
En dag ad gangen
- Folgen
- 104
- Erscheint
- alle zwei Wochen
- Letzte Folge
- 11. Nov. 2026
Über den Podcast
En dag ad gangen er Tjeles Venners podcast om, hvordan man lever et clean, ædru og spilfrit liv. Vi snakker om afhængighed i bred forstand, for at skabe tro, håb og styrke.
Værter: Peter & Maja
Podcasten udgives af Tjeles Venner.
Folgen 104
106. Livet er ikke slut, før det er levet - Gæst: Søren
Livet er ikke slut, før det er levet - Sørens historieI dette afsnit har jeg besøg af Søren, som lever med en alvorlig sygdom: kronisk betændelse i bugspytkirtlen. Han ved, at livet ikke varer evigt – og han …
Shownotes
Livet er ikke slut, før det er levet - Sørens historie
I dette afsnit har jeg besøg af Søren, som lever med en alvorlig sygdom: kronisk betændelse i bugspytkirtlen. Han ved, at livet ikke varer evigt – og han fortæller åbent om, hvordan det er at stå midt i den virkelighed.
Søren deler sin historie om misbrug, steroider og olie i musklerne – og om de alvorlige konsekvenser, det har haft for hans helbred. Men samtalen handler også om det, Søren har valgt at gøre med den tid, han har: Han har vendt noget af det negative til noget positivt og fundet mod og gejst til at fortsætte.
Det her er et stærkt og inspirerende afsnit om livets skrøbelighed, håb og evnen til at finde mening – også når fremtiden er usikker.
Lyt med, og hør Sørens historie.
Jeg håber, den inspirerer dig lige så meget, som den har inspireret mig.
Din vært: Peter Bengtsen105. Han blev ædru. Hun skulle også finde sin vej - Gæst: Carina
Episode 105 – Carina: Han blev ædru. Hun skulle også finde sin vej. Hvad betyder det at være pårørende til en alkoholiker – også når alkoholen ikke længere fylder? I denne episode af En dag ad gangen møder du …
Shownotes
Episode 105 – Carina: Han blev ædru. Hun skulle også finde sin vej. Hvad betyder det at være pårørende til en alkoholiker – også når alkoholen ikke længere fylder?
I denne episode af En dag ad gangen møder du Carina, som fortæller om at møde sin mand i en ung alder og om, hvordan mønstre fra barndommen kom til at spænde ben for hende i voksenlivet som pårørende.
Hendes mand har i dag været ædru i 13 år. Men Carina havde også brug for at finde sin egen vej til et bedre liv. Hun fortæller om at søge hjælp i anonyme fællesskaber og om den personlige udvikling, der har fået betydning for både hende og hendes familie.
Med ærlighed, varme og stor indsigt sætter Carina ord på livet som pårørende. En smuk fortælling om at vokse, forstå sig selv og finde plads til sit eget liv.104. Når afhængigheden bliver en del af kærligheden - Gæster: Simon og Signe
️Episode 104 – Simon og Signe: Når afhængigheden bliver en del af kærlighedenI dette afsnit af En dag ad gangen har jeg besøg af Signe og Simon, der har været sammen i 11 år. Simon er tidligere stofmisbruger og …
Shownotes
️Episode 104 – Simon og Signe: Når afhængigheden bliver en del af kærligheden
I dette afsnit af En dag ad gangen har jeg besøg af Signe og Simon, der har været sammen i 11 år.
Simon er tidligere stofmisbruger og alkoholiker, og Signe fortæller om livet som pårørende. Deres historier flettes sammen i en åben og ærlig samtale om kærlighed, fertilitetsbehandling, der ikke førte til graviditet, afhængighed og ønsket om at redde det menneske, man elsker.
Da de møder hinanden, er Simon i aktivt misbrug. Med sit store hjerte forsøger Signe at hjælpe, løse problemerne og få det hele til at hænge sammen. Sammen fortæller de, hvordan afhængigheden har præget deres forhold, og hvordan den også kommer til at fylde i den pårørendes liv.
Signe er særligt stærk til at sætte ord på det, der kan være svært at forklare, når man står tæt på et menneske med et misbrug. Vi taler om medafhængighed og undersøger, hvad ordet betyder gennem hendes erfaringer og deres fælles historie.
En varm og vigtig samtale med to skønne mennesker, der giver plads til begge sider af historien – og til de pårørende, hvis stemmer fortjener at blive hørt.
Din vært: Peter Bengtsen
🎧 Lyt til afsnit 104 med Signe og Simon dér, hvor du normalt hører En dag ad gangen.
