Brainstorm

by Videnskab.dk

NewHvorfor opstår fødselsdepression? Tidlige tegn i hjernen giver nye sporNovember 12, 2026 · 35 min

Episodes: 274
Released: weekly
Latest episode: Nov 12, 2026

About the podcast

Brainstorm er Videnskab.dk's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner.

Og før du, kære potentielle lytter, får tunge ørelåg og tænker på hvide kitler og kemiske forbindelser, så må vi bare sige, at hjernen er meget mere end det.

I Brainstorm undersøger vi den menneskelige bevidsthed, placebo-effekten, drømmesøvn, hjernevask, stress, kærlighed og meget andet.

Det hele foregår i studiet hos dine værter, Nana og Anne Sophie, som hver uge går i kødet på den menneskelige hjerne og de fremmeste forskere. Altså, billedligt talt.

Vores fornemmeste opgave er at gøre dig klogere, mens du føler dig underholdt og i godt selskab.

Har du ris eller ros, så skriv gerne til [email protected]

Venlig hilsen
Nana og Anne Sophie
949394

Episodes 274

Hvorfor opstår fødselsdepression? Tidlige tegn i hjernen giver nye spor
November 12, 202635 min
At få en fødselsdepression kan føles som om, noget pludselig er gået galt. Men hvorfor udvikler nogle mennesker en fødselsdepression, mens andre ikke gør? Det spørgsmål er sværere at svare på, end man måske …
Show notes
At få en fødselsdepression kan føles som om, noget pludselig er gået galt. Men hvorfor udvikler nogle mennesker en fødselsdepression, mens andre ikke gør?
Det spørgsmål er sværere at svare på, end man måske skulle tro.
Ny forskning peger nemlig på, at en fødselsdepression ikke nødvendigvis opstår af én bestemt årsag, og at vejen dertil kan se meget forskellig ud fra person til person.
Det vil konkret sige, at to mennesker kan have den samme diagnose - men opleve deres fødselsdepression på vidt forskellige måder, have helt forskellige oplevelser med i bagagen, og have behov for fuldstændigt forskellige behandlinger.
I denne episode undersøger vi, hvad forskningen kan lære os om, hvorfor fødselsdepressioner opstår.
Vi bevæger os fra de forhold, der kan gøre nogle mennesker mere sårbare til de store forandringer, der sker i hjernen under graviditeten.
For hvad sker der egentlig i hjernen, når man bliver gravid? Og kan de forandringer være med til at forklare, hvorfor nogle udvikler en fødselsdepression?
Vi kommer tættere på nogle af de mulige mekanismer bag fødselsdepression - og på det, forskerne stadig ikke har svar på.
_
Denne episode er andet afsnit i Brainstorms serie om fødselsdepression. Du kan lytte til første afsnit her.
_

Medvirkende
- Anne Bjertrup, psykolog og forsker, NEAD-centret, Region Hovedstadens Psykiatri
Redaktion
- Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Fødselsdepression: Hvilke følelser er normale - og hvornår bør du søge hjælp?
November 5, 202633 min
At få et barn kan vække følelser, man aldrig har haft før. Men hvornår er det bare en del af den store omvæltning - og hvornår er der noget andet på spil?Fødselsdepression rammer flere, end man måske skulle …
Show notes
At få et barn kan vække følelser, man aldrig har haft før. Men hvornår er det bare en del af den store omvæltning - og hvornår er der noget andet på spil?
Fødselsdepression rammer flere, end man måske skulle tro, men er stadig omgærdet af skam, stigma og forestillinger om, hvordan man bør have det som ny forælder.
Derfor kaster denne episode lys over, hvad en fødselsdepression egentlig er:
- Hvordan føles det at stå midt i en fødselsdepression?
- Hvad er normale og forventelige følelser som gravid eller nybagt forælder?
- Og hvornår er dine problemer af mere alvorlig karakter?
Vi ser også på, hvordan fødselsdepression kan adskille sig fra andre reaktioner efter en fødsel - lige fra baby blues til fødselspsykose. Vi ser på, hvornår en fødselsdepression kan opstå. Og vi ser på, hvilke grupper der egentlig bliver ramt. Fødselsdepression handler nemlig ikke kun om mødre og fædre i klassiske kernefamilier. De kan også ramme regnbuefamilier, adoptivforældre og folk i fertilitetsbehandling.
Endelig undersøger vi, hvordan fødselsdepressioner kan variere fra person til person, og for nogle kan være præget af tristhed, og for andre af intens angst og bekymring.
_
Denne episode er første ud af to afsnit i vores serie om fødselsdepression.
_

