Ugeskrift for læger
- Episodes
- 237
- Released
- every two weeks
- Latest episode
- Nov 9, 2026
About the podcast
Ugeskrift for Lægers podcast har fokus på videnskab og forskning indenfor lægevidenskaben.
Episodes 237
Hudforandringer i menopausen
I årene op til og under klimakteriet sker der hormonelle forandringer i kroppen, som også kan påvirke hud, hår og slimhinder. Disse forandringer kan både medføre fysiske gener og påvirke kvindens velvære og …
Show notes
I årene op til og under klimakteriet sker der hormonelle forandringer i kroppen, som også kan påvirke hud, hår og slimhinder. Disse forandringer kan både medføre fysiske gener og påvirke kvindens velvære og livskvalitet. Ugeskriftets podcast handler denne gang om hudforandringer i overgangsalderen, hvor vi taler med Marie Hjort, dermatologisk afdeling på Bispebjerg Hospital. Medvirkende: Marie Hjort, ph.d.-studerende ved dermatologisk afdeling på Bispebjerg Hospital Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen Musik: Frederik Ludwigs#220 Ugeskriftets podcast_funktionelle lidelser
Kan hjernen huske og vedligeholde smerter, der for længst burde være væk? Funktionelle lidelser er fællesbetegnelsen for en tilstand, hvor man er plaget af fysiske symptomer, der påvirker både hverdagsliv …
Show notes
Kan hjernen huske og vedligeholde smerter, der for længst burde være væk? Funktionelle lidelser er fællesbetegnelsen for en tilstand, hvor man er plaget af fysiske symptomer, der påvirker både hverdagsliv, funktionsniveau og livskvalitet, men hvor der ikke kan findes en umiddelbar forklaring. Funktionelle lidelser bliver ofte tilskrevet psykosomatiske årsager, og mange patienter sidder med en oplevelse af ikke at blive taget alvorligt. I stedet bør man se dem som kropslige stresstilstande, og her kan årsagerne være mange. Gæst: Charlotte Rask, Klinisk professor, Institut for Klinisk Medicin - Børne- og Ungdomspsykiatri, Aarhus Universitetshospital Journalist: Mie Brandstrup Musik: Frederik Ludwigs#219 Mødredødelighed
Selvom det er sjældent, at en mor mister livet i forbindelse med en graviditet eller en fødsel i Danmark i dag, så er overvågning vigtig for forebyggelsen af alvorlige hændelser. Det taler vi med obstetriker …
Show notes
Selvom det er sjældent, at en mor mister livet i forbindelse med en graviditet eller en fødsel i Danmark i dag, så er overvågning vigtig for forebyggelsen af alvorlige hændelser. Det taler vi med obstetriker Anna Aabakke, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Holbæk Sygehus om i denne episode af Ugeskrift for Lægers podcast. Medvirkende: Anna Aabakke, obstetriker Holbæk Sygehus, medlem af den danske Mødredødelighedsgruppe under Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen Musik: Frederik Ludwigs#003 BfL podcast_tillid og evidens
Evidens og tillid Kanalerne til sundhedsinformation bliver flere og flere. Vi søger selv viden, inden vi går til lægen, får måske en second opinion fra AI eller bliver inspireret af stærke personlige …
Show notes
Evidens og tillid Kanalerne til sundhedsinformation bliver flere og flere. Vi søger selv viden, inden vi går til lægen, får måske en second opinion fra AI eller bliver inspireret af stærke personlige fortællinger. Når det er bedst, giver det en åben og demokratiseret samtale om sundhed, viden og forskning. Bagsiden kan være, at grænserne mellem evidens og synsninger bliver udvisket. Hvilke krav dét stiller til kommunikationen fra læger, forskere og sundhedsmyndigheder, er temaet i denne udgave af Bibliotek for Lægers podcast. Vi taler med Søren Brostrøm, tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen, om åbenhed, tillid og kommunikation med udgangspunkt i hans egne erfaringer fra særligt HPV-sagen og coronapandemien, og hvorfor man som myndighed eller fagperson skal være varsom med at tage monopol på sundhedsviden. Gæst: Søren Brostrøm, tidl. direktør i Sundhedsstyrelsen og nuv. seniorrådgiver i WHO Journalist og tilrettelægger: Mie Brandstrup Musik: Frederik Ludwigs og Artlist.io#218_Ugeskriftet podcast_stressurininkontinens
