
Vil du høre mere om de banebrydende udviklinger indenfor optisk kommunikation?
Lyt med, når Leif Oxenløwe besøger Huxi Bach i DR’s ’Ubegribeligt’ >>> https://www.dr.dk/lyd/p1/ubegribeligt/ubegribeligt-2024/lys-og-laser-11162405027
Og ’Grundtanker’ fra Videnskabernes Selskab >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/laserlys-og-fiberkabler-i-fremtidens-b%C3%A6redygtige-internet/id1533937287?i=1000634345928&l=da
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
”Vi bygger det, I ser om 10 år” – John Leif Jørgensen, rumingeniør, om at udvikle instrumenter til fremtidens rummissioner
22 août 202627 minÉpisode 84
Hvordan bygger man et instrument til et spørgsmål, der først skal besvares om ti år? I rumforskning er tidshorisonten lang, omgivelserne ekstreme, og instrumentet skal helst kunne måle det, forskerne endnu ikke …
Notes de l’épisode
Hvordan bygger man et instrument til et spørgsmål, der først skal besvares om ti år? I rumforskning er tidshorisonten lang, omgivelserne ekstreme, og instrumentet skal helst kunne måle det, forskerne endnu ikke helt ved, at de får brug for.
John Leif Jørgensen er professor i rumfartsteknologi på DTU Space. Han bygger instrumenter, der fungerer som forskernes forlængede sanser i rummet. Med Juno-missionens målinger af Jupiter som eksempel forklarer han, hvordan man går fra et videnskabeligt spørgsmål til et præcist krav til instrumentet. Målingerne kan få modeller til at falde og nye spørgsmål til at opstå. Nu arbejder hans forskergruppe blandt andet med kvantesensorer, fordi næste generation af rummissioner kræver langt større præcision.
Hør også John Leif Jørgensen fortælle om laboratorier, der minder om Q’s værksted fra James Bond – og om hvorfor han vil se Danmark blive ved med at bygge deep tech frem for kun at behandle andres data.
*
John Leif Jørgensen er professor i rumfartsteknologi og leder for Måling og Instrumenteringsdivisionen på DTU Space. Han udvikler instrumenter til rummissioner, blandt andet til måling af magnetfelter. Instrumenter, han udviklede til Ørsted-satellitten, blev udgangspunkt for et mangeårigt samarbejde med NASA. Ridder af Dannebrog og modtager af en lang række hædersbevisninger fra internationale rumfartsorganisationer, bl.a. NASA’s ’Exceptional Public Achievement Medal’.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Batterier nok til den grønne omstilling? – Dorthe Ravnsbæk, materialekemiker, leder efter alternativer til litium
8 août 202631 minÉpisode 83
Vi skal bruge langt flere batterier, hvis biler, energiforsyning og resten af samfundet skal køre på el. Men der er et problem: Vi har ikke ressourcer nok til at fortsætte med at lave batterier, som vi gør i …
Notes de l’épisode
Vi skal bruge langt flere batterier, hvis biler, energiforsyning og resten af samfundet skal køre på el. Men der er et problem: Vi har ikke ressourcer nok til at fortsætte med at lave batterier, som vi gør i dag. Derfor leder forskere efter nye materialer, der kan lagre energien fra sol og vind uden samme afhængighed af blandt andet litium, kobolt og nikkel.
En af dem er Dorthe Ravnsbæk, som er professor i materialekemi ved Kemisk Institut på Aarhus Universitet. Hun forsøger at forstå og udvikle de materialer, der får batterier til at virke, helt ned på atomniveau. I laboratoriet fremstiller hendes team nye materialer og bruger blandt andet røntgenstråler til at se, hvordan de forandrer sig.
I denne udgave af VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER kan du også høre, om en uventet opdagelse, som har ført Dorthe Ravnsbæk til at undersøge, om den rette form for uorden mellem atomerne ligefrem kan få et batteri til at fungere bedre.
Hør hende også forklare, hvorfor batterier bliver slidt, hvordan jagten på nye batterimaterialer kan føles som at arbejde med kageopskrifter, og hvorfor hun og hendes kollegaer kører Europa rundt for at skyde røntgenstråler gennem små testbatterier.
Et afsnit, der gør dig klogere på, hvorfor det, der foregår mellem atomer, kan få betydning for en af den grønne omstillings helt store udfordringer.
•
Dorthe Bomholdt Ravnsbæk er professor i materialekemi ved Aarhus Universitet og leder af grundforskningscentret Center for Sustainable Energy Materials. Hun er modtager af en lang række priser, bl.a. Grundfosprisen (2020), H.C. Ørstedprisen (2022) og Eliteforsk (2023).
•
Hør Dorthe Ravnsbæk i DRs Explainer >>> https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-er-vi-ved-at-loebe-toer-for-batterier_363433
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Når hormoner rammer hjernen – Vibe Gedsø Frøkjær, psykiater, om sårbarhed for depression
25 juillet 202628 minÉpisode 82
Hvorfor bliver nogle mennesker ramt af depression, mens andre kommer igennem store belastninger og biologiske forandringer uden at blive syge? Hvis forskerne kan finde de mekanismer, der gør hjernen særlig …
Notes de l’épisode
Hvorfor bliver nogle mennesker ramt af depression, mens andre kommer igennem store belastninger og biologiske forandringer uden at blive syge? Hvis forskerne kan finde de mekanismer, der gør hjernen særlig sårbar – eller robust – kan vi måske blive bedre til at opdage risikoen tidligere og forebygge mere målrettet.
Klinisk professor i neuropsykiatri Vibe Gedsø Frøkjær undersøger den levende hjernes kemi med avancerede scanninger og radioaktive sporstoffer. Særligt kvinders hormonelle skift har givet hendes forskergruppe indblik i dele af mysteriet: I et forsøg med raske kvinder kunne de se, at nogle reagerede på hormonforandringer med depressive symptomer – samtidig med at noget ændrede sig i hjernens serotoninsystem.
I dette afsnit af VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER kan du følge med i, hvordan forskerne nu forsøger at omsætte den viden til behandling, blandt andet i et forsøg med kvinder, der tidligere har haft en fødselsdepression. Kom med helt ind i forskningsmaskinrummet, hvor målet ikke bare er at forstå depression bedre, men at finde ud af, hvem der er i risiko, hvorfor –og om vi kan gøre noget, før sygdommen får fat.
•
Vibe Gedsø Frøkjær er klinisk professor i neuropsykiatri ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center København. Hun modtog Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2026 for sin forskning i hjernens samspil med hormoner, stress-regulering og stofskifte.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Den grønne omstilling kommer nedefra – Jim Rasmussen, forsker i bælgplanter, om markens kvælstofmotor: Kløver
11 juillet 202633 minÉpisode 81
Kløver i græsplænen er ikke bare ukrudt. Bælgplanter kan hente kvælstof fra luften, dele det med naboplanter og være med til at opbygge kulstof i jorden. Derfor kan de få en vigtig rolle, hvis landbruget skal …
Notes de l’épisode
Kløver i græsplænen er ikke bare ukrudt. Bælgplanter kan hente kvælstof fra luften, dele det med naboplanter og være med til at opbygge kulstof i jorden. Derfor kan de få en vigtig rolle, hvis landbruget skal bruge mindre kvælstofgødning og samtidig dyrke fødevarer og biomasse til blandt andet tøj, byggematerialer og energi.
Jim Rasmussen er seniorforsker i bælgplantebaserede dyrkningssystemer ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, som råder over unikke forskningsfaciliteter, der kræver godt fodtøj, bl.a. store områder med forsøgsmarker, hvoraf nogle går tilbage til 1894.
Det er her, Jim Rasmussen og hans kollegaer undersøger, hvordan bælgplanter, mikroorganismer og andre planter udveksler kulstof og kvælstof under jorden. Ved hjælp af sporstoffer kan forskerne følge de vigtige grundstoffers vej fra planten til jorden og dens naboer.
Få et nyt blik på det, der foregår under dine fødder, når Jim Rasmussen fortæller, hvorfor hvidkløver er en særlig generøs nabo, mens lupiner kan føre kemisk nabokrig.
•
Jim Rasmussen er seniorforsker i bælgplantebaserede dyrkningssystemer og sektionsleder for sektionen Klima og Vand ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet. Han forsker i, hvordan bælgplanter påvirker strømme af kvælstof og kulstof mellem planter, mikroorganismer og jord, og hvordan denne viden kan bruges i mere bæredygtige dyrkningssystemer.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Derfor er motion medicin – Bente Klarlund Pedersen, læge, kortlægger musklernes skjulte samtale med kroppen
27 juin 202629 minÉpisode 80