Medvirkende
- Anne Bjertrup, psykolog og forsker, NEAD-centret, Region Hovedstadens Psykiatri
Redaktion
- Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Kan man skrive psykisk smerte ud af sindet?
October 29, 202625 min
På Psykiatrisk Center Amager har de i ni år forsket i, hvordan dét at skrive kan hjælpe patienter med svær psykisk sygdom. For kunst kan noget, som medicin ikke kan. Sådan lyder det fra Birgit Bundesen, der er …
Show notes
På Psykiatrisk Center Amager har de i ni år forsket i, hvordan dét at skrive kan hjælpe patienter med svær psykisk sygdom.
For kunst kan noget, som medicin ikke kan.
Sådan lyder det fra Birgit Bundesen, der er psykiater og leder af projektet Rewritalize. Et projekt, hvor man forsøger at sætte noget så flygtigt som kunst på formel og måle den potentielt sundhedsfremmende effekt af at skrive.
I den her episode af Brainstorm taler vi med hende om de foreløbige resultater - og hvordan noget så simpelt som et papir, en blyant og nogle skønlitterære skriveøvelser ser ud til at kunne lindre psykisk sygdom.
Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på [email protected] eller [email protected].
Medvirkende
- Birgit Bundesen, overlæge på Psykiatrisk Center Amager og stifter af Center for Kunst og Mental Sundhed
Redaktion
- Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
DMT: Forstå ‘åndemolekylet’, der får dig til at se aliens og lindrer depression
October 22, 202631 min
Møder med aliens, blæksprutter fra en anden planet og mystiske healere, der trækker giftstoffer ud af din hjerne. Det er bare nogle af de oplevelser, mennesker har kunnet berette om efter et trip på stoffet …
Show notes
Møder med aliens, blæksprutter fra en anden planet og mystiske healere, der trækker giftstoffer ud af din hjerne.
Det er bare nogle af de oplevelser, mennesker har kunnet berette om efter et trip på stoffet DMT.
DMT er et af de mest potente psykedeliske stoffer, vi kender. På få minutter kan det sende hjernen ind i en virkelighed, der føles lige så virkelig som vores egen - dog fyldt med mærkelige væsner, andre dimensioner og oplevelser, der kan være næsten umulige at forklare bagefter.
Men det mærkelige stopper ikke dér.
For ny forskning peger på, at DMT også kan have en helt anden effekt: Det kan måske løsne grebet om depression.
I denne episode går vi på opdagelse i DMT’s bizarre univers samtidig med at vi undersøger stoffets terapeutiske potentiale. Hvad er DMT? Hvor kommer det fra? Hvad sker der i hjernen, når din virkelighed pludselig bliver opløst og erstattet af en helt anden?
Og vigtigst af alt: Hvordan kan et stof, der kan sende dig på det vildeste trip, potentielt samtidig måske hjælpe mennesker ud af depression?
Denne episode er en versionering af Videnskab.dk-artiklerne ‘Et 20 minutters ‘trip’ kan lindre svær depression, antyder nyt studie’, og ‘DMT: Forstå det mærkelige stof bag møder med 'aliens' og lindring af depression’ skrevet af Anders Haubart Madsen.
_
Medvirkende
- Mikael Palner, lektor, Klinisk Institut, Syddansk Universitet
Redaktion
- Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet
Andet
- Se figuren, der viser kommunikationen mellem hjernens netværk under et psilocybin-trip i denne Videnskab.dk-artikel.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Når en hjernesygdom sætter duftspor: Kvinde kunne lugte Parkinsons flere år før lægerne
October 15, 202636 min
Kan man lugte, om et menneske har Parkinsons?Det lyder næsten som noget fra en Marvel-film, men den skotske pensionerede sygeplejerske Joy Milne kan faktisk opfange en særlig lugt hos mennesker med Parkinsons …
Show notes
Kan man lugte, om et menneske har Parkinsons?
Det lyder næsten som noget fra en Marvel-film, men den skotske pensionerede sygeplejerske Joy Milne kan faktisk opfange en særlig lugt hos mennesker med Parkinsons.
Hun opdagede den første gang på sin mand, mange år før han fik sin diagnose. Men hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? Og hvad er det egentlig, Joy lugter?
I denne episode dykker vi ned i lugtesansen og finder ud af, hvordan bittesmå molekyler i luften bliver til dufte i vores hjerner. Vi undersøger også, hvorfor lugte kan sende os direkte tilbage til et bestemt minde, give os lyst til en kanelsnegl – eller få kroppens alarmberedskab til at gå i gang.
Til sidst vender vi tilbage til Joy Milne og den særlige lugt af Parkinsons. For hendes supernæse har måske hjulpet forskere på sporet af en ny måde at opdage sygdommen på.
Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på [email protected] eller [email protected].
_
Medvirkende
- Therese Ovesen, professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge på Regionshospitalet Gødstrup på Klinik for Lugte- og Smagsforstyrrelser.
Redaktion
- Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet
- Det kinesiske studie om lugte-gener og evnen til at lugte våd jord
- Studie, der peger på, at vores lugtesans lader til at blive dårligere
- Forsøget fra USA, hvor studerende blev sat til at snuse sig frem til chokolade
- Studier om Joy Milne og hendes evne til at lugte Parkinsons:
  Dét, hvor de isolerer de stoffer, Joy kan lugte
  Studie om Parkinsons-testen, som er udviklet på baggrund af Joys lugtesans
Fortællingen om Joy Milne er baseret på denne TED Talk med hende fra 2023, denne BBC-dokumentar samt diverse artikler, bl.a. denne.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Når du er i sorg, er din hjerne som en overophedet computer
October 8, 202629 min
Når vi mister et menneske, vi elsker, kan det føles, som om hjernen holder op med at fungere. Tankerne kører i ring, hukommelsen svigter, og selv de mest almindelige hverdagsrutiner kan pludselig virke …
Show notes
Når vi mister et menneske, vi elsker, kan det føles, som om hjernen holder op med at fungere. Tankerne kører i ring, hukommelsen svigter, og selv de mest almindelige hverdagsrutiner kan pludselig virke uoverskuelige.
Men hvorfor reagerer hjernen sådan på sorg?
I denne episode dykker vi ned i sorgens neurobiologi og undersøger, hvad der sker i hjernen, når vi mister én, vi holder af.
Vi har allieret os med den amerikanske sorgforsker Mary-Frances O'Connor, der var blandt de første til at undersøge sorg med hjerneskanninger. Hendes banebrydende forskning har været med til at forme den videnskabelige forståelse af sorgens aftryk på hjernen.
Hun gør os klogere på, hvilke hjerneområder der aktiveres under sorg, hvorfor hjernen bliver ved med at lede efter den person, vi har mistet, og hvordan sorg i virkeligheden kan forstås som en læringsproces, hvor hjernen langsomt tilpasser sig en ny virkelighed.
Vi ser også nærmere på, hvad der adskiller vores hjernes reaktion på naturlig sorg og diagnosen forlænget sorglidelse, og hvorfor nogle mennesker oplever, at sorgen sætter sig fast.
_
Medvirkende
- Mary-Frances O’Connor
- Professor i psykologi på University of Arizona
Redaktion
- Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Mød vagusnerven: Some-stjerne - men også en real life star?
October 1, 202626 min
Har du hørt om vagusnerven?Måske har du allerede set de mange råd til, hvordan du kan stimulere den og få kroppen til at falde til ro. Vagusnerven er nemlig blevet lidt af en kendis på sociale medier.Her bliver …
Show notes
Har du hørt om vagusnerven?
Måske har du allerede set de mange råd til, hvordan du kan stimulere den og få kroppen til at falde til ro. Vagusnerven er nemlig blevet lidt af en kendis på sociale medier.
Her bliver du måske lovet, at du kan få kroppen til at slappe af ved at trække vejret på en bestemt måde, tage et iskoldt bad eller massere dine ører. Men hvor meget af det er egentlig fakta – og hvor meget er wellness-hype?
I denne episode af Brainstorm går vi på jagt efter sandheden om kroppens længste kranienerve. For selvom vagusnerven er blevet en moderne wellness-darling, har mennesker i årtusinder forsøgt at påvirke kroppens nervesystem – blandt andet gennem vejrtrækning og yoga. Sammen med professor Christina Brock undersøger vi, hvad der faktisk sker, når vi stimulerer vagusnerven, og hvordan den allerede bruges i moderne behandling.
Kan du lide vores podcast, eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på [email protected] eller [email protected].
Medvirkende
- Christina Brock, professor i det autonome nervesystem på Aalborg Universitet
Redaktion
- Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Skader det hjernen, at vi hele tiden lytter til podcast og musik?
September 24, 202633 min
Vi har efterhånden musik, podcasts og lydbøger med os overalt. På vej til arbejde, når vi gør rent, træner eller går en tur. Men hvad gør den konstante strøm af lyd egentlig ved hjernen?I denne episode …
Show notes
Vi har efterhånden musik, podcasts og lydbøger med os overalt.
På vej til arbejde, når vi gør rent, træner eller går en tur.
Men hvad gør den konstante strøm af lyd egentlig ved hjernen?
I denne episode undersøger vi, om vores hjerner har brug for mere stilhed. Og om trenden ‘rawdogging’, hvor man bevidst undværer musik, podcasts og andre lydinput, faktisk giver hjernen et tiltrængt pusterum.
Sammen med professor i psykologi Signe Allerup Vangkilde dykker vi ned i forskningen i, hvordan lyd påvirker opmærksomhed, søvn, kreativitet og hjernens såkaldte hvilenetværk.
Du bliver også klogere på, hvorfor tale og musik belaster hjernen forskelligt, og om man kan udvikle en slags afhængighed af altid at have noget i ørerne - ligesom mange taler om afhængighed af skærme?
Samtidig har Anne Sophie sat sig selv på prøve og gennemført en uges eksperiment uden podcasts, musik eller lydbøger. Til sidst fortæller hun, hvad der skete, da stilheden pludselig fik lov til at fylde.
_
Medvirkende
- Signe Allerup Vangkilde
- Professor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet.
Redaktion
- Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Studier og rapporter, afsnittet bygger på
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Kan et par streger på en sten afsløre, hvad et menneske tænkte for 100.000 år siden?
September 17, 202624 min
I to grotter i Sydafrika har arkæologer fundet sten og strudseæggeskaller med mønstre og streger, som vores forfædre har lavet for mellem 50.000 og 100.000 år siden. Men hvorfor? Var det kunst? Et navn? En …
Show notes
I to grotter i Sydafrika har arkæologer fundet sten og strudseæggeskaller med mønstre og streger, som vores forfædre har lavet for mellem 50.000 og 100.000 år siden.
Men hvorfor?
Var det kunst? Et navn? En markering af identitet? Eller var stregerne måske en tidlig form for kommunikation – en slags forløber for skriftsproget?
I denne episode af Brainstorm tager vi på en tidsrejse tilbage til en tid, hvor mennesket stadig var langt fra at opfinde skriften. Sammen med en arkæolog og en kognitionsforsker undersøger vi, om vores moderne hjerner kan hjælpe os med at forstå intentionerne bag de ældgamle streger.
Forskerne har blandt andet fået nutidsmennesker til at kopiere de gamle mønstre og undersøgt, hvordan vi opfatter, husker og skelner mellem dem. For måske gemmer der sig et spor i den måde, vores hjerner reagerer på stregerne.
Men kan man virkelig bruge nutidens hjerner til at løse et 100.000 år gammelt mysterium?
Lyt med, når Brainstorm ser på, hvad forskerne kan fortælle os om de første streger på sten.

Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på [email protected] eller [email protected].
Medvirkende
- Felix Riede, professor i arkæologi ved Aarhus Universitet
- Murillo Pagnotta, postdoc og forsker i kognitionsvidenskab ved Aarhus Universitet
Redaktion
- Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet
- Det nyeste studie: The evolution of symbolic artefacts: How function shapes form
- Studiet fra 2020: The evolution of early symbolic behavior in Homo sapiens
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Hjernen betaler ‘en ekstremt høj pris’, når du tager kokain
September 10, 202630 min
Kokain mere udbredt i Danmark end nogensinde før.I dag flyder der dobbelt så meget kokain rundt i Københavns spildevand som for 10 år siden, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. Og derudover tyder flere …
Show notes
Kokain mere udbredt i Danmark end nogensinde før.
I dag flyder der dobbelt så meget kokain rundt i Københavns spildevand som for 10 år siden, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen.
Og derudover tyder flere studier på, at mange - især unge - ser coke som et mildt stof.
I denne episode følger vi derfor kokainens vej gennem hjernen: fra den første rus til de mere alvorlige konsekvenser, der kan opstå efter længere tids brug.
Sammen med professor og hjerneforsker Claus Juul Løland dykker vi ned i tre måder, kokain påvirker hjernen på.
Du bliver klogere på, hvorfor mange oplever den såkaldte ‘cocaine blues’ dagen efter en rus, hvordan stoffet kan ombygge hjernens belønningssystem og føre til afhængighed, og hvorfor kokain kan udløse psykoser, hvor virkelighedsopfattelsen begynder at slå sprækker.
Vi ser også på, hvordan kokain ikke kun ændrer hjernen, men også belaster kroppen så voldsomt, at en enkelt overdosis i værste fald kan være livsfarlig.
_
Medvirkende
- Claus Juul Løland
- Professor, Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet
Redaktion
- Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Afsnittet bygger på disse kilder
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Hash sniger sig ind i hjernen: Fra rus til afhængighed og afvænning
September 3, 202620 min
Hash er det mest udbredte illegale rusmiddel i Danmark. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når man ryger en joint? Og hvorfor kan det være svært at stoppe igen for nogle?I denne episode følger vi, trin for …
Show notes
Hash er det mest udbredte illegale rusmiddel i Danmark. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når man ryger en joint? Og hvorfor kan det være svært at stoppe igen for nogle?
I denne episode følger vi, trin for trin, hvad der sker i hjernen fra den første rus til de forandringer, der kan opstå ved et længerevarende forbrug, og hvad der sker, når man forsøger at stoppe.
Sammen med professor Kristine Rømer Thomsen fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet dykker vi ned i forskning om THC, hjernens eget cannabinoidsystem og de mekanismer, der kan påvirke hukommelse, koncentration og risikoen for afhængighed.
Du bliver også klogere på, hvorfor hash ikke påvirker alle ens, hvem der ser ud til at være særligt sårbare, og om hjernen kan finde tilbage til sig selv igen, når man holder op med at ryge hash.
__
Hvis du selv oplever udfordringer med hash, eller er bekymret for en ven, et familiemedlem eller en anden, du kender, findes der hjælp og rådgivning. Alle danske kommuner har rusmiddelcentre, hvor man gratis kan få rådgivning, støtte og behandling.
__
Medvirkende
- Kristine Rømer Thomsen
- Professor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet
Redaktion
- Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
- Denne episode er tilrettelagt af Eva Berg Søndergaard og Mathilde Kondrup Rasmussen
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Hvordan påvirker arkitektur og design din hjerne?
August 27, 202631 min
Prøv at lukke øjnene og forestil dig et sted i din by, hvor du virkelig ikke kan lide at være. Ikke bare et sted, hvor du synes, omgivelserne er grimme, men et sted, hvor du føler dig stresset eller ubehageligt …
Show notes
Prøv at lukke øjnene og forestil dig et sted i din by, hvor du virkelig ikke kan lide at være. Ikke bare et sted, hvor du synes, omgivelserne er grimme, men et sted, hvor du føler dig stresset eller ubehageligt til mode.
De fleste af os kan sikkert hurtigt komme i tanker om sådan et sted - eller måske i stedet en plads, en park eller et område i vores by, hvor vi bliver fyldt op med energi og slapper helt af.
Hvorfor føles nogle steder stressende, mens andre får os til at slappe af?
I denne episode dykker vi ned i neuroarkitektur: Et forskningsfelt, der undersøger, hvordan bygninger, byrum og design påvirker vores hjerner, vores adfærd og vores mentale trivsel.
Sammen med neuroarkitekt og hjerneforsker Isabelle Sjövall ser vi nærmere på, hvad forskningen fortæller om de omgivelser, hjernen trives bedst i. Du bliver klogere på, hvad det er for nogle effekter, urbane områder, bygninger og rum egentlig kan have på vores hjerne. Og hvilke bestemte arkitektoniske træk henholdsvis hjernen elsker og hader.
Vi besøger også et neuroarkitektonisk projekt i Stockholm, hvor forskere forsøger at gøre en af byens mest kaotiske pladser mere hjernevenlig ved hjælp af ny viden fra neurovidenskaben.
Til sidst spørger vi: Kan fremtidens byer, skoler, hospitaler og arbejdspladser ligefrem designes ud fra, hvordan hjernen fungerer? Lyt med og blive klogere.
_
Medvirkende
- Isabelle Sjövall, leder af NeuroArchitecture og NeuroDesign ved RISE - Research Institute of Sweden og hjerneforsker ved University College London
Redaktion
- Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet
- Studie om at trange rum og lave lofter kan øge din kortisol-niveauer
- Hjerneskanningsforsøg om små, lukkede rum og øget amygdala-aktivitet
- Studie om, hvordan forvirrende steder påvirker kognitionen
- Studie om unaturlige mønstre og visuel stress
- Studier om grønne miljøer og mental og fysisk trivsel (her og her)
- Systematisk gennemgang af neuroarkitektonisk forskning fra 2026
Andre henvisninger
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Pædofili - kan vi forebygge overgreb på børn?
August 20, 202629 min
Når vi hører ordet pædofili, tænker de fleste af os straks på seksuelle overgreb mod børn. Men i forskningen skelner man skarpt mellem en seksuel tiltrækning til børn og det at begå et overgreb.Alligevel er …
Show notes
Når vi hører ordet pædofili, tænker de fleste af os straks på seksuelle overgreb mod børn. Men i forskningen skelner man skarpt mellem en seksuel tiltrækning til børn og det at begå et overgreb.
Alligevel er pædofili en af de mest tabubelagte psykiske tilstande, vi kender. Og netop det tabu kan ifølge forskere være en del af problemet. For hvis mennesker med seksuelle tanker om børn ikke tør søge hjælp, hvordan forebygger vi så, at nogle ender med at handle på deres tanker?
I denne episode af Brainstorm undersøger vi, hvad forskningen egentlig ved om pædofili. Hvor mange lever med en seksuel tiltrækning til børn? Hvad ved vi om, hvorfor den opstår? Kan den behandles – eller handler behandling i virkeligheden om at forebygge overgreb frem for at ændre selve tiltrækningen?
Sammen med psykolog og lektor emerita Karen Pallesgaard Munk dykker vi ned i et emne, der ofte vækker stærke følelser, men samtidig er omgærdet af stor tavshed.
Vi ser nærmere på den nyeste forskning og bliver klogere på, hvordan man bedst forebygger seksuelle overgreb mod børn.