Stressurininkontinens rammer hver tredje unge kvinde og op mod halvdelen af kvinder mellem 40 og 59 år. Det kan give gener og begrænsninger i hverdagslivet og gå ud over livskvaliteten. Men der findes både …
Show notes
Stressurininkontinens rammer hver tredje unge kvinde og op mod halvdelen af kvinder mellem 40 og 59 år. Det kan give gener og begrænsninger i hverdagslivet og gå ud over livskvaliteten. Men der findes både behandling, hjælpemidler og metoder til forebyggelse. For inkontinens er ikke bare et livsvilkår i takt med alderen eller efter en fødsel Medvirkende: Trine Lindholt Sønderby, Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital Journalist og tilrettelægger: Mie Brandstrup Musik: Frederik Ludwigs#217 Nye psykoaktive stoffer
Nye psykoaktive stoffer udvikler sig hurtigt og kan være både lette at få fat i og svære at gennemskue. Indhold og dosis varierer, og derfor er overvågning vigtig for at opdage farlige stoffer og beskytte …
Show notes
Nye psykoaktive stoffer udvikler sig hurtigt og kan være både lette at få fat i og svære at gennemskue. Indhold og dosis varierer, og derfor er overvågning vigtig for at opdage farlige stoffer og beskytte folkesundheden. Medvirkende: Overlæge Nanna Reiter Intensiv Afdeling, Bispebjerg Hospital og overlæge Dorte Palmqvist, Intensiv Afdeling, Bispebjerg Hospital. Tilknyttet Giftlinjen, Bispebjerg Hospital Klip og tilrettelæggelse Karen Sigrid Jacobsen Musik: Frederik Ludwigs#216 Type-2 diabetes og plantebaseret kost
De officielle kostråd opfordrer os alle til i højere grad at vælge en plantebaseret, fiberrig kost - og særligt de tæt på 350.000 danskere, der lever med type 2-diabetes. Men hvor meget kan det rykke ved …
Show notes
De officielle kostråd opfordrer os alle til i højere grad at vælge en plantebaseret, fiberrig kost - og særligt de tæt på 350.000 danskere, der lever med type 2-diabetes. Men hvor meget kan det rykke ved symptomer og følgesygdomme, hvis man fjerner kød fra kosten eller helt undgår animalske produkter og hvordan taler man bedst med patienterne om at skrue op for fuldkorn og bælgfrugter Gæst: Astrid Aveland, hoveduddannelseslæge i almen praksis Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup Musik: Frederik Ludwigs#215 Nikotin og den unge hjerne
Unge møder i dag nikotin i flere former end tidligere – fra cigaretter til e-cigaretter og nikotinposer. Men hvad gør nikotin ved den unge hjerne, og øger brugen af ét produkt risikoen for at begynde på andre? …
Show notes
Unge møder i dag nikotin i flere former end tidligere – fra cigaretter til e-cigaretter og nikotinposer. Men hvad gør nikotin ved den unge hjerne, og øger brugen af ét produkt risikoen for at begynde på andre? Det ser vi nærmere på sammen med neurobiolog og lektor Jesper Tobias Andreasen fra Københavns Universitet. Medvirkende: Jesper Tobias Andreasen, lektor i translationel og klinisk farmakologi ved Københavns Universitet Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen Musik: Frederik Ludwigs#002 Biblotek for Læger - Kunst og psyke
Hvordan hænger kunst og sundhed sammen? I denne anden udgave af Bibliotek for Lægers podcast undersøger vi, hvordan kunst gennem historien har spillet en rolle i helbredelse – og hvilken betydning den har for …
Show notes
Hvordan hænger kunst og sundhed sammen? I denne anden udgave af Bibliotek for Lægers podcast undersøger vi, hvordan kunst gennem historien har spillet en rolle i helbredelse – og hvilken betydning den har for trivsel, mening og recovery i dag. Medvirkede: Birgit Bundesen, overlæge på Psykiatrisk Center Amager, stifter af Center for Kunst og Mental Sundhed. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen#214 Skrøbelighed