Husk at følge og dele podcasten, så historierne kan nå ud til endnu flere.103. livet efter alkoholen: om at finde fodfæste som par - Gæster: Ditte og Peter
️En dag ad gangen – episode 103: Peter og DittePeter var sød, charmerende og fuld af liv, da Ditte mødte ham. De blev kærester, og idag er de gift. Men allerede dengang var der også en anden side af Peters liv …
Shownotes
️En dag ad gangen – episode 103: Peter og Ditte
Peter var sød, charmerende og fuld af liv, da Ditte mødte ham. De blev kærester, og idag er de gift. Men allerede dengang var der også en anden side af Peters liv: alkoholen.
I dette afsnit fortæller Peter om årene i København og om langsomt at mærke, hvordan alkoholismen ændrede ham og hans liv. Han deler både de alvorlige erkendelser og nogle af de historier, der næsten er svære at tro på – blandt andet om dengang, han blev bandlyst fra en messe i udlandet, fordi han drak for meget, mens han var udsendt.
Ditte fortæller historien fra den pårørendes side. Hvordan er det at elske et menneske, der drikker, når man ikke ved, hvilken udgave af ham man møder? Peters alkoholisme havde allerede været med til at ødelægge et ægteskab. Nu stod Ditte midt i den samme virkelighed, og hun fortæller ærligt om, hvad den krævede af hende – og om vejen frem mod, at Peter kom i behandling.
Peter har været ædru i flere år. I dag fortæller de sammen om livet efter alkoholen: om at finde fodfæste som par, give plads til hinandens erfaringer og bruge det, de har været igennem, til at hjælpe andre. Blandt andet holder de speaks sammen.
Det er en ærlig samtale om alkoholisme, kærlighed og om at være pårørende. Og om det arbejde, der ligger i at bygge et liv op sammen igen.
Vært: Peter Bengtsen.
🎧 Lyt til episode 103 med Peter og Ditte dér, hvor du normalt hører En dag ad
gangen.102. At blive clean som ung - Gæst: Naya
I dette afsnit af En dag ad gangen har jeg besøg af Naja.Naja er kun 22 år – og alligevel har hun allerede en livshistorie, der rummer mere, end mange mennesker oplever på et helt liv.Hun har været clean i mere …
Shownotes
I dette afsnit af En dag ad gangen har jeg besøg af Naja.
Naja er kun 22 år – og alligevel har hun allerede en livshistorie, der rummer mere, end mange mennesker oplever på et helt liv.
Hun har været clean i mere end fire år. Det betyder også, at Naja traf en afgørende beslutning om sit liv i en alder, hvor de fleste andre unge stadig er i gang med at finde ud af, hvem de er.
Vi taler om afhængighed, om at blive clean som meget ung og om, hvordan man bygger et nyt liv op, når man på mange måder stadig er ved at finde sin egen identitet.
Men samtalen handler også om noget andet. For nylig rejste Naja til Grønland.
En rejse, der blev meget mere end bare en tur langt mod nord. Det blev også en rejse tilbage mod hendes egne rødder, hendes historie og en større forståelse af, hvor hun kommer fra – og måske også hvem hun er.
Najas historie er historien om en ung kvinde, der meget tidligt måtte træffe nogle store valg – og som i dag kan se tilbage på mere end fire år clean. En ærlig samtale om afhængighed, Grønland, rødder, identitet og livet på den anden side.
🎧 En dag ad gangen – afsnit 102 med Naja.
En podcast om afhængighed, recovery og om de mennesker, der har oplevet det på egen krop.
Vi tager livet – én dag ad gangen.100. episode af En dag ad gangen - Gæst: Christian De Gier
️AFSNIT 100 – EN DAG AD GANGEN ️100 afsnit – og vi er langt fra færdige.I dette helt særlige jubilæumsafsnit har jeg nemlig besøg af ingen ringere end Christian De Gier – manden, der i sin tid startede En dag …
Shownotes
️AFSNIT 100 – EN DAG AD GANGEN ️
100 afsnit – og vi er langt fra færdige.
I dette helt særlige jubilæumsafsnit har jeg nemlig besøg af ingen ringere end Christian De Gier – manden, der i sin tid startede En dag ad gangen og trak mig med ombord. ❤️
Christian valgte senere at trække sig fra podcasten på grund af sin familie og sit familieliv. Men nu er han tilbage i dette sær afsnit – og det føles lidt som at få et gammelt bandmedlem tilbage på scenen. 😄
Vi taler om, hvad Christian har brugt tiden på, livet efter podcasten, behandling, afhængighed, ludomani og alle de krumspring, livet nu engang byder på. Og selvfølgelig kommer vi vidt omkring – for sådan bliver det, når to mennesker med lidt for meget på hjerte sætter sig ned og taler sammen. 😂
Det er en kæmpe glæde at kunne fejre afsnit 100 sammen med Christian.