Hvis du har problemer med seksuelle tanker og fantasier om børn så kontakt Bryd Cirklen på tlf. 65 909 909 eller kontakt Red Barnets hotline henvendt til unge TalMedOs på tlf. 38 600 600

Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på [email protected] eller [email protected].
Medvirkende
- Karen Pallesgaard Munk, lektor emerita, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Redaktion
- Mathilde Kondrup Rasmussen, Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Christoffer Bjerre, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Mind blanking: Når søvnen invaderer din vågne hjerne
August 13, 202626 min
Kender du det, når du er midt i en sætning og din hjerne pludselig føles helt tom? Som om nogen har trykket på pause, og alle tankerne forsvinder i et kort øjeblik.Et fænomen, forskere kalder 'mind blanking' …
Show notes
Kender du det, når du er midt i en sætning og din hjerne pludselig føles helt tom?
Som om nogen har trykket på pause, og alle tankerne forsvinder i et kort øjeblik.
Et fænomen, forskere kalder 'mind blanking'.

En af teorierne er, at det sker, fordi søvnen kortvarigt sniger sig ind i den vågne hjerne. Altså at små dele af hjernen tager en slags mikrolur, selv om resten af kroppen er helt vågen.
I denne episode af Brainstorm dykker vi sammen med en søvnforsker ned i fænomenerne mind blanking og mikrosøvn.
Vi undersøger, hvad der sker i hjernen, når tankerne pludselig forsvinder, hvorfor det ser ud til, at søvnlignende aktivitet kan opstå midt på dagen, og om de blanke øjeblikke er et tegn på søvnmangel, stress – eller måske bare en helt normal del af at være menneske.
For måske er de små øjeblikke, hvor hjernen går i stå, slet ikke en fejl, men tværtimod hjernens egen måde at passe på sig selv? Det kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm.
Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på [email protected] eller [email protected].
Medvirkende
- Birgitte Rahbek Kornum, søvnforsker, ph.d. og professor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet
Redaktion
- Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet
- Thomas Andrillons studie om søvnen, der invaderer den vågne hjerne
- Studie, der peger på, at hjerneaktiviteten ser ud på en helt bestemt måde under mind blanking
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Pip pip piiiip: Er fuglesang godt for psyken?
August 6, 202631 min
Det er blevet populært at kigge på fugle. Ariana Grande gør det. Jeremy Clarkson gør det. Vogue har udnævnt det til sommerens ‘Hot Girl hobby’, og fuglene er i høj grad fløjet fra trætoppene og helt ind på …
Show notes
Det er blevet populært at kigge på fugle. Ariana Grande gør det. Jeremy Clarkson gør det. Vogue har udnævnt det til sommerens ‘Hot Girl hobby’, og fuglene er i høj grad fløjet fra trætoppene og helt ind på vores Instagram-feeds.
Men udover at det er trendy, så er der også forskning, der peger på, at det er sundt for psyken - især at lytte til fugle.
Derfor har Brainstorm-værterne Nana og Anne Sophie i denne uge rykket podcaststudiet ud i det nærmeste stykke natur, og herfra undersøger de, hvad forskningen egentligt siger om, hvad fuglesang gør ved psyken. Og om de mon kan finde Danmarks næstmest almindelige fugl undervejs.
I episoden kan du blandt andet høre om et nyt tysk studie, der giver et særligt pip om, hvorfor det ser ud til at have en positiv effekt på vores mentale velvære at lytte til fuglekvidder. Og om to forskellige teorier, der måske kan lede os på sporet af, hvorfor det vores hjerne reagerer som den gør, når vi har fuglesang i øregangene.
Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på [email protected] eller [email protected].
Medvirkende
- Dorthe Varning Poulsen, lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet
Redaktion
- Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Studier mv., vi nævner i afsnittet
- Det tyske studie om fuglesang, der finder en større positiv natureffekt ved aktivt at lytte til fuglesang
- Nature-studie fra 2022, der peger på, at fuglesang hænger sammen med mindre angst og paranoia
- Studie, hvor forskerne finder mindre aktivitet i amygdala efter en time i naturen
- Videnskab.dk-artikel om lille, nyt studie, hvor fuglekiggeri forbindes med en styrket hjerne og bedre hukommelse
- Du kan læse mere om Dorthe Varning Poulsens forskning i, hvordan man kan bruge naturmiljøer som et led i behandlingen af stress, depression og angst her og her:
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Fra psykopati til miljøskade: Da Danmark begyndte at forstå det syge børnesind
April 9, 202632 min
I 1942 bliver 7-årige Erik indlagt på Rigshospitalets første børnepsykiatriske afdeling. Mistanken? At han er psykopat.I dag lyder det voldsomt. Men i 1930’erne og 40’erne var ‘psykopati’ en udbredt diagnose …
Show notes
I 1942 bliver 7-årige Erik indlagt på Rigshospitalets første børnepsykiatriske afdeling. Mistanken? At han er psykopat.
I dag lyder det voldsomt. Men i 1930’erne og 40’erne var ‘psykopati’ en udbredt diagnose blandt danske børn og unge - og et vidnesbyrd om en tid, hvor forståelsen af det syge børnesind så helt anderledes ud.
I denne episode rejser vi tilbage til børnepsykiatriens spæde begyndelse på Rigshospitalet i 1935. Sammen med en medicinhistoriker, der har nærlæst over 250 sager fra arkiverne, dykker vi ned i historierne om de børn, der blev udredt, diagnosticeret og behandlet i en tid præget af helt andre forklaringer på psykisk sygdom.
Du får indblik i nogle af de mest opsigtsvækkende diagnoser, datidens psykiatere stillede - og i de behandlingsformer og tankesæt, der formede synet på børn med psykiske lidelser.
Og sidst, men ikke mindst: Du bliver klogere på, hvordan fortidens fejltrin, blinde vinkler og ‘synder’ stadig kaster lange skygger - og kan være med til at forklare, hvorfor børnepsykiatrien ser ud, som den gør i dag.
_
Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på [email protected] eller [email protected].
_
Medvirkende
- Jennie Sejr Junghans, postdoc, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Redaktion
- Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet
Andre ting
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Anna bruger lys som 'fjernbetjening' til at styre hjernens humør-termostat
April 2, 202630 min
Tænk engang, hvis du havde muligheden for at ændre dit humør med en simpel fjernbetjening. Hvor lykken altid kun var et klik væk. Det lyder måske som noget, der er taget direkte ud af en science fiction-film …
Show notes
Tænk engang, hvis du havde muligheden for at ændre dit humør med en simpel fjernbetjening. Hvor lykken altid kun var et klik væk.
Det lyder måske som noget, der er taget direkte ud af en science fiction-film, men i virkeligheden er det bare taget ud fra et laboratorium på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.
Her sidder Anna Klawonn nemlig med sin forskergruppe og tænder og slukker for de nervebaner, som regulerer humør i mus. Når Anna og gruppen gør det, er det for at finde ud af, hvilke nervebaner der kan være årsagen til, at mennesker udvikler depression – så de kan finde nye, bedre behandlinger.
Helt konkret skal det gøre dem klogere på et ellers overset område i hjernen, der ser ud til at spille en central rolle i reguleringen af vores humør.
Hvad det er for et område, og hvordan forskerne ved hjælp af laserlys og alge-proteiner har fået udviklet humør-fjernbetjeningen, kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm, når Anna Klawonn besøger podcasten.
Du kan også høre om:
- Hvordan et kontroversielt forsøg fra 1972 fik katapulteret det særlige hjerneområde ind i forskningsverdenens skammekrog.
- Hvordan forskerne kan måle, om musene er glade eller triste.
- Hvilke symptomer deprimerede mus har til fælles med deprimerede mennesker.
Medvirkende:
- Anna Klawonn, lektor ved Dandrite og leder af Klawonn Gruppen på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.
- Anna Klawonn tager stærk afstand til de uetiske forsøg som Robert G. Heath lavede med henblik på at kurere homoseksualitet.
Redaktion:
- Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Relevante artikler og studier:
- Videnskab.dk-artikel, som Anna har skrevet om sin forskning i kommunikationen mellem immunsystemet og hjernen
- Dansk studie baseret på data fra Herlev-Østerbro-undersøgelsen om inflammation og risikoen for depression
- Studie om optogenetik og epilepsi
- Forsøgene med at give blinde synet tilbage ved hjælp af algeprotein kan du læse om her
- Hvis du vil læse mere om kliniske studier, hvor forskerne bruger virus som ‘leveringssystem’ til at indsætte gener i mennesker ved alvorlige sygdomme, kan du f.eks. se her, her og her.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Hvad er sorg?
March 26, 202634 min
Er det sorg, når vi græder over tabt kærlighed? Et dødt kæledyr? Eller en drøm, der gik itu? Det undersøger vi i ugens episode af Brainstorm, hvor vi dykker ned i sorgens anatomi set fra individets perspektiv …
Show notes
Er det sorg, når vi græder over tabt kærlighed? Et dødt kæledyr? Eller en drøm, der gik itu?
Det undersøger vi i ugens episode af Brainstorm, hvor vi dykker ned i sorgens anatomi set fra individets perspektiv. For hvad gør egentlig, at vi oplever sorg - ja, hvad er sorg egentlig?