Fysisk aktivitet handler langt fra kun om at holde vægten. Det er en stor misforståelse, siger Bente Klarlund Pedersen. Bevægelse er en forudsætning for at holde kroppens organer raske – ikke mindst hjernen …
Notes de l’épisode
Fysisk aktivitet handler langt fra kun om at holde vægten. Det er en stor misforståelse, siger Bente Klarlund Pedersen. Bevægelse er en forudsætning for at holde kroppens organer raske – ikke mindst hjernen.
Hun forsker i, hvordan fysisk træning kan bruges som medicin, og hvorfor den virker. For hvad sker der egentlig i kroppen, når vi cykler, løber, går eller træner? Og hvordan kan en muskel påvirke immunsystemet, stofskiftet, leveren, fedtvævet, blodkarrene, tarmen og hjernen?
Bente Klarlund Pedersen er professor i integrativ medicin, overlæge på Rigshospitalet og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed. Her arbejder hun med translationel forskning: fra celler, mus og molekylærbiologi til mennesker og patienter med blandt andet diabetes, KOL, hjertekarsygdom, overvægt og cancer.
Hør Bente Klarlund Pedersen fortælle om sit store forskningsgennembrud: Opdagelsen af, at musklen fungerer som en kirtel. Når muskler arbejder, frigiver de hormonlignende stoffer, såkaldte myokiner, som sender signaler rundt i kroppen. Det er en af forklaringerne på, at fysisk aktivitet ikke bare træner ben og arme, men påvirker hele organismen.
Mange kender Klarlund fra hendes populære bøger og sundhedsbrevkasse i Politiken, men i dette afsnit tager hun os med ind i sin forsknings maskinrum: forsøgspersoner på cykler, katetre i vener og arterier, muskelbiopsier og elektrisk stimulerede muskelceller i petriskåle.
Snør løbeskoene og hør, hvordan motion – også meget lidt af det – kan erstatte medicin.
˚
BENTE KLARLUND PEDERSEN er professor i integrativ medicin, overlæge dr.med. og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet. Hun er forfatter til over 700 videnskabelige artikler og en lang række populærvidenskabelige bestsellerbøger, senest ’Klarlund og Kandis på kur – forever’ (Gyldendal 2025). Bente Klarlund Pedersen har modtaget en lang række priser, bl.a. Videnskabsministeriets Forskningskommunikationspris (2005), Rosenkjærprisen (2010), Søren Gyldendal Prisen (2021) og Årets Æreshåndværker (2023).
Følg arbejdet på Klarlund Pedersens forskningsscenter på aktivsundhed.dk – her kan du også melde dig til Kandiskuren!
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Folkesundhed i nye rammer – Naja Hulvej Rod, epidemiolog, om at forstå komplekse problemer med systemtænkning, nye samarbejder og Danmarks verdensberømte dataregistre
31 mars 202528 minÉpisode 79
Hvordan løser vi samfundsproblemer, der ikke har én årsag – og måske heller ikke én løsning? I denne episode af Videnskab fra Vilde Hjerner dykker vi ned i de store og komplekse folkesundhedsudfordringer som …
Notes de l’épisode
Hvordan løser vi samfundsproblemer, der ikke har én årsag – og måske heller ikke én løsning? I denne episode af Videnskab fra Vilde Hjerner dykker vi ned i de store og komplekse folkesundhedsudfordringer som mistrivsel, søvnproblemer og social ulighed. Problemer, hvor den klassiske tilgang med at finde én forklaring og én løsning ikke længere rækker. Hvordan stiller man overhovedet de rigtige spørgsmål, når virkeligheden er kompleks?
Professor i epidemiologi, Naja Hulvej Rod, leder et nyt center ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, hvor forskere fra biologi, sociologi og statskundskab går sammen om at udvikle en ny forståelsesramme. De trækker på teorier og metoder fra helt andre videnskaber, bygger nye datainfrastrukturer og arbejder fysisk sammen for at udvikle fælles sprog og perspektiver. Forskningen på Copenhagen Health Complexity Center handler ikke bare om at finde årsager, men om at forstå mønstre og dynamikker på tværs af hele livsforløb – og det kræver, at man stiller helt nye typer af spørgsmål.
Nye metoder og forståelsesrammer er eftertragtet langt ud over folkesundheden: De kan bruges til at analysere komplekse problemer i alt fra klima og uddannelse til luftforurening og medicinudvikling, og internationale forskere banker allerede på for at samarbejde – for i Danmark har vi noget særligt: Data på hele befolkningen, som gør det muligt at teste teorier, andre kun kan formulere.
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Naja Hulvej Rod, Københavns Universitet
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Rusland på briksen – Flemming Splidsboel, samfundsforsker, om at forudsige det tidligere Sovjets næste træk
1 mars 202532 minÉpisode 78
Russiske skolebørn får igen obligatorisk militærtræning, hvor de lærer at kaste håndgranater og skyde med automatvåben – et skridt tilbage til sovjetiske metoder. Hvordan vil patriotisme-programmerne påvirke …
Notes de l’épisode
Russiske skolebørn får igen obligatorisk militærtræning, hvor de lærer at kaste håndgranater og skyde med automatvåben – et skridt tilbage til sovjetiske metoder. Hvordan vil patriotisme-programmerne påvirke Ruslands militærstrategi og vores verdensbillede? Kamptræning på skoleskemaet er blot ét af mange fokusområder i Flemming Splidsboels forskning, som fokuserer på, hvordan de politiske og militære udviklinger i de tidligere sovjetiske lande, især Rusland, påvirker den globale politiske situation.
Invasionen af Ukraine har gjort ham til en hyppig gæst i medierne, og formidlingen til både borgere og beslutningstagere er en af hans vigtigste opgaver. Men Flemming Splidsboel Hansen er ikke – som han nogle gange bliver spurgt om – korrespondent, kommentator eller diplomat.
Han er derimod seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, og forsker i det post-sovjetiske rum gennem de forskellige landes databaser, akademiske litteratur, officielle doktriner og primærkilder og sit netværk af forskere og samarbejdspartnere i regionen. Hans analyser udmønter sig ikke kun akademiske artikler, men også i policy briefs, som giver beslutningstagere overblik over aktuelle udfordringer og ofte også konkrete anbefalinger til at håndtere dem.
*
Flemming Splidsboel er modtager af flere formidlingspriser, blandt andet DR's Rosenkjærpris og Forskningskommunikationsprisen, som uddeles af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ruslands invasion af Ukraine har gjort Ruslands-ekspertise eftertragtet i medierne, og Flemming Splidsboel har de seneste tre år ligget i toppen af Akademikerbladets årlige opgørelse over de mest citerede eksperter i danske nyhedsmedier. Han er sammen med Niels Bo Poulsen forfatter til ‘Putins krig – Rusland mellem styrke og svaghed’ (Gyldendal 2023).
*
Hvis man efter denne episode får mod på at læse, hvad DIIS-forskerne fortæller vores politikere og andre aktører om verdens tilstand, så er det blot at besøge diis.dk – her ligger både policy briefs of rapporter til fri download.
Følg også DIIS’ podcast, Verden til forskel >>> https://soundcloud.com/diisdk eller https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-til-forskel-diis-podcast/id1116990976?l=da
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen, DIIS
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Bioteknologiens potentiale – Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, bioteknolog, redder liv og starter virksomheder, mens han udvikler fremtidens medicin
9 février 202534 minÉpisode 77
Antistoffer – kroppens naturlige forsvar – er et af de mest kraftfulde værktøjer, vi har, og i dag kan vi endda designe dem til at bekæmpe sygdomme som kræft og infektioner. Bioteknologi er videnskaben om at …
Notes de l’épisode
Antistoffer – kroppens naturlige forsvar – er et af de mest kraftfulde værktøjer, vi har, og i dag kan vi endda designe dem til at bekæmpe sygdomme som kræft og infektioner. Bioteknologi er videnskaben om at bruge levende organismer, celler eller molekyler til at udvikle produkter eller løsninger, der kan hjælpe med at løse menneskelige problemer, som f.eks. medicin, fødevarer eller energi, og i Lyngby arbejder international topforsker inden for feltet.
Andreas Hougaard Laustsen-Kiel forsker i, hvordan vi kan udnytte proteiner, især antistoffer, til at løse menneskelige problemer. Hans arbejde spænder fra udvikling af antistoffer mod dødelig bid fra slanger, edderkopper og skorpioner til at designe molekyler, der kan hjælpe med at kurere kræft eller styrke din tarmflora.
Hør også Andreas Hougaard Laustsen-Kiel – der er professor ved DTU Bioengineering og biotek-entreprenør – forklare, hvordan hans forskning ikke bare bliver til akademisk viden, men også bliver omsat til produkter og arbejdspladser gennem de biotek-virksomheder, han løbende er med til at sætte i søen.