Tak til alle jer, der har lyttet med, delt, kommenteret og fulgt En dag ad gangen gennem
de første 100 afsnit. ❤️
🎧 Find afsnit 100 af En dag ad gangen dér, hvor du normalt lytter til podcasts.99. Fra mobning, ensomhed og misbrug til et liv i frihed - Gæst: Kevin
I dette afsnit møder du Kevin, der deler sin ærlige og stærke historie om at vokse op med mobning, ensomhed og følelsen af aldrig rigtig at høre til.Som barn fandt han en flugt i computerspil. Senere opdagede …
Shownotes
I dette afsnit møder du Kevin, der deler sin ærlige og stærke historie om at vokse op med mobning, ensomhed og følelsen af aldrig rigtig at høre til.
Som barn fandt han en flugt i computerspil. Senere opdagede han, at alkohol og stoffer kunne få smerten og tankerne til at forsvinde – i hvert fald for en stund.
Det blev begyndelsen på et misbrug, der kom til at præge mange år af hans liv. Kevin fortæller åbent om konsekvenserne af sin afhængighed, om vejen ind i behandling og om det hårde arbejde, der skulle til for at skabe et nyt liv.
I dag har Kevin været clean i mere end fire år. Han fortæller om, hvordan fællesskabet, ærligheden og arbejdet med sig selv har gjort det muligt at leve et liv uden stoffer.
Det er en rørende fortælling om at gå fra håbløshed til håb – og om, at der altid findes en vej videre.
Lyt til episode 99 af En dag ad gangen.98. Livet som pårørende og medafhængig - Gæst: Rikke
Episode 98 – Rikke: Livet som pårørende og medafhængig. I dette afsnit møder du Rikke – pårørende til Christian, som tidligere har delt sin historie i podcasten. Hvor Christians fortælling handlede om livet med …
Shownotes
Episode 98 – Rikke: Livet som pårørende og medafhængig.
I dette afsnit møder du Rikke – pårørende til Christian, som tidligere har delt sin historie i podcasten. Hvor Christians fortælling handlede om livet med et misbrug, fortæller Rikke historien fra den anden side.
Hun beskriver, hvordan hun i mere end 20 år levede i en sygelig symbiose med Christians afhængighed. Ikke med stoffer eller alkohol – men med kontrol, ansvar og et konstant forsøg på at holde sammen på et liv, der langsomt var ved at falde fra hinanden.
Rikke fortæller ærligt om den dag, hvor facaden ikke længere kunne holde. Den dag hun endelig åbnede munden og brød fuldstændig sammen efter i årevis at have undertrykt sine egne følelser.
Det er en stærk, rørende og vigtig fortælling om medafhængighed, kærlighed, overlevelse og vejen tilbage til sig selv.
Lyt til episode 98 af En dag ad gangen – en historie, der giver et sjældent indblik i, hvordan afhængighed også rammer dem, der står allertættest på.97. Et ædru liv med humor, håb og livsglæde - Gæster: Jacob Haugaard og Benn
I episode 97 har jeg besøg af Ben og Jacob Haugaard til en varm, ærlig og underholdende samtale om livet i ædruelighed. Selvom de kommer fra to vidt forskellige verdener og har mange års ædruelighed bag sig, er …
Shownotes
I episode 97 har jeg besøg af Ben og Jacob Haugaard til en varm, ærlig og underholdende samtale om livet i ædruelighed.
Selvom de kommer fra to vidt forskellige verdener og har mange års ædruelighed bag sig, er de enige om én ting: Et godt liv uden alkohol handler om fællesskab, ærlighed, humor og modet til at leve livet fuldt ud.
Jacob Haugaard fortæller åbent om sit liv som entertainer, musiker, tidligere politiker og menneske, mens Ben deler sine erfaringer fra hverdagen, erhvervslivet og sit eget liv i ædruelighed. Sammen viser de, at et ædru liv ikke behøver at være gråt eller kedeligt – tværtimod kan det være fyldt med grin, nærvær, stærke relationer og nye muligheder.