Ifølge ugens gæst, sorgforsker Allan Køster, sørger vi, når vi mister noget, der rokker ved, hvem vi er, og hvordan vi er i verden. Noget, der rokker ved vores identitet.
I episoden fortæller han om, hvordan vi kan forstå sorg gennem fire akser, som vores fornemmelse af, hvem vi er, hviler på. Og når dele af de akser forsvinder, oplever vi sorg.
Lyt med og bliv klogere på sorgens mangfoldighed - og hvad vi selv kan gøre med sorgen, når vi møder den. Både når vi selv møder den, eller hvis en af vores kære er i sorg.
Denne episode er anden del af Brainstorms serie om sorg.
En serie i tre afsnit, hvor vi undersøger forskellige aspekter af sorg med videnskaben som rettesnor.
Både Nana og Anne Sophie har begge to haft sorgen tæt inde på livet. Så i denne serie forsøger vi at forstå, hvad sorg er - og hvad den gør ved os.
Medvirkende:
- Allan Køster, seniorforsker ved Det Nationale Sorgcenter
Redaktion:
- Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Relevante studier:
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Syg af sorg: Hvornår bliver tabet en sygdom?
March 19, 202627 min
I 2022 blev forlænget sorglidelse indført som en officiel diagnose i Danmark. En tilstand, hvor sorgen ikke bare gør ondt - men sætter sig så fast, at den begynder at styre næsten hele livet.Det udløste en …
Show notes
I 2022 blev forlænget sorglidelse indført som en officiel diagnose i Danmark. En tilstand, hvor sorgen ikke bare gør ondt - men sætter sig så fast, at den begynder at styre næsten hele livet.
Det udløste en heftig debat.
For kan man virkelig gøre sorg til en sygdom? Kritikerne advarede mod at sygeliggøre og stigmatisere en af de mest grundlæggende menneskelige erfaringer.
Fortalerne sagde det modsatte: At diagnosen er et nødvendigt redskab til at hjælpe en gruppe mennesker, der sidder så fast i sorgen, at de ikke kan leve et almindeligt liv.
Hvornår er sorg en smertefuld, men naturlig del af livet - og hvornår bliver den til en lidelse, der kræver behandling?
Det spørgsmål undersøger vi i denne episode af Brainstorm, hvor Anne Sophie går på opdagelse i sorgforskningen.
Hun dykker ned i, hvad der kendetegner forlænget sorglidelse, hvordan tilstanden føles indefra, og hvordan den adskiller sig fra en naturlig sorgprocess.
For man kan næsten ikke tale om forlænget sorglidelse uden også at tale om sorg. Undervejs får du derfor også et indblik i sorgens natur: hvorfor den kan føles så fysisk, så altopslugende - og er så svær at forstå.
Vi ser også nærmere på, hvem der statistisk set er i øget risiko for at udvikle forlænget sorglidelse, og hvor diskussionen om diagnosen egentlig stammer fra.
—
Denne episode er anden del af Brainstorms serie om sorg.
En serie i tre afsnit, hvor vi undersøger forskellige aspekter af sorg med videnskaben som rettesnor.
Både Nana og Anne Sophie har begge to haft sorgen tæt inde på livet. Så i denne serie forsøger vi at forstå, hvad sorg er - og hvad den gør ved os.
—
Denne episode indeholder omtale af selvmord.
Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt, du taler med nogen.
Kontakt din egen læge inden for lægens åbningstid eller ring til lægevagten:
- Region Hovedstaden: 1813
- Region Sjælland: 1818
- Region Midtjylland: 7011 3131
- Region Nordjylland: 7015 0300
- Region Syddanmark: 7011 0707
Henvend dig på en psykiatrisk akutmodtagelse, hvis du er i psykisk krise, og har brug for hurtig hjælp.
Kontakt Livslinien på 70 201 201 eller chat med en rådgiver på livslinien.dk
På www.selvmordsforebyggelse.dk kan du, dine pårørende og fagpersoner finde viden og gode råd.
Du skal altid ringe 112, hvis situationen er livstruende.
_
Medvirkende
- Maja O’Connor, professor i klinisk psykologi, leder af Enhed for Sorgforskning, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
- Deltidsansat forsker, Videnscenteret, Det Nationale Sorgcenter
Redaktion
- Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet
- Studie, der peger på, at cirka 3-5 procent får forlænget sorglidelse
- Studie, der finder 12 risikofaktorer for forlænget sorglidelse
Det her kan du også tjekke ud
- Studie om forlænget sorglidelse hos forældre og børn
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Sorgbotterne kommer: Kan kunstig intelligens lindre eller forværre din sorg?
March 12, 202626 min
Forestil dig, at du har mistet din mor - men at hun stadig svarer, når du skriver til hende.I denne episode udforsker vi et kontroversielt digitalt fænomen: sorgbotter - AI-chatbotter, der kan ‘genskabe’ dine …
Show notes
Forestil dig, at du har mistet din mor - men at hun stadig svarer, når du skriver til hende.
I denne episode udforsker vi et kontroversielt digitalt fænomen: sorgbotter - AI-chatbotter, der kan ‘genskabe’ dine afdøde kære ud fra deres digitale fodspor. En teknologi, der lover trøst, nærhed og én samtale mere.
Men hvad sker der med sorgen, når de døde pludselig genopstår som AI-kloner?
Vi bevæger os ind i det etiske minefelt, den nye sorgteknologi skaber, og taler med en forsker, der undersøger, hvordan teknologien påvirker mennesker i sorg.
Er sorgbotter en nyttigt støtte i sorgen? Eller risikerer de at forstyrre sorgens naturlige proces - og gøre det sværere at give slip?
–
Denne episode er første del af Brainstorms serie om sorg.
En serie i tre afsnit, hvor vi undersøger forskellige aspekter af sorg med videnskaben som rettesnor.
Både Nana og Anne Sophie har begge to haft sorgen tæt inde på livet. Så i denne serie forsøger vi at forstå, hvad sorg er - og hvad den gør ved os.
_