*
Andreas Hougaard Laustsen-Kiel er leder af Center for Antibody Technologies på DTU, Danmarks Tekniske Universitet. Han har senest modtaget Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2023 og Lundbeckfondens Young Investigator Pris 2024 i anerkendelse af sin banebrydende forskning. Som 27-årig ph.d.-studerende blev han udnævnt til ’Danmarks sejeste ingeniør’ af Engineer the Future og mediehuset Ingeniøren.
*
Hør Andreas fortælle mere om sin forskning i podcasten Grundtanker >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/billigere-og-bedre-modgift-kan-redde-tusinder-af-slangebidsofre/id1533937287?i=1000674965728&l=da
Hør Andreas fortælle mere om at skabe iværksætterkultur i academia i podcasten Life Science Talent Talks her >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/e17-leadership-fostering-an-entrepreneurial/id1669191567?i=1000637528764&l=da
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, DTU
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Hvad driver konfliktens parter? – Mona Kanwal Sheikh, politolog, om at lede efter mening, frygt og fremtidsdrømme i krige og voldelige konflikter
14 janvier 202530 minÉpisode 76
Hvad driver aktørerne i globale konflikter og international politik? Kæmper de kun om magt og ressourcer, eller er der dybere faktorer, vi overser? Politolog Mona Kanwal Sheikh forsker i, hvordan verdenssyn …
Notes de l’épisode
Hvad driver aktørerne i globale konflikter og international politik? Kæmper de kun om magt og ressourcer, eller er der dybere faktorer, vi overser? Politolog Mona Kanwal Sheikh forsker i, hvordan verdenssyn – både religiøse og sekulære – former aktørers handlinger i verdenspolitikken. Hendes forskning giver unik indsigt i, hvordan fremtidsdrømme, identitet, forestillinger om retfærdighed og forventningen om evigt liv påvirker konflikter og beslutninger på globalt plan.
Mona Kanwal Sheikh – som er seniorforsker og enhedsleder af Global Sikkerhed og Verdenssyn på Dansk Institut for Internationale Studier – forsker i forholdet mellem religiøse verdensbilleder og udøvelsen af vold og magt, og hun bruger metoder som interviews, tekstanalyse og etnografi til at kortlægge de fortællinger, der driver politiske beslutninger i konflikter og kriser.
Det er forskning, som trækker på blandt andet religionssociologi, socioteologi og sikkerhedsteori, og åbner op for nye perspektiver på konfliktløsning, hvor en bedre forståelse af religiøse og ideologiske verdenssyn kan ændre, hvordan vi tackler globale konflikter.
Hør Mona Kanwal Sheikh forklare, hvad det har af konsekvenser, at de dimensioner ofte overses i traditionel konfliktanalyse – alt sammen i det nyeste afsnit af ’Videnskab fra vilde hjerner’ med professor Anja C. Andersen.
*
Mona Kanwal Sheikh er enhedsleder for ’Global Sikkerhed og Verdenssyn’ på Dansk Institut for Internationale Studier og leder projektet ‘Explaining Transnational Jihad - Patterns of Escalation and Containment’. Hun har modtaget to eliteforskningsbevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond og International Studies Associations hæderspris for bogen ’Guardians of God’. I 2018 modtog hun et Starting Grant fra The European Research Council til sin forskning.
Hun er forfatter til bl.a. ’Entering Religious Minds’ (Routledge, 2020) og ’Guardians of God’ (Oxford University Press, 2016). Siden 2022 har Mona Kanwal Sheikh også ledet et tværfagligt udredningsteam, der har undersøgt årsagerne til Talebans magtovertagelse i Afghanistan.
Hør podcast om Afghanistan-udredningen her >>> https://www.diis.dk/publikationer/afghanistanudredning-intet-pludseligt-ved-talebans-magtovertagelse
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Mona Kanwal Sheikh, DIIS
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Den nye digitale ekstremisme – Line Nybro Petersen, medieforsker, om online hyggelege, der udvikler sig til offline vold
22 décembre 202434 minÉpisode 75
Fra hyggelige fankulturer til radikalisering – sociale medier gør det muligt at dele alt, men hvornår bliver fællesskabet farligt? Medieforsker Line Nybro Petersen kortlægger, hvordan konspirationsteorier og …
Notes de l’épisode
Fra hyggelige fankulturer til radikalisering – sociale medier gør det muligt at dele alt, men hvornår bliver fællesskabet farligt? Medieforsker Line Nybro Petersen kortlægger, hvordan konspirationsteorier og ekstremistiske fortællinger opstår og spreder sig på sociale medier. Med avancerede dataanalyser og indblik i tilforladelige hashtags som #funny og #meme viser hun, hvordan helt almindelige opslag kan trække os ind i overraskende mørke narrativer.
Hvordan bliver sociale medier til platforme for både leg, fællesskab og potentielt farlige idéer? Hør om den skræmmende hybridisering, der skaber ‘salatbar-ekstremisme’ – et mix af ideologiske fragmenter – og hvordan den viser sig lige nu i bl.a. Onkel Reje-konspirationen og Trump-attentatforsøgene.
Line Nybro Petersen – der er lektor i medievidenskab ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet – undersøger også, hvordan digitale detektivlege og fællesskabsdynamikker kan udvikle sig fra uskyldig hygge til ekstreme angreb. Forskning, der er afgørende for vores muligheder for at håndtere digital ekstremisme i fremtiden. Du behøver ikke at have konspirationsteoretikere i hverken familien eller dit feed for at bide negle til dén her episode!
*
Line Nybro Petersen er leder af det europæiske forskningsprojekt SMIDGE – Social Media Narratives: Addressing Extremism in Middle-Age, der samler forskere fra syv lande. Hun er forfatter til ‘Mediatized Fan Play – Moods, Modes and Dark Play in Networked Communities’ (Routledge 2022) og har skrevet en lang række forskningsartikler om digital fankultur – også om fanfælleskaber omkring Twilight-sagaen og tv-serier som Gilmore Girls, Sherlock Holmes og SKAM.
*
Få en dybere introduktion til fænomenet ‘Hybridization of Extremism’ her >>> https://www.youtube.com/watch?v=e44udIU0a2g&t=2s
Læs mere om SMIDGE-projektet her >>> https://www.smidgeproject.eu/
Hør Line i DR Lyds ‘Genstart’ om konspirationsteorier her >>> https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/genstart-konspirationskongens-fald-11802200170
Hør Line i DR Lyds ‘Udsyn’ om hvorfor falske historier virker her >>> https://www.dr.dk/lyd/p1/udsyn/udsyn-2024/udsyn-lad-dem-spise-kage-11802401155
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Line Nybro Petersen, Københavns Universitet
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Luksusfælder, skattely og skumfiduser – Claus Thustrup Kreiner, økonom, forsker i, hvad vi gør med vores penge
9 décembre 202429 minÉpisode 74
Har din nabo flere penge end dig, fordi han var heldig på boligmarkedet? Eller er han simpelthen mere økonomisk tålmodig, har sparet op over længere tid og dermed opbygget en større formue? Eller: Betaler han …
Notes de l’épisode
Har din nabo flere penge end dig, fordi han var heldig på boligmarkedet? Eller er han simpelthen mere økonomisk tålmodig, har sparet op over længere tid og dermed opbygget en større formue? Eller: Betaler han bare ikke (al) sin skat? Økonom Claus Thustrup Kreiner forsker i betydningen af økonomisk adfærd i forhold til ulighed i samfundet og indvirken på økonomisk politik.
Vores økonomiske adfærd påvirker nemlig både størrelsen og forståelsen af ulighed på forskellige måder, inklusive både indkomst og formue. Nogle mennesker kan fremstå fattigere, end de egentlig er, fordi de har gemt formuer i skattely. Dermed opstår ulighed ikke kun gennem indtjening og opsparing, men også gennem forskelle i, hvordan vi håndterer – og måske skjuler – vores penge. Og som samfund har vi brug for at forstå de adfærdsdrevne og omstændighedsbaserede uligheder for at kunne forme en effektiv økonomisk politik.
Claus Thustrup Kreiner – der er professor i nationaløkonomi ved Københavns Universitet – anvender en kombination af real-world dataindsamling og kontrollerede eksperimenter til at studere økonomisk adfærd. Hans forskningsteams samarbejder med skattemyndighederne, både for at få adgang til relevante data og for at løse specifikke udfordringer, som skattemyndighederne kæmper med, når de skal forhindre skattesnyd. Og det handler ikke kun om de penge, statskassen går glip: Det er selve tilliden til skattesystemet, der er på spil. Lyt med og hør, hvad videnskaben allerede ved om din omgang med penge …