Det blev en samtale med masser af humor, gode historier og ærlige refleksioner om, hvordan man kan skabe et meningsfuldt liv – En dag ad gangen.96. Fra Ungeren til friheden – Claras vej ud af kokainen - Gæst: Clara
I denne episode har vi besøg af Clara, 34 år, som fortæller sin stærke og ærlige historie om et liv præget af kokainafhængighed.Hør, hvordan Clara voksede op i ungdomsmiljøet på Nørrebro, hvordan misbruget …
Shownotes
I denne episode har vi besøg af Clara, 34 år, som fortæller sin stærke og ærlige historie om et liv præget af kokainafhængighed.
Hør, hvordan Clara voksede op i ungdomsmiljøet på Nørrebro, hvordan misbruget gradvist tog mere og mere plads i hendes liv, og hvilke konsekvenser det fik for hende.
Det er en fortælling om svære perioder, hårde kampe og om at miste sig selv undervejs. Men det er også en historie om håb, forandring og nye muligheder.
I dag lever Clara et clean liv og er tilbage med fuld fart fremad.
Hun deler åbent sine erfaringer og fortæller om vejen ud af afhængigheden – én dag ad gangen.95. Smerte, håb og erkendelser - Gæst: Frank
I denne episode får vi besøg af Frank, som åbent og ærligt fortæller om sit liv medalkohol- og kokainmisbrug.Frank er vokset op i kaos og beskriver, hvordan han gennem store dele af sit liv harspændt ben for …
Shownotes
I denne episode får vi besøg af Frank, som åbent og ærligt fortæller om sit liv med
alkohol- og kokainmisbrug.
Frank er vokset op i kaos og beskriver, hvordan han gennem store dele af sit liv har
spændt ben for sig selv og kæmpet med de konsekvenser, som afhængigheden førte
med sig. Det er en fortælling om smerte, håb, erkendelser og de valg, der til sidst førte
ham i en ny retning.
I dag har Frank mange års ædruelighed bag sig, og det mærkes tydeligt. Han deler sine
erfaringer med en ro og refleksion, som gør dette afsnit både inspirerende og
tankevækkende.
Det er et af de afsnit, hvor man næsten automatisk sænker skuldrene og lytter lidt ekstra
efter.
🎧 Lyt med til en stærk fortælling om afhængighed, forandring og et liv på den anden
side af misbruget.94. Et liv i vold og vrede - Et liv i recovery - Gæst: Christian
Et liv i vold og vrede - Et liv i recovery.Hvordan går man fra et liv fyldt med vrede, vold og kaos til recovery, ro og et clean liv?I episode 94 af “En dag ad gangen” fortæller Christian åbent om den vrede …
Shownotes
Et liv i vold og vrede - Et liv i recovery.
Hvordan går man fra et liv fyldt med vrede, vold og kaos til recovery, ro og et clean liv?
I episode 94 af “En dag ad gangen” fortæller Christian åbent om den vrede, der styrede ham i mange år, konflikterne, volden og et liv, hvor misbruget tog mere og mere over.
Men episoden handler også om håb. Om at rejse sig. Om recovery. Og om at finde en ny
måde at leve på.
Det her er ikke en poleret succeshistorie. Det er ærligt, råt og menneskeligt.
🎧 Lyt til episode 94 nu En dag ad gangen
💬 Del gerne episoden med én, der har brug for at høre, at forandring er mulig.93. Når kærlighed møder kaos - Gæster: Laust Sonne og Maria Erwolter
️I dette afsnit af En dag ad gangen har vi besøg af Laust Sonne og Maria Erwolter. De fortæller ærligt og uden filter om livet midt i et kaotisk misbrug – set både indefra og udefra. Laust deler sin historie …
Shownotes
️I dette afsnit af En dag ad gangen har vi besøg af Laust Sonne og Maria Erwolter.
De fortæller ærligt og uden filter om livet midt i et kaotisk misbrug – set både indefra og udefra. Laust deler sin historie som musiker i et liv præget af afhængighed, mens Maria sætter ord på rollen som pårørende, hvor hun igen og igen måtte sætte grænser for at passe på sig selv.
Sammen giver de et stærkt indblik i, hvad misbrug gør ved et forhold – og hvordan man kan finde en vej videre. Med afsæt i deres bog Laust og Maria arbejder de i dag for at bryde tabuer og skabe mere åbenhed omkring både misbrug og det at være pårørende. Det her er en ærlig, rørende og inspirerende samtale, som kommer vidt omkring.
🎧 Lyt med nu – Episode 93 af En dag ad gangen92. Fra plejebarn til clean: Louises vilde rejse gennem kaos og overlevelse - Gæst: Louise
Fra plejebarn til clean: Louises vilde rejse gennem kaos og overlevelse I dette afsnit får vi besøg af Louise, som deler sin rå og ærlige historie. Hun blev fjernet fra sin mor i en meget tidlig alder og …
Shownotes
Fra plejebarn til clean: Louises vilde rejse gennem kaos og overlevelse
I dette afsnit får vi besøg af Louise, som deler sin rå og ærlige historie. Hun blev fjernet fra sin mor i en meget tidlig alder og voksede op som plejebarn – en opvækst, der satte dybe spor i hendes identitet som ung.