Hvorfor kan to 80-årige leve vidt forskellige liv? Den ene med fysisk aktivitet, masser af oplevelser og et rigt socialt liv. Den anden med en alenlang medicinliste, lavt funktionsniveau og et stort behov for …
Show notes
Hvorfor kan to 80-årige leve vidt forskellige liv? Den ene med fysisk aktivitet, masser af oplevelser og et rigt socialt liv. Den anden med en alenlang medicinliste, lavt funktionsniveau og et stort behov for pleje. Skrøbelighed er et begreb, der i stigende grad bruges til at beskrive funktionsniveauet hos den ældre patient - ikke bare på de geriatriske afdelinger. Nye vejledninger og indsatser kan både identificere udsatte patienter, styrke behandling på tværs af specialer og forebygge skrøbelighed. I denne episode af Ugeskrift for Lægers podcast taler vi med Mikkel Erik Juul Jensen, geriater og speciallæge på Ældresygdomme på Aarhus Universitetshospital.#213 - Lændesmerter
De fleste mennesker oplever på et tidspunkt smerter i lænden. Lænderygsmerter er en af de hyppigste årsager til nedsat funktionsevne og livskvalitet på verdensplan. Denne episode af Ugeskriftets podcast taler …
Show notes
De fleste mennesker oplever på et tidspunkt smerter i lænden. Lænderygsmerter er en af de hyppigste årsager til nedsat funktionsevne og livskvalitet på verdensplan. Denne episode af Ugeskriftets podcast taler vi med professor Jan Hartvigsen, Center for Sundhed i muskler og led, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU handler om lænderygsmerter – en folkesygdom, der rammer op mod en million danskere.#212 Ugeskriftets podcast_Stress
Stress er for længst blevet udråbt til at være en decideret folkesygdom, og rapporter om danskernes sundhedstilstand viser da også, at knap en tredjedel af os oplever at have et højt niveau af stress. Hvor man …
Show notes
Stress er for længst blevet udråbt til at være en decideret folkesygdom, og rapporter om danskernes sundhedstilstand viser da også, at knap en tredjedel af os oplever at have et højt niveau af stress. Hvor man tidligere har haft en tendens til at se på belastningsreaktioner og stress som noget, der primært hørte arbejdslivet til, bør vi i højere grad brede den forståelse ud, og sikre flere tilbud og tidligere indsatser i det nære sundhedsvæsen Gæst: Rikke Hinge Carlsson, speciallæge i samfundsmedicin, ledende overlæge ved center for komplekse symptomer på Frederiksberg Hospital og ph.d. med fokus på fysiologisk stressrespons og interventioner Interview og redigering: Mie Brandstrup Musik: Frederik Ludwigs#211 - Høfeber
Høfeber Et blomstrende kirsebær- eller birketræ varsler for mange forår og sol – men for andre betyder det kløende øjne og løbende næse. Høfeber, eller allergisk rhinoconjunctivitis, rammer op mod en million …
Show notes
Høfeber Et blomstrende kirsebær- eller birketræ varsler for mange forår og sol – men for andre betyder det kløende øjne og løbende næse. Høfeber, eller allergisk rhinoconjunctivitis, rammer op mod en million danskere. Tilstanden udløses blandt andet af pollen og er tæt forbundet med andre allergiske lidelser som astma og eksem. I denne episode af Ugeskrift for Lægers podcast sætter vi fokus på høfeber. Medvirkende: Howraman Meteran, ph.d og hoveduddannelseslæge i lungemedicin på Hvidovre Hospital. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen Musik: Frederik Ludwigs#210 - Podcast_rygestopuddannelse af sundhedspersoner
Læger og sundhedspersonale, der bliver trænet i rygestopinterventioner, er mere tilbøjelige til at tilbyde patienter information, følge op og henvise til f.eks. kommunale rygestopkurser. Og det har stor …
Show notes
Læger og sundhedspersonale, der bliver trænet i rygestopinterventioner, er mere tilbøjelige til at tilbyde patienter information, følge op og henvise til f.eks. kommunale rygestopkurser. Og det har stor indflydelse på sandsynligheden for, at patienterne stadig er røgfri seks måneder senere, viser et stort internationalt Cochrane-review. Det kan du høre om i denne udgave af Ugeskriftets podcast Gæst: Charlotta Pisinger, professor i tobaks- og nikotinforebyggelse, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Interview og redigering: Mie Brandstrup Tema: Frederik Ludwigs#209 - Senfølger efter kræft