*
Claus Thustrup Kreiner er leder af grundforskningscentret Center for Economic Behavior and Inequality (CEBI). Han var The 2020 Richard Musgrave Lecturer, er forhenværende vismand i De Økonomiske Råd og medlem af flere regeringskommissioner, senest som forperson for Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats. Ridder af Dannebrog.
*
Vil du vide mere om økonomisk adfærd? Så se denne spændende oversigt over, hvad CEBI forsker i (engelsk) > https://www.econ.ku.dk/cebi/about/A_presentation_of_CEBI__WEB__spreads.pdf
Hør også Claus Thustrup Kreiner i podcasten ’24 spørgsmål til professoren’ > https://omny.fm/shows/24-sp-rgsm-l-professoren/skumfidustest-for-voksne-konom-claus-thustrup-krei?in_playlist=podcast
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Claus Thustrup Kreiner, Københavns Universitet
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Partipolitik eller substans: Hvad tæller mest? Rune Slothuus, politolog, om hvordan vælgere danner holdninger
26 novembre 202428 minÉpisode 73
Er det indholdet af et politisk forslag, eller hvem der står bag det, der afgør vælgernes holdning – og hvad siger det om vores demokratiske system? Politiske partier fungerer som vejledere for vælgerne i en …
Notes de l’épisode
Er det indholdet af et politisk forslag, eller hvem der står bag det, der afgør vælgernes holdning – og hvad siger det om vores demokratiske system? Politiske partier fungerer som vejledere for vælgerne i en kompleks politisk verden, og politolog Rune Slothuus’ forskning viser, at vælgernes holdning til et forslag ofte afhænger af, hvilket parti der står bag. Folk bruger partiernes positioner til at tolke politiske forslag og deres konsekvenser, baseret på tidligere erfaringer med, hvad partierne typisk står for.
Rune Slothuus – der er professor i statskundskab ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet – bruger blandt andet spørgeskemaundersøgelser og eksperimenter til at undersøge vælgernes holdninger: Ved at stille spørgsmål på forskellige måder til forskellige grupper kan man analysere, hvordan faktorer som partiernes involvering påvirker vælgernes opfattelser.
I denne episode indvier han lytterne i, hvad borgerne gør for at forstå politiske forslag og tage stilling til konkrete tiltag som forslag om en CO2-afgift på landbruget eller skattelettelser. For eksempel er vælgere villige til at støtte reformer, der umiddelbart skader dem økonomisk, hvis forslaget kommer fra et parti, de har tillid til.
Den forskning udfordrer antagelsen om, at vælgerne primært agerer ud fra egeninteresse, og Slothuus har endnu mere godt at sige om vores demokratiske forståelse: Vælgerne demonstrerer en langt mere nuanceret beslutningsproces, end vi ofte antager.
*
Rune Slothuus leder forskningsgruppen PARTYOPINION, der er finansieret af et ERC Consolidator Grant fra Det Europæiske Forskningsråd. I 2023 modtog Rune Slothuus – sammen med medforfattere – en pris for bedste publicerede artikel om politiske partier og en pris for bedste konferencepapir inden for politisk kommunikation fra verdens største forening for politologer, American Political Science Association. I 2024 har samme forening tildelt ham en pris for det bedste konferencepapir inden for politisk psykologi.
Rune Slothuus er medforfatter til ‘Paradoxes of Liberal Democracy: Islam, Western Europe and the Danish Cartoon Crisis’ (Princeton University Press, 2014).
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Rune Slothuus, Aarhus Universitet
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
AI: ‘Forstår’ maskiner menneskesprog? – Anders Søgaard, forsker i kunstig intelligens, om at opdrage meningsfulde sprogmodeller
9 novembre 202429 minÉpisode 72
I hvilken grad kan vi anvende psykologiske og filosofiske begreber som bevidsthed og vilje til at forstå og beskrive kunstige intelligenssystemer som fx ChatGPT? Og bør vi overhovedet? I krydsfeltet mellem …
Notes de l’épisode
I hvilken grad kan vi anvende psykologiske og filosofiske begreber som bevidsthed og vilje til at forstå og beskrive kunstige intelligenssystemer som fx ChatGPT? Og bør vi overhovedet? I krydsfeltet mellem filosofi og datalogi arbejder Anders Søgaard med, hvordan vi beskriver og tester sprogmodellers evner og egenskaber, herunder hvordan vi måler deres ’forståelse’.
Anders Søgaard – der er professor i maskinlæring og naturlig sprogforståelse ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet – forsker i de filosofiske og samfundsmæssige implikationer ved kunstig intelligens, og i denne episode fortæller han blandt andet om udfordringen i at bruge menneskelige begreber som bevidsthed og vilje, der oprindeligt er skabt til at beskrive mennesker, til at forstå AI-systemer.
Hør også, hvorfor begreber som fairness og transparens spiller en væsentlig rolle i Anders Søgaards udviklings- og forskningsarbejde, og forstå, hvorfor han ser AI som et værktøj til at teste hypoteser om menneskelig læring og forståelse, der i sidste ende kan give os indsigt i, hvordan mennesket selv skaber mening i verden.
*
Anders Søgaard er udover Datalogisk Institut også professor ved Sektion for Filosofi på Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet. Han er leder af Center for Philosophy of Artificial Intelligence’, hvor man arbejder på at bygge bro mellem datalogi og filosofi i et forsøg på at gøre udviklingen af kunstig intelligens mere ansvarlig.
Anders Søgaard har modtaget en lang række udmærkelser, bl.a. Det Europæiske Forskningsråds Starting Grant, Google Focused Research Award og Carlsbergfondets Semper Ardens Advance. Han er forfatter til en lang række bøger, både skøn- og faglitteratur, senest ’Maskinerne kommer indefra’ (Gutkind, 2024) og ’Kunstig intelligens bagfra’ (Århus Universitetsforlag, 2022).
Hør Anders Søgaard i DR-programmet ’Vildt naturligt’ med Johan Olsen og Vicky Knudsen >>> https://www.dr.dk/lyd/p1/vildt-naturligt/vildt-naturligt-2023/vildt-naturligt-er-kunstig-intelligens-en-slags-evolution-11032323121
Læs portræt af Anders Søgaard hos Carlsbergfondet >>> https://www.carlsbergfondet.dk/viden/maanedens-forsker-1-2024-anders-soegaard/
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Anders Søgaard, Københavns Universitet
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Den mirakuløse fotosyntese – Birger Lindberg Møller, syntesebiolog, om alt det, planter kan lære os
28 octobre 202429 minÉpisode 71
Hvorfor har naturen valgt fotosyntese som den bærende produktionsmekanisme? Det spørgsmål undersøger syntesebiolog og plantebiokemiker Birger Møller, som i en menneskealder har forsket i planters …
Notes de l’épisode
Hvorfor har naturen valgt fotosyntese som den bærende produktionsmekanisme? Det spørgsmål undersøger syntesebiolog og plantebiokemiker Birger Møller, som i en menneskealder har forsket i planters forsvarsmekanismer og fotosyntese. Følg hans argumentation for, hvorfor den fotosyntese, som foregår i de fem verdenshave, er lige så væsentlig som den, der foregår på landjorden - og hvordan algefarme ville kunne bidrage til fremtidens produktion af bl.a. mad og medicin.
Hør også, hvorfor en udstilling med kunstneren Tal R gjorde dybt indtryk på den erfarne forsker, der er professor i plantebiokemi ved Plantebiokemisk Laboratorium på Københavns Universitet. I denne episode deler han sit bud på, hvordan planter kan spille en vigtig rolle i fremtidens grønne løsninger og mindske vores behov for fossile brændstoffer. Der er kemi for både begyndere og viderekomne i dagens afsnit, hvor vi får hirse, mandler og cassava – verdens mest spiste knoldplante – under mikroskopet.
*
Birger Lindberg Møller er leder af forskergruppen i syntesebiologi på Institut for Plante- og Miljøvidenskab. Han har modtaget en lang række priser for sit arbejde, bl.a. Villum Kann Rasmussens årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning, Carlsbergfondets Forskningspris og Novo Nordisk Fondens Distinguished Investigator. Ridder af Dannebrog. Medlem af Videnskabernes Selskab.
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Birger Lindberg Møller, Københavns Universitet
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Ord, som inkluderer – Lisa Villadsen, retoriker, om officielle undskyldninger og retorisk medborgerskab
15 octobre 202428 minÉpisode 70
“På vegne af Danmark: Undskyld.” Når en statsminister uddeler undskyldninger til tvangsflyttede Thule-boere, tyske flygtninge, der blev afvist under anden verdenskrig, Godhavnsdrengene eller de grønlandske …