Medvirkende
- Laura Skov Illum, ph.d.-studerende, Enhed for Sorgforskning, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Redaktion
- Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet
- Lille studie, der undersøger effekten af sorgbotter
Andre kilder
- Studier, der diskuterer dødsbotternes etik (her og her)
- Artikel om sorgbotter i tidsskriftet Nature
- OpenAI’s nyhed om reklamer i ChatGPT
Det her kan du også tjekke ud
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
___
Laura Skov Illum søger deltagere til et forskningsprojekt om sorgbotter. Har du brugt en sorgbot og har du lyst til at deltage i et interview om din oplevelse? Så skriv til Laura på: [email protected]
Borderline: Hvad vil det sige at have en forstyrret personlighed?
March 6, 202635 min
Der er ca. 60.000 danskere, der har diagnosen borderline - en personlighedsforstyrrelse, der især påvirker følelseslivet. Og som er omgærdet med misforståelser. I denne episode går vi i kødet på tre af de …
Show notes
Der er ca. 60.000 danskere, der har diagnosen borderline - en personlighedsforstyrrelse, der især påvirker følelseslivet. Og som er omgærdet med misforståelser.
I denne episode går vi i kødet på tre af de største myter om borderline.
Vi møder Sarah, som fik diagnosen i starten af sine 20’ere. Hun beskriver, hvordan det kan føles at blive kapret af sine følelser, kæmpe med en følelse af tomhed og samtidig forsøge at holde en facade udadtil.
Sammen med klinisk professor i psykologi Bo Bach dykker vi ned i, hvad det egentlig vil sige at have borderline, hvorfor diagnosen i dag bliver kritiseret af forskere - og hvordan man i stigende grad ser på personlighedsforstyrrelser som et spektrum, hvor det handler mere om sværhedsgrad end om bestemte labels.
—
Denne episode indeholder omtale af selvmord og selvskade. Hvis det er noget, du har inde på livet, så anbefaler vi, at du springer episoden over.
Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt, du taler med nogen. Kontakt din egen læge, lægevagten eller Livslinien, hvis du har brug for hjælp. Du skal altid ringe 1-1-2, hvis situationen er livstruende.

Medvirkende
- Bo Bach, klinisk professor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet og i psykiatrien i Region Sjælland
- Sarah, diagnosticeret med borderline i 2017. Sarah er et dæknavn. Redaktionen er bekendt med hendes rigtige navn.
Redaktion
- Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Relevante studier og undersøgelser
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
3 nyheder fra neurofronten forskerne slet ikke kan vente på
February 26, 202613 min
Fremtiden føles nogle gange, som om den allerede er her. Kunstig intelligens finder skjulte mønstre i enorme datasæt, og nye teknologier rykker ved grænserne for, hvad vi troede var muligt. Men hvad med hjernen …
Show notes
Fremtiden føles nogle gange, som om den allerede er her.
Kunstig intelligens finder skjulte mønstre i enorme datasæt, og nye teknologier rykker ved grænserne for, hvad vi troede var muligt. Men hvad med hjernen - vores mest komplekse organ?
Hvilke nybrud, temaer og opdagelser spår hjerneforskerne, der ligger og venter lige rundt om hjørnet?
I denne episode af Brainstorm spørger vi tre skarpe hjerneforskere om netop det. Deres svar fører os ind i hjernens mikroskopiske afkroge, ud på mentale træningsbaner og helt ned i vores genetiske kode.
Er vi tættere på at bremse sygdomme, der nedbryder hjernen? Kan vi selv gøre mere for at holde den skarp hele livet? Og står vi overfor et gennembrud i forståelsen af nogle de mest udbredte psykiatriske diagnoser?
Lyt med og hør forskernes bud.
_