Vi taler om følelsen af ikke at høre til, om flugt fra virkeligheden gennem misbrug og gaming, og om de mørkeste perioder med selvmordsforsøg. Men også om håb, styrke og vejen tilbage.
Det her er et afsnit, der spænder vidt – fra smerte til overlevelse. Og i dag, som 28-årig, holder Louise sig clean. Hvis du vil høre, hvordan hun er nået dertil, så skal du ikke gå glip af det her afsnit.
🎧 Lyt med nu – “En dag ad gangen” episode 9291. Jeg løj for alle – og mistede mig selv i spillet - Gæst: Mads
Mads er 33 år og har været spilfri i over et år.Men sådan har det ikke altid været. I flere år var hans liv styret af ludomani. For at holde misbruget kørende løj han for alle omkring sig. Han optog lån på lån …
Shownotes
Mads er 33 år og har været spilfri i over et år.
Men sådan har det ikke altid været. I flere år var hans liv styret af ludomani. For at holde misbruget kørende løj han for alle omkring sig. Han optog lån på lån, skjulte sandheden og byggede et liv op, der langsomt faldt fra hinanden.
Ingen kendte det fulde billede. Ikke før det var for sent.
Til sidst stod Mads et sted præget af massiv gæld, skam og selvmordstanker.
I det her afsnit fortæller han ærligt om, hvordan misbruget tog over, hvorfor løgnene blev en nødvendighed – og hvad der skulle til for at bryde ud af det.
I dag er han spilfri. Og hans historie er et stærkt bevis på, at selv når det ser allermest sort ud, er der en vej tilbage.90. Fra fængsel og mørke til et liv i frihed - Gæst: Torben Hein
I denne episode har vi besøg af Torben Hein. Torben deler sin vilde og rørende historie om vejen fra en opvækst præget af kaos, vold, fængsler og rodløshed – til et liv i dag med mere end 20 år clean.Det er en …
Shownotes
I denne episode har vi besøg af Torben Hein. Torben deler sin vilde og rørende historie om vejen fra en opvækst præget af kaos, vold, fængsler og rodløshed – til et liv i dag med mere end 20 år clean.
Det er en fortælling om at vokse op uden faste rammer, om at klare sig selv alt for tidligt, og om de spor det sætter. Torben sætter ord på det at føle sig alene i verden – og hvad der skal til for at finde en vej ud.
Det her er ikke bare en historie. Det er en stærk påmindelse om, at forandring er mulig. Glæd jer til et helt særligt afsnit 🙌89. Da hash tog styringen - Gæst: Sofie
Hvordan ender man i et massivt misbrug, når man egentlig kommer fra trygge rammer og har alle muligheder i livet?I episode 89 møder vi Sofie på 30 år. Hun voksede op i en helt almindelig familie, men valgte en …
Shownotes
Hvordan ender man i et massivt misbrug, når man egentlig kommer fra trygge rammer og har alle muligheder i livet?
I episode 89 møder vi Sofie på 30 år. Hun voksede op i en helt almindelig familie, men valgte en vej ind i et liv med stoffer – især hash – som langsomt tog mere og mere fra hende.
I dag har Sofie to års clean time og fortæller ærligt om kaosset, konsekvenserne og
vejen tilbage til livet.
En stærk historie om afhængighed, ærlighed og håb.88. Råt, ærligt og en dag ad gangen
I episode 88 af En dag ad gangen sætter Peter og Maja sig over for hinanden til en ærlig og uprætentiøs samtale.Vi følger op på Majas første tid som en del af podcasten – hvordan har det egentlig været at træde …
Shownotes
I episode 88 af En dag ad gangen sætter Peter og Maja sig over for hinanden til en ærlig og uprætentiøs samtale.
Vi følger op på Majas første tid som en del af podcasten – hvordan har det egentlig været at træde ind i et rum, hvor sårbarhed og ærlighed er fundamentet?
Samtalen bevæger sig ind i det, der binder os sammen: afhængighed, hverdagsliv og det konstante arbejde med at leve – én dag ad gangen. Hvordan ser livet egentlig ud for sådan nogle som os? Hvad kæmper vi med? Hvad har ændret sig? Og hvad overrasker os stadig?