Notes de l’épisode
“På vegne af Danmark: Undskyld.” Når en statsminister uddeler undskyldninger til tvangsflyttede Thule-boere, tyske flygtninge, der blev afvist under anden verdenskrig, Godhavnsdrengene eller de grønlandske eksperimentbørn, er det ikke bare tomme ord. Officielle undskyldninger afspejler ændringer i samfundets normer og værdier, og de udgør et af flere vigtige forskningsfelter for retoriker Lisa Villadsen. Hun forsker alt fra politiske taler til sociale mediers kommentarfelter for at forstå, hvordan vores samtaler i samfundet former de værdier og normer, vi lever efter.
I denne udsendelse forklarer hun, hvordan undskyldninger effektivt skaber større anerkendelse og retfærdighed for grupper, der tidligere var udsatte, og hvorfor retorik har udviklet sig fra at handle udelukkende om veltalenhed til at være en prisme at betragte samfundsudviklingen igennem.
Hør også Lisa Villadsen – der er professor i retorik på Københavns Universitet – forklare, hvordan forskningen i retorisk medborgerskab hjælper os med at forstå, hvem der får en stemme i debatten – og hvorfor det også er vigtigt at være opmærksom på dem, der ikke bliver hørt. Lisa giver også eksempler på, hvordan hendes data fra politiske taler, læserbreve og digitale platforme afslører både de tydelige og skjulte dynamikker i vores demokratiske dialog.
*
Lisa Villadsen er leder af Sektion for Retorik på Institut for Kommunikation. Hun var den første ikke-amerikaner til at sidde i bestyrelsen for Rhetoric Society of America og med til at etablere Rhetoric Society of Europe. Hun har bl.a udgivet ‘The Rhetoric of Official Apologies’ (Lexington Books 2021) og ‘Contemporary Rhetorical Citizenship’ (Leiden University Press 2015).
Vil du vide mere om retorikken i officielle undskyldninger? Så dyk ned Lisa Villadsens foredrag ‘Når staten siger undskyld’ lige her [video] >>> https://youtu.be/hPWqGBs4Rlk?si=HU3d0Scj4gRLaVyy
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Lisa Villadsen, Københavns Universitet
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
I en verden uden centralmagt – Astrid Kjeldgaard-Pedersen, folkeretsjurist, om udfordringerne for international ret
29 septembre 202429 minÉpisode 69
I mangel af en central global regering, hvordan kan vi så regulere forholdet mellem verdens nationer på en måde, der sikrer handel, forhindrer konflikt og gør det muligt at lave afgørende verdensomspændende …
Notes de l’épisode
I mangel af en central global regering, hvordan kan vi så regulere forholdet mellem verdens nationer på en måde, der sikrer handel, forhindrer konflikt og gør det muligt at lave afgørende verdensomspændende aftaler, fx om klimaindsatser?
Svaret er folkeretten – en betegnelse afledt af det tyske ’Völkerrecht’, men den engelske betegnelse ’international law’ afslører nok tydeligst, hvad vi taler om her: De regler, der styrer, hvordan lande opfører sig over for hinanden på den internationale scene.
Astrid Kjeldgaard-Pedersen forsker i international ret, og hun holder skarpt øje med, hvordan folkeretten løbende udvikler sig, blandt andet for at politikere og beslutningstagere forstår og respekterer folkerettens natur: Folkeretten er nemlig ikke en samlet instans eller en institution, men principper og regler – fx som traktater, resolutioner og konventioner – der er aftalt mellem og gælder for stater og andre internationale aktører. Med nogle traktater opretter staterne en international domstol, som f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der får til opgave at fortolke og håndhæve reglerne. Andre regelsæt – f.eks. krigens love – har ikke et fast håndhævelsesorgan, og så bliver staternes egen praksis helt afgørende for retsudviklingen.
Astrid Kjeldgaard-Pedersen er professor i folkeret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, og hun følger og fortolker udviklingen i de internationale relationer ved at nærstudere bl.a. traktater, domme, staternes udtalelser og de kilder, som viser, hvordan et land har valgt at udlægge teksten, fx i militærmanualer.
Hør om de moralske og juridiske dilemmaer i at retsforfølge statsoverhoveder beskyttet af immunitet (Netanyahu og Putin, vi taler om jer), debatten om hvad folkeretten betyder for humanitære interventioner, især når der ikke er et klart mandat fra fx FN’s Sikkerhedsråd, og om hvad vi stiller op med de folkeretskrænkelser, som foregår på det grænseløse internet.
*
Astrid Kjeldgaard-Pedersen er prodekan for forskning ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet og co-PI for forskningsprojektet International Law & Military Operations, InterMil. Hun er editor-in-chief på Nordic Journal of International Law og forfatter til ‘The International Legal Personality of the Individual’ (Oxford University Press, 2018), ‘Statsrepræsentanters immunitet’ (Thomson, 2005) og ‘Nordic Approaches to International Law’ (red.) (BRILL, 2017).
Læs mere om InterMil-projektet her >>> https://jura.ku.dk/icourts/research/intermil/
Hør Kjeldgaard-Pedersen om arrestordren mod Putin i podcasten ‘Juristeriet’ her >>> https://podcasts.apple.com/us/podcast/putin-og-den-omtvistede-arrestordre-kan-man-arrestere/id1539897785?i=1000606547726
*
Vært: Anja C. Andersen
Gæst: Professor Astrid Kjeldgaard-Pedersen, Københavns Universitet
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Jacob Staehelin
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Altings digitale omkalfatring – Mikkel Flyverbom, kommunikationsforsker, om hvordan ny teknologi lige nu ændrer vores samfund og vores liv
14 septembre 202434 minÉpisode 68
”En hovedløs digitalisering i benovelse over alt, hvad der kom fra Silicon Valley,” kalder han den årelange fest, vi nu er ved at vågne op efter – med stride tømmermænd og måske også en anelse dårlig smag i …
Notes de l’épisode
”En hovedløs digitalisering i benovelse over alt, hvad der kom fra Silicon Valley,” kalder han den årelange fest, vi nu er ved at vågne op efter – med stride tømmermænd og måske også en anelse dårlig smag i munden.
Mikkel Flyverbom forsker i sammenhængen mellem teknologier og samfundet, især hvordan organisationer og samfund håndterer udfordringer og muligheder skabt af digitale teknologier som kunstig intelligens, sociale medier og internettet. Paradoksalt nok er nogle af de værktøjer, der var designet til at løse ét problem, endt med at skabe helt nye, som vi nu skal finde ud af at håndtere.
Hans metoder spænder vidt: Fra feltstudier i Silicon Valley, empiriske undersøgelser i organisationer og udvikling af teknologiske løsninger for nyhedsproducenter til klassisk teoretisk arbejde, hvor han udvikler nye ordforråd og koncepter for at beskrive digitale teknologiers indflydelse.
Hør også Mikkel Flyverbom – der er professor i kommunikation og digitale forandringer ved Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation på CBS – fortælle om hvordan tech-giganterne med trojanske heste har undermineret nyhedsmediernes forretningsmodel, hvorfor datingapps ikke virker, som du tror, og de to årsager til, at Big Tech opfører sig så tilsyneladende amoralsk.
*
Mikkel Flyverbom er studieleder for bacheloruddannelsen i Digital Management ved Copenhagen Business School. Han er medlem af regeringens Dataetisk Råd, modtager af The Google Research Award, og hans arbejde som formand for regeringens ekspertgruppe om tech-giganter har ført til lovændringer. Han er forfatter til ‘The Power of Networks: Organizing the Global Politics of the Internet’ (Edward Elgar, 2009) og ‘The Digital Prism: Transparency and Managed Visibilities in a Datafied World’ (2019, Cambridge University Press, 2019), som kom blandt finalisterne til Academy of Managements George R. Terry Book Award året efter.
*
Vil du vide mere om overvågningskapitalisme? Dyk ned i et webinar med Mikkel Flyverbom, Shoshana Zuboff og Michael Power >>> https://www.youtube.com/watch?v=BEKbEMVeLP8](https://www.youtube.com/watch?v=BEKbEMVeLP8
Etik i anbefalingsalgoritmer? Oplev Flyverboms keynote fra ’AI in Media Summit’ her >>> https://www.youtube.com/watch?v=GiItMfHXniE
Få Flyverboms perspektiver på menneskecentrerede tilgange til teknologi i podcasten 'Aftryk', >>> https://podcasts.apple.com/us/podcast/13-aftryk-mikkel-flyverbom-når-mennesket-er-centrum/id1587334592?i=1000580266124
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Mikkel Flyverbom, CBS
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Jacob Staehelin

Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Kan vi vaccinere os til et længere liv? – Christine Stabell Benn, læge, om indsprøjtningernes underbelyste effekter
2 septembre 202432 minÉpisode 67
I det lille vestafrikanske land, Guinea-Bissau, følger en dansk vaccineforsker knap 10% af befolkningen – 200.000 individer – i et fintmasket registreringssystem af folketællinger og hjemmebesøg, og bedriver …
Notes de l’épisode
I det lille vestafrikanske land, Guinea-Bissau, følger en dansk vaccineforsker knap 10% af befolkningen – 200.000 individer – i et fintmasket registreringssystem af folketællinger og hjemmebesøg, og bedriver forskning, der ændrer den globale konsensus om, hvordan vacciner virker på menneskekroppen.
Christine Stabell Benns forskningsfelt er vacciners uspecifikke effekter på den samlede sundhed, sygelighed og dødelighed. Altså effekter udover at beskytte mod den sygdom, vaccinen er rettet mod. Hun har påvist, at de såkaldte ’levende svækkede vacciner’, som f.eks. mæslingevaccinen, har potentiale til at træne immunsystemet til at genkende og bekæmpe en bred vifte af infektioner ud over den specifikke sygdom, vaccinen sigter mod. En opdagelse, der kan påvirke både vaccinepolitikker og forhåbninger til, hvad vores medfødte immunsystem er i stand til.
Hør også Christine Stabell Benn – der er professor i global sundhed ved Syddansk Universitet – fortælle, hvordan beslutningen om, hvilke COVID19-vacciner, vi blev tilbudt, muligvis ikke var den optimale for vores generelle sundhedstilstand. For én af vaccinerne tyder på at have styrket immunsystemet så grundigt, at den generelle dødelighed i den gruppe vaccinerede faldt. Lyt med og hør hvilken.
*
Christine Stabell Benn er leder af forskningsgruppen Bandim Health Project i vestafrikanske Guinea Bissau. Mange danskere kender hende fra debatter om COVID19-vaccinerne, hvor Stabell Benn bl.a.har anført, at vi, på trods af den historiske mulighed, forsømte at gennemføre vigtige studier af, hvilken virkning interventioner og vacciner har på den samlede sundhed. Hun modtog i 2023 The George Macdonald Medal, der uddeles hvert 3. år af London School of Hygiene & Tropical Medicine og The Royal Society for Tropical Medicine & Hygiene for ‘outstanding research leading to improvement of health in the tropics’.
Se Stabell Benns TEDx-talk om sin forskning her >>> https://www.ted.com/talks/christine_stabell_benn_how_vaccines_train_the_immune_system_in_ways_no_one_expected?subtitle=en
Vil du følge med i vaccine-viden? Så lyt til Stabell Benns podcast ’Vaccine Curious’ >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/vaccine-curious/id1629371129?l=da
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Christine Stabell Benn, SDU
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Diplomati: Magtspillet i dit SoMe-feed – Rebecca Adler-Nissen, politolog, om hvordan tech-udvikling former geopolitik
17 août 202430 minÉpisode 66
Hvad gemmer sig bag de forudsigelige fotos af kammeratlige håndtryk og fredsommelige spadsereture i parkanlæg, som statsoverhoveder og diplomater verden over deler på sociale medier? Politolog Rebecca …
Notes de l’épisode
Hvad gemmer sig bag de forudsigelige fotos af kammeratlige håndtryk og fredsommelige spadsereture i parkanlæg, som statsoverhoveder og diplomater verden over deler på sociale medier?
Politolog Rebecca Adler-Nissen har kortlagt over 50.000 billeder fra 7.000 ambassadører verden i ét af flere store forskningsprojekter i de fascinerende grænseflader mellem digital teknologi og internationalt diplomati. Hvad fortæller disse visuelle valg – lokation, gestik, garderobe – os om nutidens diplomati og dets brug af sociale medier?
Hvem vil de nå med deres brug af sociale medier – og hvorfor – og hvad betyder de store techvirksomheder for globale magtforhold i dag?
Hør også Rebecca Adler-Nissen – der er professor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet – forklare, hvorfor det er så vigtigt at undersøge, hvad der faktisk foregår i de forhandlingslokaler, hvor diplomaterne bag lukkede døre forhandler på vegne af deres nationalstater.
De før så kedelige håndtryk i dit feed bliver en hel del mere spændende efter dette afsnit – for de er en del af fortællingen om national sikkerhed og suverænitet. Lyt med og hør hvorfor.
*
Rebecca Adler-Nissen er Director of Strategic Partnership i Copenhagen Center for Social Data Science, Københavns Universitet, og leder af forskningsruppen Digital Suverænitet. Verdens ledende organisation for videnskab om international politik, ISA – International Studies Association – har netop udnævnt Adler-Nissen til ’Distinguished Scholar’ inden for diplomatistudier, og derudover har hun har modtaget en lang række priser, bl.a. EliteForsk Prisen (2019), Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje (2016) og Niels Klim Prisen (2015). Rebecca Adler-Nissen er forfatter til blandt andre ´Opting Out of the European Union: Diplomacy, Sovereignty and European Integration´ (Cambridge University Press, 2014), redaktør på ‘Bourdieu in International Relations´(Routledge, 2012) og flere andre om suverænitet i EU og postkoloniale relationer. Hun har en ny bog på vej om Bruxelles og EU.
Læs mere her >>> https://www.rebeccaadlernissen.com/
Og se Rebecca Adler-Nissens TEDx Talk fra 2017 her >>> https://youtu.be/2jouximzU1k?si=Yn9IYzhTMBtqPENz
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Rebecca Adler-Nissen
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Klimaforudsigelsernes ’black box’ – Riikka Rinnan, miljøbiolog, måler det umulige: De flygtige gasser, der påvirker jordens klima
2 août 202427 minÉpisode 64
"Der er noget i luften, vi ved ikke hvad" – eller: Riikka Rinnan ved godt hvad, men ikke hvor meget. Vi lever omgivet af flygtige organiske forbindelse, også kaldet VOC'er, som udsendes af både menneskeskabte …
Notes de l’épisode
"Der er noget i luften, vi ved ikke hvad" – eller: Riikka Rinnan ved godt hvad, men ikke hvor meget. Vi lever omgivet af flygtige organiske forbindelse, også kaldet VOC'er, som udsendes af både menneskeskabte ting, vores egne kroppe og naturen: Dyr, planter, bakterier, svampe. Disse kemiske forbindelser spiller ikke kun en vigtig rolle i kommunikation mellem organismer, men har også komplekse effekter på klimaet. Vi ved bare meget lidt om deres samlede påvirkning, og hvordan vi bør indregne dem de internationale klimamodeller.
Riikka Rinnan er professor i økosystem-atmosfære interaktioner ved Biologisk Institut på Københavns Universitet, og hun bruger både petriskål, computerkraft og halsbrækkende feltarbejde (tænk måleudstyr til flere millioner, der flyves ind hængende under en helikopter eller trukket langs frosne floder af russiske kampvogne), når hun forsker i, hvordan økosystemer vekselvirker med atmosfæren. Fokus for hendes forskning, VOC-gasserne, er nemlig ikke sådan at få hold på: De kan reagere hurtigt i atmosfæren, danne små partikler, og enten køle eller varme klimaet afhængig af de specifikke atmosfæriske forhold.
Resultaterne fra laboratorierne på det grundforskningscenter, som Rinnan leder i København, og målinger fra blandt andet den arktiske tundra, Tibet og Sibirien, bruges af klimaforskere og atmosfæriske kemikere til at forstå og modellere klimaeffekter bedre. Hendes data hjælper med at forudsige, hvordan gasudvekslingen mellem økosystemer og atmosfæren påvirker klimaforandringer på både regionalt og globalt niveau – en kompliceret ’big data’-udfordring med mange, mange variabler.
”Det er spændende, netop fordi det er SÅ kompliceret,” forklarer hun de stakåndede værter i dagens afsnit, og tilføjer: ”Og nogen skal jo gøre det, ikke?”. Vi er glade for, at det blev hende. Lyt med og hør hvorfor!
*
Riikka Rinnan er leder af grundforskningscentret VOLT – Center for Volatile Interactions – og modtager af Forskningsministeriets EliteForsk-pris i 2020. I begrundelsen for at tildele hende prisen skrev Danmarks Frie Forskningsfond blandt andet: “Riikka Rinnan har som forskningsleder opbygget en unik forskningsgruppe i det danske forskningsmiljø. Gruppen udfører både traditionel laboratoriebaseret forskning og feltbaseret forskning under ekstreme arktiske forhold, som indebærer høj risiko, men også banebrydende ny viden.”
Se EliteForsk-præsentationsvideoen med Rinnan her >>> https://www.youtube.com/watch?v=XLInccd_Xvs
Vil du vide lidt mere? Hør Rinnan udlægge sin banebrydende forskning på 19 minutter her >>> https://www.youtube.com/watch?v=AoMXIHMFozs
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Riikka Rinnan
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Hvad kommer du til at dø af og hvornår? – Søren Brunak, bioinformatiker, ser på det, der gør os syge, så vi kan udvikle medicin, der holder os raske.
19 juillet 202430 minÉpisode 65
Hvad kommer du til at dø af og hvornår? Det ved Søren Brunak en del mere om end den lokale spåkone på din sommerferiedestination. Han forsker nemlig i sammenhængen mellem de sygdomme, vi får gennem livet, og de …
Notes de l’épisode
Hvad kommer du til at dø af og hvornår? Det ved Søren Brunak en del mere om end den lokale spåkone på din sommerferiedestination. Han forsker nemlig i sammenhængen mellem de sygdomme, vi får gennem livet, og de arvelige egenskaber, vi er født med. Og da vi bliver ældre og ældre, lever vi med stadigt flere sygdomme samtidigt, som så at sige konkurrerer om at slå os ihjel.
Søren Brunak – der er professor i sygdomssystembiologi på Københavns Universitet – forsker blandt andet i såkaldt multimorbiditet: Hvordan vekselvirker sygdomme med hinanden, og i hvilken rækkefølge får vi dem?
Fordi du kan få de samme sygdomme som din nabo, men hvis du får dem i en anden rækkefølge, så får du måske et meget sværere forløb og dør måske tidligere.
Og omvendt: Hvad holder os UDE af hospitalet? Hvad er fælles for dem, der ikke bliver syge af fx Covid-19, HIV eller pest? Din unikke arvemasses primære ærinde er jo at holde dig i live, og perspektiverne i at identificere hvilke faktorer, der beskytter mod alvorlig sygdom, er indlysende.