Senfølger efter kræft skal tages alvorligt I Danmark lever over 400.000 mennesker med eller efter kræft – og for omkring hver femte stopper sygdommen ikke, når behandlingen er slut. Senfølger kan påvirke både …
Show notes
Senfølger efter kræft skal tages alvorligt I Danmark lever over 400.000 mennesker med eller efter kræft – og for omkring hver femte stopper sygdommen ikke, når behandlingen er slut. Senfølger kan påvirke både krop og sind i lang tid efter. Bobby Zachariae har forsket på området i mange år og har været med til at forme retningslinjerne for håndtering af senfølger. Han er gæst i Ugeskriftets podcast. Medvirkende: Bobby Zachariae, professor ved Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital og leder af Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi ved Aarhus Universitet Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen Musik: Frederik Ludwigs#208 - Kønsbekræftende kirurgi
Patienttilfredsheden efter kønsbekræftende kirurgi er generelt høj, og indgrebene er forbundet med forbedret livskvalitet og fysisk og psykisk velbefindende. Studier om patienttilfredshed varierer dog i …
Show notes
Patienttilfredsheden efter kønsbekræftende kirurgi er generelt høj, og indgrebene er forbundet med forbedret livskvalitet og fysisk og psykisk velbefindende. Studier om patienttilfredshed varierer dog i størrelse og design, men nye målemetoder skulle gerne være med til at sikre ensartethed i forskning fremover. Det kan være med til at sikre, at spørgsmål om behandling og resultater bliver skræddersyet til målgruppen, hvilket tidligere har været en udfordring, også for patienterne Gæst: Erik Gadsbøll hoveduddannelseslæge ved Plastik- og Mammakirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital Interview: Mie Brandstrup Musik: Frederik Ludwigs#001 - Bibliotek for Læger - AI i sundhedsforskning
På få år er indtoget af kunstig intelligens i sundhedsvæsnet og forskning eksploderet; til at analysere scanningsbilleder, skræddersy behandling, screene samtaler med 1813 og hjælpe med at skrive journaler og …
Show notes
På få år er indtoget af kunstig intelligens i sundhedsvæsnet og forskning eksploderet; til at analysere scanningsbilleder, skræddersy behandling, screene samtaler med 1813 og hjælpe med at skrive journaler og forfatte henvendelser til patienterne. Men skal AI også skrive artikler, drage konklusioner, bistå med fagfællebedømmelser eller supplere de etiske komiteer? Det er nogle af de spørgsmål vi tager op i denne første udgave af Bibliotek for Lægers podcast Gæst: Sebastian Porsdam Mann, adjunkt ved Center for Avancerede Studier i Biovidenskabelig Innovationsret (CeBIL) Interview og redigering: Mie Brandstrup Musik: Frederik Ludwigs og ArtList#207 - Idrætsskader hos børn og unge
Flere børn og unge dyrker i dag idræt på højt niveau. Træningen er blevet mere intens, og kravene større – både fysisk og mentalt. Idrætsskader er i stigning. Denne gang handler Ugeskrift for Lægers podcast om …
Show notes
Flere børn og unge dyrker i dag idræt på højt niveau. Træningen er blevet mere intens, og kravene større – både fysisk og mentalt. Idrætsskader er i stigning. Denne gang handler Ugeskrift for Lægers podcast om vækstrelaterede skader blandt børne- og ungdomsfodboldspillere. Medvirkende: Diplomlæge i idrætsmedicin, praktiserende læge Torsten Rudbæk, Lægerne Fruens Bøge, Odense Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen Musik: Frederik Ludwigs#206 - Transportsyge
Kvalme på bagsædet eller svimmelhed til søs? Transportsyge rammer mange – men hvorfor reagerer kroppen som den gør. Ugeskriftets podcast handler denne gang om transportsyge. Medvirkende: Asher Lou Isenberg …
Show notes