Det her afsnit er uden filter. Det er refleksioner, erfaringer og den slags erkendelser, der kun opstår, når man tør sige tingene højt. Hvis du vil have et råt og ærligt afsnit om livet, afhængighed og det at finde fodfæste i en ny hverdag – så lyt med.87. Håb, ansvar og forandring - Gæst: Mikkel
I denne episode af En dag ad gangen har vi besøg af Mikkel.Mikkel er opvokset i en velfungerende dansk mønsterfamilie. Udadtil var alt, som det skulle være. Men som ganske ung blev han udsat for overgreb fra …
Shownotes
I denne episode af En dag ad gangen har vi besøg af Mikkel.
Mikkel er opvokset i en velfungerende dansk mønsterfamilie. Udadtil var alt, som det skulle være. Men som ganske ung blev han udsat for overgreb fra sin nabo – noget han først fortalte andre om, da han var omkring 20 år.
Inden da havde misbruget allerede fået fat. Stoffer og alkohol blev en måde at dulme følelserne på, og det førte ham igennem flere døgnbehandlinger og et liv langt fra det, han selv havde forestillet sig.
I dag står Mikkel et helt andet sted. Han er blevet far til en lille pige og lever et godt og meningsfuldt liv.
En ærlig og stærk fortælling om opvækst, traumer, misbrug – og om håb, ansvar og forandring.
🎧 Lyt med – En dag ad gangen.86. Når mor drikker - og barnet betaler prisen - Gæst: Ida
I dette afsnit har vi besøg af Ida.Ida er pårørende og voksede op med en mor, der var alkoholiker og pillemisbruger.Allerede som 10–12-årig oplevede Ida sin mors fald, kaos og elendighed – og det sattedybe …
Shownotes
I dette afsnit har vi besøg af Ida.
Ida er pårørende og voksede op med en mor, der var alkoholiker og pillemisbruger.
Allerede som 10–12-årig oplevede Ida sin mors fald, kaos og elendighed – og det satte
dybe spor. I afsnittet fortæller hun ærligt om, hvordan det var at være barn i et hjem
præget af alkohol og stoffer, hvordan hun fik hjælp udefra, og hvordan det har påvirket
hende gennem hele ungdommen og ind i voksenlivet.
Selvom Idas mor har været ædru i 14 år, lever konsekvenserne af misbruget stadig i Ida
– helt op til i dag, hvor hun er i midten af 20’erne.
Ida er langt fra alene. Der er mange unge – og voksne – der bærer på de samme
usynlige ar som pårørende.
Hvis du vil høre et stærkt, ærligt og rørende afsnit om at vokse op i en verden, man ikke
kan kontrollere eller forstå – og om at tage kampen for sig selv – så lyt med 🎧85. Det sværeste valg: Ikke at tage den første - Gæst: Peter
I afsnit 85 af En dag ad gangen er det nytår og med det nye år kommer en stærk historie om at vælge anderledes. Vi har haft besøg af Peter, som er levende bevis på, at det nogle gange “bare” handler om at lade …
Shownotes
I afsnit 85 af En dag ad gangen er det nytår og med det nye år kommer en stærk historie om at vælge anderledes.
Vi har haft besøg af Peter, som er levende bevis på, at det nogle gange “bare” handler om at lade være. Om at lade den første stå. Noget, der for mange er allersværest netop nytårsaften, hvor alkohol fylder ekstra meget, og hvor mange falder i.
Peter har været ædru i over fire år. Det er lykkedes ham, selvom alkohol har været tæt på hele hans liv – i vennekredsen, på arbejdet og i fritiden, hvor det længe har været helt normalt at drikke. Alligevel har han valgt en anden vej.
I dette afsnit fortæller Peter ærligt og inspirerende om sin rejse. Om at være familiefar til to, om kampen og om styrken i at stå sammen med sin kone gennem forandringen.
Lyt til dette nytårsafsnit og bliv inspireret til måske allerede i aften at tage et andet valg – og lade den første stå. Én dag ad gangen.84. Når mor drikker - Gæst: Tom
Julen forbindes ofte med tryghed, traditioner og varme. Men for mange har julen ogsåhaft en anden side.I dette juleafsnit møder du Tom.Tom er pårørende og er vokset op med en mor, der var alkoholiker gennem …
Shownotes
Julen forbindes ofte med tryghed, traditioner og varme. Men for mange har julen også
haft en anden side.
I dette juleafsnit møder du Tom.
Tom er pårørende og er vokset op med en mor, der var alkoholiker gennem hele hans
barndom. Udadtil var familien helt almindelig: der var styr på hverdagen, tryghed, rammer – og de manglede ingenting.