Computerkraft er et afgørende element i Søren Brunaks banebrydende forskning, og det gør ham i stand til at lede efter svar i praktisk taget al den data, han kan få fingre i. Sammen med en flerfaglig forskningsgruppe, der tæller bl.a. læger, dataloger, statistikere og fysikere, fodrer han en betragtelig maskinpark med information om bl.a. sygdomsforløb, genetik, uddannelsesniveau og sociale forhold i jagten på mønstre og indikatorer.
De forudsigelsesværktøjer, Brunaks gruppe udvikler, kan også bruges direkte ude på hospitalerne, hvor den behandlende læge i nogle regioner kan få en risikovurdering retur fra algoritmen, når hun taster din aktuelle sygdom ind i journalsystemet: Output som ’risiko for død indenfor 30 dage’, ’90 dage’ eller måske ’24 timer’ giver lægen ’beslutningsstøtte’, baseret på netop dine unikke omstændigheder.
Lyder det heftigt? Så vent, til du hører om dengang, Brunaks gruppe udviklede en algoritme for at forudsige, hvilke af patienter på en intensivafdeling, som ville dø indenfor 30 dage. De sammenlignede to slags data for at se, hvad der mest præcist kunne forudsige, om patienten var tæt på sit sidste åndedrag: Det, intensivlægerne havde registreret om patienten de seneste 24 timer, og det, patientens journal afslørede om de foregående 15 år af vedkommendes sygdomshistorie. Kan du gætte udfaldet?
*
Søren Brunak er leder af Disease Systems Biology-programmet på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research – CPR – på Københavns Universitet. Han har modtaget en lang række priser for sin forskning, senest Den Store Nordiske Pris fra Eric K. Fernstråm Foundation, Kirsten and Freddy Johansens Medical Preclinical Prize og tidligere Villum Kann Rasmussen Prisen, Grundfos Prisen og Julius Thomsens Guldmedalje m.fl. Æresdoktor ved Stockholms Universitet. Medlem af det svenske Kungl. Vetenskapsakademien og det danske Videnskabernes Selskab.
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Søren Brunak
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Lost in translation – Eva Boxenbaum, organisationsforsker, om konsekvenserne af, hvordan forskningsviden bliver fortolket og brugt
1 juillet 202430 minÉpisode 63
Forskere undersøger verden på vegne af resten af os, så vi alle sammen kan blive klogere. De deler den nye viden, deres forskning bringer for dagen, med alverden gennem bl.a. teorier, modeller og begreber. Men …
Notes de l’épisode
Forskere undersøger verden på vegne af resten af os, så vi alle sammen kan blive klogere. De deler den nye viden, deres forskning bringer for dagen, med alverden gennem bl.a. teorier, modeller og begreber. Men hvad sker der, når den forskningsgenerede viden så bliver fortolket og brugt i organisationer ude i samfundet?
’Lidt af hvert – og ikke nødvendigvis med den tilsigtede effekt’, er svaret.
Organisationsforsker Eva Boxenbaum er optaget af at kortlægge, hvad der gør samfundsændringerne mulige, og hun undersøger blandt andet, hvordan den måde, medarbejdere og ledere (og managementkonsulenter) ’oversætter’ forskningsviden, når de tolker og implementerer teorier i praksis, påvirker organisationen, de arbejder i.
For den tolkning har selvfølgelig indflydelse på de effekter, som organisationen efterfølgende oplever. Og ikke sjældent sker der noget ganske andet, end man havde regnet med …
Hør også Eva Boxenbaum – der er professor i organisations- og ledelsesteori ved CBS – forklare, hvilke konsekvenser, det kan have, at forskning fra samfundsvidenskab og humaniora ofte tolkes og anvendes mere fleksibelt end naturvidenskabelig forskning. For det påvirker, hvordan samfundet opfatter og dermed finansierer forskningen.
*
Eva Boxenbaum er leder af Center for Organizational Research on Impact – CORI – på CBS. Hun er modtager af EliteForsk Prisen (2021) og medlem af bestyrelsen for Louisiana Museum of Modern Art og bestyrelsen for Copenhagen Business School.
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Eva Boxenbaum
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Hvad begrænser din frihed? – Thomas Gammeltoft-Hansen, jurist, om juraens betydning for, hvordan mennesker bevæger sig i verden
23 juin 202433 minÉpisode 62
Hvad bestemmer, hvor meget af kloden du kommer til at opleve i din livstid? Engang var vores bevægelsesmuligheder begrænset af geografi og teknologi, i dag er det i vidt omfang jura, der bestemmer, hvordan vi …
Notes de l’épisode
Hvad bestemmer, hvor meget af kloden du kommer til at opleve i din livstid? Engang var vores bevægelsesmuligheder begrænset af geografi og teknologi, i dag er det i vidt omfang jura, der bestemmer, hvordan vi må rejse og leve på tværs af landegrænser. Thomas Gammeltoft-Hansen laver banebrydende forskning i juraens strukturerende rolle i forhold til menneskers mobilitet, og hvis det lyder knastørt, så vent til du hører denne episode:
For menneskers skæbne verden over afgøres hver dag af mobilitetsret – uanset om du er migrant, handelsrejsende, studerende, forsker eller simpel turist.
Gammeltoft-Hansen er internationalt anerkendt for sin tværfaglige, datadrevne forskning, der udfordrer den fastlåste forståelse, vi har af love og reglers betydning og effekt. For vi ved faktisk overraskende lidt om, hvordan forskellige love påvirker hinanden. I samarbejde med datalogiske forskere har han bl.a. opbygget databaser over mere end en halv million nordiske asylafgørelser, som gør det muligt at opdage mønstre, vi ikke før kunne se.
Hør også Thomas Gammeltoft-Hansen – der er professor i mobilitet og migrationsret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet – fortælle om, hvordan asylsagers udfald påvirkes af dommerens nationalitet, og hvordan han bruger sprogmodeller og ’explainable AI’ til at analysere fuldtekst-sagsakter fra et stort datasæt af asylsager – og hvad de analyser åbenbarer. For ham handler forskningen i krydsfeltet mellem datalogi og jura ikke primært om at få algoritmer til at efterligne korrekt regelanvendelse, men snarere: Hvad siger disse datasæt om den menneskelige dimension, om bias, om de psykologiske dynamikker – som de åbenbarer sig, når vi kigger dybt nok? Der er nok at tale om, når du har lyttet med her!
*
Thomas Gammeltoft-Hansen er leder af grundforskningscenteret for Global Mobilitetsret, MOBILE, og leder af Nordic Asylum Law & Data Lab. Han er modtager af en række priser, blandt andet EliteForsk Prisen (2024) og den internationale Idman-pris for bedste folkeretlige monografi (2013).
Han er forfatter til bl.a. ’Migration Industry’ (Routledge, 2013) Access to Asylum (Cambridge University Press, 2011) og ‘Changing Practices of International Law’ (Cambridge University Press, 2018) og hans populærvidenskabelige bog ’Hvordan løser vi flygtningekrisen?’, (Moderne Ideer-serien fra Informations Forlag, 2016) modtog Forfatterforeningens Fredspris.
Se 2 minutters video-introduktion til forskningsfeltet her >>> https://mobilitylaw.ku.dk/
Hør Gammeltoft-Hansen om EUs nye migrations- og flygtningepagt i DR Lyds udsendelse 'Udsyn' her >>> https://www.dr.dk/lyd/p1/udsyn/udsyn-2024/udsyn-universelle-rettigheder-for-de-faa-11802401134
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Thomas Gammeltoft-Hansen
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
IT-støttet samarbejde: Når teknologi gør os bedre– Pernille Bjørn, datalog, kaster nyt lys på forholdet mellem menneske og maskine
25 mai 202430 minÉpisode 61
Forestil dig at være indlagt på eneværelse på et af de nye supersygehuse og falde om med et hjertetilfælde, mens du er på badeværelset. Alarmen går, og læger og sygeplejersker – op mod 12 af dem – skal ind på …
Notes de l’épisode
Forestil dig at være indlagt på eneværelse på et af de nye supersygehuse og falde om med et hjertetilfælde, mens du er på badeværelset. Alarmen går, og læger og sygeplejersker – op mod 12 af dem – skal ind på stuen for at genoplive dig. Forestil dig så, at fordi du tilfældigvis er indlagt på den side af den nybyggede gang, hvor den store dør ind til patientstuen dækker for den mindre dør ud til badeværelset, hvor du ligger bevidstløs. Hvor mange afgørende sekunder går der med at få 12 mand ind til dig, når den store dør spærrer for den lille?
Det ved datalog Pernille Bjørn, for hun har med hjælp fra virtual reality sendt personale af kød og blod på øvelse i det fremtidige supersygehus’ ’digitale tvilling’ og på den måde opdaget ét af de punkter, hvor arkitekturen modarbejder samarbejdsprocesserne.
Pernille Bjørns forskningsfelt er CSCW, kort for ’computer supported cooperative work’, og handler om at få en dybere forståelse for de måder, mennesker samarbejder på – fx på skadestuer, havvindmølleparker og i multinationale virksomheder med hybridarbejdspladser – med henblik på at designe digitale teknologier, der understøtter det samarbejde bedst muligt.
Hør også Pernille Bjørn – der er professor i IT-støttet samarbejde ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet – fortælle om, hvordan hun bruger digitale kunstnere til at bidrage med nye perspektiver på, hvad fremtidens virksomheder skal gøre for at lokke sine ’remote workers’ tilbage på fælleskontoret og forstå spændende begreber som ’koordinationsmekanisme’ og ’artikulationsarbejde’ (begge dele noget, du praktiserer dagen lang i dit eget liv).
*
Pernille Bjørn er viceinstitutleder for forskning og var den første kvindelige ’full professor’ på Datalogisk Institut, da hun tiltrådte i 2015 – 45 år efter, at instituttet blev etableret.
Hun har modtaget en række priser og anerkendelser for sit arbejde, bl.a. Minerva Informatics Equality Award 2023 for femtech.dk, et praksisbaseret forskningsprojekt om inklusion i datalogi, og senest udnævnelsen som ’Distinguished Member’ af The Association for Computing Machinery, ACM, for sit enestående bidrag til forståelse af global softwareudvikling, hospitalsteknologi, iværksætteri og ligestilling. Pernille Bjørn er medforfatter til ‘Diversity in Computer Science: Design Artefacts for Equity and Inclusion’ (Springer International Publishing, 2023).
Læs mere om femtech.dk her >>> https://www.femtech.dk/