Kvalme på bagsædet eller svimmelhed til søs? Transportsyge rammer mange – men hvorfor reagerer kroppen som den gør. Ugeskriftets podcast handler denne gang om transportsyge. Medvirkende: Asher Lou Isenberg, hoveduddannelseslæge i neurologi og phd- studerende ved Center for Hørelse og Balance på Rigshospitalet. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen.#205 - Ulighed i sundhed
For 40 år siden nåede næsten halvdelen af danskerne ikke at fylde 75 år, i dag gælder det knap en tredjedel. Samtidig er den gennemsnitlige levealder steget med syv år. På trods af, at middellevetiden har taget …
Show notes
For 40 år siden nåede næsten halvdelen af danskerne ikke at fylde 75 år, i dag gælder det knap en tredjedel. Samtidig er den gennemsnitlige levealder steget med syv år. På trods af, at middellevetiden har taget et solidt spring fremad, er udviklingen skævt fordelt, og der er fortsat en markant social ulighed i sundhed. Paradoksalt nok er både sygdomsbyrde, risikofaktorer og metoder til forebyggelse kendte, men vejen derhen er alt andet end let. Gæst: Finn Diderichsen, professor emeritus i socialmedicin ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Interview og redigering: Mie Brandstrup Temamusik: Frederik Ludwigs#204 - afmedicinering
Over halvdelen af patienter over 75 år er i behandling med mindst fem lægemidler, og blandt de +90-årige gælder det to tredjedele. Det øger risikoen for uhensigtsmæssig polyfarmaci, og omkring 10% af …
Show notes
Over halvdelen af patienter over 75 år er i behandling med mindst fem lægemidler, og blandt de +90-årige gælder det to tredjedele. Det øger risikoen for uhensigtsmæssig polyfarmaci, og omkring 10% af indlæggelserne blandt ældre patienter skal findes i lægemiddelrelaterede problemer. Men medicingennemgang og afmedicinering er fyldt med barrierer for både lægen, patienten og de pårørende. Derfor har Dansk Selskab for Almen Medicin lavet en vejledning om afmedicinering, der netop er udkommet. Gæster: Carina Lundby og Anton Pottegaard, Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Interview og redigering: Mie Brandstrup Musik: Frederik Ludwigs#203 - Sarkomer i bevægeapparatet
Sarkomer er en sjælden og alvorlig kræftform, der rammer ca. 300 patienter om året. Tumorerne opstår typisk i knogler og blødt væv og adskiller sig derfor fra andre kræftformer. Behandlingen er kompleks, men i …
Show notes
Sarkomer er en sjælden og alvorlig kræftform, der rammer ca. 300 patienter om året. Tumorerne opstår typisk i knogler og blødt væv og adskiller sig derfor fra andre kræftformer. Behandlingen er kompleks, men i rivende udvikling bl.a. ved hjælp af 3D-print. Ugeskriftets podcast handler denne gang om sarkomer i bevægeapparatet. Medvirkende: Ahmet Abood, speciallæge i tumor- og sarkomkirurgi på Aarhus Universitetshospital Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen Lyddesign: Frederik Ludwigs#202 - binge eating disorder
Tvangsoverspisning, kaldet binge eating disorder eller BED fører ofte både fysiske og psykiske følgesygdomme med sig. Men på trods af at forekomsten er mindst lige så hyppig som anoreksi og bulimi, er BED …
Show notes
Tvangsoverspisning, kaldet binge eating disorder eller BED fører ofte både fysiske og psykiske følgesygdomme med sig. Men på trods af at forekomsten er mindst lige så hyppig som anoreksi og bulimi, er BED underbelyst både forskningsmæssigt, i klinikken og blandt patienterne. I ICD-11 vil BED fremover blive anerkendt som en selvstændig sygdom, og et nyt screeningsværktøj til almen praksis kan være med til at øge kendskabet til BED og sikre bedre opsporing og udredning. Gæster: Marie Kjeldbjerg, psykolog og ph.d.-studerende og Loa Clausen, psykolog og professor, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Journalist og tilrettelægger: Mie Brandstrup Musik: Frederik Ludwigs#201 - Probiotika