Alligevel var der én altoverskyggende kraft i hjemmet: alkohol.
Tom fortæller om en opvækst, hvor han aldrig vidste, hvilket humør hans mor var i, og hvordan den uforudsigelighed satte dybe spor. Han deler ærligt, hvordan han er kommet godt videre i livet – men også hvordan barndommens utryghed har forfulgt ham ind i voksenlivet. Uden at være bevidst om det, tog han nogle af mekanismerne fra opvæksten med sig videre.
Et stærkt, sårbart og vigtigt afsnit om at vokse op i skyggen af alkohol – også når alt andet ser “normalt” ud.
🎧 Lyt med til vores juleafsnit af En dag ad gangen.83. Fra kaos til klarhed - Gæst: Amanda
I denne episode af En dag ad gangen har vi besøg af Amanda – en enlig mor, der harkæmpet med alkohol i store dele af sit liv og har været igennem hele firedøgnbehandlinger.Amanda er en af vores mest trofaste …
Shownotes
I denne episode af En dag ad gangen har vi besøg af Amanda – en enlig mor, der har
kæmpet med alkohol i store dele af sit liv og har været igennem hele fire
døgnbehandlinger.
Amanda er en af vores mest trofaste lyttere, og hun tog selv kontakt til os, fordi hun ønskede at dele sin historie. Det er vi stolte af – og taknemmelige for.
Hør Amanda fortælle om et turbulent liv, som udspillede sig i ellers trygge rammer, men
hvor der altid var noget, der kaldte på alkoholen. Hun deler ærligt om nederlagene, kampene, håbet og det afgørende vendepunkt, der til sidst gjorde det muligt for hende at blive ædru.
En stærk og rørende fortælling om vilje, sårbarhed og modet til at rejse sig igen.82. Når misbrug rammer en familie - Gæster: Morten og Stinna
Når misbrug rammer en familieI denne uge har vi besøg af Morten og Stinna, et gift par der ærligt og åbent deler dereshistorie om, hvordan livet og kærligheden bliver sat på prøve, når misbrug flytter ind …
Shownotes
Når misbrug rammer en familie
I denne uge har vi besøg af Morten og Stinna, et gift par der ærligt og åbent deler deres
historie om, hvordan livet og kærligheden bliver sat på prøve, når misbrug flytter ind i
forholdet.
Morten fortæller om sin lange og hårde vej gennem stofmisbrug.
Stinna deler de følelser, det ansvar og de dilemmaer, der følger med rollen som
pårørende – og hvordan hun til sidst fandt styrken og vejen til at få Morten i behandling.
Det er en fortælling om smerte, svigt, håb og mod.
En familie der blev nedbrudt – og fandt vej tilbage til hinanden.
🎧 Lyt med til en rørende og vigtig samtale i Episode 82 af En dag ad gangen.81. Vejen ud af mørket - Gæst: Mette
I denne episode af En dag ad gangen møder vi Mette, en kvinde i midten af 30’erne, der har levet med et misbrug siden en meget ung alder.Hun deler sin ærlige og stærke historie om at vokse op i utrygge rammer …
Shownotes
I denne episode af En dag ad gangen møder vi Mette, en kvinde i midten af 30’erne, der har levet med et misbrug siden en meget ung alder.
Hun deler sin ærlige og stærke historie om at vokse op i utrygge rammer og en dysfunktionel familie – og om samtidig at skulle være mor.
Det er en fortælling om smerte, selvskade, mod og håb – og om at finde styrken til at skabe forandring, selv når alt virker tabt. 💪
🎙️ Lyt til episode 81 af En dag ad gangen – en podcast om virkelige mennesker, virkelige kampe og vejen mod et liv i frihed.80. Benægtelse, alkohol og højere magter - Gæst: Anna Marie Aggerholm
️Episode 81 – Anna Marie Aggerholm : Om benægtelse, alkohol og højere magterI denne uge har vi besøg af Anna Marie Aggerholm, som på en både alvorlig og humoristisk måde fortæller om livet som alkoholiker.Hun …
Shownotes
️Episode 81 – Anna Marie Aggerholm : Om benægtelse, alkohol og højere magter
I denne uge har vi besøg af Anna Marie Aggerholm, som på en både alvorlig og humoristisk måde fortæller om livet som alkoholiker.
Hun deler åbent om benægtelse, om vejen ud af misbruget, og om hvordan man kan forstå begrebet højere magt – også selvom man ikke tror på Gud. Samtalen er både ærlig, nærværende og fyldt med gode råd, refleksioner og grin – og giver et varmt og menneskeligt indblik i, hvad det vil sige at finde sig selv én dag ad gangen.