Medvirkende
- Ulrik Gether, professor i neurofarmakologi, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet
- Kamilla Miskowiak, professor i kognitiv neuropsykiatri, Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri
- Ditte Demontis, professor i psykiatrisk genetik, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
Redaktion
- Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Øhh, hvad var det nu, jeg skulle her? Derfor glemmer du, hvad du gik ud i køkkenet efter
February 19, 202620 min
Kender du det, at du går ind i et rum - og puf - så har du fuldstændig glemt, hvad du gik derud for?Det hedder døråbningseffekten, og det er et ret normalt fænomen. Men hvorfor sker det egentlig? Det dykker vi …
Show notes
Kender du det, at du går ind i et rum - og puf - så har du fuldstændig glemt, hvad du gik derud for?
Det hedder døråbningseffekten, og det er et ret normalt fænomen. Men hvorfor sker det egentlig?
Det dykker vi ned i sammen med professor i kognitionspsykologi Søren Kyllingsbæk i denne uges Brainstorm-episode, hvor vi undersøger, hvorfor vores hukommelse nogle gange svigter, og vi glemmer at gøre ting.
Hvorfor husker vi nogle ting og glemmer andet - også mere vigtige ting som mødet med chefen eller at aflevere biblioteksbogen, før der vanker en bøde? Og er der noget, vi kan gøre for rent faktisk at huske, hvad det nu var, vi skulle derude i køkkenet?
Det får du et konkret bud på i podcasten, hvor du også kan høre om, hvordan vores hukommelse fungerer lidt på samme måde som et hestevæddeløb.
Medvirkende
- Søren Kyllingsbæk, professor i kognitionspsykologi på Københavns Universitet og en af lederne i forskningscentret Cognition, Intention and Action (CoInAct), hvor de blandt andet undersøger de psykologiske mekanismer bag vores handlinger
Redaktion
- Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet
- Eksperimentet med de studerende, der skulle huske at lave en opgave henover juleferien
- Studie, der peger på, at døråbningseffekten ofte sker, når vores hjerner er travlt beskæftigede
- Peter Gollwitzers artikel om implementation intentions
- Studie om implementation intentions og
  vælgeradfærd
  at følge en sund diæt
  at styre sin frygt for edderkopper
- Søren Kyllingbæks studier af hestevæddeløbet mellem vores intentioner kan du læse her og her.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Din personlighed kan afsløre dine sexfantasier
February 12, 202626 min
Måske går du rundt med en sexfantasi, som du har gemt væk i den allermest hemmelige skuffe i din hjerne. En fantasi, du tænker, at de færreste deler - og som du måske endda skammer dig over.Men hvad nu, hvis …
Show notes
Måske går du rundt med en sexfantasi, som du har gemt væk i den allermest hemmelige skuffe i din hjerne. En fantasi, du tænker, at de færreste deler - og som du måske endda skammer dig over.
Men hvad nu, hvis din fantasi slet ikke er så sjælden endda?
I denne episode går Anne Sophie på jagt i store datasæt og psykologisk forskning for at finde ud af, hvor vores sexfantasier egentlig kommer fra. Og her dukker et overraskende mønster op:
Forskere har identificeret syv grundlæggende temaer, de mener, går igen i langt de fleste menneskers fantasier.
Episoden dykker også ned i forbindelsen mellem personlighed og sexfantasier. Noget tyder nemlig på, at dine personlighedstræk og dit tilknytningsmønster kan forme, hvad du fantaserer om - og hvorfor.
Den forsker, der guider os gennem det hele, er en af verdens førende på området: socialpsykologen Justin Lehmiller, der har skrevet flere bøger og en lang række videnskabelige artikler og står bag en podcast og en blog om sexfantasier.
Sidst men ikke mindst får du svar på, om fantasier bør deles eller blive i hovedet - og hvorfor sexfantasier stadig er så tæt forbundet med skam, selvom de fleste går rundt med dem.
Dette er andet og sidste afsnit i Brainstorms serie om sexfantasier. Første afsnit hedder ‘Hvor kommer dine sexfantasier fra?’.
_
Medvirkende
- Justin Lehmiller, seniorforsker i socialpsykologi, The Kinsey Institute, Indiana University
Redaktion
- Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet
- Justin Lehmillers bog 'Tell me what you want'. Her kan du læse om hans spørgeskema-undersøgelser om udbredelsen af sexfantasier og koblingen mellem sexfantasier og personlighedstræk
- Justin Lehmillers studie fra corona-nedlukningen
Andre studier, der har inspireret os
- Videnskabelig gennemgang af forskning i sexfantasier, hvor Justin Lehmiller er førsteforfatter. Her kommer forskerne frem til, at de færreste sexfantasier lader til at være sjældne og undersøger hvorfor.
- Studie, der undersøger, hvilke sexfantasier der er sjældne.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Hvor kommer dine sexfantasier fra?
February 5, 202619 min
Sexfantasier er noget, de fleste har - men som de færreste taler højt om.I denne episode af Brainstorm åbner vi forsigtigt en af hjernens mest private skuffer og spørger: Hvor kommer sexfantasier egentlig fra? …
Show notes
Sexfantasier er noget, de fleste har - men som de færreste taler højt om.
I denne episode af Brainstorm åbner vi forsigtigt en af hjernens mest private skuffer og spørger: Hvor kommer sexfantasier egentlig fra? Hvorfor fantaserer nogle om gruppesex, magt og forbudte scenarier, mens andre tænder på romantik og intimitet?
Med psykoanalysens briller på undersøger vi, hvad der overhovedet tæller som en sexfantasi - og hvad vores fantasier kan afsløre om vores begær, relationer, barndom og indre konflikter.
Episoden handler ikke kun om: Hvorfor? Den handler også om: Hvad så?

Skal sexfantasier deles med andre? Skal de udleves - eller ligger deres styrke netop i at forblive gemt nede i hjernens hemmelige skuffe?
Denne episode er første afsnit i Brainstorms serie om sexfantasier. Lyt til episode to i næste uge.
_
Medvirkende
- Jesper Roesgaard Mogensen, klinisk psykolog, specialist i psykoterapi og klinisk sexologi, Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København
Redaktion
- Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Andre kilder, vi har brugt
- Videnskabelig overbliksartikel, der introducerer psykoanalysen
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
I reklamernes usynlige fodspor: Sådan snører reklamer din hjerne
January 29, 202621 min
Der er reklamer overalt, hvor vi bevæger os hen. Med farver, musik og andre psykologiske tricks er de indrettet til én ting: At få os til at købe. I Storbritannien har de nu indført et forbud, så det er slut …
Show notes
Der er reklamer overalt, hvor vi bevæger os hen. Med farver, musik og andre psykologiske tricks er de indrettet til én ting: At få os til at købe.
I Storbritannien har de nu indført et forbud, så det er slut med reklamer for slik, sodavand og andre usunde fødevarer. Formålet er især at bekæmpe overvægt hos børn.
Men hvor meget påvirker reklamerne egentlig, hvad der ender i indkøbskurven? Og i hvor høj grad er det vores egen frie vilje, der styrer, hvad vi hiver ned fra hylden i supermarkedet?
I den her episode går vi på jagt efter reklamernes usynlige fingeraftryk på vores forbrug. Vi undersøger, hvordan reklamerne forfører vores hjerne - og hvad vi kan gøre for at gennemskue deres ‘scoretricks’.
Episoden er inspireret af denne Videnskab.dk-artikel, som er skrevet af Mathilde Kondrup Rasmussen:
Kan man bekæmpe børnefedme ved at forbyde junkfood-reklamer?
Medvirkende:
- Susanne Pedersen, lektor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i forbrugeradfærd- og psykologi med særligt fokus på ændringer af holdninger og adfærd.
Redaktion:
- Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Links:
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Julespecial: Året der gik på Brainstorm
December 25, 202518 min
Ho ho hoooo! Glædelig jul! I dagens episode har vi fundet gløggen og det gode humør frem. Brainstorm tager nemlig en god lang juleferie. Vi er først tilbage igen i slutningen af januar, og derfor fejrer vi …
Show notes
Ho ho hoooo! Glædelig jul!

I dagens episode har vi fundet gløggen og det gode humør frem. Brainstorm tager nemlig en god lang juleferie.

Vi er først tilbage igen i slutningen af januar, og derfor fejrer vi julens komme - og at vi er nået halvvejs i Brainstorms sjette sæson - ved at se tilbage på året, der gik i podcasten.