I mange år har probiotika været betragtet som en enkel måde at forbedre tarmfloraen på. Nyere forskning sætter dog spørgsmålstegn ved denne antagelse og peger på, at effekten ofte er begrænset – og måske endda …
Show notes
I mange år har probiotika været betragtet som en enkel måde at forbedre tarmfloraen på. Nyere forskning sætter dog spørgsmålstegn ved denne antagelse og peger på, at effekten ofte er begrænset – og måske endda kan forsinke tarmens egen helingsproces efter f eks antibiotikabehandling. Medvirkende: Christian Lodberg Hvass, der er overlæge på afdelingen for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen#200 - Funktionel testosteronmangel
Funktionel testosteronmangel kan opstå, hvis kroppens energiindtag er for lavt over længere tid, hvor kroppen nedregulerer hormonproduktionen som en beskyttelsesmekanisme. Konsekvenserne kan være træthed …
Show notes
Funktionel testosteronmangel kan opstå, hvis kroppens energiindtag er for lavt over længere tid, hvor kroppen nedregulerer hormonproduktionen som en beskyttelsesmekanisme. Konsekvenserne kan være træthed, nedsat koncentrationsevne og tristhed og kan påvirke knoglesundheden. Funktionel testosteronmangel er derfor et vigtigt, men ofte overset, signal om, at kroppen mangler brændstof. Tilstanden er reversibel, men kræver fokus på energiindtaget og ikke behandling med testosteron. Gæst: Loa Nordkap, speciallæge i endokrinologi ved Amager og Hvidovre Hospital Interview og tilrettelægning: Mie Brandstrup Musik: Frederik LudwigsKan man reparere et ødelagt hjerte?
En hudcelle, der bliver til en hjertecelle, som kan dyrkes og blive til milliarder – og blive sprøjtet direkte ind i kroppen for at genopbygge ødelagt hjertevæv. Det kan være fremtidens behandling af …
Show notes
En hudcelle, der bliver til en hjertecelle, som kan dyrkes og blive til milliarder – og blive sprøjtet direkte ind i kroppen for at genopbygge ødelagt hjertevæv. Det kan være fremtidens behandling af hjertesygdom, og det kan du høre om i dette sidste afsnit af »Hjertets veje«. Måske vil det en dag blive muligt at dyrke hjertelapper eller ligefrem hele hjerter i et laboratorie, og måske vil det en dag blive muligt at gå fra at behandle symptomer på hjertesygdom til helt at kurere sygdommen. Og her spiller en lillebitte fisk en ret central rolle. »Hjertets veje« er støttet af Carlsbergfondet og udgivet i samarbejde mellem Københavns Universitet og Ugeskrift for Læger. Værter: Mie Brandstrup, journalist og forskningsformidler. Lisa Gottlieb, læge og postdoc ved Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet, og forfatter til bogen »I kredsløb om hjertet« Gæst: Ditte Caroline Andersen, professor i Regenerativ Medicin og leder af stamcellecentret på Syddansk Universitet/Odense Universitetshospital Temamusik og masterering: Frederik Ludwigs Musik: ArtList SFX: ArtList og BBC sound archive Se referenceliste på ugeskriftet.dk.Bjørnen sover
Vi mennesker kan ikke tåle at ligge stille alt for lang tid ad gangen, uden at vores kredsløb bliver påvirket. Men det kan brunbjørnen. Faktisk er dens krop og fysiologi fintunet til at kunne gå i dvale i mange …
Show notes
Vi mennesker kan ikke tåle at ligge stille alt for lang tid ad gangen, uden at vores kredsløb bliver påvirket. Men det kan brunbjørnen. Faktisk er dens krop og fysiologi fintunet til at kunne gå i dvale i mange måneder, og det er en ret utrolig evne. I denne udgave af »Hjertets veje« kan du høre, hvad store forædte bjørne i vinterhi kan lære os om sygdom og sundhed hos mennesker. Og om de en dag kan hjælpe os af sted på lange rumrejser til fjerne planeter. »Hjertets veje« er støttet af Carlsbergfondet og udgivet i samarbejde mellem Københavns Universitet og Ugeskrift for Læger. Tak til Universitetet i Innlandet for lån af feltoptagelser. Værter: Mie Brandstrup, journalist og forskningsformidler. Lisa Gottlieb, læge og postdoc ved Biomedicinsk Institut , Københavns Universitet, og forfatter til bogen »I kredsløb om hjertet«. Gæst: Mads Frost Bertelsen, zoologisk direktør, Zoologisk Have København Temamusik og masterering: Frederik Ludwigs Musik: ArtList SFX: ArtList og BBC sound archive Se litteraturliste til afsnittet på Ugeskriftet.dkNye og kunstige hjerter