🎧 Lyt til Podcasten -En dag ad gangen der, hvor du normalt hører din podcast.
HUSK LINKTREE79. Kokainens pris - og vejen tilbage - Gæst: Nicolaj
24-årige Nicolaj har kæmpet med misbrug og været i behandling flere gange. Nu har hanværet clean i over et år.I denne episode deler han sin historie om vejen dertil, de bump på rejsen – og hvordanlivet ser ud …
Shownotes
24-årige Nicolaj har kæmpet med misbrug og været i behandling flere gange. Nu har han
været clean i over et år.
I denne episode deler han sin historie om vejen dertil, de bump på rejsen – og hvordan
livet ser ud som clean i dag.
👉 Lyt med og få indblik i, hvordan forandring er mulig – En dag ad gangen.78. Fra betting og gæld til håb og frihed - Gæst: Kenneth
I dette afsnit har vi besøg af Kenneth, som er ludoman – men som i dag har været spilfrii tre år.Kenneth fortæller åbent om, hvordan hans spil startede allerede i en ung alder, oghvordan han længe troede, at …
Shownotes
I dette afsnit har vi besøg af Kenneth, som er ludoman – men som i dag har været spilfri
i tre år.
Kenneth fortæller åbent om, hvordan hans spil startede allerede i en ung alder, og
hvordan han længe troede, at han var klogere end bettingselskaberne.
Vi hører også den barske sandhed om, hvordan hans afhængighed næsten kostede ham
livet – men hvordan han i sidste øjeblik blev reddet af sin familie.
👉 Episoden giver et stærkt indblik i, hvordan man kan rejse sig igen, og at det faktisk er
muligt at blive spilfri – selv efter mange års aktiv afhængighed.
🎧 Lyt til En dag ad gangen – hvor du hører ærlige historier om misbrug, håb og
forandring.77. Fra vold, stoffer og flugt til et liv fyldt med frihed - Gæst: Brian
️I dette afsnit har vi besøg af Brian, som i dag har mange års clean tid bag sig.Han fortæller ærligt om en barndom præget af utryghed og drømme om et liv som rocker ogvoldsmand. Allerede som helt ung blev han …
Shownotes
️I dette afsnit har vi besøg af Brian, som i dag har mange års clean tid bag sig.
Han fortæller ærligt om en barndom præget af utryghed og drømme om et liv som rocker og
voldsmand. Allerede som helt ung blev han en del af det københavnske natteliv, hvor
han solgte stoffer og levede farligt – indtil han til sidst måtte flygte til Jylland for at overleve.
Vi taler også om det ultimatum, Brian blev stillet af sin kone og to venner – et vendepunkt, der fik ham til at vælge en ny vej i livet. Og vi ser på, hvordan man kan leve et godt, sjovt og meningsfuldt liv uden stoffer.
For det behøver ikke være surt at være clean – tværtimod.
Lyt med til Brians stærke historie i dette afsnit af En dag ad gangen.76. Tålmodighed, mod og kærlighed - Gæster: Pia og Bernt
I dette rørende og ærlige afsnit deler Pia og Bernt deres historie – fra kaos og afmagt til håb og forandring. Bernt ́s misbrug truede med at ødelægge deres forhold, men med mod, tålmodighed og kærlighed fandt …
Shownotes
I dette rørende og ærlige afsnit deler Pia og Bernt deres historie – fra kaos og afmagt til håb og forandring. Bernt ́s misbrug truede med at ødelægge deres forhold, men med mod, tålmodighed og kærlighed fandt de en vej ud sammen. ❤️
Hør om:
Hvordan misbruget trak mørke ind i deres kærlighed
Hvordan Pia fik Berndt til at tage imod hjælp
Hvordan man kan genfinde hinanden – og sig selv – efter et misbrug
Et vigtigt afsnit for pårørende, især koner og kærester, der kæmper ved siden af. ️
Lyt med nu og husk at dele og like din yndlingspodcast.
Vi udkommer hver anden uge med nye, ærlige stemmer fra recovery-miljøet.
Hier stehen die neuesten 40 von 104 Folgen. Ältere Folgen findest du im Feed des Podcasts.
Ähnliche Podcasts
Mehr Gesundheit und Fitness-Podcasts







Ist das dein Podcast?
Bestätige es mit einem Eintrag in deinem Feed: Du bekommst hier einen Code, trägst ihn als podcast:txt in den Kanal deines Feeds ein, und wir prüfen ihn. Danach steht dein Podcast als „verifiziert“ bei SoundNode.