Lytterundersøgelse
Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om podcasten.
Derfor vil vi sætte stor pris på, hvis du bruger 2-5 minutter på at besvare vores lille lytterundersøgelse. Svar på spørgeskemaet her.
MDMA som medicin: Kan man ‘trippe’ sig ud af sine traumer?
December 19, 202533 min
For op mod hver tredje, der får PTSD, bliver traumet en kronisk følgesvend. Og PTSD har vist sig at være en af de psykiske lidelser, der er svær at behandle. Nu har danske forskere fået penge til at undersøge …
Show notes
For op mod hver tredje, der får PTSD, bliver traumet en kronisk følgesvend.
Og PTSD har vist sig at være en af de psykiske lidelser, der er svær at behandle.

Nu har danske forskere fået penge til at undersøge, om stoffet MDMA - også kendt som ecstasy - kan bruges til at behandle PTSD. Resultaterne fra udlandet er lovende, men rejser også vigtige spørgsmål:

Hvordan kan et psykedelisk stof som MDMA hjælpe mod PTSD? Hvordan virker det i hjernen? Kan man virkelig løsne op for sine traumer med et psykedelisk trip? Og er det sikkert…?

I den her episode taler vi med en af forskerne bag forsøget for at blive klogere på netop det!

Medvirkende:
- Sidsel Karsberg, lektor, Psykologisk Institut - Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet
Redaktion:
- Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Sidsel Karsberg og hendes kollegers forsøg med MDMA-terapi mod PTSD:
- ‘RCT and Mixed-Methods Evaluation of Psychotherapy vs. Music-Assisted Relaxation in MDMA-Facilitated Treatment of Service-Related PTSD’
- Målgruppen er veteraner, politi, ambulancereddere og øvrigt beredskab, hvis traumereaktioner gerne skal være opstået inden for de sidste ti år. Er du i målgruppen og interesseret i at deltage i forsøget, kan du finde mere info her:
- https://redcap.rn.dk/surveys/?s=89M49EALYWAF7CJ7
Relevante studier:
- Overbliksstudie om de lovende effekter af forsøg i bl.a. USA
- Sammenhængen mellem MDMA og oxytocin, som forskere peger på, kan have en positiv effekt i forhold til terapien
- Flere studier om PTSD og MDMA:
- Første studie med kontrolgruppe fra 2010, som pegede på, at MDMA kunne hjælpe mod behandlingsresistent PTSD
- Studie fra samme forskningsgruppe om langtidseffekten af MDMA mod PTSD
- Studie fra The Lancet fra 2018, der peger på en positiv effekt hos krigsveteraner, brandmænd og politibetjente med PTSD
Videnskab.dk-artikler:
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Pumpet - og psykisk sårbar? Sådan påvirker testosteron din psyke
December 4, 202530 min
Testosteron bliver ofte fremstillet som selve essensen af maskulinitet: styrke, sexlyst, selvtillid, drive. Men forskning peger på, at testosteron også kan have en psykisk skyggeside.For eksempel har mænd, der …
Show notes
Testosteron bliver ofte fremstillet som selve essensen af maskulinitet: styrke, sexlyst, selvtillid, drive. Men forskning peger på, at testosteron også kan have en psykisk skyggeside.

For eksempel har mænd, der har brugt anabolske steroider, oftere symptomer på depression og angst.

Men hvorfor? Hvad sker der i hjernen, når man udsætter sin krop for høje doser af testosteron?

I denne episode dykker vi ned i, hvad der sker i hjernen, når testosteronniveauet skrues helt op - og hvordan det kan påvirke psyken. Vi følger sporene fra 1800-tallets laboratorier til nutidens fitnesscentre og hjernescanninger af norske bodybuildere.

Vi runder blandt andet:
- Verdens måske første ‘testmaxx’er’ og hans særlige testosteron-cocktail brygget på knuste dyretestikler.
- Hvad der sker med forbindelserne i hjernen, når man indtager meget testosteron.
- Hvordan kunstigt testosteron påvirker din naturlige testosteronproduktion.
Episoden er del to i vores miniserie om testosteron. Hvis du ikke har hørt del et, kan du lytte til den først - og blive klogere på TikTok-trenden ‘testosteronmaxxing’, og om testosteron virkelig er det mirakelmiddel, videoerne lover. Den hedder ‘Testosteron-tilskud: Mirakelmiddel, maskulin myte eller farlig trend?’.

Medvirkende:
- Jon Jarløv Rasmussen, speciallæge i endokrinologi og postdoc Rigshospitalet og Holbæk Sygehus
- Astrid Bjørnebekk, seniorforsker ved Oslo Universitetshospital og leder af forskningsprojektet ‘Langvarig bruk av anabole androgene steroider - effekter på hjerne, hjerte og mental helse’
Redaktion
- Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i episoden:
- Norsk studie om forbindelserne i hjernen på brugere af anabolske steroider
- Norsk studie om strukturelle forandringer ved langvarig brug af anabolske steroider
- Det danske registerstudie om depression og angst
- Jon Jarløv Rasmussens studie om steroidbrugeres livskvalitet
- To studier om sammenhæng mellem at tage steroider og at have psykiske problemer eller få ændringer i, hvor godt hjernen fungerer - dette og dette.
- Harvard-forsøget fra 90’erne om testosteron og aggrresion
- Brown-Séquards artikel om sit testosteron-eksperiment i 1889
- Forskerne, der prøvede at eftergøre hans eksperiment
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Vanvittige hjerner: Hvad kan kvinden uden frygt og manden uden minder lære os?
November 27, 202537 min
Forestil dig, at ét eneste menneske kan ændre det, vi troede, vi vidste om hjernen. Ikke hundrede mennesker - ikke tusind - bare ét.I denne episode møder du to personer, der har gjort præcis det. De går under …
Show notes
Forestil dig, at ét eneste menneske kan ændre det, vi troede, vi vidste om hjernen. Ikke hundrede mennesker - ikke tusind - bare ét.

I denne episode møder du to personer, der har gjort præcis det. De går under deres initialer H.M. og S.M.

H.M. og S.M. har ingen superkræfter, men deres hjerner er så sjældne, at nogle af verdens fremmeste forskere bruger dem som nøgler til at forstå to af de funktioner i hjernen, der har allerstørst betydning for, hvem vi er: Hukommelse og frygt.

H.M. og S.M.’s historier er fascinerende, grænseoverskridende - og til tider uhyggelige.
Prisen for at være to af hjerneforskningens største rockstjerner indenfor case-studier er nemlig høj, og H.M. og S.M. har begge to betalt med deres hjernes ve og vel.

Lyt med, når vi i dette afsnit af Brainstorm går på opdagelse i frygt: Hvad sker der, når et menneske ikke kan føle frygt? Hvor i hjernen starter panikresponsen egentlig - og hvorfor bliver det ubehageligt, når nogen står for tæt på?

I episoden folder vi også hjernens hukommelsessystemer ud: Vores evne til at huske fakta og begivenheder, arbejdshukommelsen og den skjulte kropslige hukommelse. Du får også svar på, hvad der sker, når én af dem pludselig forsvinder.
_

Medvirkende
- Mikael Palner, lektor, Klinisk Institut, Syddansk Universitet
Redaktion
- Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Studier der er brugt i episoden
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

These are the latest 40 of 274 episodes. You’ll find older episodes in the podcast’s feed.

Similar podcasts

More Science podcasts

Is this your podcast?

Confirm it with an entry in your feed: you get a code here, add it as podcast:txt to the channel of your feed, and we check it. Your podcast is then shown as “verified” on SoundNode.