For 35 år siden blev den første hjertetransplantation gennemført i Danmark. Levetiden for transplanterede er siden da blevet mangedoblet, og man forsøger hele tiden at rykke forskning i nye hjerter og mulige …
Show notes
For 35 år siden blev den første hjertetransplantation gennemført i Danmark. Levetiden for transplanterede er siden da blevet mangedoblet, og man forsøger hele tiden at rykke forskning i nye hjerter og mulige alternativer. I dette afsnit af »Hjertets veje« kan du høre om hjertetransplantationer fra den allerførste til de nutidige, om hjertevævets fingeraftryk og en helt særlig kuffert, der kan vise sig at rykke mulighederne for transplantationer med syvmileskridt Vi kigger også ud i fremtiden. For var det noget med et grisehjerte eller hvad med et fuldt mekanisk hjerte? Værter: Mie Brandstrup, journalist og forskningsformidler. Lisa Gottlieb, læge og postdoc ved Biomedicinsk Institut (KU) og forfatter til bogen »I kredsløb om hjertet« Gæst: Christian Møller, hjertekirurg og overlæge på Thoraxkirurgisk Afdeling, Rigshospitalet Temamusik og masterering: Frederik Ludwigs Råklip: Ida Frisk Musik: ArtList SFX: ArtList og BBC sound archive Se referencer på ugeskriftet.dk.#199 - Arbejdsrelaterede muskuloskeletale smerter blandt kirurger
Smerter i nakke, skuldre og ryg er hyppige blandt kirurger og skyldes klassiske faktorer som manglende ergonomiske hjælpemidler og statiske arbejdsstillinger. Det er særligt den minimale invasive kirurgi, der …
Show notes
Smerter i nakke, skuldre og ryg er hyppige blandt kirurger og skyldes klassiske faktorer som manglende ergonomiske hjælpemidler og statiske arbejdsstillinger. Det er særligt den minimale invasive kirurgi, der giver problemer. For hvor de moderne kirurgiske metoder skulle være mere skånsomme for patienterne, medfører det et mere udsat fysisk arbejdsmiljø for kirurgerne. Men det er muligt at lette arbejdsbyrden og mindske risikoen for muskelsmerter på operationsstuerne. Gæst: Claus Kjærgaard, ph.d-studerende ved Klinisk Institut, Health and Exercise Science, Aalborg Universitet Interview og redigering: Mie Brandstrup Temamusik: Frederik LudwigsCeller og rytmer
Menneskekroppen indeholder flere milliarder celler, og når man skal forstå, hvordan forandringer i hjertet opstår, må man kigge på de allermindste dele. I dette afsnit af »Hjertets veje« kan du komme med på …
Show notes
Menneskekroppen indeholder flere milliarder celler, og når man skal forstå, hvordan forandringer i hjertet opstår, må man kigge på de allermindste dele. I dette afsnit af »Hjertets veje« kan du komme med på nogle af stoppene på vejen i grundforskningen. Fra celler og molekyler set gennem et mikroskop til det hele bankende hjerte – og hvad det kan lære os om udvikling og behandling af hjertesygdom. »Hjertets veje« er støttet af Carlsbergfondet og udgivet i samarbejde mellem Københavns Universitet og Ugeskrift for Læger. Værter: Mie Brandstrup, journalist og forskningsformidler. Lisa Gottlieb, læge og postdoc ved Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet, og forfatter til bogen »I kredsløb om hjertet« Gæst: Arnela Saljic, adjunkt, Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet Temamusik og masterering: Frederik Ludwigs Råklip: Ida Frisk Musik: ArtList SFX: ArtList og BBC Sounds archive Se referenceliste på Ugeskriftet.dk.
These are the latest 40 of 237 episodes. You’ll find older episodes in the podcast’s feed.
Similar podcasts
More Science podcasts
Is this your podcast?
Confirm it with an entry in your feed: you get a code here, add it as podcast:txt to the channel of your feed, and we check it. Your podcast is then shown as “verified” on SoundNode.