Hør Pernille Bjørn fortælle om ’techbranchens usynlige kvinder’ i dette afsnit af Radio 4-podcasten Techtopia >>> https://radio4.dk/podcasts/techtopia/techbranchens-usynlige-kvinder
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Pernille Bjørn
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Så besværligt, så vigtigt: Iskerneboringer – Dorthe Dahl-Jensen, klimaforsker, om at lede efter fortidens klimasystemer under 3 km indlandsis
11 mai 202430 minÉpisode 60
På Grønlands indlandsis leder en verdensberømt dansk geofysiker et internationalt hold af forskere i projekt, der er lige så vildt, som det lyder: De borer flere kilometer ned gennem iskappen og trækker klodens …
Notes de l’épisode
På Grønlands indlandsis leder en verdensberømt dansk geofysiker et internationalt hold af forskere i projekt, der er lige så vildt, som det lyder: De borer flere kilometer ned gennem iskappen og trækker klodens historie op fra dybet. Dorthe Dahl-Jensen bruger isen og grunden under den i sin forskning i fortidens klima.
For jo mere, vi forstår om Jordens komplicerede klimasystem gennem tiden, jo bedre forudsætninger har vi for at forudse, hvordan det vil udvikle sig fremover. Viden, man næppe behøver at have en oversvømmet kælder, for at anerkende vigtigheden af.
Kom på feltarbejde så langt inde på isen, at forskerne kun kan få et lift ud, når de amerikanske militærfly tager turen – én gang om måneden – og forstå, måske for første gang, hvor krævende og omfattende arbejde, der bliver udført af videnskabsfolk verden over, for at menneskeheden kan lære den klode, vi lever på, nærmere at kende.
Hør Dorthe Dahl-Jensen – der er professor i klimaforskning ved University of Manitoba i Canada og professor i isfysik ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet – folde ud, hvor meget fortidige data, indlandsisen gemmer på: Om solens indstråling, vulkanudbrud, atmosfærens sammensætning, nedbørsmængder, indlandsisens afsmeltning og meget andet. Og alt sammen 200.000 år tilbage i tiden, ikke bare de 150 år, vi har haft vejrstationer til at registrere klimaændringer. Det gør Dorthe Dahl-Jensens bidrag til klimaforskningen fuldstændig enestående, og i denne episode forklarer hun også, hvor tværfagligt videnskaben bliver nødt til at arbejde om så unikt materiale som de grønlandske iskerner. For den historie, isen fortæller om vores fortid, kan vise sig at blive afgørende for vores fremtid.
*
Dorthe Dahl-Jensen er leder af det internationale isboringsprojekt EGRIP og leder af EU-forskningsprojektet Green2Ice. Hun er Danmarks første kvindelige professor i fysik og en af verdens mest citerede forskere.
Hun har modtaget en lang række priser for sit arbejde, blandt de seneste Carlsbergfondets Forskningspris (2022), Hans Egede Medaljen fra Det Kongelige Danske Geografiske Selskab (2022) og de internationale priser Balzan Prize (2022) og Frontiers of Knowledge Award (2024). Medlem af Videnskabernes Selskab.
*
Fascineret af iskerneboringerne? Se forskningsresultater, fotos og feltdagbøger fra EGRIP (kort for 'Eastgrip – The East Greenland Ice-core Project’) lige her >>> https://eastgrip.org/
Så kort introduktion til, hvordan iskerneboringer foregår, i Carlsbergsfondets video her >>> https://www.youtube.com/watch?v=wlymHtSfmek
Dyk ned i historien om dansk iskerneforskning her >> https://nbi.ku.dk/Forskning/is_klima_geofysik/formidling/historien/
Læs Kristeligt Dagblads interview med Dorthe Dahl-Jensen her >>> https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/dronning-af-indlandsisen
Hør Dorthe Dahl-Jensen i podcasten Science Stories fra 2022 her >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/science-stories/id1479655758?i=1000641457660
Eller i som gæst i DR-podcasten Ubegribeligt her >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/is/id1622545322?i=1000583250129&l=da
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Dorthe Dahl-Jensen
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

Voici les 40 derniers épisodes sur 89. Les épisodes plus anciens se trouvent dans le flux du podcast.

Podcasts similaires

Plus de podcasts : Sciences

Fitness M/K

Forme et santé

Anders Nedergaard, Podads · 422 épisodes

1 ting ad gangen – Naturvidenskab skåret ud i pap

Éducation

Villads Lundsteen Jacobsen & Tobias Wang Bjerg · 271 épisodes

Brainstorm

Sciences

Videnskab.dk · 274 épisodes

Guld og grønne skove

Actualités

DR · 26 épisodes

OKAY! HØR HER!

Actualités

Denis Rivin & Anders Morgenthaler · 114 épisodes

RumSnak

Technologies

Tina Ibsen + Anders Høeg Nissen · 188 épisodes

Fuld af viden – Forskernes fredagsbar

Sciences

Videnslyd · 102 épisodes

Ingen dumme spørgsmål

Sciences

RADIO IIII · 57 épisodes

C’est votre podcast ?

Confirmez-le avec une entrée dans votre flux : vous recevez ici un code, vous l’ajoutez comme podcast:txt dans le canal de votre flux, et nous le vérifions. Votre podcast apparaît ensuite comme « vérifié » sur SoundNode.